SF's lange march mod ansvarlighed

Der skal krav om atomvåben eller hangarskibe til for at få SF til at forlade forhandlingslokalet, lød det opgivende fra Dansk Folkeparti under de afsluttende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

SF's forhandlere var ikke de mest velkomne i Forsvarsministeriet, men de sikrede sig i aftes en plads i den kreds, der står bag forsvaret og beslutningerne om Danmarks sikkerhed.

For SF's leder, Villy Søvndal, er det endnu en milepæl i kampen for at gøre SF til en duelig partner for Socialdemokraterne i vælgernes øjne. EU-politikken, udlændingeretorikken og den økonomiske politik er justeret, og nu er turen kommet til forsvaret. SF's bevægelse blev samme dag sat i historisk perspektiv af PET-kommissionen, der afleverede sin mammut-redegørelse om efterretningstjenestens overvågning af venstrefløjen under Den Kolde Krig. Her konkluderes det blandt andet, at SF's tidligere formand Gert Petersen i to tilfælde udleverede oplysninger fra Udenrigspolitisk Nævn til den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.

SF kommer dog til at betale en kontant pris for at være med. Der sendes op til tre en halv milliarder kroner mere til forsvaret over de næste fem år. Det vil givetvis udløse et skænderi, hvor SF og Socialdemokraterne vil hæfte sig ved, at det meste gives som særbevillinger til krigen i Afghanistan, sådan som oppositionen har krævet. Penge er penge, vil regeringen svare, og forsvarets faste ramme forhøjes også, selv om S-leder Helle Thorning-Schmidt på forhånd har afvist det. Spørgsmålet er, om Søvndal kan forsvare udgiftsstigningen internt i SF.

Færre kampfly

Oppositionen får dog også indrømmelser i forliget. Merudgifterne til forsvaret bliver klart mindre, end Dansk Folkeparti på forhånd havde krævet, der bliver færre kampfly, og der stilles øgede krav til forsvarets budgetstyring. Regeringen har flakket gevaldigt i håndteringen af SF og partiets ønske om indflydelse og ansvar. SF blev holdt ude af bankpakke I, men blev lukket ind i bankpakken II. De blev brat smidt på porten i forhandlingerne om en skattereform. Denne gang har der været uenighed i Venstre om, hvor langt man skulle gå for at holde Villy Søvndal på afstand.

Regeringen er grundlæggende ked af at ansvarliggøre SF, men har omvendt haft et klart behov for at få Socialdemokraterne med om bord. Dels sikrer det ro om forsvaret. Dels er den farlige krig i Afghanistan med de mange danske tab ubehagelig at sidde alene med.

Regeringen havde brug for Helle Thorning-Schmidt, hun har brug for Villy Søvndal, og han har brug for politiske aftaler, der viser, at SF er klar til at tage et ansvar.

Også selv om der skal sluges nogle gevaldige kameler.