Nyhed
Læsetid: 2 min.

Exit-polls undergraver demokratisk debat i valgkampe

Medierne får nyhedsværdi og dermed noget at tale om i tiden op til valgets afslutning. Men demokratiet ville være bedre tjent uden de mange exit-polls, mener valgforskere, der dog er uenige om, hvorvidt Socialdemokraternes forslag om forbud er en god ide
Især søndag eftermiddag og aften strømmede mange vælgere til stemmeboksene. Inden da havde flere medier skrevet historien om, at tronfølgeloven formentlig ikke ville blive vedtaget på grund af for lav valgdeltagelse.

Især søndag eftermiddag og aften strømmede mange vælgere til stemmeboksene. Inden da havde flere medier skrevet historien om, at tronfølgeloven formentlig ikke ville blive vedtaget på grund af for lav valgdeltagelse.

Indland
11. juni 2009

Medierne kørte søndag intensivt på valgkampens mange exit-polls, og TV2 NEWS fik flere gange mulighed for at få det gule breaking-banner frem.

Men det intensive fokus på exit-polls og meningsmålinger sker ikke uden omkostninger, advarer forskere. De demokratisk relevante oplysninger skubbes i baggrunden - eller helt ud.

"De mange exit-polls og meningsmålinger gør, at der sker en forskydning fra indhold til form," siger samfundsforsker og lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet. Han mener, det er problematisk, at forudsigelserne af, hvem der vinder, og hvem der taber, fylder så meget i medierne op til et valg.

"Jeg ville frygtelig gerne have, at man slappede af i ugen op til valget og i stedet diskuterede det politiske indhold," siger han.

En undersøgelse fra 2007 i Ugebrevet A4 viser, at antallet af meningsmålinger i medierne er vokset fra 18 ved valget i 1998 til 61 ved valget i 2005.

Professor Christian Kock ved Københavns Universitet kalder mediernes overforbrug af meningsmålinger og exit-polls for horserace-journalistik.

"Man gør den politiske proces til et spørgsmål til om, hvem der vinder. Det hele gøres til en slags sportskamp, i stedet for en kamp på argumenter," forklarer Christian Kock, der ikke mener, medierne lever op til deres demokratiske forpligtigelser.

"Både public service medier og momsfritagede medier eksisterer jo, fordi man har en ide om, at de har en bestemt rolle i samfundet, hvor de skal oplyse borgerne. Den rolle varetager medierne ikke godt nok, når de lægger så meget vægt på horserace og så lidt på oplysningspligt."

Forbud

Efter valget er exit-polls blevet anklaget for at have påvirket udfaldet af afstemningen om tronfølgeloven. Socialdemokraterne har foreslået at nedlægge forbud.

De to forskere er dog ikke enige om, hvorvidt et forbud vil være løsningen på problemet.

"Jeg synes ikke, at et forbud er løsningen. Det er en farlig tankegang at sige, at der er bestemte informationer, som befolkningen ikke må få," siger Christian Kock og påpeger, at vælgerne jo konstant bliver påvirket subjektivt af politikerne.

"Jeg ser ikke noget problem i, at vælgerne får objektiv faktabaseret information."

Johannes Andersen mener derimod, at tiden er moden til at tage de hårde metoder i brug.

"Jeg er klar over, at det indebærer censur og indskrænkning af ytringsfriheden. Jeg kender godt de argumenter. Men for mig, der ér det sket. Det er gået sådan, at vi har fået så meget form, at det er gået ud over indholdet. Derfor er et forbud blevet nødvendigt," siger Johannes Andersen, der vurderer, at procentfordelingen mellem form og indhold i medierne i dag er 60-40 i formens favør.

"Jeg mener, at meningsmålingerne burde forbydes ud fra det grundlæggende demokratiske ideal, at det ville være ti gange bedre for den politiske diskussion. Den ville komme i højsædet og ikke hele tiden blive forstyrret af de her dramatiske indslag," siger Johannes Andersen.

