Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ældrebyrden rammer hårdere end finanskrisen

Finanskrisen er vand i forhold til de problemer, de udviklede lande står overfor i takt med, at deres befolkninger ældes. Det fremgår af en ny rapport fra IMF, som foreslår reformer og flere år på arbejdsmarkedet som løsningsmodeller. I Danmark er pensionsalderen faldet - alligevel er vi ifølge flere velfærdsforskere godt rustet
Der er flere gamle end børn i den vestlige verden, og det gør ældrebyrden til et betydeligt større problem end finanskrisen, vurderer IMF.

Der er flere gamle end børn i den vestlige verden, og det gør ældrebyrden til et betydeligt større problem end finanskrisen, vurderer IMF.

Kristine Kiilerich

Indland
9. juli 2009

Selvom finanskrisen har ramt de vestlige økonomier som en syngende lussing, man ikke har set mage til siden 30'erne, venter der større problemer ude i fremtiden.

Fordi vi lever længere og får færre børn, vil udgifterne til pensioner, hospitaler og ældrepleje i fremtiden gøre et langt større indhug i de vestlige økonomier.

Det viser en ny rapport fra Den Internationale Valutafond, IMF.

»På trods af de store skatteudgifter, som finanskrisen har skabt, er den største trussel mod betalingsevnen på lang sigt - i det mindste i de udviklede lande - den ugunstige befolkningsudvikling,« står der i rapporten Fiscal Implications of the Global Economic and Financial Crisis , som IMF udgav i sidste måned.

I rapporten bliver det slået fast, at de ekstra skatteudgifter, som finanskrisen har skabt, kun udgør ca. 11 procent af, hvad den såkaldte ældrebyrde kommer til at koste de vestlige lande.

Flere gamle end børn

Det udskældte begreb 'ældrebyrde' dækker over befolkningsudviklingen i de vestlige lande, hvor andelen af ældre vokser markant, mens andelen af unge i den arbejdsdygtige alder samtidig falder. Antallet af ældre har for længst overhalet antallet af børn i de udviklede lande, og FN forudser, at andelen af ældre vil vokse, så hver tredje er over 60 år i 2050, mens næsten hver tiende er over 80 år.

Ifølge IMF bliver de vestlige lande nødt til at handle nu, hvis ikke de skal ende i gevaldige problemer.

»At udskyde de nødvendige reformer vil formodentlig resultere i større og mere smertefulde tilpasninger senere,« står der i rapporten, som slår fast, at den bedste kur er at hæve pensionsalderen.

I Danmark er udviklingen imidlertid gået præcis den modsatte vej. Mens politikerne har indgået velfærdsforlig og efterlønsreform for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, kunne Information i går beskrive, at danskerne går tidligere på pension. I 2007 gik danskerne således i snit et år tidligere på pension, end de gjorde i 2001.

Per H. Jensen er professor i velfærdsstatsforskning ved Aalborg Universitet og forsker i, hvorfor folk trækker sig fra arbejdsmarkedet. Ifølge ham kan man ikke få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet alene gennem velfærdsreformer.

Hans forskning viser, at det langt bedre kan betale sig at bruge gulerod frem for stok.

»Det, der skal til for at fastholde folk, er ordentlige arbejdsforhold. Dem, der bliver lang tid på arbejdsmarkedet, bliver der, fordi de selv synes, de har et godt arbejde, en god løn og en god relation til deres kollegaer og deres chef,« siger Per H. Jensen.

Ifølge Bent Greve, som er professor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, er der imidlertid heller ikke nogen grund til at ligge søvnløs over udviklingen, hvis man er dansker.

»Det er ikke så mærkeligt, at tilbagetrækningsalderen i Danmark er faldet de seneste seks år, for hvis man kigger på det over en lang tidsperiode, så har det været sådan, at når vi er blevet rigere, så har vi også valgt at få længere ferie og kortere arbejdsdag,« siger Bent Greve, som mener, at problemerne vil løse sig selv.

Flere vil arbejde mere

»Når først det går dårligere for økonomien, så vil der også være nogle, der vælger at arbejde mere. De vil simpelthen sige: 'Vi bliver nødt til at tage et år mere, for vi tør ikke stole på, at vi kan klare os for de penge, vi har',« siger han.

Bent Greve mener i det hele taget, at man skal tage truslen om ældrebyrden med et gran salt, og han advarer mod at tro, at man kan skue 30-40 år frem i tiden.

»Man skal altså ikke have læst meget historie for at vide, at de forudsigelser, der er lavet af både dansk økonomi og dansk velfærdsudvikling, sjældent har ramt særligt præcist,« siger han og tilføjer, at der f.eks. kan ske teknologiske landvindinger, som ændrer fuldstændigt på ældreplejen, sygehusvæsnet og arbejdsmarkedet. Han understreger også, at selvom danskerne kommer til at leve længere, er det ikke syge, men raske og effektive år, der bliver lagt til levetiden, og han mener derfor, at meget vil kunne løses ved at lave modeller, hvor tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet bliver kombineret med forskellige deltidsmodeller.

»Det skal ske i samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, sådan at arbejdsgiverne bliver bedre til at kigge på, hvad de kan gøre for at få folk til at blive måske ikke på fuld tid, men så på deltid eller 10 til 12 timer om ugen,« siger Bent Greve.

Når man kigger ud i Europa, er Danmark da også et af de lande, der er bedst rustede til at imødegå udfordringerne, bl.a. fordi vi har haft en forholdsvis høj fertilitet. Ifølge EU's statistiske kontor Eurostat vil der være 100 danskere til at forsørge 43 pensionister over 65 år i 2060, og det betyder, at Danmark ligger på andenpladsen over de lande i Europa, der vil få den mindste forsørgerbyrde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nille Torsen

Bent Greve virker på mig som "demografiens Bjørn Lomborg", det ultimative beroligende lægemiddel.

Vi skal endelig ikke bekymre os. Alting vil gå godt fordi vi er gode. For at berolige os advarer han os mod at tro, at man kan skue 30-40 år frem i tiden. Svaret er at det kan man faktisk godt. Tro det eller ej, men vi kender allerede de mennekser som er over firs år gamle i 2089, for de er allerede født.

I Italien har man for vane at tælle antallet af piger på 4 år med regelmæssige mellemrum. Der er nu halvt så mange piger på denne alder som for 30 år siden. Hvor betryggende er det så at Danmark ligger på andenpladsen? måske forveksler Bent Greve samfundsforskning med et hestevæddeløb.

Mona Blenstrup

Jeg hader ordet "ældrebyrden".

Det udtrykker disrespekt for de generationer som ved deres arbejde har skabt det velfærdssamfund, der har givet os gratis uddannelse og økonomsik støtte til den.

som har givet os mulighed for at have et stort og godt sundhedssystem. De fejl og mangler dette system har antaget de seneste år kan de gamle i samfundet ikke lastes for.

Dorte Sørensen

Mon ikke en af grundende til at mange offentlig ansatte er gået på efterløn har været den stigende kontrol og styring, som VOK har indført samt alle de nye reformer inden for uddannelsessektorer mv. Her har det fristet mange lærer at gå på efterløn for at slippe for elevplaner og andre uddannelsesformer de sidste år i embedet.

Søren Nørbak

"Bent Greve mener i det hele taget, at man skal tage truslen om ældrebyrden med et gran salt, og han advarer mod at tro, at man kan skue 30-40 år frem i tiden"
- Bent Greve har åbenbart ikke hørt om klimaforandringerne.

Søren

Mona Blenstrup

TRoels

"mit" system?

