Læsetid: 4 min.

Prinsesseomsorg og monarki-murens fald

Godt hjulpet af en ubehjælpsom og stærkt tendiøs kampagne fik Fogh skudt gang i en tiltrængt debat om kongehusets rolle
10. juni 2009

Der er heldigvis to væsentlige resultater af tronfølge-afstemningen. Og her tænker jeg naturligvis ikke på ja'et til de nye lovstumper om såkaldt ligestilling. Det er isoleret set uendelig ligegyldigt. Det har ingen relevans (til den tid er de fleste af os døde), og spørgsmålet og den måde, det blevet stillet til den danske befolkning, var lige så fornærmende, som det var absurd (lighed!!!).

Men heldigvis viser afstemningen for det første, at der er en langt større skepsis og modstand mod monarkiet og kongehuset, end politikerne havde regnet med.

For det andet demonstrerede ledende politikere deres stor foragt for de danskere, der tillod sig at stille spørgsmålstegn ved monarkiet eller vise deres indignation over at blive behandlet som funktionelle analfabeter og idioter ved at stemme blankt eller nej.

Dermed har Anders Fogh politisk posthumt givet danskerne de bedste forudsætninger, nogen kunne ønske sig, for at sætte gang i en tiltrængt debat om det danske monarki.

Det har nok ikke været den tidligere statsministers hensigt. Men det er næppe heller tænkeligt, at han pludselig er vågnet op i dobbeltsengen og har meddelt sin den gang noget mindre udfarende hustru, at han nu ville slå et stort slag for ligestilling - altså om 100 år ... At han brændende ønskede at afmontere en debat om revidering af grundloven ved at pille denne afgørende løftestang ud af ligningen, virker også en smule fortænkt. Det er svært at forestille sig, at Fogh har følt et overvældende folkeligt pres for at tage en grundlovsdebat - hvor nødvendig man end måtte mene, at den var og er.

Afledningsmanøvre

Fogh kan med god ret beskyldes for meget. Men dum og uden taktisk fornemmelse er ikke det, der først falder en ind. Hvad det egentlige motiv har været for at sætte det store grundlovsmaskineri i gang for en sådan ligegyldig absurditet, er derfor svært at gennemskue. Men et godt bud kunne være, at han havde et behov for med alle midler at fjerne så meget af opmærksomheden fra Irak-skandalen som muligt. Her kan fristelsen for at smide den ivrigt fødende kronprinsesse og nogle luftige lighedsovervejelser ind på den offentlige scene have været for stor. Det ville i al fald passe meget bedre ind i Foghs adfærdsmønster i øvrigt.

Bekymringen for, at folkeafstemningen kunne sætte gang i en debat om monarkiet, har også været beskeden. Ligesom resten af danske toppolitikere ser han åbenbart institutionen som stærkt konsensusfremmende - noget, politikere holder stadig mere af, jo tættere de kommer magtens centre. Og tilliden til befolkningens infantile behov for royal underholdning giver uden tvivl de fleste politikere en betydelig falsk tryghed. Den stimulerer under alle omstændigheder en stor arrogance. Og det kom klart til udtryk ved partilederrunden oven på valget søndag aften.

Forinden kunne tv-seerne se en stærkt svedende statsminister ankomme til Christiansborg, hvor han glædede sig over resultatet. Et resultat, han beskrev som et signal til den store globale offentlighed om danskernes store kærlighed til ligestilling. At denne kærlighedserklæring så ind til klokken 19 stod og vippede, var muligvis kilden til Lars Løkkes heftige transpiration, selv om andre faktorer kan have spillet ind ...

Tilbageskridt

Sveden var imidlertid tørret af panden, da han stod sammen med de øvrige partiledere, der alle som en nægtede at tage den debat alvorligt, som afstemningsresultatet så klart var udtryk for. Alle undgik de at tale om monarkiet. Og Lene Espersen og Pia Kjærsgaard kappedes tilmed om at være mest forargede over, at nogen overhovedet kunne formaste sig til at diskutere emnet. De lignede moderne kvindelige udgaver at Erik Honecker, der ligesom et stort flertal af toneangivende østtyske politikere næppe heller havde forudset Murens fald og ligeledes blev mildest talt snerpede, når nogen formastede sig til at debattere emnet.

Dette overgår naturligvis ikke den foragt, man udviser over for den danske befolkning ved overhovedet at bede dem tage stilling til det absurde spørgsmål.

Baggrunden var, for nu at tage udgangspunkt i tronfølgeloven af 1953:

"Vi Frederik den Niende, Af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gjorde vitterligt, at (...) " - og så kom der en masse paragrafer - der sikrede, at den søde lille Margrethe kunne blive dronning i stedet for de mere genetisk udfordrede dele af familien, hvis befolkningen stemte for det. Hermed havde man i al fald for den gangs skyld indført et de facto-valgkongedømme, idet befolkningen reelt fik lov at pege på den bedst egnede arving.

Med Tronfølgeloven af 2009 er der indført formel lighed mellem prinser og prinsesser. Men der er stadig tale om aldersdiskrimination. Den ældste er nu sikret sin automatiske forrang fremfor sine mindre søskende - altså et tilbageskridt i forhold til 1953, hvor man bad befolkningen tage stilling til, hvem der skulle arve tronen og dermed sikrede, at den i befolkningens øjne mest kvalificerede fik adgang til kronen, privilegierne og retten til at lede den aparte familieføljeton.

Det skal understreges, at dette er en lille ting. Men toppen af det royale isbjerg er med et slag gjort meget tydeligere. Så meget desto bedre er det, at Fogh - godt hjulpet af en ubehjælpsom og stærkt tendentiøs kampagne - har skudt gang i en tiltrængt debat om kongehusets rolle og forhåbentligt har medvirket til at fremskynde monarki-murens fald.

Når så beskeden en debat kan få så mange danskere til at demonstrere deres uvilje mod monarkiet, er der grund til optimisme, og rigtig mange danskere kan nu begynde at glæde sig til den dag, hvor de kan bruge en af murbrokkerne fra Amalienborg som brevpresse. Må det ske, inden vi alle er døde!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Bach:

"Når så beskeden en debat kan få så mange danskere til at demonstrere deres uvilje mod monarkiet, er der grund til optimisme, og rigtig mange danskere kan nu begynde at glæde sig til den dag, hvor de kan bruge en af murbrokkerne fra Amalienborg som brevpresse. Må det ske, inden vi alle er døde!"

Danmark vil blive et meget bedre land at leve i, når vi forhåbentlig snart kan blive fri for at samtlige massemedier automatisk går i debilt og lallende selvsving hver gang der sker triviele og banale begivenheder i den kongelige familie såsom barnedåb, fødsler og bryllupper. Det er rent ud sagt en pestilens.

Niels Madsen

AFstemningen om tronfølgeloven havde noget mere underholdningsværdi end EU valget--

DEt officielle Danmark var i den grad på den--

al etik blev smidt over bord for at få folk til at lette røven og gå hen og sikre at regering-- exstatsminister-- folketingets flertal og kongehus ikke indkasserede et pinagtigt nederlag.

Dårligt tilsløret skattebetalt ja- kampagne fra Statministeriet

Exit -polls hver time på valgdagen så folk kunne forstå alvoren og at et pinagtigt resultat var under opsejling

Talrige opfordringer fra politiekere poå selv valgdagen til at gå hen og stemme ja.

-- bla tidl. statsmeniter Fogh-- der sådan set ikke har noget med dansk politk at gøre mere-- men stod til at få den største begmand af alle.

tillykke til dovenskaben og vanetænkningen skal lyde herfra

Men tak til København , Odense Øst og Esbjerg som alene underkendte denne latterlige psudoafstemning !

Lad sæbeoperaen fortsætte !

Robert Kroll

Hvis et valgresultat ikke går i den retning man ønsker, så er der en tendens til at hævde, at politikere eller nyhedsmedier har vildledt den naive befolkning - sagt direkte , så tror en hel del kun på demokratiet, når deres synspunkter får medhold ved valgene.

Den danske befolkning kan ikke vildledes til at stemme mod sin vilje - Hvis man føler, at tronfølgerlovens godkendelse ved valget var ærgerlig, så må man som god demokrat bare sige OK - og ikke begynde på alle mulige syge bortforklaringer.