I en meningsmåling fra Ugebrevet Mandag Morgen fra april 2007 svarede halvdelen, at medierne er utroværdige i deres brug af meningsmålinger. En lige så stor andel mente, at der er for mange af dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Kroll

NU vil man begrænse ytringsfriheden for at redde demokratiet ???

Et forslag om at begrænse ytringsfriheden ( forbud mod exit-polls) af frygt for ,at folk "stemmer forkert" , er det samme som at sige farvel til demokratiet.

Hvis det lykkes at forbyde exit-polls, hvad bliver så de næste "ytringer", der skal forbydes i "demokratiets navn" ?

Enten tror man på ytringsfriheden , demokratiet , folkets fornuft o s v, eller også er man på vej tilbage til mørket, absolutismen, fåmandsvældet og diktaturet .

Per Erik Rønne

For mig at se er det dem der vil forbyde exit-polls og opinionsundersøgelser op til valg, der udgør en fare for demokratiet, ja, som har direkte anti-demokratiske grundholdninger.

Og hvad vælgere lader sig påvirke af exit-polls eller opinionsundersøgelser, hvad så?

Er det irrelevant for den rationelle vælger at vide, at eksempelvis Enhedslisten ligger omkring spærregrænsen, at Liberal Alliance med sikkerhed ligger langt under spærregrænsen eller at tronfølgeloven er ved at falde som følge af lav valgdeltagelse?

Det kunne jo få sådanne rationelle vælgere til at ændre stemmeaafgivning. Få SFere til at stemme på Enhedslisten, for at fremme et 'rødt' flertal, få libertarianere [højreliberale] til at droppe Liberal Alliance, fordi de kan se at en stemme på Saxo Bank alligevel vil være spildt.

Og få folk der er modstandere af store ændringer af grundloven til at komme til stemmeurnerne, for netop at forhindre sådanne ændringer.

En sådan adfærd er udtryk for at vælgeren tænker taktisk og rationelt, noget visse meningsdannere tydeligvis ikke bryder sig om ...

Michael Skaarup

Umiddelbart er diskussionen om exitpolls på valgdagen er udemokratiske, helt skudt ved siden af.

Ja det er udemokratisk indblanden i vælgernes beslutningsgrundlag, at udsende definitive midlertidige valgresultater. Hvorfor det også anses som uetisk at anvende disse på valgdagen, i amerikanske medier. Usa har en længe telekratisk tradition, end vi har i DK.

Folk skal have lov til at være lige så dumme/kloge som de er, og selv træffe valget hvorvidt de anser deres valgdeltagelse, som værende nødvendig. VI taler om voksne mennesker, med egen fri vilje og stemmeret, der selv kan tage ansvar for deres handlinger eller mangel på samme.

Men det er skal ikke være forbudt, at bringe exitpolls på valgdag. Idioti, dumhed og mangel på omtanke, er elementer som vi som samfund, må rumme ift. den fri presse og vores højt elskede ytringsfrihed. Derfor skal det være etiske overvejelser der forhindre pressen i at virke som moralsk pressionsmiddel, overfor vælgere med bly i røven, eller et svagt jeg

Niels Madsen

Helt sikkert-- exit polls og tilkendegivelser fra politkere på selve valgdagen burde ikke være tilladt-- som det er forbudt i flere lande.

Men jeg må da indrømme at jeg sidder tilbage med et smørret grin ovenpå psudo afstemningen om tronfølgeloven.

Kun ved at bryde al anstændighed--

såsom ja- propagande fra statsministeriet

løbende exit- polls på valgdagen

Ja politikeres uhæmmede brug af medierne

Studieværters -- ala hofsnogen Jes Dorph Pedersen-- utilslørede opfordringer til at gå hen og stemme: Kom nu der mangler kun stemmer !

lykkedes det at hvive et ja hjem og få de noget modvillige vælgere op af sofaen.

