Læsetid: 9 min.

Landmænd i kamp for klimaet og deres egne marker

En usædvanlig klimakamp udspiller sig i øjeblikket i Vendsyssel. På den ene side står en indirekte alliance mellem landmænd og miljøaktivister, og på den anden side står landsbyboere og energiselskabet Vattenfall. Kampen står om et kommende CO2-lager i undergrunden, og om Vattenfall overhovedet har ret til at trænge ind på landmændenes marker
Geofysiker Lone Klinkeby fra Vattenfall fort©°ller de lokale vendelboer om den demonstrations°©spr©°ngning, hendes kolleger skal til at foretage 12 meter under jorden. Nu har en gruppe landm©°nd blokeret for videre seismiske unders©™gelser.

Geofysiker Lone Klinkeby fra Vattenfall fort©°ller de lokale vendelboer om den demonstrations°©spr©°ngning, hendes kolleger skal til at foretage 12 meter under jorden. Nu har en gruppe landm©°nd blokeret for videre seismiske unders©™gelser.

Lars Pauli

16. juni 2009

Balladen begyndte, da kaffekopperne gav sig til at danse på bordene. Uden for vinduet sendte enorme specialkøretøjer fra energiselskabet Vattenfall voldsomme rystelser gennem den nordjyske muld og forårsagede ikke kun ødelagte asfaltveje og strukturskader i markerne, men også dybe rynker i panden hos landmændene omkring Arentsminde og Birkelse.

Det var i efteråret. Siden fulgte problemerne med at få erstatning, planen om flere tusinde underjordiske sprængninger og en stigende utryghed ved, om det overhovedet ville være godt for klimaet og lokalbefolkningen at pumpe koncentrerede mængder CO2 dybt ned under deres hjem. Til sidst sagde en gruppe af landmænd nej til Vattenfalls CO2-lager og er nu blevet frontkæmpere i en på én gang lokal og global klimakamp, der udkæmpes mellem land og by og mellem miljøaktivister og energiselskaber. Stridens kerne er, hvordan vi bedst reducerer udledningen af drivhusgasser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

I stedet for at undgå eller i det mindste mindske forureningen fra kulkrftværker vælger man at deponere affaldet.

Dybt uetisk.

godt gået alle jer der protesterer.

Robert Kroll

Så længe vi CO2-mæssigt har "råd" til at flyve på charterferier og køre bil, så er der også plads til de "pruttende" malkekøre og grisene og markafbrændingerne.

Det er sygt at skære i landbruget i en verden hvor 1 milliard ikke har mad nok .

CO2 lageret virker som en fornuftig ide - men hvis folk lokalt er lodret imod det, så bør man respektere dem og flytte projektet.

Travis Malmzon

Man får næsten ondt af de landmænd som har tilsvinet landet de seneste 50 år.

Hvor meget CO2 er det lige at kødproduktion skaber ????

Vi er ikke imponerede.

Robert Kroll

Jeg synes dansk landbrug gør det godt - de forurener ikke nær så meget som landbruget i Østeuropa, Rusland ,Ukraine, Kina , Sydamerika , Tyskland, Frankrig o s v.

Og vi skal jo alle sammen have mad hver dag, så lad dem der forurener mindre end de andre og har en bedre dyrevelfærd få fair vilkår til at producere.

Og der er altså ikke mad nok til alle i denne verden, og jo flere vi bliver på jorden, jo mere mad skal der produceres.- og Danmark kan altså levere et godt bidrag.

Mona Blenstrup

Nu er det danske landbrug ikke med til at bidrage til verdens fødevaremangel. Snarere tværtimod.

De produkter de danske landbrug eksporterer bliver jo blandt andet til ved at indføre billigt foder fra sydamerika,m hvor befolkningen så til gengæld ikke kan dyrke mad til dem selv på de arealer, der bruges til at dyrke billigt foder til blandt andet danske svin.

Markafbrændinger har for så vidt været forbudt i mange år undtaget visse græsarter, h vor man skaldyrke noget andet bagefter.

At flyve giver et stort co2 udslip bestemt, men mange af de alt for kæmpestore svinebedrifter anvender rigtigt meget fossilt brændstof til transport af foder, dyr og mandskab.
Og derudover udleder svinefabrikekrne uanede mængeder af ammoniak, bakterier (heraf resistente) samt tungmetaller som kobber og zink til omgivelserne.

Senest er man begyndt at benytte affaldsforbrændingsslagger i giftkalsse 3 (den farligste) sm erstatning for grus ved byggerier af nye rædselskabinetter for svin. Disse slagger indeholder alskens gift fra afbrændingen af vores husholdnings- og industriaffald. Disse stoffer føres nu med regnvand og andet lige ud i jorden til stor skade for grundvandet.

Det vil vi få se om ganske kort tid. Allerede nu er 1/3 del af vores drikkevandsboringer lukket på grund af forurening af sprøjtemidler. Når vi ser lidt længere frem i tiden bliver det straks værre.

Så det med en måling af hvor meget det danske landbrug forurener kræver en del mere end myten om at de ikke gør det så meget som andre.

Og dyrevelfærd skal ikke måles med det laveste, men det finder landbruget selv ud af, når de mister eksport blandt andet til England og Sverige.

Elelrs kan vi bare glæde og til at de store fabrikkanter af svin på et tidspunkt løber tør for kolosal vvelvilje til at vedblive at forgælde sig.
Nu er gælden oppe på over 331 milliarder danske kroner.

Men derfor skal man dog ikek anlægge depoter for kulkraftværkers co2 udledning, når der findes andre måder af få strøm og varme.

Mona Blenstrup

At gemme overlfødig Co2 i jorden i lagre og opkøbe co2 kvoter i andre lande svarer til at sende skibe til ophugning i Indien, fordi man ikke vil betale for den meget dyrere løsning herhjemme grundet miljøhensyn.

Man eksporterer sit smud eller genmmer det af vejen mens man køber andre smudkvoter.

dybt mærkeligt.

Nu ligger der allerede millioner af tons CO2 i fikseret form under Nordjylland. Limfjorden tager faktisk sit navn derfra.