PET hyrede Gestapo-folk til kommunist-overvågning

Danske efterretningstjenester betalte efter besættelsen gamle nazister for at fortsætte krigstidens klapjagt på kommunister
Indland
1. juli 2009
Danske efterretningstjenester betalte efter besættelsen gamle nazister for at fortsætte krigstidens klapjagt på kommunister

Efter den tyske besættelse af Danmark ansatte danske efterretningstjenester førende nazister til at fortsætte deres udspionering af mistænkte kommunister.

Det fremgår af PET-Kommissionens beretning.

Beretningen afslører, at dansk politi i juni 1947 kom i kontakt med en person fra nazihærens efterretningstjeneste, der havde forfulgt kommunister. Han indgik nu en aftale om »at give oplysninger mod betaling«, og han ansætte som sin medhjælper en gammel Gestapo-mand »med speciale i kommunistbekæmpelse«.

For at de yderligere kunne skaffe sig meddelere blandt gamle kolleger betingede de sig »en leverance på ca. 1.000 cigaretter om måneden«.

Fra dette nazi-netværk modtog det danske politi en stigende flom af efterretninger om kommunistiske konspirationer mod Danmark.

Der gik nogle år, før det gik op for de nye danske bagmænd, at indberetningerne i vid udstrækning var opspind »for at opnå betaling og eventuel straffrihed«, som det hedder i PET-beretningen.

Om dansk politis skrupler ved samarbejdet med nazisterne konstaterer PET-beretningen:

»Der er ikke fundet noget spor i materialet af, at ledelsen eller medarbejderne på noget tidspunkt overvejede kildemæssige eller andre problemer ved at købe oplysninger om kommunister af tidligere Gestapo-folk.«

Tæt kontakt fra 1930’erne
PET-kommissionens beretning fastslår også, at det danske politi i årene forud for den tyske besættelse i 1940 »plejede tilsyneladende tætte kontakter til Gestapo, med hvem man allerede i 1930’erne udvekslede oplysninger om kommunister«.

Både i samtiden og i eftertiden har der været voldsom kritik af den aktion i 1941, hvor dansk politi internerede langt flere kommunister, end nazisterne havde krævet, og hvoraf 20 siden døde i koncentrationslejre. Aktionen mod kommunisterne er imidlertid af PET fremhævet som et forbillede - så sent som i 1950. Her fik den i et PET-notat følgende ord med på vejen:

»Politiets aktion den 22. juni 1941 mod DKP og ledende personligheder viste, hvilken betydning et slagkraftigt og velorganiseret politi kan have i en given situation, når man i tide har det velforberedt, og der slås til samtidig i hele landet.«

PET-Kommissionens beretning løfter også sløret for, at politiets og militærets efterretningstjenester kappedes om at udnytte de gamle nazister.

Den fortæller, at så snart de tyske officerer var blevet interneret ved befrielsen, gik britiske og danske efterretningsfolk i gang med at afhøre dem om, hvad de vidste om danske kommunister.

Beretningen fortsætter:

»En endnu større fisk var SS-Hauptsturmführer, Kriminalrat Hans Hermannsen, der havde ledet Gestapos kommunistbekæmpelse i Danmark under besættelsen. Hermannsen er af eftertiden blevet betegnet som arketypen på en opportunist: Han, der oprindeligt nærede socialdemokratiske sympatier, sluttede sig efter nazisternes magtovertagelse til Gestapo, hvor der var brug for hans viden om kommunister.«

Spil på begge heste

Videre hedder det i PET-beretningen om Hermannsen:

»I Danmark synes han at have spillet på begge heste: Samtidig med, at han medvirkede ved iværksættelsen af modterror og deportationen af jøder, hjalp han nogle socialdemokrater og modstandsfolk. Han knyttede også tætte kontakter til højtstående danske politifolk, der delte hans syn på kampen mod kommunisterne.«

PET-beretningen afslører om Hermannsen: »Efter krigen bistod han de allierede med at finde eftersøgte Gestapo-folk og øste ud af sin viden om kommunisterne. Hermannsen forstod således at tilpasse sig de nye forhold under Den Kolde Krig, og han undgik at blive retsforfulgt i Danmark.«

Beretningen afslører en bizar strid mellem dansk militærs og politis efterretningstjenester. Politiet ønskede at afhøre Hermannsen, men militæret gemte ham i Flensborg, så det danske politi havde svært ved at afhøre ham, og afhøringer måtte kun foregå med tilstedeværelse af folk fra militærets hemmelige tjeneste.

