Læsetid: 3 min.

Den knap så troskyldige tronfølgelov

Partierne bag grundlovsafstemningen på søndag har svært ved at skjule deres vidt forskellige dagsordener: Nogle vil have rigtig en grundlovsændring, andre slet ikke
3. juni 2009

Troskyldig ser teksten ud i reklamerne fra Statsministeriet: "Stem for eller imod ligestilling mellem piger og drenge i retten til at arve den danske trone."

Sådan som reklamerne er iscenesat, er der ikke tale om den objektive informationskampagne, som Finansudvalget har givet Statsministeriet fem millioner kr. til. Reklamerne sender tydeligt det underforståede budskab, at den nugældende lovs regler om mænds fortrinsret er forældet. "Den er jo også fra 1953," hedder det i reklamerne.

Dette ordvalg bevæger sig ind på farlig politisk grund. For hvad med grundloven selv? Den er jo også fra 1953. Ja, meget ældre end det. To tredjedel af dens ordlyd stammer tilbage fra 1849 - uden nævneværdig sproglig opfriskning. Det gør grundloven nærmest ulæselig for andre end de statskyndige.

Derfor har politikere fra R, S og SF i en årrække fremført, at det er på tide at modernisere grundloven. Disse politikere håbede, at grundlovens 150-års jubilæum i 1999 kunne bruges som anledning til en kommission, der skulle forberede en ny forfatning.

Men daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) trak i bremsen. Nyrup forudså, at et forslag til en ny grundlov ville blive et yndlings-hadeobjekt for Dansk Folkeparti, og at Pia Kjærsgaard & Co. kunne oppiske sådan en stemning for 'vor kære gamle grundlov', at et nyt forslag ikke ville få nok vælgertilslutning.

Der er nemlig det særlige ved ændringer af grundloven - og af tronfølgeloven, som har grundlovsrang - at de skal vedtages ved en folkeafstemning, hvor et ja-flertal udgør mindst 40 procent af alle stemmeberettigede vælgere.

Det er et meget højt krav. Forud for 1953 var kravet endda endnu højere, nemlig tilslutning fra hele 45 procent af alle stemmeberettigede. Den tilslutning klarede 1953-grundloven lige med nød og næppe - og formentlig kun fordi grundlovsforslaget var til afstemning samtidig med den dengang populære tronfølgelovsændring, der gav Margrethe tronen for næsen af Prins Knuds drengebørn.

Siden 1953 har det været politisk visdom, at populære tronfølgeændringer er det stof, som kan løfte et grundlovsforslag op på tilstrækkelig tilslutning hos vælgerne.

De politikere, der har ønsket en almindelig modernisering af grundloven, har forestillet sig, at en ligestilling mellem kønnene i tronadgangen kunne blive knaldeffekten på afstemningsdagen.

Den knaldeffekt stjal daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han inden det nuværende kronprinsepars første nedkomst lancerede forslaget om at ændre tronfølgeloven - uden at foretage andre grundlovsændringer.

Hermed tilgodeså Fogh - sin vane tro - stærke ønsker hos DF. Den eneste grundlovsændring, DF vil medvirke til, er nemlig tronfølgen. Kommer den på plads, kan DF samle alle kræfter på at nedgøre andre ændringsforslag til grundloven.

Under folketingsbehandlingen af Foghs tronfølgeforslag søgte Niels Helveg Petersen (R) og Svend Auken (S) at opnå, at ændringen dog i det mindste blev ledsaget af en nyskrivning af bestemmelsen om, at "Danmarks regeringsform er indskrænket-monarkisk".

Det blev nedgjort af VKO-flertallet, hvor DF optrådte næsten skadefro, og Fogh ikke tog afstand fra støttepartiet. Denne tilblivelseshistorie forklarer, hvorfor en række radikale - herunder tidligere partileder Marianne Jelved - i de senere dage har været ude med anbefalinger om, at man 'tager afstand fra Foghs kynisme' ved at stemme blankt. Vælger tilstrækkeligt mange vælgere at følge den opfordring - eller ligefrem at stemme nej - kan forslaget på søndag risikere at rutsje under den fornødne opbakning fra 40 procent af alle. Dermed er tronfølgen sikret som fremtidig knaldeffekt ved egentlige ændringer af grundloven.

Vedtages forslaget på søndag, er knaldet brændt af én gang for alle. Og til fordel for en EU-afstemning.

