Læsetid: 3 min.

Ny bistandsstruktur dømt til fiasko

Udenrigsministeriet har fået ny struktur, og bistandspolitikken er nu fordelt på mindst fem centre. Men når ansvaret spredes på flere hænder, mangler der en klar ansvarsfordeling af de 15 milliarder bistandskroner, som derfor bliver mindre fattigdomsorienteret, siger tidligere Danida-chef
29. juni 2009

Den danske bistand risikerer at blive svækket, når bistandspolitikken i fremtiden vil være fordelt på fem centre i stedet for at være samlet et sted. Sådan lyder advarslen fra tidligere kontorchef i Danida, Klaus Winkel, som har arbejdet 36 år i Danida og nu er pensioneret.

Den nye struktur er dømt til at fejle, mener han:

»Når bistanden bliver fordelt på så mange enheder, er der ingen, der bliver klart ansvarlige for forvaltningen af de 15 milliarder bistandskroner. Ansvaret bliver placeret mellem forskellige stole, så det vil være lettere for hvert center at sige, at det ikke er deres ansvar, hvis noget går galt,« siger han og frygter, at den nye struktur kommer til at gå ud over fattigdomsbekæmpelsen.

Ikke siden tiden efter Den Kolde Krig har Udenrigsministeriet gennemgået en mere gennemgribende ændring af dens struktur end kursændringen den 1. juni i år.

Ministeriet består nu af 11 centre, der skal ruste Danmark til at håndtere nye globale udfordringer, og den geografiske opdeling i en nord- og sydsøjle fra 1991 er dermed skrottet.

Politik kobles sammen

Heller ikke den danske bistandspolitik er gået ram forbi. I stedet for at være en del af den gamle sydsøjle bliver udviklingspolitikken fordelt ud på mindst fem af de 11 nye centre. Det betyder ifølge Udenrigsministeriet, at bistandspolitikken bliver styrket, idet den bliver en større del af den almene udenrigspolitik og koblet med andre politikker.

»I de senere år er der opstået en ny form for udviklingsbistand, der er langt mere politisk end tidligere, og som ofte udføres under langt vanskeligere forhold. Her er det vigtigt at kunne kombinere sikkerhedspolitik med humanitær og civil bistand og militære opgaver. Et godt eksempel er Afghanistan,« forklarer projektleder af den nye struktur, Lars Bo Møller, der satser på, at de nye tiltag samlet set vil forbedre den danske bistandsindsats.

Men det skal han nu ikke være så sikker på, siger tidligere kontorchef i Danida, Klaus Winkel. Han frygter, at det bistandsfaglige håndværk nedtones, og at bistanden kommer til at vige for det, der er mere politisk interessant:

»Det store problem er, at vi har en overflod af politikker på området, og bistanden bliver hele tiden taget i brug til at forfølge en hel serie andre mål end fattigdomsbekæmbelse og hensyn som terrorbekæmpelse og militære indsatser. Samtidig forsvinder mange af dem, der har forstand på det daglige håndværk, så det generalisterne får stigende indflydelse på Danmarks bistand,« siger han og tilføjer: »Når så mange skal have ansvar for bistanden, er der ingen, der bliver rigtige eksperter.« >

Større udfordring

Den risiko erkender Sus Ulbæk, multilateral chef i Sydgruppen og kommende chef for Center for Afrika, Asien, Amerika og Mellemøsten. Når flere får ansvar for bistanden, er der nemlig færre, der får ansvar udelukkende for bistanden. Det indebærer en risiko for mindre specialisering og svækket faglighed, siger Sus Ulbæk til Udenrigsministeriets blad Udvikling:

»Det er en af de potentielle svagheder ved den ny struktur. Vi skal bestemt ikke have en organisation, som udelukkende består af generalister, for hvis vi mister vores viden og kompetencer på bistandsområdet, kan vi ikke blive ved med at være politikdrivende,« siger hun og håber derfor, at der vil blive sat klare mål for balancen mellem generalisering og specialisering.

Også projektleder Lars Bo Møller erkender, at det bliver en udfordring at lære at arbejde i den nye struktur:

»Den nye struktur kræver, at folk ikke kravler ned i et hul i hvert sit center. Nu skal man undgå silotænkning i 11 centre og ikke kun i nogle få søjler. Hvis det ikke lykkes, kunne profilen svækkes på bistanden, som bliver mere opsplittet.«

Det er lige præcis det, Klaus Winkel frygter. Han fremfører, at den nye struktur kom som lyn fra en klar himmel, og at der slet ikke har været den proces, som er nødvendig, hvis strukturen skulle være til størst mulig gavn for bistanden:

»Det er foregået internt i ministeriet, selv om det havde været en god idé at inddrage sagkundskaben uden for ministeriet.«

Mangler ressourcer

Også ngo'erne undrer sig over, at ministeriets primære samarbejdspartnere ikke har været inddraget i tilblivelsen af den nye struktur.

»Når Udenrigsministeriet laver en så voldsom omlægning, burde de havde sparret med de primære interessenter,« siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp til Udvikling.

IBIS kritiserer ligeledes, at den nye struktur ikke er fulgt op med flere ressourcer.

»Det er beklageligt, at der ikke er sat ressourcer af til mere personale. Det kan betyde, at fagligheden svækkes, især ude på ambassaderne, siger IBIS' generalsekretær, Vagn Berthelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hugo Barlach

Tak for artiklen.

Som giver en fin forståelses-ramme for kritikken omkring bistandsindsatsen, for så vidt angår dén del, som drejer sig om Ulla Tørnæs' administration heraf. Altså dén politiske beslaglæggelse, hvis sigte har været at underlægge bistandsydelsen den aggressive udenrigspolitik, som den siddende Regering over blokpolitikken fører. Og at dette sigte ikke har været gjort til genstand for en bredt kvalificeret debat med naturlig inddragelse også af NGO-erne. Men som bl.a har givet sig udtryk i, at en uforholdsmæssig del af midlerne er gået til en art statsstøtte til danske virksimheder fremfor en fundering i modtagerlandene. Omdefineringen af bistandsindsatsen kan med rette sige at være blevet kuppet igennem. Hvilket også har bidraget til den rejste kritik.

Artiklen taler for sig selv, kan man sige. Men mon ikke der ér nogen herude blandt iaggagerne til den, der gerne hører mere fra det spor. Fra NGO-erne f.eks. Men også gerne fra opositionen kunne man snildt forestille sig...

Med venlig hilsen