Læsetid: 3 min.

Kampen for klimaet går under jorden

Elselskabernes forsøg på at forlænge kulalderen med indfangning og deponering af røgens CO2 møder nu modstand lokalt
Elselskabernes forsøg på at forlænge kulalderen med indfangning og deponering af røgens CO2 møder nu modstand lokalt
16. juni 2009

De siger nej tak i Birkelse nord for Limfjorden. Ligesom de siger nej tak i den lille hollandske by Barendrecht nær Rotterdam. Og som de gør det i Darke County, Ohio, USA. Rundt omkring i den vestlige verden er lokale borgergrupper begyndt at protestere mod at få den fossile energis affald placeret i deres baghave. Eller rettere: under deres fødder.

Som med atomkraftens affaldsproblem er der begyndt at vise sig vanskeligheder for elselskaber med at finde lokaliteter til den mulige langtidsdeponering af de enorme mængder CO2, som mange af selskaberne nu stræber efter at indfange fra kulkraftværkernes røg for at skåne klimaet. Der er radioaktiviteten til forskel, men ulysten til at blive vært for et underjordisk affaldslager er tilsyneladende den samme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

Det er lige så usmageligt at bortgemme et samfunsproblem i jorden som at sende skibe til ophug langt fra egne havne under usle forhold for arbejdere og miljø.

Kortsigtetede løsninger begge to slags men absolut ikke bæredygtige

Jesper Gormsen

Det er utroligt at vi som forbrugere måske skal betale for at el-selskaberne køber kul, brænder den af, piller CO2-ud af røgen og pumper den ned i jorden i flydende form. Det er ikke bare en utrolig doven løsning, den er også dyr.
Med den nuværende teknologi lægger det beslag på en tredjedel af et kulkraftværks effekt at hive CO2 ud af røgen. Komprimering og nedpumpning af gassen ikke iberegnet. (http://ing.dk/artikel/94149).

Måske er teknologien heller ikke ufarlig. Ifølge den norske forsker Jan Nordbotten er teknologien fx uanvendelig i områder med olieudvinding, som Texas og Alberta, fordi disse områder er hullede som en schweizer-ost.
I den mere spekulative ende af risikoskalaen er jordskælvsrisikoen. Ifølge geologen Christian Klose er der fire historiske eksempler på at nedpumpning af væsker har udløst jordskælv.

Mona Blenstrup

Problemt med det nyeste skud byllebaseret biogas er lige så kortsynet og tåbeligt som deponering af CO2 i jorden.

For at få energi ud af gyllens skal der anvendes meget energi.
Og CO2 regnskabet bliver negativ i miljømæssig forstand, idet der udledes meget CO2 ved processen.

Dertil skal der ses på, hvlke brændsler der anvendes for at trransportere gyllen til anlæget og tilbage til markerne efter afgasningen.

Og så er der ikke medtaget alle de kæmpe svine kz lejre, der skal lægge gylle gil disse urentable anlæg. Den nuværnede industrielle produktion af svin er på vej ud af Danmark. Fordi det er for dyrt i låønninger at opfostre og slagte svinene.

Og dermed falder grundlaget for tilførsel af gylle til disse fantasifostre: gyllebaserede biogasanlæg.

En komplet tåbelig plan er blevet fostret hos totalt uduelige ministre og deres tilhængere.

Intet plus på miljøsiden for denne ny landbrugsvækstpakke fejlagtigt kaldet grøn vækst.

I virkeligheden er det misvækst.

Stemningen i kommentarerne er ikke rigtig i CCS favør, hvilket er fair nok. En del af invendingerne er også helt korrekte.

Jeg mener dog, at det er et problem, hvis det er Bjarne Jensen og 27 jordejere ved Birkelse, der skal være dommer over CCS i Danmark, når deres invendinger kun i meget begrænset omfang går på deres egen sikkerhed eller eventuelle tab.