Helt så troskyldig, som Statsministeriets kampagne præsenterer sagen, er den altså ikke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Vil håbe at mange vil stemme blank eller kun stemmer til EU- Parlamentsvalget, så danskerne får lejlighed til en kritisk gennemgang af vor Grundlov. Der er jo tid nok til en ordentlig gennemgang, da der let kan gå over 50 år før denne ændring af Tronfølgeloven kommer i brug.

Heinrich R. Jørgensen

Ros til David Rehling, for at have gennemskuet hvad hvad folkeafstemningen reelt handler om, og stor tak for at publicere samme :-)

Det rigtigt interessante bliver, om der er nogle politikere der tager udgangspunkt i samme tankegang i deres grundlovstaler på fredag, og taler om behovet for grundlovsændringer, og eksplicit advokerer for, at man ikke stemmer ja til forslaget på søndag af samme grund.

Sådanne politikere vil jeg kunne tage alvorligt fremover. Alle øvrige har i min optik diskvalificeret sig selv til nogensinde at blive taget alvorligt.

Chris David Bonde Henriksen

Der er absolut ingen grund til at ændre den danske grundlov, men i lyset af David Rehlings udmærkede betragtninger, vil jeg stemme ja. Godt set!

Robert Kroll

Vælgerne er altså ikke så småtbegavede , som nogle politikere og kommentatorer tror -. og et ja til kvindelig arvefølge på lige fod med mænd er altså ikke en begivenhed, der har realpolitisk betydning i relation til en evt grundlovsrevision.

Er der flertal for en revision - så kommer den.

Vi har en ultra kort grundlov, og er vel et af de mest demokratiske lande i verden.

Nogle lande med alenlange forfatninger med alle mulige detaljer indskrevet har det demokratisk ret skidt.

Jeg synes en grundlov blot skal regulere valgs afholdelse, de øverste statsorganers indbyrdes forhold og fastslå folketingets ubestridte enekompetence til at vedtage love. Alt andet bør være Folketingets kompetence. Folketinget er jo valgt af vælgerne , og bør så ubundet som overhovedet muligt kunne disponere i enhver henseende.

En forfatning/grundlov skal ikke bruges til at binde eftertidens Folketing på hænder og fødder.

Jeg er bange for , at man ved en grundlovsrevision "går amok" i den forstand, at alle og enhver i Folketinget m v vil have et eller andet indført, og så ender vi måske med flere hundrede paragraffer, som på forskellig måde skal sørge for, at kommende generationer er bundet op på vore dages normer og opfattelser.

Dorte Sørensen

Robert Kroll
Grundloven trænger nu til en revision dels sprogligt som indholdsmæssigt .
Grundloven har et hængeparti fra den første Grundlov med adskillelse af stats og kirke. Det er da lidt sjovt at vi kritiserer andre kulturer for at blande religion og stat.
Menneskerettighederne burde også indskrives i vor Grundlov , som de er i mange af de landes Grundlove, som vi sammenligner os med.
Men vi kan takke Fogh Rasmussen for hans kynisme med at ville ændre Tronfølgeloven uden at rette i Grundloven nu endeligt har ført til en debat om Danmark skal have et udemokratisk overhæng som kongehuset. Det var nok ikke kommet til debat hvis Fogh Rasmussen havde været åben for en kritisk gennemgang af Grundlovens sproglige og indholdsmæssige indhold.

Inger Sundsvald

Heldigvis er jeg i stand til løbende at ’tune’ mine opfattelser; og her har Informations debattører en del af æren for, at jeg ikke behøver at gå rundt og være bange for alverdens ting. I bidrager til perspektiveringen. Tak for det ;-).

Jeg har også mine betænkeligheder m.h.t. en grundlovsændring, i hvert fald lige p.t., og for at nogen i givet fald ”går amok” – men jeg ved, at de (altså betænkelighederne ;) er i slægt med frygten for tricktyverier og alle de, af medierne, formidlede ulykker, der kan overgå ældre damer, hvis de ikke holder sig hjemme med dobbelt låste døre og har investeret i overvågning og tremmer for vinduerne.

Min medfødte mistro til andre mennesker, kan altså holdes nede på et acceptabelt niveau, og bliver som oftest elimineret af min medfødte tillid til andre mennesker. Det giver overskud til at have medfølelse med dem, som ikke formår at tilegne sig den samme hjælp - og derfor må henslæbe livet i evig angst og bæven for kommende generationers ve og vel, hvis man ikke forandrer noget ved Tronfølgeloven her og nu – alternativt gør det - med varierende begrundelser. Der er sandelig nok at være bange for.