Nu er du godt nok for langt ude.
Ganske vidst runder jeg 55 år i dennemåned men dog har jeg aldrig været vant til at låne mig frem her i livet. Ikke engang uddannelseslån har plaget min studitid. Hvor mange unge betaler deres lejlighed selv? Hvor mange unge køber bolig uden lån til indskud/udbetaling?
Hvor mange unge har kreditkort med indbygget kassekredit?

Min mnad og jeg skylder ikke penge væk.
vi har derfor heller ikke taget på dyre ferier i udlandet, flyver aldrig, køber ikke på afbetaling.

Mine forældre har den samme indstilling og også resten af familien.

Som inkassator hr. Schwan sagde i Matador: småfolk gør ingen gæld.

Så kære Troels: var dine ord.

Mona Blenstrup: helt enig i det typiske respektløse 'ældrebyrden', der osse lugter langt væk af en udelukkende økonomistisk betragtning af samfundet. Mange unge, især de liberalt belastede, har et atomiseret samfundssyn og er ikke i stand til at se helheden, samt glemmer at de selv bliver gamle inden længe. De neoliberale udvikling startede i SD's regeringstid for mindst 20 år siden, er blevet stadig værre og forhindrer en kreativ blanding af individualisme og kollektivisme.

Denne Troels er tydeligvis DFsympatisør siden hans indlæg rummer en forvirret blanding af xenofobiske, anti-68 og anti-kulturradikalistiske antydninger... Uden evne til at fatte den destruktive udvikling i øjeblikket i retning mod afvikling af helheden og fælles ansvarlighed over for alle samfundsgrupper, kommercialisering af hele samfundslivet og betydelig svækkelse af retsikkerheden. Alt sammen bragt i verden med kraftig støtte fra et parti, der hævder at være 'den lille mands støtte'. Måtte der komme en kraftig reaktion, når sandheden går op for de mange: de er blevet spundet ind i et net af løgne og halve sandheder...

Dorte Sørensen: 'Mon ikke en af grundene til at mange offentlig ansatte er gået på efterløn har været den stigende kontrol og styring, som VOK har indført samt alle de nye reformer inden for uddannelsessektorer mv. Her har det fristet mange lærer at gå på efterløn for at slippe for elevplaner og andre uddannelsesformer de sidste år i embedet.'

Du har mere end ret! Og det gælder ikke kun inden for lærergruppen, men generelt i de offentlige systemer. Kontrol og styring, mistillid, ringe opbakning og respekt for et arbejde, hvis kvalitet først og fremmest hviler på engagement i andre mennesker. Lønnen har sjældent været god i det offentlige, men det har været meningsfyldt at arbejde med andre mennesker. Nu fylder meningsløs kontrol og registrering mere og mere. Dertil kommer den indre splid mellem dele af personalet, der vælger at tilpasse sig kommercialiseringen fuldstændigt og dem der gør modstand, mere eller mindre i det skjulte. Og for de økonomistiske: kontrolsystemerne koster osse mere og mere uden at der kommer noget som helst ud af de ekstra kroner. Personligt har jeg valgt at gå på efterløn for via ulønnet socialt arbejde at have med mennesker at gøre på den 'rigtige måde' og uden om kontrolsystemerne. Jeg tror, der kommer mere af den slags kreativ arbejden uden om det umenneskelige system, og jeg finder det rimeligt af hensyn til helheden - ja, måske nødvendigt for at løse de skader det officielle system skaber!

Peter Hansen

Der er ikke en entydig sammenhæng mellem arbejde og værdiskabelse.

martin sørensen

Demografi debat = udlænninge debat.

Alså den omvendte debat som vi har ført i Danmark siden 2001 det hadler om hvordan vi hurtigst muligt kan gøre vores land atraktiv for invandring udefra for om få år der er, deres arbedskraft meget atraktiv i hele verden, alle I lande står med det samme probem uanset om det er det tidligere østeuropa som der er der hvor vi henter vores arbedskraft fra nu eller om det er, i USA. Japan, canada, Australien ja og hele EU samt rusland. faldende befolknings tal og en aldernde befolkning ja det er billedet over det hele og løsningen er såre enkel overhele verden.

Det er et enkelt spørgsmål om matematik, demgrafi problemet udgør. helt enkelt en ligning der aldrig vil går op uden en matematisk faktor X. Der systematisk tilføre arbedskraft udefra til erstatning for den faldende arbejdskraft vi har her i det vestlige samfund, uden kraftig øget invandring ja så går ligningen aldrig op. Det ender os ud i et langt værre problem hvor så basale velfærds ydelser som ex vores dagpenge system ja enda vores kontant hælps system er truet på existensen, nej uden tilført arbedskraft udefra så går ligningen aldrig op. derfor er denne debat en integrations debat en debat om hvordan vi mest effektivt inportere arbedskraft familier, udefra fra lande hvor man har et stort overskud af unge, og asorbere den arbedskraft ind i vores kultur.

Fremtidens ældre de står med et klart valg enten så aceptere de muhammed hans søster isabela med eller uden tørklæde, Eller Thailanske Fom, Shanaida fra philipinerne, som deres hjemme hjælpere socco asistender der gladedeligt hjælper jer. Dog med det kryderlede dansk som de evner, Eller også så er der ja INGEN hjælp til rådighed fra samfundet til dem, hr eller fru jensen Så i må vælge om deres racistiske ønsker om Dansk hjælp er vigtigere end det at få hjælp. Glem det kære ældre medborgere, enten så må i venne jer til lugten af jer selv, eller også så må i aceptere den hjælp i kan få.

Jeg ved godt jeg er lidt hård men det er et budskab der er nødventigt at bringe frem i denne debat vi har nu hvor DF. har gjort det legitimt at ha den ukonstruktive negativ holdning, til vores udenlanske medborgere uden deres hjælp og kraftig vækst af, ny hjælp udefra ja så er opgaven umulig fra start, Det multikulturelle samfund er den enste løsning på dette probem helt enkelt,

Derfor er det nødventigt at vende udlænninge debatten 180 grader rundt,

se det ud fra udlænninges statpunkt og sørge for at få, en så effektiv integration ind i samfundet som overhovet muligt, en integration der er udfra et ægte ønske om integration og ikke det nuværnde asimiltions ønske der lure under overfladen i hele udlænninge debatten.

Dettte er den største globale chance for at løfte hele verden ud af den gigantiske fattigdom som der er i mange ulande. ja der er næppe nogen bedre form for ulands støtte end den støtte det er at ansætte en udenlansk person i en virksomehed, med garanti så vil den udlænninge nu sende en pæn andel ned til det samfund hvor han/hun kom fra og løfter hermed sin egen familie ud af fattigdommen den omsætning ja den kan løfte en hel egn ja faktsisk et helt land ud af fattigdom og de familie medlemmer der bor her oppe de udgør en uvuderling hjælp til at rekutrere fremtidens arbedskraft hvad er nærmest end at de henter deres venner og familie her op udfra det faktum. At de faktsik ved precist hvad det kræver for at tilpasse sig i vores samfund.

vores udenlanske medborgere de er vores ambesadøre i udlandet vores syn på demokrati og lighed imellem kønnede ja den smitter sig automatisk af og sætter præg på de samfund hvor de kommer fra, vores klima løsninger ja de bliver automatisk set som det naturlige og den debat bliver nu også en del af debatten i de lande hvor de kommer fra,

Derfor skal vi ha en ny integrations debat der sætter klare grænser for hvad vi kræver af den udænninge der skal ind og blive del af vores samfund. klare mål der skal opflydes for at kunne opnå fastopholds tiladelse. og klare kritere der fortæller hvorfor at opholdstiladelser ophæves.

Jeg har længe ment at et points system var den mest fair model overfor både udlænninge og det samfund som de skal være en del af.

En enkel simpel integrations model hvor man viste hvad man skal gøre for at få points og hvor mange points der var nødventig for at få den faste opholdstiladelse.

En model der belønner god integration og straffer dårlige integrations handlinger. Så opholdstid ikke betyder så meget. for en opholdstialdelse i fremtiden. en model der som et klippe kort, fortæller hvordan man kan tjæne klip og hvordan man kan miste alle klip så man tilsidst bliver udvist pga gentagende dårlig små kriminel oprførsel.

Denne enkle lov belønder de dygtige udlænninge der hurtigt vælger at blive del af det samfund som de nu lever i. mens de udlænninge der ikke fatter at vi lever i et retssamfund ja de vil opleve at de ligeså hurtigt som de fik deres (points opholdstiladelse) den forsvinder som dug forsolen. nu er vi udeover om det er fair eller unfair alle kan se når man har et gentagede mønster ja så er det ud af vagten,

skal vi løse demografi problemet og rede velfærds staten ja så skal vi til at helt gentænke vores Danske folke parti holdning, til udlænninge og det bidrag som de faktisk yder til samfundet,

i min kommune ja der er det allerede virkelighed, uden ny udenlansk arbedskraft udefra, ja så ville langt de fleste af vores landbrug lukke, langt de fleste af vores fabrikker ikke kunne få nok arbedskraft , ja afvikling ville hurtigt afløse den lille vækst som vi dog har her ude hos os der bor, lidt vest fra motorvejen

DF bære ene og alene skylden for at denne debat er afsporet i Danmark, udlænninge er pr defination set som et probem og ikke den resurse som de faktisk udgør. vi har helt enkelt ikke råd til DF´s holdninger i fremtidens danmark

Det multikulturelle samfund eller kaos.

Mona Blenstrup

Multikulturelt samfund er kaos.

Og man kan ikke se alle udlændinge som kulturelt forskellige fra danskere. Mange udlændinge stammer fra samme kultur eller tæt på den danske. Og andre fra andre lande indpasser sig i det samfund, de lever i.

Men det er jo ikke alle fra andre lande, der evner denne indpasning, og derved skabes store problemer.

At flytte til et andet land med en anden kultur betyder, at man enten vælger at indpasse sig og lever fredeligt i samklang med det nye land. eller at man vil bibeholde sin kultur og levevis i trods mod den kultur, man ikke forstår eller vil acceptere.
Derved skabes store problemer.

Det multikulturelle samfund er kaos.
Men kaos kan bestyres, hvis evnen og ønsket er til stede for alle parter.

At tvinge ældre til at acceptere hjælpere, de ikke ønsker er måske ikke et valg. Men undlad venligst denne fordømmende fordomsfulde udtalelse.

Mona Blenstrup

Martin

DF er med til at holde hånden under og over de landbrugsfabrikker, der bruger udenlandsk arbejdskraft. så du skyder dig selv i foden, når du harcelerer mod DF.

MOn du også synes, at de udenlandske kvinder skal lade sig undersøge af mandlige læger og andre behandlere, når det er dem så meget imod?

Martin Sørensen - du har ret!

Det er jo sådan det skal anskues: indvandringen er en ressource, ikke et problem. Og pointsystemet virker enkelt og effektivt. Men der er problemer på begge sider mht integrationen - men det ville jo være fornuftigt at løse disse problemer frem for at arbejde på at gøre dem større, som det sker nu.

I virkeligheden er det jo osse synspunktet i det danske erhvervsliv og dets organisationer..fx DI. Men VK's støtteben har tvunget en falsk 'tolerance' over for DF's xenofobi frem - og det er i tilgift blevet gængs politik at lyve og spinne om alt muligt og kalde det realpolitik. Jeg gad vide hvordan det bliver grebet an, når VK sender DF ud i mørket igen og ændrer udlændingepolitikken. Formentlig sker der når VK går i opposition igen. Og formentlig i forbindelse med forslag til løsning af integrations- og ældreproblemet.

Inger Sundsvald

martin sørensen skriver, ca.:
”Glem det kære ældre medborgere, enten så må i vænne jer til lugten af jer selv, eller også så må i acceptere den hjælp i kan få.”

Der grove løjer at postulere, at det er de ældre der er skyld i racismen, fordi de stemmer på DF og ikke vil have en hjemmehjælper med tørklæde, og dermed deres skyld at arbejdsgiverne ikke ansætter dem.

Et ”klippekort” for god og dårlig integration med ”point” lyder da fuldstændig idiotisk, og så er det ikke engang en DF’er der siger det, men dig Martin, som ellers kan komme med mange fornuftige indlæg.

Denne slags debatten er nok nødvendig, men jeg har ikke stor lyst til at deltage, da det ofte bliver temmelig beskidt, og ofte fra uventet kant. Desuden tror jeg ikke at det hjælper at fortælle muslimer hvor forkerte de er, når de ikke vil spise svinekød (giver det point?). Jeg synes det er irriterende at frikadellerne bliver afskaffet i institutionerne, men jeg mener at løsningen er at servere forskellig mad til gammeldanskere, nydanskere, vegetarer eller mennesker der ikke kan tåle æg, gluten el.a. Det har vi råd til, og så svært kan det ikke være.

Kriminalitet er efter min bedste overbevisning kriminalitet og ikke en religiøs eller kulturel ”mentalitet”, men en adfærd som bunder i sociale og miljømæssige forhold, på samme måde som hos f.eks. rockere. Det skal bekæmpes så godt det lader sig gøre, men først og fremmest ved inkludering, og ikke ved ekskludering og ”point” til særlige grupper der gerne vil arbejde.

Vi skal frem til et inkluderende samfund med uddannelse og oplysning, bl.a. til kvinderne, for med tiden at ændre opfattelsen af den ”biologiske” begrundelse for forskellen på mænd og kvinder, og opfattelsen af det mærkværdige kvindelige ”omsorgsgen”, som trods alt også trives hos ”gammeldanskere”. Dette ”gen” bliver det ikke let at få begravet, og det bliver ikke let at få mænd, og især muslimske mænd til at afgive den magt de har. Men dette er opgaven!

Brian Larsen

Men hvad ligger den gennemsnitlige vaekst på? 2-3%? Dvs.i 2050 vil vi have ca. 80-120% "mere"! Det vil vaere mere end nok til at betale for de aeldre, ik'?...

Brian Larsen

"...at når vi er blevet rigere, så har vi også valgt at få længere ferie og kortere arbejdsdag,« siger Bent Greve" Og med eet blev VK-regeringens argument med, at lavere skat vil få folk til at arbejde mere, skudt i saenk!

martin sørensen

kære mona har du fattet den matematiske opgave.

jeg starter med at konkludere at det er ligningen der kun kan gå op med en fator x, der betyder en væsnelig import af arbedskraft udefra. du hentyder nu til de ukrainske lanbrugs asistener, og hvor du ganske rigigt konkludere at DF har acepteret deres existens i danmark.

Nej dette er en langt mere fundemental debat, der i sidste ende hanlder om velfærds statens existens eller ej. for uden import af arbedskraft udefra og den nødventige debat der medføre her ja så er det et umuligt udgang punkt at se bort fra øget invandring, hvis vi skal bevare det nuværende nivue af vefærd i fremtiden.

Det spørgsmål du skal stille dig selv kære mona det er helt enkel om din foragt overfor personer der kommer fra en anden kulurel baggrund, nu også betyder mere for dig end den velfærd som også du kommer til at behøve i fremtiden. ja så hård og simpel er debatten faktisk, vil du ikke aceptere den hjælp du kan få ja så er der i fremtiden ikke hjælp til dig.

Jeg hader når man mod bedre vidnde kalder Danmark for et Homogent samfund. Danmark har aldrig været homogent nej der er en giganisk forskel på den måde som man ser på danskheden set udefra hvilken samfunds baggrund man kommer fra og hvilken egn som man nu er opvokse i. nej der har aldrig været en entydig danskhed derfor er det en ilusion at tale om danmark som et homogent samfund.
nej der er retter tale om at man kulturelt homogenisere det danske samfund ind til DF´s snævnre glans billede af en homogen danskhed,

Her er der ikke plads til falaffel eller, andre billeder end den leverpostejs danske syn på verden ( leverpostej er en fransk kultur import til dansk kultur). bare et ud af mange exembeler på at det som der nu er dansk og suber dansk ja det var i starten også et fremmed element udefra, sovs og katofler ja hvor meget mere dansk kan det blive, jo katoflen den kom til danmark med katoffel tyskerne i foreige århunede der dyrkede katofer for første gang i danmark ( jeg er selv blandet efterkommer af de her katoffel tyskere resten er nok delt slesvisk tysk dansk,). jule træet med sin pynt ja hvor meget mere Dansk øøø rettere, Tysk kan det nu blive.

roe polakker, jøder katoffel tyskere russere svenskere, mm mm ja invandrings bølge på invandring bølge, har ramt dette land igen og igen.´igennem århundede, fremmede kulture fremmede religioner har alle tilpasset sig livet i danmark og gjort sig selv til danske jøder ´danske katolikker, nej dit elskede homogene danmark det har altid gentager ALTID været en ilusion, jeg var på besøg i min fars gamle hjemegn sønderjylland for et par dage siden, ja her så jeg tyske skoler tyske aviser alså skrevet i danmark men skrevet på tysk blande sig naturlgigt med det danske, og tro ikke at det her har været en nem co existens mellem det danske og tyske min oldefars 3 brødre der tabte livet i verdun under første verden krig er bevis på at det ikke var en nem overgang fra fredelig co exitens i mellem dansk kulur og tysk kultur nej dette område var fortidens balkan og kaukasus, med de sámme, edniske probemer der nu er der, så homogent næppe. nej danmark er og bliver multikulturelt og dette har altid været den eneste ægte danskhed der var åben for resten af verden se det er denne tilpasnings evne til resten af verden der har været vores styrke og overlevelse,

så kære mona jeg giver dig karakteren -03 for en ikke forstået opgave

martin sørensen

De færeste tør åbne øjende for sanheden om den danske kultur, nej den er ikke særlig dansk den er et produkt af den geografiske placeriong som vi nu har i danmark og især et produkt af de invandrede der nu har taget dele af deres kultur med sig ind i deres nye land, dansk kultur er ligeså meget et exembel på en smelte digle som amrikansk kultur det er, ja faktisk så er det kennetegnet for alle vestlige kulture at vi låner og giver hinanden dele af vores egen kultur og for svensker eller dansker tysker, eller gør den lånte del til en basal hollansk eller engelsk kutur, uanset om den faktisk kom udefra. kulturen udvikler sig i gennemtiderne,

Vi ser allerede de første exember på invandrede der før så sig selv om tyrkere iranere, thailænnere, russere,philipinere, vietnamesere og kinesere. de er nu dansk russere, dansk kinesere og dansk tyrkere men først og fremmest Danskere. næste generation der vil det danske blive mere fremtonet og om 3-5 generationer ja så er de totalt smeltet ind og er nu en fuldkommen del af vores danske kultur, Der nu har nye normale danske retter, nye normale danske tradisoner mens andet gammelt dansk kultur nu er udskiftet ja det ses ikke kun som gammelt nej det er nu næsten direkte udansk.

Vi bliver en fælles hybrid af de nye kulturelle indslag, og det er vores syn på lighed der vinder i denne debat ikke deres forstokkede syn på lighed men de kan tilgengæld give os lidt af de gamle dyder om familje sammehold igen ind i vores kutur en del der desvære har tabt til indvudialismen.

Se de rigtigt mange unge dygtige udenlanske kvinder der stomer i hobetal ind på vores universiteter og bliver dygtige ja skide dygtige, er det ikke herligt en succes som vi bare kan gældes over. nej opgaven det bliver at løfte drengede for pigerne de er ikke problemet tværtimod.

Inger Sundsvald

I mange, mange år har de ældre fået at vide at muslimerne var nogle slemme, slemme nogen. Er der noget at sige til at de er utrygge?

Alligevel viser det sig, at i de kommuner hvor der ansættes uden hensyn til beklædning, er yndlingshjælperen en med tørklæde, og i nogle tilfælde en mand. Selv de mest skeptiske forandrer fuldstændig holdning efter nogle få besøg. Det samme sker på plejehjem.

Det er komplet vanvittigt, at der er så mange som holdes ude af arbejdsmarkedet, mens man bebrejder dem for ikke at gide, og mener at det derfor er nødvendigt med ”import” udefra.

I opgangstider råber arbejdsgiverne på importeret arbejdskraft, fordi de er billigere, og fordi de ikke selv har sørget for at uddanne og give praktikpladser til dem der er her i forvejen. Og hvad gør staten?

Jeg kan personligt glæde mig over, at så mange kvinder får en videregående uddannelse, men det er jo ikke dem som skal ansættes i hjemmeplejen og sørge for at de gamle ikke ”lugter af sig selv”, med mindre de bliver tvunget til det, fordi arbejdsgiverne på det private arbejdsmarked ikke ansætter nogen af vores egne med et ”muslimsk” navn.

En ”væsentlig import af arbejdskraft udefra” og ”pointsystemer” er ikke nødvendig, hvis ellers vi sørgede for at inkludere og uddanne den vi selv har, og det gælder både drengene af ’gammeldanskere’ som af ’nydanskere’, som efterhånden er både 3. og 4. generation, så de ikke fristes af rocker- og ’indvandrergrupper’.

martin sørensen

kære Inger Sundsvald

Der er intet gentager intet der er mere retfærdigt en at vudere invandrede efter deres faktuelle integrations indsats positiv eller negativ, og ja det er faktisk ret enkle målbare faktore der let kan omstilles til et points system.

har man et arbejde, deltager man i lokalsamfundes aktiviteter som forenings liv mm, går man i sprogskole, gennemføre man kurser eller certifikater der øger job muligheder og øger, delagtigheden i det danske samfund ( kørekort amu kurser mm) ja alt er det faktore der kan måle give et point. på samme måde hvis man begår social snyd, sort arbejede, eller direkte små kriminalitet, eller integrations nøl dvs mangelde vilje til at tjæne points i flere år i træk.

Ja så er det igen målbare faktore, der kan points sættes, er det muligt så er det også muligt at vudere hvor mange points det er nødventigt for at det er vuderet at du er værdi til en fastopholdstiladelse, eller hvor lavt et nivue af minus points, det kræver før man ikke er fundet værdi for at kunne leve i det danske samfund og opholdstiladelsen ophæves.

hvad har denne debat med ældre demografi debatten at gøre. jo det hele, for ved at indføre denne enkle logiske integrations lov der vender det 180 grader rundt så det nu er integrations indsatsten der er kritiere for om der gives en fast opholdstiladelse mens det godskrives for alt den integrations indsats der laves dvs er man ikke bogligt stærk men har et arbejde ja så godskrives den arbedsindsats man har,og kompenceres for de lidt dårligere dansk kundskaber man man nu besider ,

Ved at indføre sådan en lov så lukkes hele invadnings debatten forevigt, det er nu koncensus politik som der er enighed om selv om DF næppe vil gå med til en så liberal indvandrings lov. for den erstatter jo som bekendt den nuværnde lov med tilknytnings krav 24 års regl, bank garanti mm.

nej vi vil ha verdens mest liberale og stramme udlænningelov på en og samme tid. En lov der virkeligt belønder de flittige udlænninge der ønsker at gøre sig til en del af det danske samfund, mens de udlænninge der ikke fatter vores kammertone i samfundet ja de bliver høfligt vist døren efter et meget kort ophold i Danmark.

så helt enkelt kan man få et arbejde i danmark. Uanset sektoren ja så kan man få opholdstiladelse efter de her kriterer som jeg her beskriver det bliver nødventigt.

Skal vi løse fremtidens probelem med en alderde befolkning så er det nødventigt med denne humanistiske men samtidigt hårde politik. bemærk jeg taler om invandrede og ikke flygtignge for denne debat den ødelægges tit af at man blander de to begreber, og at man ikke forstår den fundementale forskel der er på de to helt radiaklt forskellige begreber mit forelag om et points system er indrettet som en invandrings lov der møder behovet for fremtidens behov for importeret arbejdskraft .

Inger Sundsvald

martin sørensen
Du er da vist uden for pædagogisk rækkevidde.

Troels Siegthorwyn
Jeg håber ikke at Mona Blenstrup svarer på dette sludder.

martin sørensen

"" En ”væsentlig import af arbejdskraft udefra” og ”pointsystemer” er ikke nødvendig, hvis ellers vi sørgede for at inkludere og uddanne den vi selv har, og det gælder både drengene af ’gammeldanskere’ som af ’nydanskere’, som efterhånden er både 3. og 4. generation, så de ikke fristes af rocker- og ’indvandrergrupper’"" @ inge sundsvald

mit svar:

Danmark har aldrig haft en større beskeftigelses grad end vi har nu. så hvor vil du finde den arbedskraft fra, Danmark er et af de lande med den højeste beskeftigelses i verden, så der er ikke ret mange flere modne frugter at ryste ned fra det træ.

Nej vi er nødtil at aceptere at der er en del af befolkningen der ikke er erhvergs aktiv, sådan har det altid været og sådan vil det altid være.

enig så skal vi naturligtvist gøre så meget som fysisk praktisk muligt for at opkvalificere den gruppe. som det kan lade sig gøre, men igen de er blårværk at tro at det kan løse den største del af probemet nej det vil kun bidrage spartansk til løsningen og det er naivt at tro at det ene og alene kan løse problemet.

Som tidligere debateret i denne debat så er vi samtidigft et af de lande hvor man arbejder mest set i forehold til de lande vi sammenligener os med. så det træ kan heller ikke rystes mere, jeg mener jeg arbejder i snit ca 43 timer om ugen. og dette er faktisk tæt på samfunds normen for en fuldtids ansat. nej vi har rigtigt nok ca 6 ugers ferie men vi har knap nok tid til at holde de 6 ugers ferie på et år.

Vi oplever flere og flere bliver udbrændt før tid, i stadigt større antal pga stress, Så det er naivt at tro at vi kan få folk til at arbejde mere uden at det faktisk har koncekcens form af at der er flere der må gå på førtids pention pga depritioner som følge af stress, (behøver jeg at finde statestikken der viser væksten her ? nej vel det er almen viden at denne udvikling har en gal retning )

Stress rammer i flere og flere sektore, det der kun ramte direktøre og top ledelsen ja det rammer nu helt almindelige ansatte som norm.

Nej der er ikke mere frugt at ryste ned fra det træ. Tilbage der har vi kun invandring udefra som den eneste rigtige og logiske løsning, på problemet,

men ja denne løsning den betyder et brud med de dogmer som der nu har været dagens dårlige orden på borgen ja det betyder at man må indrømme at man også tog fejl, ja rigtigt nok så har man løftet integrationen og der har aldrig været flere invandere på det danske arbejds markdet end nu. ja andelen af udlænninge på det danske arbejdsmarkdet er tæt på den danske beskeftigelses grad så der er ikke mere frugt på det træ,

Inger Sundsvald

martin sørensen

De officielle arbejdsløshedstal viser vist for tiden 130.000. Dette er jo kun de forsikrede. De uofficielle arbejdsløshedstal nærmer sig vist 8-900.000, heri iberegnet håndværkere, akademikere og andet godtfolk, som ikke har fundet det nødvendigt at være medlem af en a-kasse.

Inger Sundsvald

Jeg ved godt at tallene er tåbelige, men hvordan får man en opgørelse som ikke er komplet latterlig?

Dorte Sørensen

Ja er det ikke skønt Inger Sundsvald, når danskerne bliver nød til at lærer indvandrerne at kende, så opdager de fleste at de har taget helt fejl i deres fremmedfrygt fra mediehistorierne.
Det samme billede ses fra de arbejdspladser, der af ”nød” pga. den tidligere lave ledighed måtte tage indvandre ind. Nu er de fleste glade for deres nyansatte og vil ikke fyre denne som den første.
Måske har dette åbne op for et mere tolerant klima i Danmark, man har da lov at håbe.

martin sørensen

nej de 130.000 er kun dem der er jobsøgede og det er det reele tal, de 800-900.000 det er dem der er på øvrig offenlig forsørgelse som exemvist, førtids pention der her udgør langt den største gruppe sammen med folke pentionister. Kontant hjælp der udgør ca 110.000 men herfra skal man trække den gruppe der ikke er tilrådighed for arbedsmarkdet.

http://www.ae.dk/files/AE_mere-end-100.000-paa-kontanthjaelp.pdf

Jeg er helt enig og har iøvrigt heletiden ment at det skal være opligatiorisk ja med tvang at man skal være medlem af en -kasse hvis man er i mere end 15 timeres arbejde om ugen, så der har jeg en logisk og enkel løsning frivilligheden virker tydeligtvist ikke når hele 40% af arbedsstyrken ikke er forsikret mod egen arbedsløshed.

tvang er og bliver den enste logiske løsning. ganske som vi som samfund kræver en ansvars forsikring hvis man ejer et motor køretøj ja en ansvars hunde forsikring hvis man ejer en hund, men arbedsløshed nej det er frivilligt nej frivilligheden har spillet falid.

men den nuværende arbebedsløshed den vil forsvinde næsten helt om bare 3-4 år. og demokgrafi problemet det gør at vi aldrig kommer til at se den samme arbedsløshed som vi så i 1990 ne igen, det er helt enkelt en umuligt med det voksede antal af ældre der forsvinder væk fra arbedsmarkdet. om ca 2-4 år der vil affolknignen fra arbedsmarkdet være så stor så det påvirker vores evne til at producere samfunds vækst, ja den kan direkte skabe en højere arbedsløshed som en ironisk økonomisk konckvens på den mangelde arbedskraft.

derfor er det essintielt ja vigtigt at vi går igang nu med at tegne den politik der er nødventig, for at klare ældre byrten.

kommentar til brians indlæg,.
""2-3%? Dvs.i 2050 vil vi have ca. 80-120% "mere"! Det vil vaere mere end nok til at betale for de aeldre, ik'?...""

nej hvis vi ikke har folk nok til at drive samfundet, Til at kunne skabe væksten ja så giver det negativ vækst og derfor en mindre samfunds kage til deling for os alle. derfor er denne debat en indvandrings debat. for der er ikke mere frugt på træet,

den danske beskæftigelses grad er tæt på at være verdens højeste og de sidste tal om invandrnedes beskræfigelse ja den viser at invandrede de er idag ligeså meget beskeftigede som normal danskere,

der er ikke mere frugt på træerne, og vi er derfor nødtil at plante nye træer for at ha frugt nok til fremtiden, for at kunne forsøge den aldrende befolkningen. og ja dette projekt vil for evigt ændre danmark. men valget er relt enkelt enten aceptere vi et ændredet dansk samfund eller også så må vi som befolkning aceptere et fundementalt lavere nivue af velfærd.

Inger Sundsvald

Dorte Sørensen
Ja, man har lov at håbe ;-)

Et andet håb kunne være at vi kunne komme væk fra denne ”frugtavlerretorik”, og fokusering på ”vækst” som guddommelig redning.

Jeg ved godt at jeg er gammeldags når jeg siger, at det er nødvendigt at spare op før man køber, ikke at smide noget væk som dur (f.eks. hjemlig arbejdskraft) og at sætte tæring efter næring. Det må dog være gået op for de fleste, at ”vækst” og forbrug, er den direkte vej til klodens undergang, og at social dumpning er vejen til et utrygt samfund. Eller det burde være gået op for dem.

Hvad skal al denne importerede arbejdskraft producere, som vi ikke selv ville kunne i et inkluderende samfund? Og hvem skal profitere af denne ”værditilvækst”? Den finanssmarte og skattenedsættelseshungrende ”bedst egnede”?

Mona Blenstrup

Inger

du har ganske ret.
som jeg får at vide, at jeg er for gammel, har været for grådig og er skyld i alle Danmarks problemer samt selvfølgelig ikke er helt på samme høje niveau som visse fremadstormende formentlig unge mennesker, der som jeg selv i sin tid mente at alle over 30 var forstenede, vil jeg kaste stenen tilbage og mene, at min generation trods sine fejl dog har bragt så meget velfærd ind i landet, at disse unge overdygtige mennesker kan smide om sig med hånende og nedladende bemærkninger.

Det hører til en vis alder at tro, at man selv har forklaringerne og krystalkuglen, og at de gamle kun er i vejen.

Men heldigvis ved jeg fra de forskellige aktiviteter, som jeg og min mand er integrede i, at der findes mange vidende, spændende og dejlige samt klarttalende unge mennesker, der helt usnobbede og fri for fordomme tager mod alle.

Som jeg ser Martin, har han et voldsomt problem med at acceptere andre end sig selv og indvandrere. Men værst af alt, han tillægger mig forskellige fordomme, alt imens han lufter sine egne.
Men det er måske mere legitimt at fordømme mig og de andre gamle. Og han vokser sig vel klogere en dag.

At troels benytter gamle klasse- systemer til at retfærdiggøre sine udgydelser er ikke værd at kommentere.

Min morfar roterer i sin urne over den utaknemmelighed, han sure slid på fabrikken skal være genstand for. Han gik af sit arbejde 10 år for tidligt, for at de unge kunne få et job. Og var stolt af, at man kunne uddanne sig gratis og gå til læge gratis. Det kunne man ikke, da han var ung.

Men kære Inger, som du har udtrykt tidligere i tråden bliver den en tand for beskidt til at man gider ret længe. Det er uacceptabelt at håne folk for deres alder, politiske (opfundne til lejligheden) ståsted samt tro at man ved noget om andre overhovedet. det kaldes fordomme.
For mig at se gør det dem kun til ligemænd med de værste racister.

Slut for mig i denne omgang

martin sørensen

fantasi tal og luft frigadeller det er her i vil finde fremtidens arbedkraft,

800-900.000 ja igen et fantasi tal, jeg dukomentere med solid dukomenterbar viden at det reele tal det er ca 100.000 kontant hjælps modtagere i danmark. pt. og at arbedsløsheds tallet det er pt 130.000 og ja voksede men efterkrisen der vil tallet falde hurtigt ja med lynets fart vil vi igen se ca 50.000 arbedsløse, om bare 4-5 år.

Det er igen dukomenterbart at den danskebeskftigelses grad den er blandt verdens højeste.

http://www.jur.lo.dk/Globals/Temaer/Velfaerd/DanskeseniorererblandtEurop...

Vi er toppen i OEDC som et af de folk der arbejder mest, og ja i lægest tid på arbedsmarkdet,
det er ufatteligt at luft tal og vind frigedeller skal ha lov at dominere en debat.

og borgerlige løgne om de 800-900.000 der bare frit kan hentes ind på arbedsmarkdet ja det er helt enkelt luft frigadeller og vind sovs, videnskaben fortæller et helt andet mere dystert billede af dansk arbedsmarkdet,

der spørges efter hvad væksten skal bruges til,

Jo ser du jeg fik iløbet af de sidste 5 år ca 5% mere i realløn som følge af min overenskomst mæssige lønforhandlinger. godt hvad bruger jeg denne vækst i min købekraft til jo jeg gør mig og min famillies økonomi mere solid, og vores forbrug det sætter flere i arbejde, jeg er overbevist om at der er grænser for væksten i fremtiden men vækst behøver ikke at være matriel. nej den kan godt være andet end matriel, igår der gik jeg exembelvist til bruce springsteen koncert, jeg down loader musik numre, ser film og gør andet på nettet, som der fylder en standigt større del af mit og vores alles liv, jeg tror på at vi kan flytte den voksede del af vores økonomi overtil mere og mere netbaseret vækst. der ikke har sin rod i matriel vækst. mens vi genbruger alt, i et stadigt mere effektivt kredsløb men igen for at bygge dette forsil neutrale samfund så kræver det hænder og viden,

Og ikke dogmatisk DF retro romantisk nasional kærlighed til et danskheds billede, der aldrig har existeret i Danmark.

Vi danskerne er blant de folk der knokler allermest mest i hele verden, når jeg siger der ikke er mere frugt på træet ja så mener jeg at vi kan ikke arbejde væsnligt, mere uden at det faktisk gør os syge. så hvor vil i finde de folk der nu skal udføre dette reele konkrete stykke arbejde i fremtiden?

Den kære profesores løsning i denne artikkel ja det er kaos, det er sku nemt at side på sidelinjen og sige ja der er plads til mere effektivitet hos os der rent faktisk udføre arbejdet, nej der er ikke mere saft i vores cituner, og klemmer man mere ja så ødelægger det os. alså os der skulle finansere fremtidens velfærd med vores arbejdskraft os der er ca 35-55 år gamle nu ja vi knokler på livet løs og har faktisk ikke resurser til at arbejde mere uden at det alvorligt skader vores evene til at kunne arbjede i flere år som det også er krævet af os følge den "gode" professor i denne artikkel.

Beskeftikgelses graden ja det er det tal der udtrykker hvor mange der er i arebejde i den erhvergs aktive alder, og her har vi et meget højt tal sammenligenet med de lande vi ellers sammenliger os med. så nej vi har ikke en stor skult resurse som vi bare kan helte ind,

I realiteten så har vi intet at sammenligne vores nuværende samfund med, for vi er de første der har levet i et samfund hvor informationer sprede sig rundt på hele kolden hvor folk i new zeeland, new deli bangkok har (forudsat at de taler og skriver dansk) kunne deltage fuldt i denne debat, ja computere det er også normalt i lande som thailand, jeg ved det for jeg har været der nede flere gange, og set hvordan deres samfundet vokser og vokser i deres købekraft. siden 2000 hvor jeg første gang var i thailand ja der er thailænnerne nu gået fra at køre på knallert til at det nu er noremen at køre i bil. sådan er udviklingen over alt. vietnam, philipinerne mm mm men alle de samfund har et lille men aligevel dog ikke uvæsneligt overskud af unge, i den for os perfekte alder, de er som norm godt uddanndet, og ja et antal på 100.000-200.000 unge flittige, kan ved at flytte her op bidrage særdeles positivt til vores samfund og ja bidrage samtidigt positivt til deres eget gamle samfund,

Bemærk jeg tager det som et fundement for min debat, at vi forsætter og udbygger det at udskifte forsil energi med vedvarnde energi i et langt højere tempo end vi ser i dag. for at løse klima krisen, ja men det kræver igen at der er folk til at løse opgaven,

Inger Sundsvald

Mona:
”Slut for mig i denne omgang”
Også her.

Lad dem om deres ”download af bruce springsteen koncert”. Måske lærer de en dag at læse hvad andre skriver her på nettet.

