Selvom finanskrisen har ramt de vestlige økonomier som en syngende lussing, man ikke har set mage til siden 30'erne, venter der større problemer ude i fremtiden.
Fordi vi lever længere og får færre børn, vil udgifterne til pensioner, hospitaler og ældrepleje i fremtiden gøre et langt større indhug i de vestlige økonomier.
Det viser en ny rapport fra Den Internationale Valutafond, IMF.
»På trods af de store skatteudgifter, som finanskrisen har skabt, er den største trussel mod betalingsevnen på lang sigt - i det mindste i de udviklede lande - den ugunstige befolkningsudvikling,« står der i rapporten Fiscal Implications of the Global Economic and Financial Crisis , som IMF udgav i sidste måned.
I rapporten bliver det slået fast, at de ekstra skatteudgifter, som finanskrisen har skabt, kun udgør ca. 11 procent af, hvad den såkaldte ældrebyrde kommer til at koste de vestlige lande.
Flere gamle end børn
Det udskældte begreb 'ældrebyrde' dækker over befolkningsudviklingen i de vestlige lande, hvor andelen af ældre vokser markant, mens andelen af unge i den arbejdsdygtige alder samtidig falder. Antallet af ældre har for længst overhalet antallet af børn i de udviklede lande, og FN forudser, at andelen af ældre vil vokse, så hver tredje er over 60 år i 2050, mens næsten hver tiende er over 80 år.
Ifølge IMF bliver de vestlige lande nødt til at handle nu, hvis ikke de skal ende i gevaldige problemer.
»At udskyde de nødvendige reformer vil formodentlig resultere i større og mere smertefulde tilpasninger senere,« står der i rapporten, som slår fast, at den bedste kur er at hæve pensionsalderen.
I Danmark er udviklingen imidlertid gået præcis den modsatte vej. Mens politikerne har indgået velfærdsforlig og efterlønsreform for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, kunne Information i går beskrive, at danskerne går tidligere på pension. I 2007 gik danskerne således i snit et år tidligere på pension, end de gjorde i 2001.
Per H. Jensen er professor i velfærdsstatsforskning ved Aalborg Universitet og forsker i, hvorfor folk trækker sig fra arbejdsmarkedet. Ifølge ham kan man ikke få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet alene gennem velfærdsreformer.
Hans forskning viser, at det langt bedre kan betale sig at bruge gulerod frem for stok.
»Det, der skal til for at fastholde folk, er ordentlige arbejdsforhold. Dem, der bliver lang tid på arbejdsmarkedet, bliver der, fordi de selv synes, de har et godt arbejde, en god løn og en god relation til deres kollegaer og deres chef,« siger Per H. Jensen.
Ifølge Bent Greve, som er professor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, er der imidlertid heller ikke nogen grund til at ligge søvnløs over udviklingen, hvis man er dansker.
»Det er ikke så mærkeligt, at tilbagetrækningsalderen i Danmark er faldet de seneste seks år, for hvis man kigger på det over en lang tidsperiode, så har det været sådan, at når vi er blevet rigere, så har vi også valgt at få længere ferie og kortere arbejdsdag,« siger Bent Greve, som mener, at problemerne vil løse sig selv.
Flere vil arbejde mere
»Når først det går dårligere for økonomien, så vil der også være nogle, der vælger at arbejde mere. De vil simpelthen sige: 'Vi bliver nødt til at tage et år mere, for vi tør ikke stole på, at vi kan klare os for de penge, vi har',« siger han.
Bent Greve mener i det hele taget, at man skal tage truslen om ældrebyrden med et gran salt, og han advarer mod at tro, at man kan skue 30-40 år frem i tiden.
»Man skal altså ikke have læst meget historie for at vide, at de forudsigelser, der er lavet af både dansk økonomi og dansk velfærdsudvikling, sjældent har ramt særligt præcist,« siger han og tilføjer, at der f.eks. kan ske teknologiske landvindinger, som ændrer fuldstændigt på ældreplejen, sygehusvæsnet og arbejdsmarkedet. Han understreger også, at selvom danskerne kommer til at leve længere, er det ikke syge, men raske og effektive år, der bliver lagt til levetiden, og han mener derfor, at meget vil kunne løses ved at lave modeller, hvor tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet bliver kombineret med forskellige deltidsmodeller.