Ligestilling min blege røv.

I et paralelsamfund som monarkiet, hvor man er født til pr. automatik at indtage en særstatus, alt rigeligt finansieret af de gavmilde skatteydere, virker det lidt sært, at der pludselig skal tales om ligestilling.

Der burde hellere spørges om hvorvidt vi er interesserede i at beholde den tåbelige anakronisme.

Iøvrigt forstår jeg ikke at en regering der ikke føler sig forpligtet på grundloven, overhovedet interesserer sig for den.

Thor Hansen:

"Der burde hellere spørges om hvorvidt vi er interesserede i at beholde den tåbelige anakronisme."

Hvis kongehuset virkelig blev sat til afstemning ville resultatet efter al sandsynlighed, at Danmark ville blive en republik.

Derfor kan vi roligt regne med at dette er noget som magthaverne aldrig vil tillade. Når det gælder kongehuset vil folket kun få indflydelse pålov til at ligegyldige og ubetydelige detaljer, som det er tilfældet ved valget på søndag...

Casper Drews

Hvis det var en reel ligestilling man ville have, var der nok andre områder der trængte til det mere end kongehuset. Derfor lyder det også hult når man går ud og siger at det er det man ønsker. Kongehuset er jo i forhold til folket ikke ligestilling.

Chris David Bonde Henriksen

Hansen og Thomsen vrøvler. Der er massiv opbakning bag monarkiet i Danmark. Utallige meningsmålinger bekræfter dette.

martin sørensen

der er kun en rigtig stemme den 7 juni det er en blank ikke stemme i prostest over at vi ikke fik den revision af grundloven, som der er nødventigt

stem blankt for at få en ny debat om kongehusets stilling i samfundet, det er en nødventig debat i et moderne konstunelt monaki.

Niels Madsen

Usmagelig kampagne statsministeriet kører for at få vedtaget tronfølgeloven . Kan det i det hele taget være lovligt (jeg havde nær sagt igflg grundloven) at staten går ind og tager parti ved en folkeafstemning ?

Heinrich R. Jørgensen

Niels Madsen:
"Kan det i det hele taget være lovligt [...]"

Det vil jeg mene, at det er - desværre. Men usmageligt er det helt bestemt...

Robert Kroll

Kære Dorte Sørensen.

Jeg mener virkelig, at grundloven skal være så barberet som muligt.

Menneskerettighederne skal ikke i grundloven - det er det demokratisk valgte Folketing, der til enhver tid skal kunne lovgive derom.

Beskyttelse af ejendomsretten skal heller ikke i grundloven - det er ogå det til enhver tid regerende flertal, der bestemmer.

Domstolenes forhold skal heller ikke reguleres i grundloven - det er folkets bestemmelse via det valgte Folketing, der bør være afgørende.

Kort og odt - jeg tror på danskernes fornuft og demokratiske sindelag, så vi behøver ikke at lave alle mulige finurligheder og beskyttelsesmekanismer i grundloven, for at sætte demokratiet ud af kraft og "beskytte os mod os selv"..

Grundloven skal ikke begrænse folkets flertal i at gøre det de finder rigtigt - gør grundloven det , er den ikke demokratisk.

Faktisk så jeg helst, at vi ikke havde nogen grundlov,men alene byggede på sædvanerne om demokrati og frihed - jeg erkender, at dette ikke er muligt som det politiske landskab p t er, men så bør grundloven være så kortfatte som overhovedet muligt..

Danni Madsen

Mikkel Kaels: "Danskerne er vilde med det lort."

Noget i den retning. I en nylig Gallup-undersøgelse (pdf-fil) hedder det:

"51% svarer at de i høj grad værdsætter det danske kongehus. 33% at de i nogen grad værdsætter det danske kongehus"

Den måling skriger ikke ligefrem republik. Man ved hvad man har, man ved ikke hvad man får.

Karsten Johansen

Monarkiets funksjon er best beskrevet av vår norske poet Jan Erik Vold: "Kongen er en reklameplakat."

For Se og Hor i alle dette organets talløse utgaver, hvorav de fleste fremturer med å påstå stikk mot all empiri, at de fremdeles er "aviser".

Å gjøre reklameplakatens innhold av alle de fire kjønn til tema i en folkeavstemning er å holde demokratiet for narr. Det er ikke keiserens, men kongens nye klær.

