Landmænd i kamp for klimaet og deres egne marker
Balladen begyndte, da kaffekopperne gav sig til at danse på bordene. Uden for vinduet sendte enorme specialkøretøjer fra energiselskabet Vattenfall voldsomme rystelser gennem den nordjyske muld og forårsagede ikke kun ødelagte asfaltveje og strukturskader i markerne, men også dybe rynker i panden hos landmændene omkring Arentsminde og Birkelse.
Det var i efteråret. Siden fulgte problemerne med at få erstatning, planen om flere tusinde underjordiske sprængninger og en stigende utryghed ved, om det overhovedet ville være godt for klimaet og lokalbefolkningen at pumpe koncentrerede mængder CO2 dybt ned under deres hjem. Til sidst sagde en gruppe af landmænd nej til Vattenfalls CO2-lager og er nu blevet frontkæmpere i en på én gang lokal og global klimakamp, der udkæmpes mellem land og by og mellem miljøaktivister og energiselskaber. Stridens kerne er, hvordan vi bedst reducerer udledningen af drivhusgasser.
Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
I stedet for at undgå eller i det mindste mindske forureningen fra kulkrftværker vælger man at deponere affaldet.
Dybt uetisk.
godt gået alle jer der protesterer.
Så længe vi CO2-mæssigt har "råd" til at flyve på charterferier og køre bil, så er der også plads til de "pruttende" malkekøre og grisene og markafbrændingerne.
Det er sygt at skære i landbruget i en verden hvor 1 milliard ikke har mad nok .
CO2 lageret virker som en fornuftig ide - men hvis folk lokalt er lodret imod det, så bør man respektere dem og flytte projektet.
Man får næsten ondt af de landmænd som har tilsvinet landet de seneste 50 år.
Hvor meget CO2 er det lige at kødproduktion skaber ????
Vi er ikke imponerede.
Jeg synes dansk landbrug gør det godt - de forurener ikke nær så meget som landbruget i Østeuropa, Rusland ,Ukraine, Kina , Sydamerika , Tyskland, Frankrig o s v.
Og vi skal jo alle sammen have mad hver dag, så lad dem der forurener mindre end de andre og har en bedre dyrevelfærd få fair vilkår til at producere.
Og der er altså ikke mad nok til alle i denne verden, og jo flere vi bliver på jorden, jo mere mad skal der produceres.- og Danmark kan altså levere et godt bidrag.
Nu er det danske landbrug ikke med til at bidrage til verdens fødevaremangel. Snarere tværtimod.
De produkter de danske landbrug eksporterer bliver jo blandt andet til ved at indføre billigt foder fra sydamerika,m hvor befolkningen så til gengæld ikke kan dyrke mad til dem selv på de arealer, der bruges til at dyrke billigt foder til blandt andet danske svin.
Markafbrændinger har for så vidt været forbudt i mange år undtaget visse græsarter, h vor man skaldyrke noget andet bagefter.
At flyve giver et stort co2 udslip bestemt, men mange af de alt for kæmpestore svinebedrifter anvender rigtigt meget fossilt brændstof til transport af foder, dyr og mandskab.
Og derudover udleder svinefabrikekrne uanede mængeder af ammoniak, bakterier (heraf resistente) samt tungmetaller som kobber og zink til omgivelserne.
Senest er man begyndt at benytte affaldsforbrændingsslagger i giftkalsse 3 (den farligste) sm erstatning for grus ved byggerier af nye rædselskabinetter for svin. Disse slagger indeholder alskens gift fra afbrændingen af vores husholdnings- og industriaffald. Disse stoffer føres nu med regnvand og andet lige ud i jorden til stor skade for grundvandet.
Det vil vi få se om ganske kort tid. Allerede nu er 1/3 del af vores drikkevandsboringer lukket på grund af forurening af sprøjtemidler. Når vi ser lidt længere frem i tiden bliver det straks værre.
Så det med en måling af hvor meget det danske landbrug forurener kræver en del mere end myten om at de ikke gør det så meget som andre.
Og dyrevelfærd skal ikke måles med det laveste, men det finder landbruget selv ud af, når de mister eksport blandt andet til England og Sverige.
Elelrs kan vi bare glæde og til at de store fabrikkanter af svin på et tidspunkt løber tør for kolosal vvelvilje til at vedblive at forgælde sig.
Nu er gælden oppe på over 331 milliarder danske kroner.
Men derfor skal man dog ikek anlægge depoter for kulkraftværkers co2 udledning, når der findes andre måder af få strøm og varme.
Og øget kulforbrug til co2 lagreing, altså mere co2 udledning ved fremskaffelse og transport at kullet.
Kulindustrien prøver at blive stueren ved et teknofix, som ikke virker:
http://ing.dk/artikel/85305-co2-lagring-lyser-op-paa-bush-oenskeliste
At gemme overlfødig Co2 i jorden i lagre og opkøbe co2 kvoter i andre lande svarer til at sende skibe til ophugning i Indien, fordi man ikke vil betale for den meget dyrere løsning herhjemme grundet miljøhensyn.
Man eksporterer sit smud eller genmmer det af vejen mens man køber andre smudkvoter.
dybt mærkeligt.
smuds skulle der stå
Nu ligger der allerede millioner af tons CO2 i fikseret form under Nordjylland. Limfjorden tager faktisk sit navn derfra.