Nyhed
Læsetid: 2 min.

Grundlovsdag i valgets tegn - og Søren Pind i ny kulturkamp

En ny "oplysningstid" er nødvendig for at imødegå opløsningstendenser i samfundet, sagde Søren Pind (V) i sin grundlovstale. Ellers fyldte især tronfølgeloven og Europavalget talerne i går
Indland
6. juni 2009
En ny "oplysningstid" er nødvendig for at imødegå opløsningstendenser i samfundet, sagde Søren Pind (V) i sin grundlovstale. Ellers fyldte især tronfølgeloven og Europavalget talerne i går

Det danske samfund risikerer at gå i opløsning i åndløshed, overfladiskhed og voldelige tendenser. Dét skal bekæmpes af "oplysning, forankring og dannelse", sagde Venstreløven Søren Pind i sin grundlovstale i går.

I en tætskrevet og følelsesladet tale trak Pind linjer tilbage til både Grundtvigs og arbejderbevægelsens dannelsesprojekt og kaldte til en ny kulturkamp, der skal genskabe åndrighed og fællesskabsfølelse i den danske befolkning.

"Fællesskaber, hvis offentlige rum er fyldt med åndløshed, hvor frygt præger de økonomiske forhold, og i hvis udkant man fornemmer et råt, voldeligt anarki, har god grund til at bruge kræf-ter på eftertanke i denne tid," sagde han med henvisning til både bandekrigen, muslimske ekstremismer og de unge hærværksmænd i Hysken-stræde.

"Der er brug for en ny oplysningstid - en ny dannelsestid - en ny fortælling," sagde han og relancerede et af sine gamle forslag tilbage fra 2002:

At kulturpenge skal bruges på at give borgerne et skattefradrag, hvis de bruger penge på "teater, bibliote-ker, biografer, aviser, bøger - you name it."

"Tænk, hvilken frisættelse af kulturlivet, det ville medføre. Ingen unødvendige mellemlag. Intet bureaukrati. Men direkte energi ud i yderste led," sagde Søren Pind.

SF-angreb på nejsigere

Ellers var det især søndagens valg til Europa-Parlamentet og afstemning om tronfølgeloven, der fyldte i politikernes grundlovstaler.

SF's formand Villy Søvndal rettede et hårdt angreb mod de tværpolitiske nej-bevægelser.

"Juni-Bevægelsens gruppe tæller højrenationalistiske briter, der vil sende kvinderne hjem til kødgryderne. Der er den polske Familie Liga, som afskyr homoseksuelle. Der er fanatiske abortmodstandere fra Holland. Ærligt talt: Jeg synes ikke, at det er et sted for progressive mennesker," sagde han.

Socialdemokraternes for-mand, Helle Thorning-Schmidt, gav megen ros til S-spidskandidat Dan Jørgen-sen - og et slet skjult hip til den konservative Bendt Bendtsen og Venstres Jens Rohde, der tidligere var direktør for det kuldsejlede TV 2 Radio:

"Dan er en politiker med fremtiden for sig. Det er en fremtid uden erhvervsjagter, erhvervsgolf eller opfindsomme radioeventyr. Men derimod masser af hårdt arbejde."

En række politikere fra både regering og opposition opfordrede direkte danskerne til at møde op og stemme ja til den ændring af tronfølgeloven, der er kommet i stigende modvind de seneste dage.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - der i sin første Folketingstale fremhævede sin søn, der ikke skal opleve ungdomsarbejdsløshed - nævnte denne gang sin dat-ter i sin argumentation for lovændringen.

"Jeg har selv en datter, som er både smuk og dygtig. Og hun skal vokse op i en sikker viden om, at hun er lige så meget værd som sine brødre. Både i mit hjerte og under dansk lov. Det samme bør gælde kongehusets prinsesser," sagde han.

K: Vi er de mest reelle

Den konservative leder Lene Espersen (K) gentog sit forslag om at give de offentlige ansatte mere frihed - men rettede også et indirekte stød mod regeringspartneren i Venstre.

"Det her betyder ikke, at Det Konservative Folkeparti nu pludselig er gået hen og blevet det femte Socialdemokrati her i landet. Socialdemokratier er der i sandhed nok af, vi har vel snarere brug for nogle færre Socialdemokratier. Nej, vi konservative er og bliver det mest reelle borgerlige parti i Danmark," sagde hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

Det er bestemt glædeligt, at Søren Pind lader til at have en positiv periode, hvor han lufter aldeles fremrangende synspunkter. Når Søren Pind er bedst, er han bestemt værd at lytte til.

Søren Kristensen

Der er tradition for at Pind kommer med kontroversielle forslag og at stort set samtlige hans kollegaer tager afstand - i første omgang. Hvad med at springe direkte til anden omgang?

Lene Espersen:

Nej, vi konservative er og bliver det mest reelle borgerlige parti i Danmark,"

Ja, se nu bare eksempelvis en mand som Bendt Bendtsen der automatisk strækker hånden frem hver gang der uddeles gratis golfture, jagtture, velbetalte bestyrelsesposter og alle de andre små detaljer, der får samarbejdet melem erhvervslivet og lovgiverne til at glide meget lettere. Den mand er da så reeel og retskaffen som man overhovedet kan blive...

Per Holm Knudsen

Politikens ATS har skaffet Sørens Pinds første kulturfradragsbilag:

KULTURNYT
Søren Pinds foreløbige liste over kulturudgifter, som han ønsker at kunne trække fra på sin selvangivelse:

* 297 fadøl, 147 snapse, 113 sildemadder, 87 x røget ål og 76 rejemadder indtaget i selskab m. div. kulturpersonligheder

* Leje af div. videoer m. kropskunst

* Fortæring ved sangaftener og -nætter m. guitarvirtuosen Pelle Voigt

* 39 cd’er m. Charles Aznavour

* 1 besøg ved Charles Aznavours gravsted

I ALT: 20.000 kroner.

Steen Erik Blumensaat

S.P. er det ikke ham der er usa`s agent i Danmark.
Hvormeget har de betalt ham for at være det?

Søren Kristensen

Kropskunst, sildemadder og Charles Aznavour er der altså ikke ret meget Hard Rock Café over. At ATS straks kaster sig over Pind betyder ikke nødvendigvis at hans forslag er tosset, for læg mærke til at Politiken ikke gør grin med idéen, men med at det er Søren Pind der fremlægger den. Helt i tråd med tidligere Pind forslag, som efter nogen tid på fad tappes som den generelle holdning på bjerget. Det skal blive spændende at se i hvilken formulering Carina Christensen fremsætter samme om et års tid eller to. Men jeg har også en god ide: at Pind overtager posten som kulturminister.

Karsten Johansen

Det er vel typisk for folk som Søren Pind, at de ikke kan tenke seg at deres velgere vil delta i noen form for opplysning og kultur uten å bli belønnet med skattefradrag... det er totalt selvavslørende.

For Pindene dreier alt seg alltid om penger, først og sist og i midten og til siden osv. ATS reiser dette satirisk, samt problemet med hvem som skal avgjøre hva som er opplysende og kulturelt og dermed fradragsberettiget.

En "ny opplysningstid" høres fint ut. Ikke minst hvis den innebærer opplysning om klodens klima- og miljøutvikling, der nå Vestantarktis og Grønlandsisen er i ferd med rask nedsmelting, mye raskere enn FNs klimapanel er i nærheten av å begripe.

Men hva med å tenke litt over hva det er som har gjort en ny opplysningstid nødvendig? Det skulle vel aldri være Søren Pinds partis og sjakaldemokratenes osv.s amerikanistiske, eurokratiske og thatcheristiske politikk gjennom årtier? Vet Søren Pind hva som er EUs hovedformål? Mens han regner på sine skattefradrag?

Mikkel Sørensen

Opløsningsfilosoffen Søren Spind (hvis foretrukne medium da også er et organisk opløsningsmiddel) er jo udtrykkeligt fortaler for brutalitet. Når han da ikke har travlt med at udeblive fra sine tre jobs og komme i medierne i stedet. Eller på restaurant.

I dag tager hans enøjede vold form af total omlægning af statslig kulturpolitik. "Dannelsesprojektet" hedder kulturfradrag (læs: -BEdrag?).

Det nuværende statskontrollerede kultursystem har fejlet så totalt at "det danske samfund risikerer at gå i opløsning i åndløshed, overfladiskhed og voldelige tendenser".

Aha; jammen det er jo lissom min salig fader engang erklærede efter et godt måltid på højt intellektuelt niveau: "I øvrigt er alt ånd... BØvs!"

Så til imødegåelse af opløsningen skal vi nu... ja, netop, opløse de eksisterende kulturinstitutioner - i et bilagscirkus.

WTF?!

Ss-pinden bør holde længere afstand mellem snapsene... meget, meget længere.

Forresten vil jeg gerne have fradrag for at lytte til hans ævl - åh undskyld, jeg mener performance kunst.

Per Holm Knudsen

Hvad med fradrag på mad? Så kunne vil alle spise meget mere! Og fradrag på sko, så kunne vi alle gå meget mere. Og fradrag på cykler, så ville vi alle cykler meget mere. Og fradrag på livet, så ville vi alle leve meget mere. Osv. osv.

Søren Kristensen

"Hvad med fradrag på mad? Så kunne vil alle spise meget mere! Og fradrag på sko, så kunne vi alle gå meget mere. Og fradrag på cykler, så ville vi alle cykler meget mere. Og fradrag på livet, så ville vi alle leve meget mere. Osv. osv."

I min ungdom var der faktisk fradrag for mad og enhver der var noget i erhverslivet havde adgang til en "repræsentationskonto". Ordningen blev afskaffet nogenlunde samtidig med indvandringen toppede af folk der forstod sig på pizza og kebab. Resultatet kender vi. Konkurrencen i restaurationsfaget blev endnu mere benhård og mange måtte lukke. Men vi fik en helt ny madkultur hvor prisen ofte er det store trækplaster: Spis hvad du kan for 100 kr. Men om det er kultur?

Fradrag på sko er måske lige pjattet nok. Men fradrag på cykler, det kan kun være et spørgsmål om tid.