»Det skal ske i samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, sådan at arbejdsgiverne bliver bedre til at kigge på, hvad de kan gøre for at få folk til at blive måske ikke på fuld tid, men så på deltid eller 10 til 12 timer om ugen,« siger Bent Greve.
Når man kigger ud i Europa, er Danmark da også et af de lande, der er bedst rustede til at imødegå udfordringerne, bl.a. fordi vi har haft en forholdsvis høj fertilitet. Ifølge EU's statistiske kontor Eurostat vil der være 100 danskere til at forsørge 43 pensionister over 65 år i 2060, og det betyder, at Danmark ligger på andenpladsen over de lande i Europa, der vil få den mindste forsørgerbyrde.
Mona Blenstrup:
"Skal vi skyde alle de syge, gamle og dovne?"
I en fascistoid stat ville løsningen formodentligt være noget i den stil. Det er derimod naturligvis ikke en acceptabel løsning i Danmark.
Det er i min optik heller ikke acceptabelt, at politikerne udhuler det offentlige sundhedssystem, plejehjemspladser til ældre og meget andet, uden skyggen af folkelig diskussion.
Mona Blenstrup:
"Hvlket hospital overgik til en så lemfældig omgang med diagonser?"
Det er nok 15 år siden, at et hospital i Odense gik over til den ændrede diagnose. Og det er formodentligt korrekt, at det var diagnosen KOL der blev omdøbt.
Mona Blenstrup:
"Jeg undres over din opførsel"
Det er der givetvis mange der gør, i denne og andre anledninger. Men at jeg skulle "trampe" på ældre, kan jeg klart afvise.
Jeg vil også opfordre til, at klassikeren om taknemmeligheden for det gode liv lægges på hylden - den slags ukonstruktive udsagn lægger jo direkte op til lige så lidt konstruktive replikker fra de lidt yngre, om at de ældre åbenbart har sparet for lidt op, at de gamle forventer at de unge skal betale for de ældre, og andet i den mol. Den slags retorik kan ikke bruges til noget som helst konstruktivt.
Heinrich
kronisk bronchittis er IKKE rygerlunger.
Det er blot en beskrivelse af en irritation i lungevævet, som er kronisk.
Dette kan skyldes mange former for sygdomme i lungevævet også hos mennesker der aldrig har røget.
Hos børn ses denne diagnose i perioder af deres liv. Den kan heldigvis gå over for forsvinde, så selv om man har lidt i en preiode af "kronisk Bronchittis" er den ikke altid kronisk.
Men en ryger der lider af KOL eller anden lungelidelse kan aldrig reparere sine lunger igen.
Måske mindske generne ved at undlade at ryge men ikek helbrede dem.
15 år er længe siden og udviklingen er heldigvis staadigt rivende.
Det var et sidespring
Lige så lidt som taknemmelighed er en brugbar størrelse i visse aldergrupper, er byrden og skyldfølelsen over at være en byrde.
Men de dovne, dvaske og arbejdssky elementer kan vi godt betragte som byrder, vil jeg mene.
Lad os finde dem og hænge dem (ud). Ligesom hypokonderne og de dumme.
Så kan der blive plads og råd til både de gamle, syge og børnene. Samt alle de studerende, der mener at alle andre er under deres niveau (ikke alle studerende mener dette).
god lørdag aften til dig og alle
Heinrich R. Jørgensen
”At nogle ældre vælger at blive personligt fornærmede over den mulige tolkning, at de er en byrde og til besvær, er ikke noget der bidrager til viljen til at tale ærligt om udfordringen”
”Personligt fornærmede”? Jeg er oprørt på de gamles vegne, men jeg kan forstå at de gamle skal stå med hatten i hånden for at de yngre skal gide at føle nogen som helst velvilje. Nå ja, men det er en gammel m/k på 80 jo også vant til.
Og så: ”Gerontokollaps”!
Skal det nu gøres til et psykiatrisk tilstand at blive gammel? Men det er lige præcis det jeg mener med ”højpandede nedladenhed”, som ikke engang er helt inde i de lægefaglige diagnoser man strør om sig med.
Kære Mona & Inger,
uanset hvad man end måtte omdøbe "ældrebyrden" til, forbliver udfordringen den samme. En udfordring der i Danmark har været erkendt, forstået, forudset og ikke mindst ignoreret i mindst 30 år, men som stadigvæk åbenbart skal opfattes som et tabu, som der ikke kan omtales om uden floromvundne eufemismer og høflighedsfraser.
