Mogens Lykketofts sociale indignation er højt oppe i artiklen "Claus Hjort burde skamme sig - i stedet for at juble", bragt i Politiken den 5. juni. Artiklen er affødt af en undersøgelse fra Rockwool Fonden, der viser, at den lave starthjælp har fået nogle flere flygtninge og indvandrere i arbejde, men at de, det ikke er lykkedes for, fortsat lever i yderste fattigdom på starthjælp.
Det har fået Claus Hjort til at sige, at starthjælpen virker efter hensigten. Hvortil Mogens Lykketoft siger:
"Der findes langt mere sympatiske og effektive måder at få dem af dem, der overhovedet kan arbejde, sat i beskæftigelse end at forarme og sulte de svageste. Føj til Claus Hjorts og VKO's menneskesyn."
Det er bare sådan, at den ungeydelse, som blev gennemført, da Socialdemokraterne stod for regeringsledelsen, gør de mest udsatte unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år lige så fattige som starthjælpsmodtagerne.
De enlige udeboende kontanthjælpsmodtagere får, når de ikke er kommet i arbejde efter seks måneders aktivering - eller ikke har deltaget i aktiveringen - 5.177 kr. om måneden. En enlig modtager af starthjælp får 5.079 kr. Beløbet er før skat, så reelt har de omkring 4.700 kr. til alle udgifter herunder bolig, mad, tøj, transport og den nødvendige mobiltelefon for at kunne søge arbejde. Det er det samme som at forarme og udsulte de svageste unge, hvilke kan bekræftes af alle undersøgelser og udsagn fra dem, der er arbejder med denne gruppe unge.
Beregninger med brug af tal fra Danmarks Statistik viser, at der er omkring 10.000 unge, der har levet af ungeydelsen i seks måneder eller mere. Den stigende arbejdsløshed rammer især de unge. Deres antal er markant stigende, og mange af dem kan ikke få dagpenge men kontanthjælpens ungeydelse. Denne ydelse blev oprindelig indført for at forebygge, at unge søgte kontanthjælp frem for ind på en uddannelse. Den virkning er opnået, men de mest udsatte unge, dem med svag skolegang, broget opvækst og med et svagt socialt netværk, betaler prisen fuldstændig som med starthjælpen. Københavns Kommune har en undersøgelse fra december 2008, der viser, at 60 procent af kommunens mest udsatte unge i matchgruppe 4 og 5 ubrudt har levet af ungeydelsen i tre år eller mere.
Hvordan kommer de nogensinde på fode?
Plettet straffeattest
Adjunkt Lene Nedergård, Den Sociale Højskole i København har som socialrådgiver stor erfaring med gruppen og skrev under sin videreuddannelse speciale om "Konsekvenser af de særligt lave kontanthjælpssatser til unge under 25 år". Hun beretter om, hvordan de unge ikke har sociale netværk og forældre til at bakke sig op. De har ikke råd til et værelse og slet ikke i de store byer. De sulter ofte, bor på trappeopgange eller sofasurfer for en tid hos bekendte, en kæreste eller familien. De ser miserable ud, og kommer de en dag i pænt tøj, bliver der ikke talt om, hvor pengene kommer fra. Kriminalitet f.eks. som pushere er mere udbredt blandt dem end sort arbejde, da få vil hyre dem. Som hun siger, er der mange plettede straffeattester, og det fylder meget i sagsbehandlingen, da det især er svært at få arbejde som ufaglært uden en ren straffeattest. Gruppen kan hverken få butiks-, lager- eller rengøringsarbejde, som i stigende grad formidles af vikarbureauer.
På opfordring af Dansk Socialrådgiverforening m.fl. kom oppositionen og Dansk Folkeparti i 2006 igennem med, at de unge med en psykiatrisk diagnose kan friholdes fra ungeydelsen og i stedet få 9.505 kr. om måneden som enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år.
Så har vi den vilde diagnosejagt. Men den skubber selvsagt de unge ind i en sygdomsrolle, som er svær at komme ud af, også fordi så falder deres kontanthjælp igen.