Mona Blenstrup

Inger

Gad vide hvad der sker, når de 100.000 - 200.000 unge tager deres aldrende familiemedlemmer herop eller selv bliver syge og svag?

Eller er der opfundet en ungdomseleksir?
Så alle kan forblive unge? Eller har Peter Pan lækket hemmeligheden?

NÅ slut herfra

Steen Rasmussen

Det er netop opdaget, at en af de former for medicin, man bruger til at forhindre kroppen i at afstøde indopererede organer, har den bivirkning, at det hæmmer aldringsprocessen. Det betyder, at mennesker, som tager stoffet fra de er 6o år, kan forvente at blive gennemsnitligt mellem 7 og 10 år længere.

Historien melder ikke noget om hvor gamle vi bliver, hvis vi tager det tidligere.

Men resultatet er, at ældrebyrden stiger, langt ud over hvad finanskrisen kan klare.
http://www.elpais.com/articulo/sociedad/Hallado/primer/farmaco/alarga/vi...

Mona Blenstrup

sygdomsbyrden for indvandrere er nu også stigende. De skranter af sukekrsyge, vitaminmangel, tuberkulose, fedme, dårligt blodomløb.

Så der er ikke noget at komme efter.

Svend Andersen

Martin Sørensen
Du lyder som en person af mange ord og mange meninger. Godt nok. Al respekt for slå- og tastefejl, det kan vi alle komme ud for. Derimod er jeg temmelig sikker på, at det ville højne respekten for dine indlæg, hvis du brugte lidt mere tid på korrekturlæsning. Faktisk kan det blive så voldsomt, at det bliver direkte meningsforstyrrende.
Et af de problemer, som breder sig som en steppebrand i disse år er, at sammensatte ord synes på vej ud af det danske sprog - formodentlig pga. indflydelse fra engelsk samt den manglende "grammatikkontrol" i diverse teksteditorer.
God vind fremover

Nille Torsen

At vi bruger det respektløse ord "ældrebyrde" er et dårligt varsel om vores samfunds sammenhængskraft i den kommende demografiske krise. Vi skal alle gennem livets tre faser, af hvilke vi er afhængige af hjælp i den første og den sidste. Heldigvis bruger vi endnu ikke ordet "børnebyrde", men måske kommer det også?

Grete Jørgensen

ÆLDREBYRDEN !!! Hvem har opfundet det ord? Jeg finder det nedladende, stødende og diskriminerende. Det viser også mangel på respekt for en gruppe i samfundet, som har gjort, hvad de kunne - med de evner de nu har haft.

Fra: Grete Jørgensen - en del af BYRDEN

@Søren Bro
"...I øvrigt er det et skrækkeligt ord, ældrebyrde, idet langt de fleste, der tilhører den ældre generation om 30-40 år vil have sparet op til deres pension selv, vil være langt sundere end nu, og ikke mindst vil deres pensionsmidler være med til at holde hjulene i gang via investeringer."
Samfundsøkonomisk har det ingen betydning og pensionister lever af folkepension eller opsparing. Det er stadig de produktive der skal levere varen.
10 mill. på pensionskontoen hjælper ikke meget hvis et æg koster 1 mill.
Private pensioner øger bare uligheden og gør de fattige pensionister endnu fattigere.

Desuden er de opstillede præmisser mellem fertilitet og befolkningsudvikling alt for simple til at kunne bruges til noget som helst. F.eks. betyder kvindens alder ved første barn mere end antallet af børn.
Tænk en kvinde der får sit første barn når hun er 15 år, og hendes to døtre følger mønsteret. Hvor mange efterkommere har hun når hun fylder 60, i forhold til kvinder er får sine to børn efter hun er 30.

jan henrik wegener

Måske vil den demografiske udvikling dermed være en pind i ligkisten for "ekspansionsepoken" - hvor produktionen i det store og hele blot har øget. Det kan ses som noget skidt, men vel også som det modsatte. Er man lidt "vækstskeptiker" virker det sidste mest logisk.

martin sørensen

jeg får det dårligt af alt den politiske korekthed.

nej man kan ikke lide ordet ældre byrten trods for at faktum er ret enkel, der bliver vænsteligt flere ældre end yngre danskere i fremtiden og ja dette faktum det udgør en væsenlig byrte for det samfund der nu skal erstatte deres arbedskraft, og samtidigt forsørge de flere uproduktive munde, Men nej nej nej, at ærligt at kalde en spade for en spade nej det er politisk ukorekt nej lad os hellere injurere hele problemet. Jeg bliver i tvivl om det er ældre menskeker eller børn vi har med at gøre, for magen til uvoksen opførsel ja barlig opf'ørsel, ja den skal man lede længe efter.

nej det er ganske som med klima debatten, vi venter til sidste sekunt rettere det skal hellere være 5 minutter forsent. og nu handler vi.

Og hvad handler det reelt om jo det handler om at man ekender at ja vi tog også fejl i vores del af udlænninge debatten ja vi bremsede for hårdt op. med stramningerne i 2001. for uden udlænninge på det danske arbedsmarkdet i fremtiden ja så er det umuligt at løse vores problem med at vores befolkning den bliver ældre,

Jeg er enig i at vi ikke kan vokse økonomien forevigt, men det er et generations tyveri af værste skuffe hvis man ikke giver den unge generation en ærlig chance for at kunne få bare en brøkdel af den samme velfærd som vi dag tager for givet, og uden at give dem hjælp udefra i form af en lille men kontroleret invandring, ja så er det mision imposibiel.

jeg skriver getagende gange at jeg ser det som et fundement i denne debat at vi går ambisiøst igang med at erstatte forsil energi med VE, og ambisiøst går igang med at reducere vores samfunds energi behov men skal denne process lykkes ja så kræver det at de rer nok arbedskraft til at gennemføre processen sammen med at vi har nok hænder til at passe vores aldrende befolkning uden import af arbedskarft ja så har vi en direkte faldende befolkning i fremtiden vores befolkning den skrumper med ca 500.000 indbyggere i løbet af de næste 100 år. så både for at løse vores andel af klima problemet med den befoknings press som det giver i flere lande og for at løse vorers eget problem med en aldrenede befolkning ja så er det fornuftigt at importere arbedskraft, vi kommer ikke til at mangle vand pga klima problemet og vores jord den forøger sit høst udbytte pga samme klima forandringer, derfor er det ansvarligt voksent at sige ja vi skal for at løse vores andel af det voksnede antal klima flygtigne, for at løse vores problem med ældre byrten modtage en kontroleret andel af folk udefra for at løse begge problemer,

at man ikke vil indse dette problem og løse sin andel af verdens problmer ja det er ikke bare uansvarligt nej det er direkte en barlig indfalds vinkel på problemet, jeg mener faktisk det er jer der er politisk ukorekte når i nægter at annerkende at der er et problem med en befolkning der bliver ældre, for modtager vi ikke hjælp til at løse dette prolblem ja så kan vi ikke løse de øvrige problemer for dette problem vil sluge alle vores resurser til at løse exmbelvist klima og energi udfordriingen.

Inger Sundsvald

Steen Ole Rasmussen
Jeg synes det er uhyggeligt, hvis man kan risikere at blive f.eks. 150 år eller mere. Men der skal da nok være nogen, som vil insistere på at få denne medicin. Så begynder man da at kunne tale om en ”ældrebyrde”, med mindre man helt afskaffer pensioneringen.

Egentlig er det utroligt hvad der forskes i for at forøge levealderen. Transplantationer, og nu også i den anden ende for at øge fertiliteten - kunstige sædceller. Hvad bliver mon det næste? En kunstig ”sjæl”?