Min interesse er alene, at realiterne langt om længe konfronteres ærligt og redeligt. Fortielse og fortrængning gør kun problemet større.
Heinrich R. Jørgensen
Jeg mangler stadig svar på hvad de gamle skal gøre, bortset fra at opføre sig ordentligt og ikke brokke sig, for at de yngre ikke taber lysten.
Det hjælper jo ikke meget at tale åbent om det. Hvori består tabuet? Jeg føler ikke noget tabu, med mindre man har tanker om at gøre noget drastisk ved at de gamle bliver ældre og ældre. Det er jo ikke noget som forsvinder ved at tale om det.
”Fortielse og fortrængning gør kun problemet større”, siger du.
Hvordan bliver det større, og hvad kunne man have gjort for 30 år siden, eller nu?
Inger,
siden ingen politiker har turdet tale åbent om den aldeles forudsigelige situation, omtalt som "ældrebyrden", er samfundet slet ikke indrettet til denne fremtid, der efterhånden er blevet nutid.
Fordelingspolitik, var ét oplagt område at have fokuseret på. Pensionsopsparing et andet. Et sundhedssystem og en ældrepleje, der havde de rette tilbud, og passende ressourcer. Der var givetvis meget, man kunne have gjort, som som ikke skete, fordi det var politisk selvmord at opføre sig ansvarligt på dette upopulære område.
Mon ikke bare man skal stille alle de ikke-produktive op på rad og bede dem være så venlige at lægge sig ned og dø? Så de raske arbejdsomme åh så kloge yngre mennesker, kan få alle retgheder og goder for sig selv?
Sikek dog en adfærd at begynde at gokke de gamle oven i hovedet med at de er en byrde. Det er der sgy mange andre i andre aldre, der også er og har været altid.
Heinrich
Pensionsopsparing er jo ikke løsenet, hvis der ikke er nogen der gide passe de svageste gamle.
Ældrepleje med passende ressourcer sige du som en mulighed. Men det er jo i modstrid med dine udtalelser om, at dette er en stor byrde.
Eller skal alle bare ligge i deres seng og få sondemad til de dør for at spare ressourcerne?
Og så lige være super henrykte og tilfredse?
Er det hvad du mener ville være politisk selvmord og upopulært?
Nej ærlig talt, jeg fatter dig overhovedet slet ikke.
Mona,
det ligger mig fjernt at påpege, at der har været nemme løsninger gennem de seneste 30 år. Netop derfor burde der forlængst være justeret på mangt og meget, der tilsammen forhåbentligt kunne have minsket udfordringernes omfang.
Hvem gider at kommer for at Danmark at arbejde, hvis de har andre alternativer?
Men den nuværende højrefløj, så vil ingen menneske med kvalifikationer og efterspurgte kompetencer komme til Danmark frivilligt.
Enhver fornuftig udlænding vil holde sig væk fra dette land.
Så er der kun tilbage dem uden andre muligheder og som ofte er socialbelastede på det ene eller andet. For disse personer, har Danmark, altid været et attraktiv sted at søge, og det vil det altid være uanset hvor meget højrefløjen forsøger at gøre det ubehageligt for dem. For som sagt, vi taler her om mennesker uden alternativer.
Hvis den danske system har været bedre til at forstå og hjælpe denne gruppe af mennesker fra start, som af naturlige grunde finder Danmark attraktivt, så vil Danmarks (økonomiske) fremtid have set meget bedre ud.
Men efter 20-30 års erfaring, så må vi erkende, at det danske system har været mangelfuld og svag til at håndtere denne udfordring. Om man har lært noget af tidligere erfaringer, så er det vist meget tvivlsomt. Højrefløjens løsninger på alt er hetz og strengere regler for alt, som har med udlændinge at gøre.
sprogelige rettelser:
Hvem gider at kommer til Danmark for at arbejde, hvis de har andre alternativer?
Med den nuværende højrefløj, så vil ingen menneske med kvalifikationer og efterspurgte kompetencer komme til Danmark frivilligt.
Jeg synes at man overser, hvor stor en ressource de ældre er (eller ihvertilfælde kan være), for deres børnebørn.
