Læsetid: 2 min.

Uddannelseseksport risikerer at dræne danske lærerkræfter

En lang række uddannelses institutioner kan fremover udstede danske eksamensbeviser til studerende på uddannelser uden for landets grænser. Der er et kæmpe marked for uddannelse, mener Undervisnings ministeriet, men både rektorer og studerende advarer imod uddannelse for pengenes skyld
23. juni 2009

En ny lov gør det nu muligt for danske uddannelsesinstitutioner at udstede statsgodkendte danske eksamensbeviser til studerende, der er uddannet i udlandet.

Chefkonsulent Jørn Skovs gaard, der har været ankermand i Undervisningsministeriets satsning på uddannelseseksport til Asien, mener, der er et kæmpemarked for danske uddannelser i især Kina, men også i lande som Vietnam, Malaysia, Singapore og Korea.

»Det er et særdeles lukrativt marked, men det forudsætter, at vi udvikler de danske uddannelser til varer, som kan sælges, f.eks. ved at samarbejde med en malaysisk eller kinesisk uddannelse om, hvad de har behov for,« siger Jørn Skovsgaard.

Lige nu er behovet for videregående uddannelse specielt de korte og mellemlange nemlig langt fra dækket i Sydøstasien, forklarer Jørn Skovsgaard. Loven gælder primært de korte og mellemlange uddannelser på erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler og professionshøjskoler. Men også universiteterne får efter al sandsynlighed mulighed for at udbyde uddannelser mod betaling i udlandet.

For pengenes skyld

En af de få danske uddannelsesinstitutioner, der allerede udbyder kurser i Asien, er ifølge Ugebrevet Mandag Morgen handelskolen Niels Brock, der har omkring 1.400 studerende i Kina. Muligheden for at udstede et dansk eksamensbevis i Kina vil gøre det langt mere attraktivt at tage en dansk uddannelse, fordi det åbner op for at uddanne sig på en lang række europæiske uddannelser. Jørn Skovsgaard er overbevist om, at mange andre danske uddannelsesinsitutioner vil følge Niels Brocks eksempel.

Formand for rektorerne på professionshøjskolerne, Laust Joen Jakobsen, mener dog, at uddannelserne har nok at se til med at skaffe nok danske studerende.

»Bortset fra sygeplejerske- og radiograf-uddannelserne, så kan jeg ikke umiddelbart forestille mig, at det er noget, vi vil gå efter. Vi har ikke undersøgt det endnu, men spørgsmålet er, om vi vil gøre det her for at udbyde gode danske uddannelser eller for at tjene penge,« siger Laust Joen Jakobsen.

Formand for erhvervskoleeleverne, Jonathan Simmel, frygter, at udviklingen kan dræne danske uddannelser for kvalificerede lærere. Og Jørn Skovsgaard er enig: »Det kan blive så lukrativt, at man dræner kapaciteten på de danske uddannelsesinstitutioner for dygtig arbejdskraft.«

Jørn Skovsgaard mener dog, at udbuddet af uddannelser vil kunne bidrage til at højne kompetencerne hos lærerne på skolerne samt give skolerne flere penge.

Spørgsmålet er, hvem der skal holde øje med, om danske uddannelser i Asien lever op til de danske retningslinjer, hvis det er kinesiske partnere, der driver dem. Det frie asiatiske uddannelsesmarked er præget af fupuniversiteter og såkaldte degree mills, hvor man kan betale sig til et eksamensbevis eller en ph.d.-grad uden at gøre sig de helt store anstrengelser. Jørn Skovsgaard mener dog, at danske uddannelsesinsitutioner borger for kvaliteten:

»Hvis det er danske uddannelsesinstititioner, der udbyder uddannelser, så er man på sikker grund,« siger han og fortsætter: »Jeg tror mere, problemet bliver at værne om, at vores uddannelser ikke bliver kopieret, for det er de mestre i. Men de danske uddannelser skal leve op til de internationale standarder på området, og derudover har den danske stat selvfølgelig også en etisk forpligtelse til at sørge for, at danske uddannelser, der får offentlig støtte, også opfører sig ordentligt,« mener Jørn Skovsgaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu