Læsetid: 4 min.

Mere it truer elbesparelser i boliger

Danskerne har formået at reducere elforbruget i boligerne trods økonomisk vækst, viser nye tal. Men gevinsten ædes op af vækst i ny forbrugerelektronik
5. juni 2009

De danske husholdninger er blevet bedre til at spare på strømmen. Nye tal viser et svagt fald i gennemsnitsboligens elforbrug fra 2007 til '08. Og det er ikke den økonomiske krises skyld, siger fagfolk. Det er et reelt udtryk for, at danskerne i deres hjem vælger elektriske apparater, der gradvist bliver mere og mere energieffektive.

Spørgsmålet er, om det holder. Både herhjemme og internationalt er den ny forbrugerelektronik på hastig fremmarch og truer med at æde gevinsten ved energispareinitiativerne.

Det er nye tal fra Dansk Energi, der dokumenterer faldet i boligernes elforbrug. Fra 2007 til '08 faldt forbruget i gennemsnitsboligen fra 3.436 til 3.402 kilowatt-timer (kWh), en beskeden reduktion på én pct., som følger en reduktion året før på to pct. I tiåret fra 1999 er den gennemsnitlige boligs elforbrug samlet faldet med seks pct.

"Elbesparelserne er opnået i en periode, hvor danskernes indkomst er steget jævnt, typisk med et par pct. om året. Besparelserne er derfor et reelt udtryk for, at der er gjort en god spareindsats på især de områder, der hedder køl, frys og belysning," siger cheføkonom Frans Clemmesen, Dansk Energi.

Resultatet skyldes såvel en indsats i producent- og salgsleddet som en større energibevidsthed hos forbrugerne. F.eks. har Elsparefonden gennemført en tosidet kampagne for at mindske det ikke ubetydelige elforbrug ved boligernes cirkulationspumper.

Sammen med pumpeproducenterne Grundfos, Wilo og Smedegaard har man påvirket producenter, grossister og installatører til at fremme energieffektive, A-mærkede pumper, samtidig med at forbrugerkampagner har fortalt om de store gevinster, der kan opnås ved at skifte til effektive pumper.

"Det er lykkedes så godt, at forbrugerne nu meget konsekvent efterspørger energieffektive pumper, og installatørerne anbefaler omvendt også A-pumper," fortæller direktør Jesper Thomsen, Wilo.

Markedsandelen for A-pumper er således steget fra 15 pct. i januar 2006 til 66 pct. ved udgangen af 2008.

Tilsvarende har en kombination af energimærkning og kampagner fra Elsparefonden, producenter og forhandlere ført til en markant bevægelse mod mere energieffektive køleskabe, frysere og vaskemaskiner samt skift fra traditionelle glødepærer til elsparepærer. I årene 2006 og '07 steg salget af pærer med Elsparemærket således med næsten 30 pct.

Om forbrugerne også i deres daglig omgang med de elektriske apparater handler mere energibevidst - husker at slukke lyset etc. - er mere uklart.

"Der er en klar tendens til, at folks bevidsthed bliver større, men der er ikke mange undersøgelser af, om folk reelt ændrer vaner og adfærd i det daglige," siger kundechef Birgitte Brange, Elsparefonden.

Globalt problem

Hvor elforbruget i næsten alle andre rige landes husholdningssektorer er steget det seneste tiår, så har Danmark - i lighed med Belgien, Sverige og Norge - kunnet præstere et beskedent fald, selv om økonomien og forbruget generelt er vokset. At det fortsætter sådan, er imidlertid ikke givet.

"De senere år er der kommet nogle nye syndere til i husholdningerne. Statistikken fortæller, at elforbruget til pc'er og andre elektroniske apparater i boligerne stiger markant," fortæller Frans Clemmesen.

Hvor computere og andre nye elektroniske apparater i 1999 lagde beslag på 10 pct. af gennemsnitsboligens elforbrug, sluger denne forbrugerelektronik nu ca. 20 pct. En del af forbruget går til de såkaldte standbyfunktioner, der oftest er uden reel nyttevirkning, men i dag trækker 12 pct. af boligens totale elforbrug.

"Der er en klar tendens over den seneste 10 år til, at den elbesparelse, man opnår på traditionelle apparater, stort set ædes op af flere it-apparater af typen pc, tv og underholdning," siger Birgitte Brange.

En ny rapport fra Det Internationale Energiagentur, Gadgets and Gigawatts, dokumenterer, at denne udvikling er global. Ifølge agenturet sker der i de rige lande både en mætning, hvad angår husholdningernes behov for køleskabe, vaskemaskiner etc. og en samtidig effektivisering af de enkelte hvidevarer. Men parallelt hermed eksploderer ejerskabet af forbrugerelektronik over hele kloden.

"Disse produkter er nu ansvarlige for 15 pct. af det globale elforbrug i boligsektoren. Og skønt der er sket effektiviseringer, er besparelserne blevet ædt op af efterspørgslen efter udstyr, der tilbyder mere funktionalitet eller er større eller mere kraftfulde og derfor bruger mere strøm," skriver IEA.

"Under de antagne markedsvilkår venter IEA, at disse apparaters energiforbrug vil være fordoblet i 2022 og tredoblet i 2030."

Det vil indebære behov for en ekstra elproduktion svarende til 280 store kraftværker på hver 1.000 megawatt. Eller et forbrug som dagens elforbrug i USA og Japan tilsammen.

Vejen frem er ifølge IEA progressiv energipolitik i form af den rette kombination af energimærkning, standarder for maksimalt elforbrug i apparaterne samt økonomiske virkemidler som højere energipriser eller rabatter på energieffektivt udstyr. Også motivationskampagner i samarbejde mellem producenter, forhandlere og elsparemyndigheder anbefales.

"Vores kampagner viser, at man skal informere forbrugerne aktivt og hele tiden for at holde fast på positive tendenser. Giver man slip på oplysningen, risikerer man, at gevinster ét sted bliver spist af øget forbrug et andet sted," siger Birgitte Brange.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu