Der mangler armslængde, beskyttelse af den akademiske frihed samt medindflydelse. Sådan lyder dommen fra en række internationale eksperter over de danske universiteter på Dansk Magisterforenings (DM) konference om medbestemmelse og forskningsfrihed på universiteterne.
Anledningen er den igangværende evaluering af universitetsloven fra 2003, hvor Videnskabsministeriet har hidkaldt tre internationale eksperter til at se loven efter i sømmene. DM har inviteret tre helt andre universitetseksperter, og formand for DM Ingrid Stage lægger ikke skjul på, hvad hensigten er:
"Vores mål er at presse S til at lave en revision af universitetsloven," siger Ingrid Stage, der mener, at selve ordet revision åbenbart virker skræmmende på politikerne, der kun er gået med til at lave en evaluering af loven her seks år senere.
"Vi er meget bekymrede for, at der kommer til at stå i evalueringen, at alt er ok, hvis bare de nye ansatte ledere kommer på lederkursus, for alt er ikke i orden. Derfor vil vi gøre, hvad vi kan for at påvirke evalueringen, så der kommer nogle reele ændringer igennem af universitetsloven," siger Ingrid Stage.
Seniorforsker Terrence Karran fra Lincoln Universitet i Storbritannien har i 2007 og igen i år sammenlignet de europæiske landes frihedsgrader for universiteterne. Og han er ikke i tvivl: Danmark skraber bunden, når det gælder de universitetsansattes frihed og rettigheder.
"Den danske videnskabsminister mente i 2007 ikke, at min undersøgelse var seriøs, fordi en lang række østlande lå langt bedre placeret end Danmark," fortæller Terrence Karran, der undrer sig over den danske videnskabsministers reaktion og intelligens. Karran har benyttet EUNESCO's mål for akademisk frihed i sin sammenlignende undersøgelse, og når østlandene, samt lande som Spanien og Grækenland har langt større beskyttelse af forskningsfriheden, så skyldes det ifølge Karran, at de netop i de lande har oplevet, hvad det vil sige at leve i diktaturer, hvor den akademiske frihed ikke var beskyttet, og hvor kritiske forskere blev sat i fængsel eller slået ihjel for deres holdninger.
"Akademisk frihed er ikke en frihed for de få til at gøre, hvad de vil, men folkets ret til uafhængig og kritisk viden. På den måde hænger den akademiske frihed sammen med de andre frihedsrettigheder, og slækker du på den, vil det også gå ud over andre menneskerettigheder i et samfund," mener Terrence Karran.
Det største problem for den akademiske frihed er imidlertid, at alt for få lande har defineret klart, hvad akademisk frihed egentlig er.
"Og det er jo bekvemt for magthaverne, for det betyder også, at du ikke kan sige, hvornår den form frihedsret er overskredet," siger Terrence Karran.
For magtfulde rektorer
Den uafhængige britiske universitetsekspert Brian Everett har sammenlignet de danske, britiske, irske og canadiske universiteters forhold i anledning af DM's invitation.
Ifølge ham skiller de danske universiteter sig ud ved manglende armslængde mellem stat og universiteter, samt en høj grad af topstyring.
De fleste universiteter i de lande, Everett har undersøgt, har bestyrelser med eksternt flertal. Problemet med de danske bestyrelser er, at de er meget små, samt at de ikke er åbne for rådgivning fra de akademiske råd.
"Rektor kan i det danske system sidde de akademiske råd helt overhørig, så meget magt er der ingen af rektorerne i de andre lande, der har," konstaterer Brian Everett.
Og det er ifølge den britiske ekspert langt fra det eneste område, hvor danske universiteter udviser et stort demokratisk underskud.
"Især når det gælder universiteternes udviklingskontrakter med ministeriet, er der slet ikke nogen buffer imellem ministeriet og universitetsbestyrelserne, og det er efter min mening farligt for demokratiet, når universiteterne kommer så tæt på magthaverne," siger Brian Everett.
Bastian Baumann, der er generalsekretær for Magna Charta Observatoriet, der holder øje med forholdene på de europæiske universiteter, mener desuden, at den danske universitetslov er selvmodsigende, fordi den kalder universiteterne uafhængige, men i praksis er de det modsatte.
"Man kan ikke have uafhængige universiteter og samtidig have et eksternt flertal, der leder universitetet. Det er en modsætning at sige det," mener Bastian Baumann.
Farlig udvikling
Intentionen om universiteter i verdensklasse kan de danske politikere efter Brian Everetts mening godt kigge langt efter.
En del af de tiltag, som den danske regering har sat i gang med ansatte ledere og mindsket studenter- og medarbejderindflydelse, risikerer at få den stik modsatte effekt.
"Det er farlig udvikling, fordi den øgede kontrol over det akademiske arbejde via kontrakter, konkurrenceudsatte midler og manglende medarbejderindflydelse vil begrænse innovationen," mener Brian Everett.
Det vil efter hans mening gøre det rigtig svært at hyre i hvert fald amerikanske og britiske akademikere til de danske universiteter.
"På længere sigt vil det jo have en effekt på den danske økonomi, at den akademiske frihed ikke er bedre beskyttet i Danmark," mener Brian Everett.
Terrence Karran mener, at det er på høje tid, at de danske universitetsansatte får ændret på universitetsloven.
"Der behov for at være radikal og ikke forsigtig, hvis I skal have ændret på jeres lovgivning, for I risikerer, at det her er den eneste chance I får til at ændre på de kritiske forhold, og hvilket dårligt eksempel er vi ikke for vores studerende, hvis vi ikke kæmper imod politikerne, når de tager fejl," lyder den bastante opfordring fra Terrence Karran til de danske universitetsansatte.
