Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kommunal service er dybt afhængig af arbejdsløse i aktivering

Mange kommuner er i dag fuldstændig afhængige af arbejdskraften fra arbejdsløse i jobaktivering, viser ny rapport. Vismand kalder det dybt problematisk, men forudser, at udviklingen bliver forstærket, hvis ikke ministeren ændrer kurs
Indland
3. juni 2009

Mangel på penge tvinger landets kommuner til at misbruge aktiveringsordningen, viser ny rapport fra fagbevægelsen, der også peger på, at billig arbejdskraft i form af arbejdsløse i jobaktivering i mange kommuner fortrænger de almindeligt ansatte.

I en grad så flere kommuner i dag ikke kunne levere deres ydelser uden de aktiverede.

"Et stort antal kommunale institutioner bruger flere aktiverede, end de har ordinært ansatte, fordi de kommunale ledere er så desperate, at de ikke kan få det til at hænge økonomisk sammen på andre måder," siger gruppeformand for den offentlige gruppe i 3F, Ellen Lykkegård, der anbefaler, at man sadler om og satser mere på uddannelse til at få de arbejdsløse i arbejde.

Hendes kritik af aktiveringsordningen kommer på baggrund af en ny rapport, som 3F offentliggør i dag sammen med fagforeningerne FOA og HK.

I rapporten siger hver tredje kommunale medarbejder, at deres aktiverede kolleger nu er blevet så mange, at de reelt er blevet afgørende for, at de kommunale serviceopgaver overhovedet kan leveres.

Især den kommunale børnepasning og tekniske områder som vedligeholdelse af bygninger ville fungere markant dårligere uden den aktiverede arbejdskraft.

Problematisk udvikling

Vismand og ekspert i arbejdsmarkedspolitik, Michael Rosholm, mener, at det er dybt problematisk, hvis kommunerne bliver afhængige af de aktiverede - og med tallene i den nye rapport er der noget, der tyder på, at kommunerne er blevet det, siger han.

"Meningen med aktiveringsordningen har altid været, at den ledige skulle bruge aktiveringen til at komme i almindelig beskæftigelse. Og det er alvorligt, hvis kommunerne nu har så store økonomiske vanskeligheder, at de har fået et incitament til at fastholde de aktiverede i aktivering," siger Michael Rosholm, der også er professor i økonomi på Handelshøjskolen i Århus.

Han tilføjer, at der desværre er udsigt til, at kommunerne fremover i endnu højere grad vil bruge aktiverede til at løse deres opgaver, når kommunerne efter sommerferien alene får ansvaret for landets jobcentre. Derfor opfordrer han også beskæftigelsesministeren til at genoverveje den kommende jobcentereform.

"Kommunerne får jo refusion af staten for de aktiverede, og når kommunerne fremover skal stå for beskæftigelsesindsatsen, bliver det endnu mere oplagt for dem at placere de ledige i kommunal aktivering - på trods af at al erfaring viser, at det, folk på dagpenge har mindst brug for, er offentlig jobtræning," pointerer Michael Rosholm.

Blinde 3F

Michael Rosholm understreger dog samtidig, at det også er positivt, at de aktiverede laver noget meningsfuldt i kommunerne, hvilket de jo gør, hvis kommunerne ikke kan klare sig uden.

Ulemperne ved, at kommunerne bliver afhængige af de aktiverede, vejer imidlertid tungere end fordelene, siger vismanden.

Programleder på center for Anvendt Kommunal Forskning, Lars Skipper, er enig i, at fagbevægelsens rapport dokumenterer, at aktiveringen både har ulemper og fordele, men han lægger mest vægt på fordelene.

"Man skal hæfte sig ved, at de aktiverede får brugbar erhvervserfaring ude i kommunerne. Og det er altså ren fantasi, hvis 3F forstiller sig, at uddannelse virker bedre, for det er der ingen studier, der viser. Men det har fagbevægelsen altid valgt at være blinde for."

Ellen Lykkegård fra 3F holder dog fast i, at uddannelse er det bedste middel for personer uden for arbejdsmarkedet.

"På lang sigt, og især når man taler om ufaglærte, er det oplagt, at uddannelse giver flere muligheder på arbejdsmarkedet end tilfældig joberfaring i det offentlige," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Der er ganske rigtig rift om de arbejdsløse i kommunerne. Men er en akademiker, en faglært eller en ufaglært først kommet i ’aktivering’, så daler muligheden for at få et ordinært arbejde, for så er man kommet i kategori med dem, som ikke gider, men ligefrem må tvinges i arbejde.