I PET-beretningen hedder det, at politiets efterretningstjeneste »var stærkt utilfreds med arrangementet og klagede over, at når Hermannsen så ofte under afhøringerne ikke kunne svare på spørgsmålene, skyldtes det, at han var på fri fod i Flensborg, mens han rettelig burde sidde i et dansk fængsel som krigsforbryder.«

Militærfolkene endte med at afskære politiets adgang til Hermannsen med påstande om, »at han var flyttet og derpå, at han var på randen af et nervesammenbrud«.

Derpå gik dansk militær i gang med forsøg på at få Hermannsen »'afnazificeret' - om nødvendigt ved at bestikke relevante myndigheder«.

Det dramatiske højdepunkt indtræffer, efter at militæret erklærer, at det ikke længere har nogen kontakt til Hermannsen. Da opdager politiets hemmelige tjeneste til sin »store forbløffelse, at Hermannsen, der nu kaldte sig Herman Hansen, boede i et hus i Hamborg«. Han modtog 100 kr. om ugen fra dansk militærs efterretningstjeneste »og havde endda fået sin tidligere sekretær tilbage«.

De danske efterretningstjenesters samarbejde med Gestapo er kun omtalt i PET-kommissionens bind 6 og uden nogen kritik. Det er ikke taget med i Kommissionens sammenfattende fremstilling af den danske spi0nindsats i årene efter besættelsen.

Informations kommission

Seneste artikler

  • Noget forbandet sludder

    2. november 2009
    Kunne drabet på betjent Jesper Egtved Hansen i Købmagergade i november 1988 være undgået, hvis PET på et tidligere tidspunkt havde delt sin viden om Blekingegadebanden med det almindelige politi? Dette kontrafaktiske spørgsmål skal Folketingets retsordførere i dag drøfte med justitsminister Brian Mikkelsen, og resultatet afventes af flere grunde med en vis spænding
  • 11 debatter, Folketinget bør tage

    3. oktober 2009
    PET-Kommissionen. Tirsdag tager Folketinget hul på et nyt folketingsår. At PET-Kommissionens beretning vil komme på dagsordenen, er der ikke tvivl om. Men endnu er det uklart, hvilke emner og og områder, som justitsminister Brian Mikkelsen vil tage op. Som en hjælp til Folketingets partier opridser Information her - på baggrund af avisens granskning af Kommissionens beretning - 11 debatter, som Folketinget bør tage
  • Justitsministeriet nedtoner behov for ny Blekingegade-undersøgelse

    30. september 2009
    Med et 22 sider langt notat læner Justitsministeriet sig tungt op af PET-Kommissionen for at afvise ny undersøgelse af PET's omstridte håndtering af den kriminelle bande, der stod bag drabet på dansk betjent
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hmm, hvor "Gehlen"...

Læg mærke til plakaten i det øverste venstre hjørne. Virker den ikke på én eller anden måde underlig velkendt og nutidig? Der står "For Danmark Mod Bolchevismen", men der kunne vel egentlig lige så godt stå "Giv os Danmark tilbage" eller noget i den stil?

Denne meget bombastiske brug af Dannebrog og nationale slogans, synes jo i sandhed atter at være kommet på mode igen hos visse partier i dagens Danmark...

Det her er er altså rodet sprogbrug:

"...med en person fra nazihærens efterretningstjeneste,..."

Nazi-Tyskland havde en stribe efterretningstjenester, Gestapo, SicherheitsDienst (SD), Abwehr oa. Formuleringen ovenfor får mig til at tænke på Abwehr, ikkek Gestapo.

Kunne journalisten virkellig ikke være lidt mere præcis?

Og kunne vi så ikke slippe for Nazi-prefikset på al ting tysk fra 2. verdenskrig (som i nazi-ubåd, nazi-hær, nazi-jordbær osv) og nøjes med at bruge det når det virkeligt nazistiske skal understreges, tak !