Danni Madsen:

”Noget i den retning. I en nylig Gallup-undersøgelse (pdf-fil) hedder det: "51% svarer at de i høj grad værdsætter det danske kongehus. 33% at de i nogen grad værdsætter det danske kongehus"

En meningsmåling er en vare ligesom en cykel eller en ost. En meningsmåling er en del af den politiske kamp på samme måde, som plakater eller annoncer er det. Man betaler for at fremme sit synspunkt.

Opinionsundersøgelserne opstår nemlig ikke af sig selv og ud af den blå luft. Der er nemlig altid en kunde der betaler for at få lavet en opinionsanalyse. Kunden der køber en opinionsanalyse har næsten altid en interesse i, hvordan resultatet bliver.

Da opinionsinstitutterne gerne vil levere varen og have tilfredse kunder, bliver resultatet af målingerne da næsten altid også præcis det, som kunderne godt kan lide at høre. Det siger til gengæld sjældent meget om, hvad befolkningen mener, med det er der jo sjælden nogen der opdager.

Et godt eksempel er de mange afstemninger vi har haft i Danmark om EU, eksempelvis om Euroen eller Maastricht-traktaten. Her havde magthaverne investeret mange ressourcer i at få foretaget en lang række meningsmålingerne, der alle samstemmende indikerede, at der var et stort flertal for magthavernes synspunkt.

Da afstemningerne så fandt sted, viste det sig, at det slet ikke var tilfældet. Sådan forholder det sig naturligvis også, når det gælder befolkningens holdning til monarkiet. Det vil vi få et tydeligt bevis på, når vi går til stemmeurnerne på søndag…

Per Holm Knudsen

Jeg skriver nok REPUBLIK på stemmesedlen, derved bliver stemmesedlen ugyldig, men det er en blank stemme jo osse. Og så har jeg givet udtryk for min mening på valgdagen.

Ole Falstoft

Efter sigende er KH. Magrethe i mod lovforslaget i følge en Steffen Heilberg . Hun skulle mene at alt for meget ligemageri fjerner den aua af noget særligt ved de kongelige som er en del af kongehusets eksistensberettigelse. Hun har vel ret ? Hvad er der ved et kongehus som er reduceret til et arveligt præsidentembede? Så kan vi lige så godt tage skridtet fuldt ud og afvikle kongehuset som den anakronisme det er

Glenn Lynge Andersen

@ Robert Kroll

Dit indlæg illustrerer meget godt hvad hovedproblemet i vores demokrati er, nemlig at man ikke kan diskutere med ”folket” som nogen mener pr. definition altid har ret. Vi er tilbøjelige til at glemme, at den europæiske tænkning i de sidste 2500 år altid har haft blik for, at demokratiet kan udarte til noget der underminerer sig selv og bliver til et flertalstyranni. Af den grund har man i århundreder været opmærksom på, at beskyttelse af mindretal mod flertalstyranni er en væsentlig del af et demokratisk system. Det er denne beskyttelse som Robert Kroll vil afskaffe. Demokrati er IKKE det samme som at det til enhver tid siddende flertal kan gøre præcis som det har lyst til. MAGT er ikke det samme som RET.

Denne problemstilling ses tydeligst i hele EU-afstemningscirkusset, hvor der er mange som ikke kan forstå, at man ikke kan løse EU's komplicerede forfatningsproblemer ved at stemme NEJ, eftersom det man stemmer om (F.eks. Lissabon traktaten) blot er et FORSLAG til løsning af EU's problemer og ikke en beslutning om, hvorvidt man vil "afskaffe" problemerne eller ej. I EU-sammenhæng er begrebet ”flertal” i øvrigt også politisk problematisk. Vi ville aldrig acceptere, at en ny dansk grundlov ikke kunne vedtages, fordi der var et flertal af vendelboer eller bornholmere som var imod, og det er IKKE fordi man har færre demokratiske rettigheder eller er mindre oplyst fordi man bor i Vensyssel eller på Bornholm.

Det demokrati vi har udviklet med en valgt forsamling og en skreven grundlov som giver en domstol mulighed for at tage stilling til, om magthaverne overtræder deres beføjelser er i praksis den bedste beskyttelse af alles og ikke kun flertallets rettigheder. I 2009 er "folket" den væsentligste trussel mod demokratiet i mange lande heriblandt Danmark. Det du taler for er et tyranni, som vil blive uudholdeligt for alle at leve under. At den nuværende grundlov kunne trænge til en opdatering, ikke mindst sprogligt, er en anden sag.