Arbejdsgiverne har ikke meget lyst til at ansætte den slags folk, for man er jo blevet tudet ørerne fulde om disses dovenskab og manglende ordentlige kvalifikationer af arbejdsministrene gennem tiderne.

Men kommunerne er himmelhenrykte, for de kunne ikke klare sig uden. Og rigtig mange af de ordinært ansatte har nogen at se ned på og foragte.

Inger Sundsvald

Der er rent blår i øjnene, at påstå at aktiverede får brugbare kvalifikationer ude i kommunerne. Der udvælges nøje mellem kvalifikationerne hos den enkelte til de forskellige jobs. Men de får da brugt deres erfaring.

Samtidig er der rigtig meget kassetænkning involveret når kommunerne sparer penge til ordinære ansættelser. Foruden naturligvis den samfundsnyttige sidegevinst, at der holdes x-antal mennesker på et forbrug, som kun tillader der nødvendigste, for at kompensere for overforbruget hos andre samfundsklasser. Det er godt for betalingsbalancen. Men hvorfor skal nogen betale prisen for andres overforbrug og skattelettelser?

Aktivering er ikke noget man ligefrem skilter med; for man er blevet hjernevasket med, at det er noget man bør skamme sig over. Hvor stor er mon motivationen til at udføre et godt stykke arbejde på de betingelser – fagligt og for dagpenge eller anden overførselsindkomst?

Heller ikke her på sitet er der den store interesse for at tale de aktiveredes sag. Hvorfor mon?

Stor tak til Kåre Pedersen for artiklen.

Inger Sundsvald

Nå, måske sidder der ene lovlige pensionister og studerende og debatterer her, samt måske et par enkelte med skiftende arbejdstider, som heller ikke synes det kommer dem ved.

Men i det mindste burde studerende da interessere sig lidt for emnet. Det kan snart blive deres tur til at komme i aktiveringsmøllen.

Inger Sundsvald

Man kan jo godt undre sig lidt over, hvad der formodes til at interessere befolkningen. Hvis man skal tro f.eks. tv, så hitter det med en kongelig hund, som har bidt en garder, og en betjent som er tiltalt for at lure på personer fra det ’autonome venstreradikale miljø’.

Og så er der jo nyheden om, at Stein Baggers historie kommer på film, for ikke at tale om ’Go’morgen Danmark’, hvor man hver morgen kan føle sig som den eneste pinligt ædru deltager i en fest, hvor alle andre fjoller rundt og morer sig kongeligt. Hu! Hvor de morer sig, værterne.

Michael Skaarup

Inger

Jeg syens også at intersseren for samfundet fattigeste er nærmest ikke eksisterende i den offentlig debat, men det skyldes jo nok, at folk godt "ved", at fattigdom er selvforskyldt, og det den fattiges egen mangledne evne til at tage fat hvor det gælder som er årsagen til fattigdommen.

Jeg har bla. forsøgt at påpege dilemmaet som artiklen handler om, siden 1995. I dag er dilemmaer vokset i en dimension, der ikke lader sige løse, ved at man ændre på loven. Det skyldes at der bleve opbygget en falsk kapacitet, i kommunerne, som i dag er med til underbetale og fastholde de svageste borgere i en depriveret situation, hvor de arbejder 37 timer pr. uge, for kontanthjælpen, men ikke har ret til feriepenge, medlemskab af en a-kasse, eller overenskomstmæssig løn for deres udførte arbejde.

Kommunerne er blevet afhængige af levere inkompetent arbjdeskraft, ift. de velfærdsydelser og forpligtelser, som kommunerne skal løfte for staten ift. borgerne. Det er noget svineri. Både overfor den aktiveret, men også overfor den ældre medborger der igennem et helt liv, har medvirket til opbygnign af velfærdssamfundet bliver spist med den værste discountløsning man kan forestille sig, og får rengørningshjælp af umotiveret og ufaglærte unge. fremfor kvalificeret og uddannet arbejdskraft.

Inger Sundsvald

Michael Skaarup

Tak for den kommentar. Jeg har lagt mærke til dit engagement i bl.a. denne artikels emne, og er enig i dine vurderinger.

Det bliver et kæmpeproblem at rette op på miseren, og jeg er ikke engang sikker på at en ny regering ledet af S vil gøre en væsentlig forskel.

Men det skal ikke forhindre mig i at, i det mindste forsøge, at indgive de elendige i tvangsarbejde et indtryk af, at de er nyttige samfundsborgere og at de ikke behøver at skamme sig.

Skammen ligger helt på regeringens skuldre.

Michael Skaarup

De arbejdsløse/tvangsaktivieret skal ikke skamme sig, men det skal den menneskefjendske regering, der har drevet rovdrift på kræftsygepatienter og bedt om at møde op i aktivering