Det kan godt være at den franske kvinde i dag kan prale af at have kendt Van Gogh (han døde i 1890) men hvor meget kan hun egentlig huske fra hun var 5 år, og hvem kan hun snakke med om det, mens hun sidder og pulser på smøgerne?

Inger Sundsvald

Bortset fra det, så er det blevet en ”trend”, at yngre generationer lufter deres fordomme om de ældre.

68’erne kaldes: ”SKI-generationen – Spending the Kids Inheritance. Det er en ualmindelig forbrugsstærk og forbrugsglad generation, som har tænkt sig at nyde livet – hele livet. Måske har de selv arvet en større eller mindre formue, men det er ikke ensbetydende med, at de lader dig arve en krone.”
http://politiken.dk/debat/kroniker/article745667.ece

”En krænkelse af de ældre”, skriver seniorforsker Hans Skifter Andersen i dag i Politiken, og gør opmærksom på et par ting:
”Fakta er, at den ældre del af befolkningen har en langt dårligere økonomi end Anna Sophie Hermansen åbenbart forestiller sig. Kun meget få af dem, der var unge i 1960’erne eller tidligere, fik en videregående uddannelse. I 1965, hvor vi var unge, fik ca. 5.000 personer af en ungdomsårgang på små 100.000 en studentereksamen og 1.600 en videregående uddannelse. I 2005 var tallene 33.000 og 12.000 for årgange, som var væsentligt mindre end i 1965.”

Der var altså hverken uddannelse eller pensionsopsparing for hovedparten af disse årgange. I dag får de en ussel folkepension, efter at have arbejdet og betalt uddannelse til de såkaldte X- og Y-generationer.

Anna Sophie Hermansen er godt sur over at SP-pengene og friværdi ikke går til de yngre generationer. Hun føler sig åbenbart snydt, og gider ikke engang at trække sine egne 3.867 ud, hvilket hun ville have gjort, hvis det ikke var for den satans finanskrise. Så ville hun have investeret pengene i sko- og taskebanken ”Holly Golightly” (?!).

Heinrich R. Jørgensen

Ordet "ældrebyrde" er et velvalgt ord, idet det præcist, omend ubarmhjertigt, beskriver et fænomen, så det umiddelbart kan forstås af enhver.

Diagnosen kronisk bronkitis omtales nogle steder som "rygerlunger", og det hjælper faktisk folk til at forstå nogle sammenhænge, og måske handle anderledes.

Inger Sundsvald

Heinrich R.
Og hvordan mener du så at ældre skal handle for ikke at være en byrde?

Inger Sundsvald

Heinrich R. Jørgensen

Jeg kan personligt love at jeg ikke vil tage den medicin som Steen Ole Rasmussen refererer til, med en kvinde som er blevet 124 år på grund af en transplantation og den medicin hun har fået for at modvirke afstødning, heller ikke selv om medicinen kommer i fri handel. Det er vist noget som X- og Y-generationen kunne finde på.

Men jeg begår heller ikke selvmord for at lette byrden. Jeg finder det i allerhøjeste grad stødende, at betegne gamle mennesker som en byrde. Det er en opgave at løse problemerne for de gamle, som med smil har båret deres byrder i en foranderlig verden.

Tænk hvis vi betegnede børn som en byrde, fordi der bliver født for mange på verdensplan. Det er i allerhøjeste grad også en opgave som må løses.

"Rygerlunger" kan ikke sammenlignes med ”ældrebyrde”, da det ikke er noget enhver kan få bare ved at blive gamle. Udtrykket er nedværdigende, vanærende og ydmygende, for noget som man ikke selv kan gøre for, og det burde slettes fra anstændige menneskers sprogbrug.

I samme omgang kunne man slette ”rygerlunger”, da denne sygdom også rammer ikke-rygere og da ”kronisk bronkitis” er udmærket forståeligt. Folk er jo ikke idioter.

Mona Blenstrup

Inger

Tak for dit indlæg.

Heinrich

Galt afmarcheret at kalde konisk bronchitis for rygerlunger. At kalde kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) for rygerlunger er mere relevant, hvis nu vi skal være korekte.

Jeg bliver også stiktosset når jeg hører ordet ældrebyrde.
Alle der ikke bidrager aktivt til samfundet skal altså være en byrde?

Skal vi skyde alle de syge, gamle og dovne?

For der er sikkert nok at tage af, hvis vi tager ordentligt fat og for vurderet sagen og menneskene grundigt.

Hvis bare vi gav de gamle på plejehjem samme rettigheder som kriminelle fanger i fængslserne, s+å ville der være rimelighed i at kalde nogen for en byrde rent økonomisk.
De indsatte har RET til daglig frisk luft og motion, adgang til alle medier, rt til at være alene eller sammen med andre, ret til at få renoveret tænderne, få nye brlller, speciallægeassistance og ret til underholnding efter egen smag.
Alt sammen ganske gratis.

De gamle har ikke engang ret til at komme ud i frisk luft hver dag. De skal betale for alt: briller, tænder, tranport til læge.ret til at bestemme, hvornår man vil i seng, stå op og i bad, skal selv betale medicin.

Sikkent en straf at blive gammel på plejehjem modsat indsat i fængsel.
Og så skal man tilmed høre på at man er en byrde?

FØJ

Mona Blenstrup

rettelse:

De gamle har IKKE ret til at bestemmer senge og stå op tider, bad.

Inger Sundsvald

Det er denne respektløshed jeg opponerer imod, og denne højpandede nedladenhed. Ikke ét eneste løsningsforslag følger denne bedreviden.

Inger Sundsvald

Mona
Jeg er også overbevist om at indsatte i fængsler har det bedre end gamle på plejehjem ;(.

Heinrich R. Jørgensen

Inger,

"ældrebyrden" har at gøre med at folk bliver ældre, at der bliver flere ældre, at den demografiske profil for befolkningen er økonomisk og logistisk er en massiv udfordring, i en grad der truer nationens og befolkningens økonomi, og evnen til overhovedet at have nok personale til at tage sig af de ældre, når de for alvor skranter og har brug for hjælp.

Dét er vores kollektive udfordring, og det er på høje tid, at disse for længst forudsete realiteter imødegås ansvarligt langt om længe. At nogle ældre vælger at blive personligt fornærmede over den mulige tolkning, at de er en byrde og til besvær, er ikke noget der bidrager til viljen til at tale ærligt om udfordringen, endsige viljen til at forsøge at navigere mest hensigtsmæssigt gennem denne historiske udfordring.

Da et dansk hospital på et tidspunkt konsekvent erstattede sprogbrugen af "kronisk bronkitis" med "rygerlunger", skete der rent faktisk det, at patienter (og formodentt pårørende) forstår årsagen til lidelsen, og var motiverede til at ændre adfærd.

Det betyder således noget, hvilke ord vi benytter til at dække over begreber. Hvis det kunne hjælpe på politikeres og befolkningens realitetssans og ansvarlighed at omtale "ældrebyrden" som "gerontokollaps" i stedet, ser jeg ingen grund til at dette ord ikke straks skulle tages i anvendelse ;-)

Mona Blenstrup

Inger

Hvis jeg skulle på plejehjem i morgen ville jeg brække syv arme og bestikke hvem som helst for at komme på Lotte på Frederiksberg styret af Thyra Frank.

Hun ved, hvad det handler om: menneskelighed.

Mona Blenstrup

Heinrich

Hvlket hospital overgik til en så lemfældig omgang med diagonser?

Mona Blenstrup

Heinrich

Man må altså ikke blive fornærmet over at blive fornærmet og behandlet nedværdigende elelr nedladende?

Du har da altid forsvaret indvandrere, der bliver behandlet som den burde de kan være.
Men gamle mennekser, du kan takke for din uddannelse og dit gode liv i Danmark, dem kan man godt trampe på?

Jeg undres over din opførsel

Sider