Læsetid: 3 min.

Klimaet har ikke udsigt til at få én eneste euro ved EU-topmøde

På EU-topmødets første dag lobbyede optimistiske klima-aktivister og pessimistiske klima forskere inden EU-lederne skulle diskutere klima målene. Men pengene kommer ikke på bordet ved dette top møde, sagde stats minister Lars Løkke Rasmussen
19. juni 2009

BRUXELLES - International Herald Tribune ligger spredt i de lokaler, hvor EU-topmødet foregår. Nu kun med positive miljøhistorier: -Amazoneskoven en stor vinder i Danmark-, og -Sarkozy: Atomkraften er død-, lyder nogle af overskrifterne på en eksakt kopi af avisen, der er produceret og distribueret til EU-s politikere af Greenpeace i 50.000 eksemplarer.

Den er dateret den 19. december 2009 som en ironisk kommentar til de beslutninger, Greenpeace drømmer om, vil blive truffet i løbet af EU-s to-dages topmøde i Bruxelles.

Klima-aktivisternes optimisme blegnede dog allerede i går morges, da statsminister og kommende vært for decembers klimatopmøde i København, Lars Løkke Rasmussen fik overrakt en rapport, der dokumenterer behov for langt større ambitioner på klimaområdet.

Værre end antaget

»En opvarmning på to grader får langt mere vidtrækkende følger, end det fremgår af data fra 2001. Politikerne skal virkelig sætte alle sejl til blot for at holde opvarmningen under to grader, og det er ikke realistisk, at verden kan komme ret meget under. Men oplysningen om de alvorligere konsekvenser af en opvarmning på to grader, kan i hvert fald bruges til at understrege alvoren og til at advare om, at to grader ikke er sådan et politisk forhandlingsudgangspunkt, der fint kan ende med tre grader,« sagde professor Katherine Richardson, Københavns Universitet, der står bag rapporten sammen med flere hundrede forskere fra universiteter i 80 lande, bl.a. universiteterne Berkely, Oxford og Yale.

Rapporten, der supplerede FN-s seneste officielle klimarapport fra 2007, påviser temperaturudsving i verdenshavene og større udbredelse af havis. En ekstrem udvikling, der kun gør klimamålene for 2050 vanskeligere at nå.

»Vi håber, at vi kan få regeringslederne forpligtet på at betale,« sagde kommunikationsmedarbejder i Greenpeace Mark Breddy.

U-landenes klimabelastning stammer bl.a. fra skovrydning, og pengene skal dels kompensere for træer, der ikke fældes, og dels anvendes til at beskytte mod de klimaændringer, der allerede rammer de fattige i form af oversvømmelser, tørke og svigtende afgrøder.

Men sålænge i-landene ikke lægger penge på bordet, vil prisen for at redde klimaet kun stige, siger Mark Breddy.

»Nu vil Kina have 500 mia. euro om året fra i-landene, og hvis ikke EU kommer med sit eget udspil, flytter vi os kun længere væk fra en løsning. Det er nedslående, hvis finansieringen ikke kommer på plads på dette topmøde.«

»Dagen i dag bliver ikke den dag (i går, red. ), hvor EU gør sig færdig på hele spørgsmålet om finansiering, og hvad det er for et konkret tilbud, Europa vil give til resten af Verden,« sagde Lars Løkke Rasmussen ved et pressemøde i går, og gjorde det klart, at finansieringen sandsynligvis først kommer på plads ved EU-topmødet i oktober. I stedet opfordrede statsministeren EU-Kommissionen til at stille med konkrete forslag til finansiering.

»Vi har brug for, at Kommissionen lægger forslag frem, så vi kan tage stilling til dem i god tid inden klimatopmødet i København,« sagde han.

Venter på formanden

Hovedemnerne på gårsdagens topmøde var desuden forhandlingerne om de irske garantier for ratificering af Lissabon-traktaten. Op til deadline var der endnu ingen afgørelser, men det forlød, at irerne og englænderne var i -intense forhandlinger-, hvilket er lovende, da netop dette naboskab har vist sig problematisk.

EU-lederne er bekymrede for et irsk nej, fordi den engelske konservative oppositionsleder og EU-skeptiker, David Cameron, har lovet englænderne en folkeafstemning om Lissabon-traktaten, hvis han kommer iregering. Sandsynligheden for et engelsk nej vil være stor, og det vil betyde Lissabon-Traktatens endeligt.

Forhandlingerne fortsætter i dag på topmødets anden og sidste dag, og her vil det blandt andet handle om et fælleseuropæisk finanstilsyn, der skal styre Europa udenom fremtidige finanskriser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

»Nu vil Kina have 500 mia. euro om året fra i-landene, og hvis ikke EU kommer med sit eget udspil, flytter vi os kun længere væk fra en løsning. Det er nedslående, hvis finansieringen ikke kommer på plads på dette topmøde.«

Det er stærk most - Kina er en atommagt,med avanceret raket og rumteknologi og en enorm hær.

Kina må kunne betale for sig selv - lidt færre atomvåben, lidt mindre hær o s v.