Nyhed
Læsetid: 3 min.

Diabetespatienter holdt i mørke om koma-risiko

Patientforening tilbageholdt en rapport, der påviste alvorlige bivirkninger ved ny insulin. »De kan ikke offentliggøre, hvad de vil, fordi de modtager penge fra industrien,« lyder det fra uafhængig diabetesforening
Patientforening tilbageholdt en rapport, der påviste alvorlige bivirkninger ved ny insulin. »De kan ikke offentliggøre, hvad de vil, fordi de modtager penge fra industrien,« lyder det fra uafhængig diabetesforening
Indland
28. juli 2009

Revolutionen var nær, da insulinproducenten Novo Nordisk lancerede human insulin. Den syntetiske insulin skulle både være bedre og billigere end traditionel insulin fra grise og kvæg. Men så begyndte folk at falde bevidstløse om.

Verdensnyheden blev til skandale, da det kom frem, at den britiske diabetesforening, som i dag hedder Diabetes UK, havde hemmeligholdt en rapport, der påviste risiko for koma for cirka 15.000 diabetespatienter, hvis de skiftede fra animalsk insulin til den nye human insulin. Rapporten skulle publiceres i The British Medical Journal i 1993, men blev trukket tilbage kort inden.

Den britiske læge Matthew Kiln, som var medlem af udvalget, der undersøgte Diabetes UK, sagde til The Guardian:

»Foreningen har forfejlet sin pligt til at beskytte og repræsentere diabetikeres interesser ved ikke at publicere konklusionerne fra denne rapport. Jeg og andre læger, som har indsigt i området, har diskret sat vores patienter tilbage til på animalsk insulin, så vi kan undgå de problemer, som tusindvis af mennesker, der ikke har valget, lider under,« sagde han til Guardian.

3.000 klager ikke nok

I 1994 opstod Insulin Dependent Diabetes Trust netop, fordi »det er umuligt at opdrive en diabetesforening, der ikke er støttet af medicinalindustrien«, forklarer bestyrelsesformand fra IDDT, Jenny Herst.

Derfor var det vigtigt, at alle frivillige og 12.000 medlemmer i IDDT enten selv er diabetiker eller er pårørende til en diabetiker. IDDT er 100 procent økonomisk uafhængig af medicinalindustrien.

»Op til 1982 brugte diabetikere animalsk insulin uden de problemer, der var med human insulin. Det var medicinalvirksomhederne, der satte den dagsorden, at syntetisk human insulin var godt for alle diabetikere, og den holdning adopterede bl.a. The British Diabetes Association. Men den viste sig at være forkert,« siger Jenny Herst fra IDDT.

Cirka ti procent af alle diabetikere reagerer negativt på den syntetisk fremstillede human insulin. Fra 1985 og frem til 1996 begyndte et mindretal af diabetikere at klage over problemer med for lavt blodsukker, som de pludselig ikke selv var i stand til at regulere. Nogle blev aggressive og voldelige, andre led af hukommelsestab, depression, og mange faldt bevidstløse om.

Alligevel begyndte de tre insulingiganter Novo Nordisk, Sanofi Aventis og Eli Lily at lukke ned for produktionen af animalsk insulin til fordel for human insulinen.

Skjulte undersøgelse

Da det kom frem, at den britiske diabetesforening gennem to år havde modtaget 3.000 breve fra læger, patienter og pårørende, der handlede om ekstreme bivirkninger, og derefter havde hemmeligholdt en undersøgelse, der bekræftede patienternes negative bivirkninger, var Jenny Herst ikke overrasket:

»Vi har haft diskussioner, især med Novo Nordisk, hvor vi har forklaret vores synspunkter, men først i 2005 lykkes det os at få en udtalelse fra det britiske sundhedsministerium, der afgjorde, at nogle diabetikere er afhængige af animalsk insulin. Derfor er det afgørende, at animalsk insulin fortsat produceres,« siger Jenny Herst.