Førend at man trækker på smilebåndet vil jeg gerne påpege at dannelsen af såkaldt "menneskelig kapital" er forudsætningen for hele samfundets økonomi. Denne "kapital" skabes ved hjælp af omsorg, opdragelse og læring, men når samfundet ikke i tilstrækkeligt omfang tilbagefører ressoucer til de mennesker som skaber denne "menneskelige kapital", så falder fertiliteten.
Moderne bedsteforældre går tidligere på pension og har bedre helbred end førhen. De kan både yde omsorg og de kan hjælpe deres børnebørn med at læse og regne og meget andet (hvis de bare får lov til det). Hvad det moderne urbaniserede samfund ikke længere magter, kan de ældre måske hjælpe med til.
Adamsen
Der nu engang rigitgt mange mennsker fra socialbelastede steder på kloden eksempelvist Thailand og Vietnam, der har fundet sig en plads i det danske samfund, og hvis børn har fået skolegang og uddannelse på lige fod med andre danskeres børn.
Også en del fra Afghanistan har fundet sig til rette.
Vi har haft indiske buschauffører i de seneste 25 år.
Kort sagt der findes masser af gode indvandrere fra social dårligt stillede lande, der fint finder sig til rette på de præmisser, som den danske regering og det danske samfund byder dem
Men måske det er fordi, de ønsker at finde sig til rette og at glide ind i samfundet på samfundets betingelser?
Mona Blenstrup
Socialbelastede - er ikke kun at være fattig.
Socialbelastede kan til tide være så belastende, at de skaber en afvigende mønstre og gør mennesker dysfunktionelle individer med afgivende livsstile.
"Men måske det er fordi, de ønsker at finde sig til rette og at glide ind i samfundet på samfundets betingelser?"
Det, tror jeg, er en naturlig menneskelig instinkt for alle mennesker uanset oprindelsesland.
Din tolkning af socialbelastede er din egen.
Hvis man taler om folk der ahr været ude for andet end fattigdom kan din udlægning slet ikke bruges.
Forekesempel torturofre. De er ikke socialbelastede men psykisk og fysisk traumatiserede. Det samme er flygtninge, der har været igennem flugt fra rædsler og trusler. De er ike socialbelastede men traumatiserede.
Men skidt med ordene.
Det er derimod ikke sandt at det er en naturlighed (ikke et instinkt) at glide ind i samfundet på de givne betingelser. Der er absolut nogle, der mener at de selv skal sætte reglerne og betingelserne for at indtræde i samfundet. Eller at opretholde en distance til det omgivende samfund, som ikek passer ind i deres kulturmønster.
Socialbelastede - er ikke kun at være fattig.
Socialbelastede kan til tide være så belastende, at de skaber en afvigende mønstre og gør mennesker dysfunktionelle individer med afgivende livsstile.
"Det er derimod ikke sandt at det er en naturlighed (ikke et instinkt) at glide ind i samfundet på de givne betingelser. Der er absolut nogle, der mener at de selv skal sætte reglerne og betingelserne for at indtræde i samfundet. Eller at opretholde en distance til det omgivende samfund, som ikek passer ind i deres kulturmønster."
Nu hvor du definerer det, som du gør ovenfor. Så vil jeg give dig ret.
Det er naturligt for de fleste mennesker at bevare deres autonomi, frihed og kulturelle og religiøse identitet, når de flytter til et andet land.
Det er danskerne i særdeleshed kendt for.
Uanset hvordan man snor sig, så er et ord som ”ældrebyrde” en skændsel. En byrde er en byrde, og oftest ubehagelig, f.eks. i forbindelse med alvorlig sygdom.
Der er ikke langt fra ”byrde” til ”pestilens”. Det er en sprogbrug som forurener vores sprog, for der er heller ikke langt fra ordet ”byrde” om indvandrere til ”rotter”.
Min mor havde pli nok til at dø som 56-årig. Så høflig er jeg ikke. Og jeg vil ikke finde mig i at gamle mennesker m/k på 80+ bliver betegnet som en byrde for samfundet.
Det er de selv samme mennesker, som har oplevet at gå sultne i seng og undværet mangt og meget, for at deres børn kunne få både mad og uddannelser og et bedre liv end de selv har haft. De fleste har desuden knoklet røven ud af bukserne, bare for at få det hele til at løbe rundt, og de har tilpasset sig fra landbrugssamfund til industrisamfund og til det samfund vi har i dag.