Nanna Gersov

Ole

Hvad er der ved et kongehus som er reduceret til et arveligt præsidentembede?

Det siger jeg med.
Men vi lever jo i postmodernismens tidsalder. Derfor afvikler man de store fortællinger - herunder den om hvad prinser og prinsesser, konger og dronninger virkelig er.

Chris David Bonde Henriksen

@ Ole Falstoft

Steffen Heiberg dementerer at han har sagt noget til BT om at dronningen var imod ligestilling i arvefølgen.

Chris David Bonde Henriksen

Noget tyder på at AFR har forregnet sig og stolet på at folkeafstemningen ville trække flere vælgere til EU valget. Nu vil forslaget til ændring af Tronfølgeloven formentlig ikke være i stand til at få opbakning af 40 procent af alle vælgere, fordi stemmeprocenten kommer ned under 50.

Ole Falstoft

Chis: Ja det skal han vel ellers kan han bringe dronningen i fedtefadet. Hun må jo ikke udtale sig heller ikke pr. stedfortræder. Så hvis han ikke sagde det hvad sagde han så? Fungerer han som kongehusts svar på 'deep throat'?

Dorte Sørensen

Robert Kroll
Tak for dit svar, der viser at vi er MEGET uenige. Da jeg se en kritiskgennemgang af vor Grundlov meget påtrængende både sprogligt og indholdsmæssigt og håber derfor at ændringerne i Tronfølgeloven ikke bliver vedtaget ved denne lejlighed.
PS: jeg kan godt morer mig lidt over, at ligestillingskorte pludseligt kommer op af regeringens lomme for at påvirke befolkningen til at stemme ja,, når ligestillingen næsten har ligget brak siden 2001.

Glenn Lynge Andersen

Ole skriver:

"Efter sigende er KH. Magrethe i mod lovforslaget i følge en Steffen Heilberg . Hun skulle mene at alt for meget ligemageri fjerner den aua af noget særligt ved de kongelige som er en del af kongehusets eksistensberettigelse. Hun har vel ret ? Hvad er der ved et kongehus som er reduceret til et arveligt præsidentembede?"

HM Margrete II af Danmark har fuldstændig ret forudsat, at hun altså har sagt det som hun skal have sagt, men 1/6 udtalte kilden (den i øvrigt fremragende historiker Steffen Heiberg), at han er fejlciteret af BT.

Der er noget lidt "uldent" ved påstanden om monarkiets reklameværdi mht. at kunne sælge produkter i udlandet !

Ærlig talt ville du have tiltro til produkter produceret i en befolkning der opretholder et monarki - og således signalere at de altså ikke ligefrem er de skarpeste knive i skuffen ????

Inger Sundsvald

Margrethe kan jo være skabsdemokrat. Hun kan også have ønske om at beholde magten i den private sfære, eller at have andre motiver vi kun kan gætte om.

Mary er netop blevet vurderet til at være 35 mia. værd for landet. Det er også kun gætterier.

Der er noget lidt "uldent" ved påstanden om monarkiets reklameværdi mht. at kunne sælge produkter i udlandet !

Ærlig talt ville du have tiltro til produkter produceret i en befolkning der opretholder et monarki - og således signalere at de altså ikke ligefrem er de skarpeste knive i skuffen ????

---

MEN, når man hører ( især konservative politikere ) komme med "overbevisende og objektive"
begrundelser for monarkiet - kan man jo få helt ondt af det flertal ( Bla.a. i Frankrig og USA ) af klodens befolkning, der af ondskabfulde magthavere er blevet frataget muligheden for at kunne befinde sig under den slags velsigende forhold.

Mere direkte sagt: Det er måske "lidt" hyklerisk af USA's republikanske parti ( plus bagmænd ) at støtte kræfter i Danmark der vil bevare monarkiet.

Inger Sundsvald

Kim Gram

Jah, men måske er hele bundtet skabsrepublikanere. Man kunne jo godt få den tanke, når man tænker på hvilken ”reklamekampagne” de har sat i gang, som ser ud til at have den modsatte (måske tilsigtede?) virkning ;-).

Ole Falstoft

Det er da et fattigt standpunkt at være for monakiet fordi man mener de kan skrabe så og så mange milliader kroner til landet (uden jeg forstår hvordan man lige regner det ud).
Er det alt der er tilbage som forsvar for at bevare et kongehus? Jeg vil gerne høre nogle andre argumenter - det vil kongehuset sikkert også gerne.