Slisken over i førtidspension på en psykiatrisk diagnose i ung alder er sæbet til. Siden den regel blev indført, har der ingen offentlig debat været om ungeydelsen. De socialt svage unge som stadig kun får ungeydelsen, har ingen talsmænd. Revalidering kunne være en mulighed, men som en jobcenterchef siger, lever den ordning en kummerlig tilværelse. Aktivering eller SU anses for tiden som vejen ind på arbejdsmarkedet.
Behov for dialog
Undersøgelsen foretaget for Københavns Kommune af konsulentfirmaet newinsight kommer med en række anbefalinger til, hvad der skal gøres for at få disse unge væk fra deres miserable og alternative levevej.
Det centrale er kvalificerede og længerevarende forløb med en støttekontakt-person som forbindelsesled mellem de unge og de mange instanser, der indgår i forløbet. Det ligner Arbejdsmarkedskommissionens nye forslag til længerevarende 'udviklingsforløb' for de mest udsatte på overførselsindkomst, men med en bedre ydelse end ungeydelsen.
Om disse forslag siger forstanderen på kriminalforsorgens ungdomspension i Skejby ved Århus, Hans Jørgen Tholstrup.
"Det må ikke lugte af særbehandling, det særegne skal behandles som noget normalt. Forløbene skal ske sammen med andre, så de sammen kan udfolde sig, fordi deres drømme på realistisk vis bliver gået i møde, og de tror på, at samfundet har brug for dem. Hvordan det skal gøres, er der i den grad brug for dialog mellem fagfolk og politikere om."
Spørgsmålet er, hvilket af de velfærdsbærende partier, der tager bolden op?
Der findes kollegier for unge studerende. Er lærlingehjem og ungdomsboliger helt afskaffet, eller er der bare ikke nok af dem?
Hvordan havde man egentlig tænkt sig, at disse unge skal klare sig i de nuværende arbejdsløshedstider, hvor selv de ydmygeste job bliver okkuperet af folk med bedre forudsætninger?
Det er muligt at ungeydelsen blev indført af Socialdemokratiet, men dengang var der måske bedre mulighed for de unge for at få arbejde – eller også er det den tids unge, som i dag er de voksne udsatte, som bliver sat på gaden, fordi de ikke har haft et ordentligt grundlag at bygge videre på.
jeg synes det er forkert at fokusere på ydelsens relative størrelse, da hverken flere eller mindre penge, får folk i arbejde.
Det er ikke motiverende at få skåret i kontanthjælpen for den store gruppe af match 3-4-5, som ikke kan finde eller skal finde et arbejde, for at komme videre i livet.
Det handler om helt andre parametere. Nogle er den unges egne evner, modenhed, selvstædnighed, intellektuelle kapacitet, og faglige og udddannelsesmæssigekvalifikationer, samt alt det som livet har, givet og taget fra den unge, af gode og dårlige oplevelser. Et andet parameter er grad af den politiske bureaukratisering, og detailregulering af kontanthjælpsregler, noget tredje er ervhervslivets lyst og evner til at ansætte. osv.
For en del unge i match 4-5, vil en håndholdt indsats virke mere fremmende ift. arbejdsmarked, end alverdens økonomiske pisk. VEd en håndholdt indsats, tænker jeg på, at socialrådgiveren/sagsbehandleren, har et tættere kontaktforløb med den unge, og de forhindringer som den unge oplever ift. job og uddannelse, bliver sagsbehandlerens udfordring at, sammen med den unge, at finde mulige løsninger. Dvs. at socialrådgiveren skal virke som facilitator for den unge, være støttende omkring den unge.
Derfor glæder jeg mig til at se hvordan JFI-indsatsen, forhåbeligt giver nogle klare indikationer, om at kontanthjælpssystemet ikke kan hjælpe alle klienter, hvis systemet kun virker på, eller virker af hensigten på match 1-2-3. Deritl skal der en anden strategi til, og andre midler samt metoder.
I samme åndedrag, handler det også om at anvende det kæmpe potentiale som er fastlåst i forvaltningsmæssige "trosretninger", og en ugennemtænkt lov-jungle, ved at slippe de danske socialrådigver og sagsbehandlere fri. Dvs. aktiv opsøge det faglige potentiale i hver enkelte ansat i socialforvaltningen, og anvende det til at løse problemerne, fremfor at problematisere når faglighed kommer i konflikt med kommunal økonomiske interesse og prioriteringer.