Baggrund
Læsetid: 3 min.

Flygtningenævnet: Kritikken beror på en misforståelse

UNHCR's anbefalinger bliver tillagt stor vægt i Flygtningenævnet, forklarer formanden, landsdommer B.O. Jespersen, der dog understreger, at anbefalingerne ikke er retsligt bindende
Indland
15. juni 2009

Irakiske asylansøgere skal være i større risiko for forfølgelse end andre irakere i en lignende situation. Det kræver Flygtningenævnet i flere tilfælde, mener juristerne Jens Vedsted-Hansen og Kim U. Kjær, der hører til landets førende eksperter i asylret. Og det ligner en fejlfortolkning af Flygtningekonventionen, vurderer de.

Ifølge Flygtningenævnets formand, landsdommer Bent Ove Jespersen, er Jens Vedsted-Hansen og Kim U. Kjær imidlertid på vildspor. I en e-mail til Information skriver han:

"Det beror på en misforståelse, når det hævdes, at Flygtningenævnet med formuleringen 'konkret og individuel forfølgelse' kræver, at asylansøgere skal godtgøre, at de er mere forfulgte end andre forfulgte for at få asyl. Det forhold, at en asylansøger kommer fra et land, hvor der hersker borgerkrigslignende forhold, eller tilhører en etnisk eller religiøs gruppe, hvis medlemmer er i en forøget risiko for at blive udsat for overgreb, indebærer selvsagt ikke, at der fra nævnets side stilles særlige krav til intensiteten af den pågældende risiko. Tværtimod vil en oplysning om, at ansøgeren kommer fra et sådant land eller tilhører en sådan udsat gruppe, indgå som et element i nævnets konkrete asylvurdering, der efter omstændighederne taler for, at ansøgeren opfylder betingelserne for asyl."

Og Bent Ove Jespersen tilføjer:

"Jeg vil gerne understrege, at nævnet lytter til UNHCR og tillægger anbefalingerne stor vægt. Blandt andet derfor har nævnet i 2008 givet asyl til mere end halvdelen af alle irakere. Men anbefalingerne er ikke retsligt bindende. Det er derfor nævnet, der selvstændigt afgør, hvilken vægt anbefalingerne skal tillægges ved behandlingen af de enkelte asylsager. Denne praksis for anvendelse af baggrundsoplysninger er i overensstemmelse med praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har anlagt samme vurdering af den generelle sikkerhedssituation i Irak som nævnet."

Hvilken konvention?

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention omhandler imidlertid ikke den type forfølgelse, der i henhold til Flygtningekonventionen udløser flygtningestatus. Det ville Information gerne have foreholdt Bent Ove Jespersen, men formanden ønsker ikke at uddybe sine bemærkninger, skriver han i e-mailen.

Kim U. Kjær, lektor i udlændingeret ved Københavns Universitet, siger til gengæld:

"Menneskerettighedskonventionen opererer med et anderledes flygtningebegreb end Flygtningekonventionen. Derfor anvender Menneskerettighedsdomstolen i sagens natur et helt andet vurderingsgrundlag, hvilket domstolen i øvrigt også klart tilkendegiver i dens praksis. At sammenligne de to flygtningebegreber svarer til at sammenligne æbler og pærer. At sidestille de to størrelser er retsligt uholdbart."

Information ville også gerne have spurgt Bent Ove Jensen, om Danmark, der tilsluttede sig Flygtningekonventionen i 1952, ikke i udgangspunktet bør følge retningslinjerne fra det organ, der har mandat til at levere den autoritative juridiske fortolkning af flygtningekriterierne i henhold til Flygtningekonventionen - selv om de ikke er retsligt bindende. Men han ønsker altså ikke at udtale sig yderligere.

Spørger man Kim U. Kjær, er der imidlertid ingen tvivl:

"Uanset at Danmark formelt set ikke er retsligt bundet af UNHCR's retningslinjer, har de en særegen status. Flygtningekonventionen indeholder nemlig en bestemmelse, der siger, at UNHCR har til opgave at overvåge overholdelsen af konventionen. Og den opgave løser UNHCR blandt andet ved at udarbejde retningslinjer for fortolkning og anvendelse af konventionen. Retningslinjerne flagrer ikke frit i luften, men har en helt særlig valør. Det er derfor oplagt at forvente, at UNHCR's vurderinger ville slå igennem i Flygtningenævnet. Nævnets praksis demonstrerer imidlertid med al ønskelig tydelighed, at dette ikke er tilfældet."

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har ikke ønsket at kommentere kritikken af Flygtningenævnets praksis over for Information.

Serie

De afviste irakere

Seneste artikler

  • Enl. og R: Et umenneskeligt system

    10. april 2010
    Myndighedernes behandling af 72-årige Hassan Gardi viser, at loven bliver brugt til at forhindre asylansøgere i at få hjælp, mener Enhedslisten og De Radikale
  • Så fik dement iraker lov at blive

    10. april 2010
    Integrationsministeriet afviste at få foretaget en hjernescanning af den svært demente 72-årige irakiske asylansøger Hassan Gardi, og Rigspolitiet fængslede ham. Efter læger udenom ministeriet foretog scanningen, har han nu - efter års ventetid - fået humanitær opholdstilladelse
  • De er flygtninge i deres eget land

    25. januar 2010
    Vinterkulden har lagt sig over Qalawa-flygtningelejren i Kurdistan. Her lever en lille del af de mange internt fordrevne irakere fra Kirkuk
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dette er kompetent, undersøgende journalistik. Selvfølgelig skal jurister, der forsøger at skjule sig bag et bolværk af paragraffer, fanges på deres egen bane. Stor ros til Anton Geist.