»De vidste, at der var problemer, men de gjorde ikke noget ved det. Vi vil altid stå stærkere i den debat, fordi British Diabetes Association, der i dag hedder Diabetes UK, modtager mange penge fra industrien, og det gør vi ikke. «

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Diabetes UK eller en eksplicit opgørelse over deres donationer, men årsrapporten for 2008 viser, at organisationen modtager 98 millioner kroner ud af deres årlige indtægt på 278 millioner kroner.

Dødsfald af medicin

Der var ingen medicinske fordele ved human insulin, da Cochrane Instituttet i 2005 publicerede rapporten: 'Human insulin vs. animalsk insulin hos patienter med diabetes', som pegede på kommercielle interesser:

'Historien om indførelse af human insulin handler om nutidige iværksatte kampagner, der er sat i verden for at gennemføre en farmaceutisk og teknologisk udvikling, som ikke er bakket op af tilstrækkelige beviser for deres fordele og sikkerhed', konkluderede rapporten.

»Der har været dødsfald og tragiske ulykker, fordi medicinalindustrien ignorerede alle beviser på, at nogle mennesker tager skade af denne insulin,« siger Andrew Herxheimer fra Cochrane Instituttet i Storbritannien.

»Novo Nordisk er den største donor til diabetesorganisationer på verdensplan, og de hjernevaskede alle diabetesorganisationerne til at tro, at human insulin er det bedste,« siger Andrew Herxheimer.

Det har ikke være muligt at få oplyst, hvor mange penge Novo Nordisk donerer til diabetesorganisationer på verdensplan, eller få en kommentar inden avisens deadline.

Alene i Storbritannien er 20.000 diabetikere afhængige af animalsk insulin, som den indiske virksomhed Wockhardt stadig producerer som en af de eneste.

»I dag får vi henvendelser fra USA, Canada, Australien og flere lande i Europa fra diabetikere, der ikke kan overleve på syntetisk insulin. Derfor er det afgørende, at vi har animalsk insulin,« siger Jenny Herst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hugo Barlach

"Det har ikke være muligt at få oplyst, hvor mange penge Novo Nordisk donerer til diabetesorganisationer på verdensplan, eller få en kommentar inden avisens deadline."

Vi glæder os til, at få en rigtig oversnakket gang talen hen - igen. Gerne fra en Informations-chef...

Med venlig hilsen

Hugo Barlach

Beklager, der skulle naturligvis have stået: Gerne fra en "Informations-chef".

Der ér jo tale om redigerede informationer, som tydeligvis ikke er hverken objektive eller fyldestgørende, men snarere begrundet i de sædvanlige 'uantastelige' aktionærers vilje til at dølge i almenækvivalentens fortræffeligheder...

Betryggende som sidste instans i denne og andre forbindelser, som angår befolkningens velfærd og især helbred?...

Eller har VKO-flertallets ideologiske privatiserings-strategi sat helbredet over styr på dette punkt også? Fremdeles for den efterhånden stadig stigende fattigere del af befolkningen. Hvis tænder iflg. nye opgørelser har en markant dårligere tilstand end de betalingsdygtiges. Og sådan kunne man øse videre med eksempler på, hvorfor minimalstaten er en god forretning for alle andre end den stigende del af mennesker herhjemme sat udenfor et værdigt liv, hvor man eventuelt (såfremt man ellers havde tænderne til det) kunne tygge på, hvor mange flere underbemidlede, Regeringen satser på, alt imens man beriger vennerne på disses bekostning. Nu er også diabetikerne indlemmet i kalkulen. Og hvorfor. Fordi de på markedsvilkår sammen med andre er blevet til statisktiske forbrugere mere end diabetespatienter. Et vilkår som går igen i de økonomiske beregninger, hvor mennesket som socialt individ er blevet borttænkt fremfor en altfor stærk tendems til at tænke i modeller, hvis mål er økonomiske henvisninger til dén almenækvivalent, som udgør en decideret vilkårlig størrelse i begrundelses-sammenhæng. Og som er blevet løsgjort fra individet som en mere "relevant" faktor end selv helbredet. Hvad i al verden?...