Tillykke til vanetænkningen og sløvheden !

Hvilken storslået sejr !

Lad sæbeoperaen fortsætte !

Peter Hansen

Der breder sig i samfundet en mærkelig holdning til handling: man er bange for at gøre noget, der har konsekvenser! Det breder sig fra børneopdragelse til medier til stort set alle områder.
Men mennesker interagerer, og det er i konsekvenserne af egne og andres handlinger, at liv leves.
Folk kan jo ligeså godt vælge at gå hen at stemme imod noget eller for en anden kandidat, end der lægges op til. Jeg finder bare exit-polls usigeligt uinteressante og ligegyldige! Jeg ville langt hellere have noget kvalificeret journalistik om den faktisk førte politik.

Christopher Leo

Det er da tværtimod fremmende for demokratiet at man får flere mennesker til at gå ned at stemme fordi de kan se at valgforslaget står til at falde pga. af lav valgdeltagelse.
Eksemplet med tronfølgeloven var, at der var stærk ja-tilslutning i befolkningen. Forslaget stod dog til at falde, men grundet exit polls blev disse "sofavælgere" motiveret til at gå ned at stemme for, og på den måde udnytte deres stemme. Deres holdning bliver ikke ændret af exit polls. Disse menensker havde bare troet at der ville være nok ja-stemmer til at forslaget ville blive vedtaget og at de kunne tage en slapper derhjemme. Exit polls'ne førte så til højnet valgdeltagelse af mennesker som allerede var overbevist om hvad de ville stemme. Det kan da kun være demokratisk positivt.
Hvis vi skal snakke udemokratisk er det tværtimod meningsmålingerne, der får folk til at blive hjemme i stedet for at tage ned og stemme, der er synderen. Hvis der kan læses overvejende opbakning i befolkningen til et lovforslag i meningsmålingerne, giver det større incitament for dem der ellers vil have stemt for, til at blive hjemme. Det er meningsmålingerne op til valg der kvæler debatten, ikke exit polls på selve dagen.

Heinrich R. Jørgensen

Det tidspunkt befolkningen i almindelighed har størst indflydelse på nationens forhold, er ved at afgive sin stemme når der foretages valg, alternativt undlader at give sit besyv med.

Når det påstås, at Danmark er et folkestyre, er det som regel begrundet med, at befolkningen ved yderst sjældne lejligheder har lov til at sætte et kryds på papirer, og derved vælge mellem nogle alternativer andre har opstillet.

Det burde være indlysende for enhver, at hvis selv dette spage udsagn om at befolkningen har nogen indflydelse via krydskrati, og at befolkningen har blot et minimum af selvstændighed i hvordan de forvalter deres placering af et kryds, må propagandaen i det mindste indstilles før og under valghandlingen.

Der bør således være være regler for:
1) at medier undlader at beskæftige sig med valget mens det foregår
2) at de opstillede undlader at optræder i medierne mens valgtet foregår.
3) at enhver form for reklame (a/k/a propaganda) for valgets synspunkter eller aktører, undlades menes valget foregår.

Med sådanne regler, er det lidt nemmere at forestille sig, at befolkningen rent faktisk selv tager stilling til valgets emner, og med et vist mål af selvstændighed træffer et personligt valg.

Karsten Aaen

Jeg stemte ca. kl. 12.00 i søndags; da jeg kom ud fra stemmelokalet var der en øget tilstrømning til valgstedet, hvor jeg stemte. Det tyder på, at folk har brugt eftermiddagen på at stemme, ligesom det tyder på, at en del af sommerhusfolket har lagt vejen omkring stemmelokalet for at stemme ja til ændringen af tronfølgeloven...

Chris David Bonde Henriksen

Hvordan kan det være et problem at så mange som muligt afgiver deres stemme? Det er da det, det handler om. Alle de forkrampede forsøg på at forsvare indførelse af censur (jf. Heinrich R. Jørgensen ovenfor) er totalt latterlige. Back to the USSR??