Venlig hilsen

Claus

Ole Gerstrøm

Ja, vi må nævne Reinhard Gehlen, chefen for Fremde Heere Ost
http://www.fas.org/irp/world/germany/intro/gehlen.htm
Han var en ægte nazist, og sammen med flere hundrede af sine folk rejste han til USA og fik et nyt job under operation Paperclip. Mange af dem var slemme krigsforbrydere. Dem der blev i USA fik i mange tilfælde nye navne. Gehlen var chef i Vest-Tyskland indtil 1968.

Mikael Hertig

Det er en meget fin og en meget tankevækkende artikel, David Rehling serverer for os her. Hvem i alverden havde forestillet sig, at de kommunistkartoteker, der anvendtes til at sende stort set alle kommunister i koncentrationslejr, hvoraf 20 døde, blev etableret i 1938 under regeringen Stauning.
Først samler vi ind, så skifter regeringsmagten, og så bliver informationerne og registrene brugt efter den nye hensigt.

Robert Kroll

De færreste mennesker idag kan vel sætte sig ind i frygten , håbet og følelseren , som prægede årene efter 2.verdenskrigs afslutning og etableringen af Jerntæppet ned gennem Europa.

Der var i efterkrigstiden sovjettiske tanks' nedkæmpelse af en arbejderopstand i Østberlin, en opstand i Ungarn , et "forår" i Tjekkoslovakiet samt den brutale terror-balance / kolde krig. En politisk geografi, som var aldeles rædseslfuld og truende for demokratierne.

Ting, som i dagens lys ser højst besynderligt og uforståeligt ud , føltes vel i hine tider ret logiske og nødvendige.

Det er rigtig godt, at vi er kommet ind i udenrigspolitisk "smult vande" her i Europa.

Karsten Johansen

"Hvem i alverden havde forestillet sig, at de kommunistkartoteker, der anvendtes til at sende stort set alle kommunister i koncentrationslejr, hvoraf 20 døde, blev etableret i 1938 under regeringen Stauning."

Det skal jeg si dere: det kunne advokat Carl Madsen: "It is further reliably reported that the infusion of German influence into the
Cpoenhagen Police Force is considerable. From a Copenhagen District Attorney
of credibility and standing (mr. Lotinga) comes the report, that herr Thune
Jacobsen, chief of Copenhagen Police, is entirely pro-german, if not actually under
subsidy (dvs. bestukket av tyske penger, min anm., KJ.). This is of importance as
regards the functioning of the Secret Police, who, of course, comes under his
command..."

Innberetning av 5. september 1939 fra den britiske militærattache i København,
oberstløytnant Noel Craig til "Military Intelligence" avd. 2B i London. Funnet i
det britiske utenriksministeriums arkiver i London av landsrettsadvokat Carl
Madsen, omtalt i hans bok "Flygtning 33" (1972) s. 77. Thune Jacobsen var
under okkupasjonen "justisminister".

Ifølge kilder i samme bok av Madsen går
samarbeidet mellom tysk og dansk politi om bekjempelse av revolusjonære
arbeiderbevegelser tilbake til seinest mars 1904, da en hemmelig protokoll om slikt
politisamarbeid mellom bl.a. den tyske, den tsaristiske og den danske regjeringa
ble undertegna. I 1929 ansattes politiassistent Andreas Hansen som leder av det
danske hemmelige politi - "avdeling D". En av Hansens første embetshandlinger 1929 var
å oppsøke det tyske gesandtskapet for å presentere seg og meddele, at han var
rede til å gi gesandtskapet alle opplysninger dette måtte ønske om danske
kommunister og i øvrigt være til tjeneste på alle måter. Det finnes opptrykt et
notat av 28. mars 1929 av den tyske embetsmannen Krüger som refererer dette
møtet i Madsens bok. Her heter det: "Hansen har tidligere vært ytterst tjenstvillig
overfor oss..." (oversatt fra tysk, Madsen s. 78).

Det står mer i ett bind av Madsen enn i 70 av PET-rapporten. I vår tid kalles slikt "effektivitet" og "historieskrivning". Det har vært rikelig av den slags "historieskrivning" under både Hitler og Stalin, men nå blir det verre, jvf. Bush II osv. "De nye medier" åpner uante muligheter for historieforfalskere, ikke minst i det "nye" Europa (husker noen "Neuropa"?)