Dorte Sørensen

Personligt har intet imod dr. Margrethe og hendes familie. Jeg kan bare ikke forstå hvordan en person kan fødes til et bestemt embede i et moderne demokrati.
Derudover virker det også underligt at den kongelige familie står over de danske love og kun kan irettesættes af regenten selv.
Trosfriheden og ytringsfriheden gælder jo heller ikke den kongelige familie.
Det kunne måske være en lettelse for den kongelige familien at blive fritaget for disse pålagte byrder.

Inger Sundsvald

Dorte Sørensen

Jeg er helt enig. Men jeg kan dog se en ’humanitær’ grund til at bevare kongehuset, da en tronfølger og prinser og prinsesser fra fødslen af et blevet indgivet den opfattelse at de er noget særligt med alskens pligter. Selv tror jeg nu nok at de kongelige vil overleve uden.

Desuden er der jo underholdningsværdien og alle de drømme og fantasier, som små børn og naive sjæle kan hygge sig med. Jeg tror det var Poul Krebs der sagde, at vi har brug for drømme og eventyr. Måske kan vi også nøjes med både drømmene og eventyrene?

Karsten Johansen

Kim Gram: ""Margrethe kan jo være skabsdemokrat."

Tjae, hun jo nok ikke republikaner :-)"

Kommentar: Hvis hun var republikaner, kunne hun jo aldri si dette høyt...

Det kongelige statsoverhodet har ikke ytringsfrihet. Hun er en gullfugl i bur. Hvis noen har grunn til å bli republikaner, må det vel ikke minst være henne.

Hva med hennes menneskerettigheter? ;-)

@Karsten Johansen

Tjae- de samfundsændringer jeg finder ønskelige synes p.t. at ha' lange udsiger - så det forbliver indtil vidre ret hypotetisk- hvad de og de vil sysle
med når de ER blevet frataget deres ydre privilegier.

At det jo er "lidt" spild af tid så at gætte løs om den slags

Peter Rasmussen

Hvis jeg stemmer nej, stemmer jeg mod, at kvinder (meget få kvinder, ganske vist) ligestilles med mænd, så det går ikke. Stemmer jeg derimod for, stemmer jeg for, at man automatisk arver embedet, bare fordi man er den førstfødte, og det er eddermageme aldersdiskrimination. Derfor stemmer jeg blank (og så også lidt fordi, kongehuset under alle omstændigheder er en udemokratisk institution). Men ok, royalister: Hvis I ikke brokker jer over Christiania, så brokker jeg mig ikke over kongehuset. Deal?

Heinrich R. Jørgensen

Peter Rasmussen:
"Men ok, royalister: Hvis I ikke brokker jer over Christiania, så brokker jeg mig ikke over kongehuset. Deal?"

Er det ikke sådan, at Christiania er højrefløjens foretrukne hadeobjekt? Et hadeobjekt, der kan forene åndsfæller i fælles afsky?

Således er det værste der kan ske for højrefløjen, at det de får realiseret deres påståede ønske - Christianias fjernelse - idet det fjerner en betydelig del af højrefløjens berettigelse i egen selvforståelse.

Formodent skal venstrefløjen være taknemmelig, hvis kongehuset ikke bliver afskaffet, nogenlunde pga. samme logik. Det ville virke stærkt underminerende, hvis den institution der afløste monarkiet, viste sig at have flere og større uønskede konsekvenser, end monarkiet havde.

Lad dog alles hadeobjekter forblive som de er.

Peter Rasmussen

Heinrich:
Min pointe var nu mere noget i retning af: Ok, jeg synes, det er spild af penge med det kongehus og lidt urætfærdigt, at nogle få mennesker fødes til hurtige biler og slotte, men herregud atlså. Det gider jeg ikke få ondt i røven over. Og hvis så de, som mugger over, at man skal kende nogen, som kender nogen for at blive blandt de få, som kan nyde morgenkaffen med udsigt over voldgraven ved Christiania, kunne vise samme storsind...
P.S. Jeg er ikke indforstået med, at kongehusets afskaffelse nødvendigvis skal føre til en afløsende institution. Statsminister, regering og folketing kan vel klare sig selv?

Heinrich R. Jørgensen

Peter Rasmussen,

min tidligere kommentar var skrevet med en god portion ironi, og skal ikke udelukkende opfattes alvorligt.

Du har bestemt ret i, at kongehusets afskaffelse ikke nødvendigvis behøver blive afløst af noget der er værre.