Niels Mosbak

Robert Kroll

Selv om det er et demokratisk valg kan man da sagtens kritisere det - det er jo det vi har vores ytringsfrihed til.
Dernæst er det ikke nødvendigvis en rigtig eller nødvendig beslutning, bare fordi et lille flertal mener sådan - de er bare de fleste!

Niels Madsen

Tillykke med sejren i vanetænkere og soapopera-wathers.

Uafhængigt af hvilket valg der er tale om så har man vel lov til at mene at politiske udtalelser fra diverse politikere på selve valgdagen i TV og radio burde forbydes- samt at exit polls på selve valgdagen heller ikke burde være tilladt.

Men som sagt tillykke med valget-- lad sæbeoperaen fortsætte.

Niels Madsen

Og Capecent er meget bekvemt kopmmet i tanke om bbagefter at det så sandelig ikke var exit-pollsne der var udslagsgivende på selve valgdagen.

Hvis man alligevel ikke kan stole på dem-- hvrofor i himlens navn kan man så ikke bare forbyde dem på selve valgdagen ?

Måske kunne man også forbyde hofsnogen Jes Dorph Pedersen at påvirke kommende folkeafstemninger i det statsautoriserede TV 2 ?

Troels Levring

"hvor de kan bruge en af murbrokkerne fra Amalienborg som brevpresse. Må det ske, inden vi alle er døde!": Et nyt barbari som vil ødelægge et af Danmarks unike bygningsværker. Nu når forfatteren er i gang i sin revolutionære iver, hvad med at spring Jelling stenen i luften. Rive Roskilde Domkirke ned. Så kan de gå over i Historien som klosteret i Cluny, Tuilelerierne... Og omdanne Danmark til den historieløse kultur ørken som store dele af Kina og Rusland er i dag.

Heinrich R. Jørgensen

Niels Madsen:
"Og Capecent er meget bekvemt kopmmet i tanke om bbagefter at det så sandelig ikke var exit-pollsne der var udslagsgivende på selve valgdagen."

Logikken er vist, at de personer der er blevet spurgt i løbet af dagen, generelt har løjet. Der er åbenbart mange der simpelthen ikke ville indrømme, at de stemte "ja". At der sidst på dagen dukkede overraskende mange op der ønskede at stemme, var ikke et udtryk for, at det i endnu højere grad end tidligere på dagen var tale om personer, der gerne ville hjælpe Tronfølgeloven på vej med et "ja".

Af Capacents analyse, er det muligt at konklude to muligheder:

1) analysebureauer misinformerer bevidst.
2) analysebureauers målinger er utroværdige.

De to muligheder er ikke gensidige udelukkende.

Men uanset er spørgsmålet, hvad vi skal bruge analysebureauer til i forbindelse med valg?

Niels Madsen

Vi skal overhovedet ikke bruge analyseinstitutter på selve valgdagen-- hvad enten vi kan tro på dem eller ej--

Isæt ikke i afstemninger hvor det drejer sig om at få folk til at møde op og sikre 40 %

DEt kan heller ikke være meningen at Statministeriet tager parti i en folkeafstemning uanset hvad den drejer sig om

endelig kan det ikke være rimeligt at politkere står i kø for gennem de statsautoriserede TVkanaler at udtale sig på selv valgdagen til fordel for en bestemt afstemning eller i forbindelse med et bestemt valg.

Dette her var ekstra graverende idet 98 % af de adspurgte politkere plæderede for et ja.

Hvordan kan vi kritisere mindre demokratiske lande især i det tidligere Østeuropa for statysstyring af afstemninger, når vi ikke selv holder os for gode ?

Lennart Kampmann

Det var da rart at komme i nærheden af en afstemning om vi skal bevare monarkiet eller ej. At ti procent stemte blankt er nok det tætteste vi kommer på et blodigt oprør i disse velfærdstider.

Der ser ud til at være et stort flertal for monarkiet, og det kan ikke skyldes at det er mere demokratisk end republikken. De holder måske af monarken.

Men man har da lov at håbe på en republik en dag, hvor folket selv bestemmer hvem der skal lede landet.

Med venlig hilsen
Lennart

Chris David Bonde Henriksen

Som der i Grundloven kan censur aldrig indføres. Exit polls vil bestå. Det kan være at de tænderskærende herrer i denne tråd vil juble, hvis det ved næste folketingsvalg resulterer i et nyt flertal...