Læsetid: 3 min.

'De har overtaget vores paroler - men vil ikke gennemføre dem'

Det var nej-sidens skepsis, som ja-partierne spillede på, når de i valgkampen talte om at sætte grænser for EU. Men de vil ikke følge op på parolerne med handling, mener JuniBevægelsens Ulla Sandbæk, der foreslår et helt nyt EU-skeptisk midterparti
Ulla Sandbæk (t.h.) sammen med Jens-Peter Bonde og Drude Dahlerup i 1999 - JuniBevægelsens storhedstid.

Ulla Sandbæk (t.h.) sammen med Jens-Peter Bonde og Drude Dahlerup i 1999 - JuniBevægelsens storhedstid.

Vibeke Toft

10. juni 2009

Hun vil ikke sige, at Juni-Bevægelsen har sejret sig selv ihjel. Men efter et europavalg, hvor EU-skepsissen blev flyttet til højre, og bevægelsens enlige mandat i Europa-Parlamentet blev udraderet, mener tidligere parlamentariker for JuniBevægelsen Ulla Sandbæk, at det er på tide at gå nye veje.

"Vi stillede op for at overflødiggøre os selv. Vi ville trække os bukkende tilbage, når vi havde nået vores mål. Men det mål er ikke nået. De andre partier har godt nok overtaget vore paroler - men jeg tror ikke, at de andre partier har tænkt sig at gøre noget som helst for at gennemføre dem," siger Ulla Sandbæk.

Hun henviser til, at en række af ja-kandidaterne i parlamentsvalgkampen gjorde sig til talsmænd for minimumsregler på miljøområdet og advarede imod undergravningen af danske overenskomster fra det indre marked.

"Det har vi i JuniBevægelsen sagt i årevis. Men partierne har alle sammen stemt ja til de traktater, som fratager os den indflydelse. Og jeg tror ikke, at de har tænkt sig at gøre noget for at rulle de traktater tilbage," siger hun.

'Et etisk samfund'

Ifølge Ulla Sandbæk er den tværpolitiske JuniBevægelses rolle i Europa-Parlamentet udspillet. Allerede inden valget havde hun problemer med nogle af de andre nej-sigere, som bevægelsen delte gruppe med i Parlamentet. Den fremgang for højreorienterede EU-skeptikere, som valget har betydet, har kun gjort sagen værre.

"Vi har nået meget i Europa-Parlamentet, men dér er vores rolle udspillet. Hvis vi skal videre med noget nyt, så skal det være i Folketingets regi. Og der tror jeg i den grad, at vi kan gøre en forskel."

Ulla Sandbæk foreslår derfor at danne et helt nyt dansk centrum-venstre-parti.

Et parti, der skal kæmpe for et "etisk samfund", og som løfter mange af de ting, som det herostratisk berømte Ny Alliance efter hendes mening tabte på gulvet. For eksempel en mere human udlændingepolitik og et opgør med kontroltyranniet i den offentlige sektor.

Men i modsætning til de radikale og de dele af Socialdemokraterne og SF, der allerede står for de holdninger, så skal partiet også have som erklæret mål at hive indflydelsen tilbage fra Bruxelles til Christiansborg.

"Hvis et parti, der som ekstragevinst har denne EU-holdning, kunne komme ind, så kunne det skabe det nødvendige flertal. Det ville være et parti for alle dem, som ønsker, at en del af EU's indflydelse skal tilbage til nationalstaten - men som ikke har lyst til at stemme på Dansk Folkeparti."

- Hvorfor er sådan et parti nødvendigt i Folketinget?

"Når Lissabon-traktaten formentlig bliver vedtaget, vil de nationale parlamenter have mulighed for at fravælge de ting på kommissionens årsprogram, som man kan gøre bedre selv. Dét får vi kun indflydelse på, hvis vi sidder i Folketinget."

Stemmer fra begge sider

Ulla Sandbæk har ingen tiltro til, at ja-partierne vil forvalte den ret med tilstrækkelig respekt for den danske skepsis.

"De radikale er alt for EU-begejstrede - og både Socialdemokraterne og SF har efter min mening givet køb på nogle områder inden for EU, som jeg ikke ville give køb på. Jeg tror ikke, at de ville lægge kræfterne i at bringe beslutningerne tilbage til Danmark. Men hvis der var et parti i Folketinget, der skubbede på for at gøre det, så kunne man påvirke de andre partier."

Ulla Sandbæk ser i Ny Alliances kortvarige succes inden floppet ved valget i 2007 et klart potentiale for et parti, der kan trække stemmer fra begge sider.

"Der ligger stadig et åbent land på de punkter, som Ny Alliance fremførte - men bare med en helt anderledes EU-politik."

- Hvem skulle det nye parti pege på som statsminister?

"Slet ikke nogen. Det skulle pege på den fløj i Folketinget, der ville opfylde mest muligt. På en række områder ville vi være enige med S og de radikale. Men ikke i EU-politikken. Den ligger til den anden side. Hvis man for eksempel kunne få den EU-skeptiske side hos de konservative til at gå med på, at hele det overvågningsregime, som Venstre har indført over den offentlige sektor, skulle falde, så ville der også være samarbejdsmuligheder dér."

Ulla Sandbæk vil nu gå i gang med at finde opbakning til det nye parti.

"Jeg vil nu finde ud af, hvilke begavede, etiske kræfter, der sidder rundt omkring både inden for og uden for JuniBevægelsen, der kunne løfte denne opgave," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Leer Jakobsen

Glem det.

Ved folketingsvalget i 1998 forsøgte Demokratisk Fornyelse netop det og siden har ingen hørt til dem.

Med den ja-ivrige presse er det umuligt at trænge igennem mediemuren i Danmark.