I det rige Danmark skulle det lige passe, at disse gamle skal betegnes som en byrde, fordi uduelige politikere og erhvervsliv ikke har formået at vise rettidig omhu med uddannelser m.v. efterhånden som strukturerne forandrede sig.
Skam jer, I som synes at det er et udmærket og betegnende udstryk!
udstryk = udtryk
Godt Inger
Mona
Tak ;-)
Èn god ting ved at blive ”gammel” er, at man kan smide hele ”flinkeskolen” på møddingen, og tillade sig at give en skideballe/opsang om fornødent ;-).
Hvis vi ikke skal ende i den rene fascisme, er det nødvendigt at benytte sig af denne nyerhvervede og tiltagede rettighed.
Jeg ved ikke om det hjælper, eller om nogen kan tænkes at blive påvirket til at bruge hovedet, véd jeg ikke. Men det skal ikke forhindre mig i at forsøge.
Inger Sundsvald
Jeg kan faktisk godt forstå din aversion mod ordet ældrebyrde.
Men har du et bedre forslag?
Jibreel Adamsen
Nej, det har jeg ikke. Men jeg kan ikke forstå, at der absolut skal sættes en mærkat på mennesker. Denne ”kassetænkning” er uværdig for mennesker. Det drejer sig om respekt for mennesker, uanset om de er gamle, unge, syge, indvandrere, sorte, gule, blå eller skotskternede.
Alle mennesker har krav på at blive opfattet som individuelle personer, som indgår i et fællesskab – hvilket er et ”samfund”, hvor vi har ansvar, både for os selv, men også for alle andre.
I vores rige danske samfund burde det være en selvfølge, at gamle mennesker behandles med respekt og ikke som en byrde. De har trods alt skabt byggestenene.
Inger Sundsvald
Jeg er sådan set helt enig i din menneskelige betragtninger.
Det er dejligt, at der stadig er nogen, som tænker på disse ting og deres betydning.
Svend W. Jensen
Ja, det gælder om at placere ”skylden”. Jeg er ikke forbavset. Men jeg undrer mig noget over din hukommelse. Skal nogen nu bruge tid på at bevise/modbevise dit udsagn?
Hvad vil du selv "bevise"?
Jibreel Adamsen
Der er flere end du, måske (?) umiddelbart tror ;-)
Inger Sundsvald:
"Èn god ting ved at blive ”gammel” er, at man kan smide hele ”flinkeskolen” på møddingen, og tillade sig at give en skideballe/opsang om fornødent"
Der er også den skole, der siger, at det vanskelige ved at passere de 40 år, er at undgå at benytte ens stadigt tiltagende erfaring til at fremstå som vred, tvær og utilnærmelig.
Lidt af en balancegang at undgå at falde i grøfterne... :-)
Sikke dog en livsvisdom.
– Eller måske en lidt mere sofistikeret måde at udtrykke sin mening om andre debattører, uden direkte at kaste mudder fra grøften.
Mon ikke problemet løser sig helt af sig selv, det plejer problemer af den type jo at gøre.
Peter Hansen
"Mon ikke problemet løser sig helt af sig selv, det plejer problemer af den type jo at gøre."
Hvad skal politkkerne så lave ;-)
Heinrich
Du skuffer mig meget efterhånden.
Sikke dog en fordom.
Hvorfor skulle man dog fremstå vred, tvær og utilnærmelig?
Det er der sandelig mange andre i mange andre aldre, der har set en sport i at gøre. Det har intet med alder og erfaring af gøre.
Os der er over fyrre har levet sammen med yngre folk med disse kendetegn nelig teenageres.
Og mange mænd i voksen alderen kommer aldrig af med den attitude.
Mona Blenstrup:
"Sikke dog en fordom."
Jeg er sikker på, at det ikke en fordom - det sker vist for en del...
Til gengæld har jeg en tese om, at mænd generelt er langt de værste til forfalde til bedrevidende vrissenhed. Det kan man til gengæld kalde en fordom ;-)
Inger Sundsvald:
"måske en lidt mere sofistikeret måde at udtrykke sin mening om andre debattører"
Det var er altså ikke end nedladende karakteristik af dig, Inger. Jeg synes hverken du er vred, tvær eller utilnærmelig, og erindrer heller ikke at have påstået eller antydet noget sådan ved nogen tidligere lejlighed.
