Læsetid 3 min.

Kampen for klimaet går under jorden

Elselskabernes forsøg på at forlænge kulalderen med indfangning og deponering af røgens CO2 møder nu modstand lokalt
Elselskabernes forsøg på at forlænge kulalderen med indfangning og deponering af røgens CO2 møder nu modstand lokalt
16. juni 2009

De siger nej tak i Birkelse nord for Limfjorden. Ligesom de siger nej tak i den lille hollandske by Barendrecht nær Rotterdam. Og som de gør det i Darke County, Ohio, USA. Rundt omkring i den vestlige verden er lokale borgergrupper begyndt at protestere mod at få den fossile energis affald placeret i deres baghave. Eller rettere: under deres fødder.

Som med atomkraftens affaldsproblem er der begyndt at vise sig vanskeligheder for elselskaber med at finde lokaliteter til den mulige langtidsdeponering af de enorme mængder CO2, som mange af selskaberne nu stræber efter at indfange fra kulkraftværkernes røg for at skåne klimaet. Der er radioaktiviteten til forskel, men ulysten til at blive vært for et underjordisk affaldslager er tilsyneladende den samme.

Nord for Limfjorden, 30 km fra Nordjyllandsværket i Aalborg vil energiselskabet Vattenfall afprøve mulighederne for at deponere CO2 i sandlag 800 meter under jorden. Deponeringen er én af forudsætningerne for at kunne tage den såkaldte CCS-teknologi til CO2-rensning i brug. Andre forudsætninger er, at man kan få selve rensningsprocessen til at køre i storskala uden for stort ekstra energiforbrug og for store omkostninger. Men nu siger landmændene, der bor oven på det mulige CO2-lager nej tak . »Det ødelægger fuldstændig Danmarks energipolitik, at de får lov til det,« siger Bjarne Jensen, mælkeproducent og en af 27 jordejere ved Birkelse, som protesterer mod Vattenfalls planer.

»Det siges, at vi her i området er selvforsynende med strøm fra vindmøller. når det blæser, sælger vi også strøm til andre. Derfor er det også vanvittigt, at vi skal have verdens største CO2-losseplads liggende her,« mener han.

Lignende protester møder olieselskabet Shell, som i Holland ønsker at deponere 10 mio. ton CO2 i et tomt gaslager under landsbyen Barendrecht. CO2 en skal komme i en 17 km lang rørledning fra et Shell-raffinaderi i Rotterdam, hvor man ønsker at indfange drivhusgassen for at kunne fortsætte forarbejdningen af olie. Men borgergrupper i den lille by vil ikke være med, og det vil derfor heller ikke byrådet, og en beslutning om projektet er derfor udskudt.

Det samme er situationen ved Greenville i Darke County, Ohio, hvor en lang række amerikanske energiselskaber i samarbejde med statslige myndigheder vil teste muligheden for CO2-deponering i sandstenslag under Mount Simon. Den amerikanske miljøstyrelse EPA har sagt ja til seismiske undersøgelser i området, men ifølge avisen The Daily Advocate har de lokale myndigheder netop sagt nej med henvisning til usikkerhed om konsekvenserne i lokalområdet.

Med de lokale protester synes den internationale klimakamp at have fået en ny, underjordisk dimension. Det overordnede konflikttema er, om man skal forsøge at levetidsforlænge æraen med kul og andre fossile brændsler via ny rensningsteknologi, men også med nye affaldsproblemer til følge, eller om man skal og kan gå direkte efter den langsigtede løsning på klimaproblemet i form af vedvarende og affaldsfri energikilder.

En lang række elselskaber og her i landet både Vattenfall og DONG Energy investerer store summer i bestræbelsen på at kommercialisere den ny teknologi, og EU bakker op med store milliardbeløb. Argumentet er, at det ikke er muligt at skifte til sol, vind og bioenergi så hurtigt som hensynet til klimaet kræver.

På en international klimakonference på Aalborg Universitet i sidste uge kritiserede professor i teknologivurdering Philip Vergragt fra Tellus Institute i Boston dette udsagn om, at CCS-teknologien er en nødvendig bro til det bæredygtige energisystem uden kul.

»CCS bør snarere anskues som en ny strategi fra den eksisterende fossile energiindustri til at konsolidere deres forbliven på markedet. Snarere end at fungere som en bro-teknologi vil store investeringer i CCS-anlæg vise sig at bidrage til den fossile vejs fortsættelse og hæmme udviklingen af alternativer,« mener professor Vergragt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Mona Blenstrup
Mona Blenstrup

Det er lige så usmageligt at bortgemme et samfunsproblem i jorden som at sende skibe til ophug langt fra egne havne under usle forhold for arbejdere og miljø.

Kortsigtetede løsninger begge to slags men absolut ikke bæredygtige

Brugerbillede for Jesper Gormsen
Jesper Gormsen

Det er utroligt at vi som forbrugere måske skal betale for at el-selskaberne køber kul, brænder den af, piller CO2-ud af røgen og pumper den ned i jorden i flydende form. Det er ikke bare en utrolig doven løsning, den er også dyr.
Med den nuværende teknologi lægger det beslag på en tredjedel af et kulkraftværks effekt at hive CO2 ud af røgen. Komprimering og nedpumpning af gassen ikke iberegnet. (http://ing.dk/artikel/94149).

Måske er teknologien heller ikke ufarlig. Ifølge den norske forsker Jan Nordbotten er teknologien fx uanvendelig i områder med olieudvinding, som Texas og Alberta, fordi disse områder er hullede som en schweizer-ost.
I den mere spekulative ende af risikoskalaen er jordskælvsrisikoen. Ifølge geologen Christian Klose er der fire historiske eksempler på at nedpumpning af væsker har udløst jordskælv.

Brugerbillede for Mona Blenstrup
Mona Blenstrup

Problemt med det nyeste skud byllebaseret biogas er lige så kortsynet og tåbeligt som deponering af CO2 i jorden.

For at få energi ud af gyllens skal der anvendes meget energi.
Og CO2 regnskabet bliver negativ i miljømæssig forstand, idet der udledes meget CO2 ved processen.

Dertil skal der ses på, hvlke brændsler der anvendes for at trransportere gyllen til anlæget og tilbage til markerne efter afgasningen.

Og så er der ikke medtaget alle de kæmpe svine kz lejre, der skal lægge gylle gil disse urentable anlæg. Den nuværnede industrielle produktion af svin er på vej ud af Danmark. Fordi det er for dyrt i låønninger at opfostre og slagte svinene.

Og dermed falder grundlaget for tilførsel af gylle til disse fantasifostre: gyllebaserede biogasanlæg.

En komplet tåbelig plan er blevet fostret hos totalt uduelige ministre og deres tilhængere.

Intet plus på miljøsiden for denne ny landbrugsvækstpakke fejlagtigt kaldet grøn vækst.

I virkeligheden er det misvækst.

Brugerbillede for Torsten H.

Stemningen i kommentarerne er ikke rigtig i CCS favør, hvilket er fair nok. En del af invendingerne er også helt korrekte.

Jeg mener dog, at det er et problem, hvis det er Bjarne Jensen og 27 jordejere ved Birkelse, der skal være dommer over CCS i Danmark, når deres invendinger kun i meget begrænset omfang går på deres egen sikkerhed eller eventuelle tab.