Nyhed
Læsetid: 4 min.

Irland bringer Europa et skridt nærmere en køreplan

Irland beholder abortlovgivning, skatteregler, neutralt militær og kommissær - og garantierne løftes ind i Lissabontraktaten, når den næste gang skal ændres. Til gengæld forstummer talen om nye afstemninger om Lissabontraktaten
Indland
20. juni 2009
Irland beholder abortlovgivning, skatteregler, neutralt militær og kommissær - og garantierne løftes ind i Lissabontraktaten, når den næste gang skal ændres. Til gengæld forstummer talen om nye afstemninger om Lissabontraktaten

BRUXELLES ' Irland ville skrives ind i Lissabontraktaten, mens England sagde nej. Det blev 1-1. Og beviset på at en diplomatisk hårdknude selv på EU-niveau kan løses ved et tvist på ord.

Den irske Taoisearch Brian Cowens lagde ud med et solidt udgangspunkt for forhandling: »Jeg tager ikke hjem uden juridisk bindende garantier,« sagde Cowen kort før EU-topmødet, der startede torsdag.

Hvorefter den britiske premiereminister Gordon Brown advarede: »Lissabontraktaten må under ingen omstændigheder blive påvirket af garantier til Irland.«

Sidste sten på vejen for en køreplan for Europa er et rungende irsk ja til Lissabontraktaten. Først fra den irske regeringsleder, og dernæst fra irerne selv ved en folkeafstemning i november 2009.

Naboparret gik først i enrum, senere i komplet sammenbrud, hvorefter begge fik ret. Et par timer udover dagsordenen i går landede en aftale, der sikrer Irlands forbehold, mens ordlyden i Lissabontraktaten forbliver uændret, indtil den alligevel skal ændres.

Det startede så godt

Da irerne sidste år afviste Lissabontraktaten for anden gang, blødte de endelig op overfor de bejlende EU-ledere. Med gode meningsmålinger i ryggen kunne regeringsleder Brian Cowen op til denne uges topmøde sige god for en folkeafstemning om Lissabontraktaten, der sandsynligvis kunne vedtages. Med få forbehold.

De tre første, at irerne vil bevare deres egen abortpolitik, militære neutralitet og lave selskabsskatter, gled torsdag relativt let gennem de 26 regeringslederes forhandlinger, mens det tredje, spørgsmålet om de irske garantiers status i traktaten, blev topmødets smertensbarn.

Allerede den 17. juni, dagen før EU-lederne mødtes torsdag, sendte Brian Cowen et brev til Gordon Brown:

»For at tilbyde flest mulige juridiske forsikringer til det irske folk, er jeg nødt til at kunne komme ud af vores møde uden tvivl om, at vores fælles beslutning om de juridiske garantier med tiden vil opnå status som protokol i traktaten.«

Hvis Irland fik deres vilje og garantierne skulle skrives ind i traktaten med status af protokol, ville det betyde en ændring af demokratisk vedtaget traktat. Derfor ' til valg i parlamenterne igen.

Her kom foden på bremsen for den britiske premiereminister, Gordon Brown, der under ingen omstændigheder har brug for snak om afstemning for en Lissabontraktat 2.0 i parlamenterne. Brown kunne derfor kun støtte en aftale lig de danske EU-forbehold i Edinburgh-afgørelsen fra 1992.

Sammenbrud ved midnat

Det er blot ét år siden, at Storbritannien ratificerede traktaten, hvilket den konservative regeringsleder David Cameron var stærkt imod. Den konservative EU-skeptiker har siden lovet englænderne en folkeafstemning, hvis han får regeringsmagten. Derfor er der ganske få chancer for, at traktaten vil overleve en tur gennem det britiske House of Commons.

Regeringspartiet Labours historisk dårlige situation bidrager kun til David Camerons projekt, og den store bekymring er, at en ny Labourleder vil være tvunget til at udskrive valg, hvis Brown tvinges til at gå af i en nær fremtid ' altså før Lissabontraktaten træder i kraft.

Inden torsdagens EU-topmøde frygtede Brown derfor, at alene debatten om de irske garantier ville smitte af på briterne, og det var derfor en presset britisk premiereminister, der sent torsdag aften malede sig op i det modsatte hjørne fra Irland. Sidst på aftenen gik Brown og Cowen i enrum, men forhandlingerne brød sammen ved midnat. En begejstret dansk statsminister kaldte torsdagen for 'en god dag for Europa', inden han annoncerede Det Europæiske Råds 'fulde opbakning' til Barrosos genvalg som kommissionsformand.

»Der er fuldstændig enighed og opbakning. Barroso har løftet sin opgave dygtigt, vi står midt i en finansiel krise og en meget vigtig klimakonference i København, der kalder på europæisk lederskab. Derfor har vi ikke brug for en kommissionsformand, der skal føre valgkamp i flere måneder. Vi har brug for handlekraft. Derfor bakker alle EU's 27 ledere op omkring Barroso,« sagde Lars Løkke Rasmussen, der dog også får brug for et flertal i Europa-Parlamentet til den opbakning.

Dét kan han måske, måske ikke, samle inden midten af juli, hvor parlamentet skal stemme.

Lige nu raser venstrefløjen over EU-ledernes nominering af Barroso, og de sidste to uger har socialdemokraterne med formanden Martin Schultz i spidsen, kampagneret ivrigt for at vippe Barroso af pinden. Uden dog at stille med et seriøst alternativ.

»At medtage hr. Barrosos udpegning på basis af den nuværende Nicetraktat, når Lissabontraktaten muligvis snart træder i kraft, skaber unødvendig usikkerhed. Derudover er Parlamentet netop blevet valgt, og i juli er vi ikke i stand til at give denne udnævnelse den fulde opmærksomhed, den behøver,« lød pressemedelelsen fra PES.

»Min gruppe protesterer mod den pludselige hast, hvormed Rådet forsøger at føre hr. Barrosos udnævnelse igennem, og vi stemmer med sikkerhed mod ham.«

>Kommissærerne bliver

Aftalen, der satte punktum for ihvertfald nogle af spekulationerne om Browns afgang og bragte Europa lidt tættere på Lissabontraktaten faldt på plads i eftermiddags. Hvorefter alle fingre krydses for, at irerne stemmer ja til efteråret.

»Vi har ingen plan B, kun en meget stærk plan A,« sagde Lars Løkke Rasmussen efter forhandlingerne.

Irland fik deres garantier, som ved næste udvidelse af Lissabontraktaten bliver indført som protokol. Og England fik forsikringer om, at det ikke betyder nye afstemninger i medlemslandenes parlamenter. Alle lande får lov at beholde én kommissær i Bruxelles.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her