Det var en generel betragtning om at kommunikere, sammenholdt med alder.
Pjaltepensionister har ikke råd til nye sko:
”En detaljeret interviewundersøgelse blandt 500 danskere over 65 år afslører et pjalteproletariat af pensionister, der har så lidt at leve for, at de ikke har råd til helt almindelige forbrugsgoder. Jo bedre det store flertal af pensionister har det, desto mindre vil politikerne bekymre sig om de fattigste pensionister, advarer professor”.
”Dilemmaet er, at det næsten er umuligt at løse problemerne for de fattigste, uden at det vil virke som en ‘straf’ for dem, der selv har sparet op til pensionen gennem et langt arbejdsliv”.
Flinkeskole-pensionister
”Når de fattigste pensionister ikke selv brokker sig, skyldes det, at flertallet af dem er enlige kvinder, der er vokset op i forrige århundredes flinkeskole, hvor det gjaldt om at smile lige så pænt som Marguerite Viby eller Lilly Broberg og – i hvert fald udadtil - være glad for det, man havde.”
»De, der faktisk har måttet give afkald på en del af lønnen for at spare op til deres pension gennem livet, vil med en vis ret kunne føle sig snydt og bedraget og sige: ‘Nu har jeg betalt hele livet, og nu skal jeg også betale over skatten til alle de drønnerter, der ikke har sparet en krone op.’«
”Derfor forudser professoren også, at det vil blive stadigt sværere for de fattigste pensionister at få tilkæmpet sig en højere offentlig folkepension. For flertallets incitament bliver mindre, efterhånden som antallet af, og størrelsen på, arbejdsmarkedspensionerne vokser”.
….
Det er på vegne af disse pensionister på 65+ jeg ”brokker” mig. De har passet børn og hjem og måske arbejde, og har ingen ’nymodens’ arbejdsmarkedspension eller haft mulighed for at lægge til side.
Grundbeløbet som folkepensionist er på 5.254 kr./md. Grundbeløbet udbetales ikke, når den årlige indkomst er over 477.900 kr., og nedsættes i øvrigt med 30% af det beløb, indkomsten årligt er over 267.800 kr.
Grundbeløbet fordobles hvis der ikke er formue på over 62.000, og dette beløb skal der så betales ca. 40% i skat af.
Inklusiv ældrecheck m.v. giver det 8.333 kr./md. til husleje, mad, tøj, transport, tandpleje, briller m.v., og det er disse ca. 120.000 folkepensionister, som betegnes som en ”byrde”, og det er i øvrigt dem som har betalt for at yngre generationer bl.a. har fået en uddannelse.
http://ugebreveta4.dk/2009/200919/baggrundoganalyse/pensionister_har_ikk...
Inger
Et forstemmende regnestykke. Men helt aktuelt.
Man burde være på samme sats som den almindelige kontanthjælp, som er lidt højere.
I bankerne kan man ikke låne til en andelslejlihged elelr anden bolig, hvis man ikek har et rådighedsbeløb på mindst 10.000 kr. Det påstås, at man ikek kan forsørge sig og sine, hvis ikke dette beløb er til stede!
Tankevækkende
Jeg ved ikke hvem der har fundet på ordet ældrebyrde, men det må have været en meget kortskuende person, som ikke selv har forventet at blive gammel. I videnskabelige litteratur bruges begrebet "aldringen af samfundet", på engelsk "the aging of society".
Denne artikel http://www.sharpbrains.com/blog/2008/11/13/the-future-of-the-aging-socie... stiller spørgsmålet "burden or human capital?" ( "byrde eller menneskelig kapital?")
Den lave fertilitet og den efterfølgende aldring af samfundet hænger sammen med vi har været vant til at tage skabelsen af menneskelig kapital for givet. Lønniveauet for pædagoger og spejderledere afspejler denne holdning. Vi er nødt til at begynde at tænke anderledes, og at inddrage de ældre som en ressource i skabelsen af menneskelig kapital.
I Tyskland har de åbenbart fundet på at kalde den unævnelige problemstilling for "generationsretfærdighed":
http://www.dr.dk/P1/Kanten/Udsendelser/2009/07/15102548.htm
Sider