Betyder det her at PET i samarbejde med GESTAPO reddede Danmark fra kommunismens svøbe?

Niels Mosbak

Thomas Dahl

Der var skam flere med - Fremmedpolitiet - udviste rask væk folk der var flygtet fra Tyskland, af politiske grunde - flere kommunister mistede livet i tyske tugthuse på den konto.

Ligner det noget vi kender?

Hvad mange vidste, er, hvad kræfter i dag i samfundet forsøger at omfortolke? Nemlig politiets ubehagelige dobbeltrolle. Under krigen skulle man være varsom over for en politibetjent, selv om nogle var tilsluttet modstandsgrupperne, og ledelsen på polítigården og i den juriske administration var en regulær fare.
Husker man ikke længere diskussionen omkring Vilhelm Leifer eller sagen om Carl Madsen. Med en spiritusdom fik statsadvokaten standset den eneste chance for dybdegående undersøgelse af værnemagere m.v., ikke mindst entreprenørvirksomhederne, der havde tjent fede penge på samarbejde med værnemagten, og endnu i dag spiller en af dem en aktuel rolle ved f.eks. bygningen af broen til Femarn, interessant nok det samme selskab, som under krigen aftalte den samme fugleflugtslinie med den nazistiske borgmester i Hamburg, Monberg og Thorsen.
Ikke faa modstandsfolk fik straks efter krigen deres lejligheder gennemgaaet af politiet. Dermed var forholdene fra foer krigen var genoprettet, og modstandsarbejdet sat paa plads.
Og nu leverer man en ny rapport, og endnu en er paa vej. Borgerlighedens triumf.
I dag har politiet tilmed terrorlovene af arbejde med.

Karsten Johansen

Thomas Dahl: "Betyder det her at PET i samarbejde med GESTAPO reddede Danmark fra kommunismens svøbe?"

Det kommer jo an på hva du mener med uttrykket "kommunismens svøpe". Hvis du med det mener det totalitære og fascistiske systemet vi også kjenner som stalinismen/statskapitalismen, så er svaret et rungende NEI, tvertimot, de, og deres nåtidige overherrer i CIA osv. fikk innført de verste sidene av dette antimenneskelige systemet her og der og allevegner - under dekke av å kjempe imot det. I form av den kinesiske "røde" fascismen er dette systemet i dag kapitalismens globale motor og dermed natur- og samfunnsdestruksjonens frontløper. Bushbanden og de neokonservative er ren stalinisme med lånte penger, med det militærindustrielle komplekset som politbyrå og det globale mediaturet som Pravda, samt NATO/EU/Israel som "proletarisk internasjonalisme"/Warzawapakt, dvs. utbredelse av demokraturet med militær tvang.

"Den som kikker for lenge ned i avgrunnen, risikerer at avgrunnen stirrer tilbake" (Nietzsche).

Hvis du derimot med "kommunismens svøpe" mener et reelt selvreflekterende folkestyre og samfunn i tilkjempet balanse (som selvsagt alltid vil vakle) med naturen, der økonomien er samfunnets redskap og ikke samfunnet og naturen økonomiens hjelpesløse slaver som nå, er svaret også nei. Det som "reddet" oss fra en bedre framtid var først og fremst stalinismen/statskapitalismens ødeleggende innsats for å fascisere og forvanske sosialismens ideer og praksis til tilbakeliggende føydalstatslig russisk kapitalisme, samt generelt arbeiderbevegelsenes illusjoner om økonomien og samfunnet.

Ja, når en ledelse forlader marxismens eller socialismens udgangspunkt og blíver en del af den kapitalistiske liberalisme, er man sårbar for kritik - af den kapitalistiske liberalisme. Måske tydeligst, når den som i dag fordømmes af de russiske ortodokse kirkefædre. Socialisme er ingen religion, men Nietsche var heller ikke socialist. I 30'erne blev han taget til indtægt for mange ideer, f.eks. debatteret af den dansk-østrigske fascistflirtende Ringen (Ole Viwel m.fl.)