Heinrich R. Jørgensen

Chris Henriksen:
"Hvordan kan det være et problem at så mange som muligt afgiver deres stemme?"

Desværre rækker mine pædagogiske evner ikke til at forklare det bedre end jeg allerede har forsøgt. Jeg beklager at måtte opgive.

Chris David Bonde Henriksen

Heinrich R. Jørgensen

Her er én, som både kan forstå det og forklare det:

http://www.berlingske.dk/article/20090610/kommentarer/90610163/

Heinrich R. Jørgensen

Chris,

Berlingske Tidendes chefredaktør, Tom Jensen, ævler hæmningsløst.

Kun én person blandt avisens læsere har fundet det værd at kommentere Tom Jensens sludder. Med følgende svada, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig.

---
af Brian K:

Er yderst uenig med dig i denne betragtning, faktisk er jeg tæt på at mene at det er noget sludder, det du skriver!

Lad være med at tage demokratiet for givet, lad være med at tro på det bedste i folk, altså i statsmagten, regering, og partierne på christiansborg, og lad være med at tro på det bedste i pressen! Virkeligheden er helt anderledes

At indføre en spærretid, som andre lande har, ved at forbyde offentliggørelse af exit polls MENS valglokalerne er åbne, ved at offentliggøre meningsmålinger et par dage før en afstemning, sikrer nemlig at INGEN lader sig påvirke af tilfældig udførte stemningspejlinger, der jo ikke engang med sikkerhed viser et rigtig billed af virkeligheden, endsige viser sandheden

Og hvad skulle der ske ved at indføre et sådan forbud ? Det er jo netop pointen ved et forbud af eks exit polls, vi sikrer nemlig at INGEN bliver utilsigtet påvirket mens en afstemning afholdes, og det kan vel hverken være hysterisk, eller en ulempe for demokratiet ?

De eneste der kan beklage sig er vel kun de firmaer og politiske partier, herunder pressen, der svælger i exit polls, for at være først med en nyhed - uanset om denne nyhed rent faktisk kunne påvirke folk til at stemme, eller rent faktisk stemme anderledes end de først ville - det kan nemlig ikke afvises at en exit poll, offentliggjort ved middagstid, kan få nogle personer til at stemme anderledes end de først ville

Eks, ved et folketingsvalg, kunne man forstille sig at en exit poll viste at de radikale røg ud af folketinget, det kunne jo foranledige nogle borgere til at stemme på de radikale i stedet for soc d, eller SF, eller Venstre, for at sikre at de radikale forblev i folketinget, ville det ikke være en uheldig påvirkning af en igangværende afstemning ? Det mener jeg, og det er hverken hysterisk eller forbudsdanmark, at forbyde disse under en igangværende afstemning!

Hvorfor skal vi egentlig offentliggøre en exit poll? kunne man jo omvendt spørge ? hvad er formålet med disse, andet end at være først med en evt nyhed ? hvis det ikke er for andet, ja så er det vel ikke nødvendigt at offentliggøre en exit poll ! så er det ikke blot et spørgsmål om big business for dem der får dem udført ? og hvorfor skal der tjenes penge på reklamer og seertal, blot fordi man ikke kan vente til stemmelokalerne lukkes ?

Så jeg er tilhænger af at afstemningstidspunkterne fra 09 - 20 fredes ingen meningsmålinger, eller exit polls

Michael Skaarup

læser man den artiklen som chris henviser til, skriver tom jensen, faktisk at valghandlinger omkring EU, er illegitime pga. af det trad. lave deltagerantal, og netop exitpolls var med til legitimere valget, ved at folk stemte som en afledt reaktion.

Jamen så bliver valget ikke mindre illegitimt af. tværtimod., og der kan ikke være noget spørgsmål om exitpolls er stemmeforvridne. Det er selv Tom Jensen enig i.