Vi venter så stadigvæk på den socialdemokratiske Godot, der af uransagelige grunde (bortset fra en selvmasserende henvisning til "ansvarlighed") tilsyneladende ikke er i stand til at forholde sig til et ansvar overfor befolkningens behov for reel information såvel som socialt ansvar. Økonomisk ansvar kán faktisk begrundes dær...

Og modellen her omkring diabetes-patienterne har så givet bagslag. Men lad os nu endelig høre en ordentlig snakken udenom fra koncernerne. Udenom idividet og med henvisning til nationaløkonomiske hensyn uden tvivl. Det bliver svært morsomt at høre bortforklaringerne - igen...

Med venlig hilsen

'Uden saks og klister, ingen journalister'

Det ser grangiveligt ud, som om Louise Voller har saxet artiklen i et eller andet socialvidenskabeligt tidsskrift. Eller snarere samplet fra nettet.

Der er ikke en eneste selvstændig research-stump med en dansk reference. I Danmark er der faktisk en udgiftsøkonomi i forhold til diabetes på 22 MIA kr. i sundhedssektoren. Årligt. Der findes både en diabetesforening og 240.000 diabetikere og omkring 200.000 IKKE-diagnosticerede type2-diabetikere. Der er mange behandlingscentre, med avanceret behandling, meget forskning og en stor forskningsfond.

Det kan ikke være vanskeligt for en fastansat journalist med lidt universitetsbaggrund at lave selvstændig research i det miljø ;)

Hvorfor skal vi læserne så nøjes med udenlandsk sukkermad? Hvad med en kompetent dansk vinkling?! I øvrigt lader det til, at artiklens 'nyhed' er mindst 16 år gammel! Nemlig fra 1993, da publicering af en angivelig hemmelig rapport angiveligt blev forhindret.

Artiklens udtalelse fra 'Den britiske læge Matthew Kiln, som var medlem af udvalget, der undersøgte Diabetes UK, sagde til The Guardian:' ligger vist tilbage fra 1999.

Såkaldt human insulin blev introduceret allerede i begyndelsen af 1980'erne. Hvad er der lige sket i de mellemliggende 30 år Louise Voller?

Erling Klingberg Jensen

Her er en link til artikel af Sharon Kellaher Jun 1, 1999 i Diabetes Health.

http://www.diabeteshealth.com/read/1999/06/01/1513/british-diabetic-asso...

Så det vil være ønskeligt at få en rigtig god forklaring på den artikel der sikkert har skræmt rigtig mange diabetes patienter.

Erling Klingberg Jensen

Jeg glemte en ting, billedet til artiklen. Jeg har sådan en fin gammel tingest, den er glimrende når noget skal have et par dråber olie.

Men en af mine slægtninge der har diabetes ville nok betakke sig for sådan en gammel sag , og bruge f.eks. en Novopen.

Jeg synes ikke det er dårlig journalistik. Tværtimod er det relevant og spændende læsning. Henvisningen til Cochrane-artiklen fra 2005 viser med størst mulig sikkerhed, at der er tale om en meget relevant problemstilling: hvad styrer udviklingen af nye medicinske produkter? At den så kunne følges op med en dansk vinkel senere, er jo oplagt.

Louise Voller

Denne artikel er den tredje i en serie om patientorgansationer, der modtager op mod 97 procent af deres indtægter fra medicinalindustrien. Mange er grundlagt af industrien, og det er derfor relevant at spørge, i hvilken grad patientorganisationerne selv mener, at de stadig repræsenterer patienterne?

Når én slags insulin skubber en eksisterende slags af markedet, som 10 procent af diabetespatienter stadig har brug for, og dem, der skulle repræsentere patienterne ikke råber op, så er der en klassisk interessekonflikt.

Det er dét, artiklen illustrerer, ikke Novo Nordisk's rolle eller udviklingen af diabetesmedicin de sidste 30 år - interessant, men desværre lidt for omfattende til en artikel med et helt andet fokus.

