Læsetid: 4 min.

Østrig har succes med de 16-åriges stemmer

Reflekterede, selv-kritiske og diskussions-lystne. Unge i Østrig kan som de første europæere stemme ved valg som 16-årige. Og det er en succes, viser ny forskning. Politikere og ungdomsorganisationer klapper i hænderne
12. juni 2009

WIEN - Solen skinner på en flok unge, der slentrer gennem gaderne i Østrigs hovedstad Wien. I sidste uge gik de til stemmeurnerne for at sætte kryds ved det parti eller den politiker, som de helst så repræsenteret i Europaparlamentet. De satte kryds, selv om de kun er 16 år.

Den ret besluttede det østrigske parlament, at de skulle have i 2007. Og det fungerer over alt forventning. Det siger konservative, socialdemokrater, ungdomsorganisationer og eksperter i Europas første land med 16-års valgret.

"Unge er interesserede i politik, og de udnytter deres ret til at stemme. Det betyder, at de bliver politisk ansvarlige, og det er positivt," siger partisekretær for Socialdemokraterne (SPÖ) Laura Rudas, der med sine 28 år er det yngste medlem i parlamentet. Hendes bedømmelse af resultatet er tilsyneladende korrekt.

I hvert fald viser ny forskning fra det østrigske forskningsinstitut SORA (Institute for Social Research and Analysis), at de 16-årige er politisk interesserede og stemmer i næsten lige så høj grad som den øvrige vælgergruppe. Således viser et forsigtigt skøn, at cirka 73 procent af de 16-18-årige stemte ved valget i 2008 mod 78 procent for resten af vælgergruppen.

Lav alder, stor interesse

De unge ser på deres mulighed for at deltage i valg som en rettighed og ikke en pligt, viser undersøgelsen:

"Sænker man valgretsalderen, så stiger interessen. De unge bliver mere kritiske og reflekterede, når de får lov til at stemme tidligere," forklarer projektleder ved SORA, Steve Schwarzer, der er en af de tre forskere bag undersøgelsen. Forskningen viser, at tre ud af fire 16-18-årige følger med i politiske problemstillinger mere end en time om ugen, og to ud af tre er interesseret i politiske kampagner.

Parlamentet i Østrig sænkede valgretsalderen fra 18 til 16 år i 2007, efter at Socialdemokraterne (SPÖ) og Konservative (ÖVP) dannede kollisionsregering og forhandlede sig frem til den nye vælgeralder, der oprindeligt var Socialdemokraternes idé. Til gengæld fik Konservative indført mulighed for at brevstemme og fik forlænget valgperioden fra fire til fem år. Selv om forhandlingerne blev gennemført smertefrit, brast kollisionen allerede sommeren samme år. Det betød tidligt valg i september 2007 i stedet for 2010 - også for de 16-årige, der udgør cirka tre procent af den samlede vælgerskare i Østrig. I Danmark er det knap to procent flere, der kan stemme, hvis valgretsalderen nedsættes.

Et argument mod at nedsætte valgretsalderen er, at de unge i højere grad stemmer på de yderliggående fløjpartier end de ældre og mere erfarne vælgere. Men det er en sandhed med modifikationer, afslører SORA's undersøgelse. Mere end halvdelen af de unge, der deltog i undersøgelsen, betegner sig selv som midtervælgere, og det er kun med få procent, at de ligger mere til venstre eller højre på den politiske skala end resten af vælgergruppen.

Stemmer ikke ekstremt

"Førstegangsvælgerne stemmer ikke betydeligt mere på fløjene ved valget end andre grupper. De indsamler den viden og information, de har brug for, og sørger for hurtigt at lukke huller i deres viden. Derfor er det en større chance end en risiko at give de unge stemmeret," siger Steve Schwarzer.

Ifølge SORA er det en fordel at give de 16-årige ret til at stemme, fordi langt flere går i skole sammenlignet med de 18-årige. Derfor er det lettere at nå de 16-årige og informere dem om det politiske system, forklarer projektlederen. Han kalder det 'absurd', at der aldrig stilles spørgsmålstegn ved, om de øvrige vælgere er tilstrækkeligt informeret:

"Man stiller altid spørgsmålstegn ved de unges viden. De er tvunget til at vide mere end de ældre, men heldigvis er de også vant til at søge mere information."

Selv Østrigs konservative er begejstrede over for den banebrydende nedsættelse af valgretsalderen:

"Østrig har taget lederskabet på det her punkt. Vi stoler på, at vores unge mennesker selv kan træffe politiske beslutninger og dermed skabe deres egen fremtid. Det er et signal til de unge om, at politikerne tager dem seriøst, og den demokratiske ret til at stemme styrker dette," siger de konservatives talsmand i det østrigske parlament, Johannes Frischmann.

Mere politik i skoler

Lederen af indenrigsministeriets valgafdeling i Østrig, Robert Stein, mener, det er "ekstraordinært positivt", at Østrig har sænket valgretsalderen:

"Jeg er kun blevet positivt overrasket over resultatet. Der er kommet meget mere politisk diskussion i klasserne, fordi de unge nu har mulighed for at stemme. Unge mennesker kan nu bestemme over deres fremtid."

Østrigs nationale ungdomsråd, Bundes Jugendvertretung, har lavet adskillige kampagner for at få valgretten sat ned. De glæder sig over, at det endelig er lykkedes, fordi de 16-åriges pligter og rettigheder bør balancere:

"De 16-årige betaler skat, kan blive arresteret, køre knallert og beslutte, hvilken uddannelse de vil gå på. Derfor er det vigtigt, at de også kan bestemme, hvilken politik, der skal gælde," siger generalsekretær i Bundes Jugendvertretung Benedikt Walzer. Han mener, det er positivt, at Østrig har valgt at styrke undervisningen i politik og uddanne lærerne bedre. Det er en forudsætning for at sænke valgretten, fremhæver Bundes Jugendvertretung, der understreger, at undervisningen stadig kan blive bedre i Østrig.

Information var inviteret til Østrig af Dansk Ungdoms Fællesråd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu