Læsetid: 4 min.

Flere eksporttilladelser til dansk våbenindustri

Antallet af tilladelser til eksport af dansk krigsmateriel er steget med over 20 procent det sidste år. Blandt modtagerlandene i 2008 er torturlandet Jordan samt Israel, der er anklaget for ulovlig brug af hvidt fosfor
23. juni 2009

Danske producenter af krigsmateriel har i 2008 fået 20 procent flere tilladelser fra Justitsministeriet til eksport sammenlignet med året før, viser en aktuel opgørelse fra Udenrigsministeriet om udførsel af våben i 2007 og 2008.

Et af de 33 lande, der kan nyde godt af den danske eksport af krigsmateriel, er torturlandet Jordan, hvis væbnede styrker har modtaget for knap 12 millioner kroner materiel indenfor kategorien fly og udstyr til fly. Også i nabolandet Israel, der under offensiven mod Gazastriben i januar 2009 blev beskyldt for ulovligt at anvende hvidt fosfor, kunne en industrivirksomhed modtage dansk krigsmateriel i 2008, nemlig for knap fem millioner kroner fra kategorien ildkontrol og tilhørende advarsels- og alarmudstyr.

Tilbage i 2007 modtog de væbnede styrker i torturlandet De Forenede Arabiske Emirater for 10.000 kroner krigsmateriel fra Danmark inden for kategorien bomber, torpedoer, raketter, missiler, andre eksplosive anordninger.

Det fremgår ikke af ministeriets opgørelse, hvilken af de i alt 84 danske virksomheder, der sidste år havde tilladelse fra Justitsministeriet til enten at producere eller eksportere krigsmateriel, der er afsendere af materiellet til Mellemøsten.

11 afslag på våbeneksport

Det er langt fra alle ansøgninger om eksport, der får Justitsministeriets tilladelse.

»Hvis der ikke på forhånd er et forbud mod våbeneksport til det pågældende land, så er det i princippet en konkret vurdering hver gang,« oplyser konsulent i Udenrigsministeriet Per Fischer. Arbejdsdelingen mellem de to ministerier er kort fortalt, at Justitsministeriet tilser, at alle papirer er i orden, mens en konkret vurdering af forholdene i modtagerlandet foretages i Udenrigsministeriet.

Vurderingen følger EUs såkaldte Fælles regler, der bl.a. opererer med kriterier som respekten for menneskerettigheder og den humanitære folkeret, samt om modtagerlandets interne situation »ses som en funktion af spændinger eller væbnede konflikter«.

I 2007 gav ministeriet fire afslag på konkrete ansøgninger om eksport til Pakistan, Taiwan, Uganda og Israel, mens ministeriet sidste år gav afslag til 11 eksportprojekter til bl.a. Brasilien, Israel, Ægypten, Yemen, Georgien, Burma, Nigeria, Libanon, Aserbajdsjan og Usbekistan.

Per Fischer gør opmærksom på, at både i 2007 og 2008 er der givet afslag til konkrete eksportprojekter til bl.a. Israel med henvisning til, at materiellet ikke må bruges til intern undertrykkelse. Hvorfor de to effektuerede ordrer på godt 12 millioner kroner til Jordan og godt fem millioner kroner til Israel er sluppet gennem nåleøjet, vil Per Fischer ikke kommentere nærmere: »Hvis konklusionen er, at der ikke er nogen bemærkninger vedrørende et konkret eksportprojekt, så meddeler vi blot det til Justitsministeriet,« siger han.

Ifølge kontorchef Anette Voigt Arnsted fra Justitsministeriets våbenkontor drejer eksporten til Jordan sig om, at en privat dansk virksomhed har fået tilladelse til at eksportere dele til militære fly til Jordan med det jordanske luftvåben som modtager og slutbruger, og mens en privat dansk virksomhed i den anden sag har fået tilladelse til udførsel af et radarsystem til Israel med et regeringsejet israelsk selskab som modtager og slutbruger.

Danske våbendele

Udenrigsministeriet gør i rapporten opmærksom på, at »danske virksomheder producerer kun få færdige våben«. Det eksporterede danske krigsmateriel »udføres navnlig som delkomponenter til våbensystemer, som færdiggøres i andre lande«.

Af den samlede eksportværdi på godt 1,2 milliard kroner aftager de væbnede styrker i modtagerlandene for godt 185 millioner kroner, mens våbenfabrikker aftager resten, svarende til ca. 85 procent af den samlede danske våbeneksport. Den største gruppe modtagerlande er EU, der samlet modtog dansk krigsmateriel for knap 562 millioner kroner med Storbritannien og Holland som de største aftagere. USA modtog for knap 363 millioner kroner, mens øvrige Europa kom ind på en tredjeplads med knap 269 millioner kroner.

Den danske eksport af såkaldte dual-use produkter, dvs. materiel, der både kan bruges civilt og militært, bliver ikke værdisat i rapporten, men tidligere har det været fremme, at den danske dual-use eksport løb op i ca. 20 milliarder. Dual-use produkter, som ministeriet opregner 32 kategorier for, kan f.eks. være akustisk udstyr, it-udstyr, køleudstyr, tungt vand eller ventiler. I 2008 gav Justitsministeriet 132 tilladelser, men også syv afslag, som alle drejede sig om eksport til enten Iran eller Israel. I 2007 var det 144 tilladelser, men to afslag til henholdsvis Iran og Israel.

Satser på våbenmesse

Selv om antallet af permanente eksporttilladelser er steget til 337 i 2008, er den samlede værdi af det eksporterede danske krigsmateriel faldet i forhold til året før. Værdien var således ifølge Udenrigsministeriet ca. 1.216 millioner kroner i 2008, et fald på ca. 215 millioner i forhold til 2007, men dog ca. 243 millioner større end i 2006.

Om nedgangen i ordrerne skriver konsulent Joakim Larsen fra Dansk Industri, hvorunder brancheforeningen FAD (Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark) hører, i en mail til Information:

»Ligesom i andre brancher har medlemmer af FAD i Danmark siden oktober 2008 oplevet, at kunder har tøvet med indgåelse af nye kontrakter på grund af manglende finansiering. Om det er en tendens, der vil fortsætte i hele 2009, er selvsagt vanskelig at sige.«

Derfor planlægger FAD »et fælles eksportfremstød til London i september ved en af verdens største forsvarsudstillinger, DSE i 2009,« oplyser Joakim Larsen.

Er der elementer i den eksisterende kontrol, som er overflødige, eller som virker stærkt begrænsende for en udvikling af eksporten

»Det er selvfølgelig altid en balancegang. Det er meget vigtigt, at danske produkter og teknologi ikke falder i de forkerte hænder eller bliver brugt til et andet formål end det, de oprindelig var tiltænkt. Samtidigt bør man dog også være opmærksom på, at danske virksomheder ikke bliver ringere stillet end vores europæiske konkurrenter,« skriver Joakim Larsen.

Se regeringens rapport Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2007 & 2008 på www.um.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ulrik Dahlin, du ved jo godt, at denne rapport skjuler mere end den afdækker - det burde du fortælle dine læsere. Dette figenblad af en rapport fortæller kun om den "regulerede" del af dansk våbeneksport.
Med et slag på tasken - og lidt hjælp fra organisationen Dansk Industri - vil jeg skyde på, at den samlede danske våbeneksport er mindst fem gange større end de nævnte 1.216 millioner kroner.

Antallet af tilladelser fokuserer du kun på, da det er en af meget få konkrete oplysninger i rapporten. 1 tilladelse kan være for 1 krigsskib, eller for 2 jagtgeværer - det fremgår ikke tydeligt. Og tilladelserne er ofte to-årige, så fornyelserne gir nogle uberegnelige skvulp. Og som nævnt, hovedparten af våbeneksporten falder uden for lovgivningen, og registreres derfor slet ikke her.

Men tak for at du har fulgt op på de konkrete eksempler, der er nævnt i rapporten, til fx Israel. Du ved nok også godt, at det meste af våbeneksporten til fx Israel registreres som til USA - der så frit sælger videre til hvem som helst...

"Tilbage i 2007 modtog de væbnede styrker i torturlandet De Forenede Arabiske Emirater for 10.000 kroner krigsmateriel fra Danmark"

10.000 Kroner; er det ikke en taste fejl?

@Jon Jensen - nej 10.000 officielle kroner kan være korrekt nok, ligesom 33.000 til hele Sydamerika. Sandsynligvis er der tale om jagtrejser, hvor der også skal ansøges om eksport for visse våbentyper. Der er skam styr på på det hele og kontrol med det mindste. Dog undtagen selv meget store "dimser" uden aftrækker, som falder helt uden for reglerne. Fx er et krigsskib først et krigsskib, når det får påmonteret våben - uanset at det ville være for dyrt og kompliceret at bruge et sådant skrog til noget som helst andet.

jeg undrer mig over at Tyrkiet ikke bliver nævnt i artiklen! kan det virkelig passe, at Danmark eksportere krigsudstyr til Tyrkiet?
Tyrkiet har jo ikke respekt for de basale menneskeretttighederne!