Artikeln foregiver i øvrigt på intet tidspunkt at være en nyhed, da det jo er en gammel situation, der illustrerer et konkret problem. Al research kommer naturligvis fra Information, medmindre andet er angivet i artiklen, hvilket er normal journalistisk praksis.

Desværre eller gudskelov er det mindre relevant med en dansk vinkel, da der er skærpede regler for patientorganisationernes støtte i DK - indtil omfattende interessekonflikter opstår i DK, må du derfor nøjes med en ’udenlandsk sukkermad’, Jan Knus.

... så vasker vi lige hænderne for sukkermad ...

"Desværre eller gudskelov er det mindre relevant med en dansk vinkel, da der er skærpede regler for patientorganisationernes støtte i DK - indtil omfattende interessekonflikter opstår i DK, må du derfor nøjes med en ’udenlandsk sukkermad’, Jan Knus."

Denne udeladelse fra den egentlige artikel viser præcist Informations-journalistikkens hensigt: Se bare. hvor kritiske vi er over for medicinalkapitalen! Men vi skider da en hatfuld på, hvilke konsekvenser de beskrevne forhold evt. kan have for en kvart million danske diabetikere (og deres familier).

Det ER dårlig journalistik, no matter what. Det var aldrig gået med mig som redaktionssekretær. Og som diabetiker er jeg rystet over at bive behandlet som usynlig af den her bette pjosker.

Hugo Barlach

Alt andet lige er det såmænd heller ikke første gang, at lægemiddelindustrien er mistænkt for at sikre sine egne økonomiske interesser før patienternes. Det gælder ikke mindst støtten til de foreninger, som har indflydelse på feltet. F.eks. patientforeningerne. Også i EU-regis (d.v.s. inklsive de politikere, som behandler anbefalingerne). Så henvisningen til akademisk håndværk falder bestemt ikke udenfor en reel oplysning på området. Patientforeningerne såvel som politikerne er afhængige af adgang til kritisk materiale på lige fod med producenters og disses økonomisk afhængige støtter. Og hvad med patientforeningernes ekspertise?...

Det er heller ikke første gang, at udskrivningen af medicin er blevet foretaget henset til samme industris involvering med de instanser, som forestår udskrivningen. Der er tillige blevet tilbagekaldt medicin mere en én gang. Desuden er der talrige eksempler på, at industrien har vægtet nye patenter højere end anden effektiv medicin. Og har stoppet markedsføring på baggrund af kritik. Nedskalering af bivirkninger i forhold til nye produkter er som erfaringsbetinget fænomen heller ikke en sagssammenhæng uden skrammer. Der står jo trods alt sultne aktionærer bag enhver dør...

Men nu er hr. Knus jo heller ikke den eneste, som har diabetespatienter i omgangskredsen. Erfaringen herfra ligger i pæn tråd med artiklen, og den anses fra denne sammenhæng derfor som særdeles relevant. Der er til stadighed grund til at efterspørge den såvel sikreste som den bedst dokumenterede medicin. Artiklen er således modtaget med anerkendelse for sin vilje til ikke at gradbøje en kritisk linie, som har udspring i en til tider tragisk sammenhæng for den enkelte patient...

Med andre ord: siden hvornår har oplysning været i vejen? Især når diabetes-patienter har fået mulighed for i lighed med mange andre at få tilpasset medicin til individuelle behov. Der er al mulig grund til at forholdene belyst så grundigt som muligt. Diabetesmedicin udgør et stort og derfor lukrativt markedspotentiale. Hvilke hensyn som tilgår feltet er aldrig irrelevant...

Med venlig hilsen

Allan Bartroff

Artiklen er altså dårligt researchet - det er jo ikke breaking news så det skulle nok have været muligt at lade eksempelvis Novo (der jo hænges eksplicit ud) få et par dage til at forholde sig til ikke så meget hvor store donationer Novo giver (det interessante er jo primært hvem der tager imod og hvorfor) , men til de noget heftige påstande om overflødig nyudvikling af medicin, der skulle være tæt på livsfarlig for op til 10% af diabetikere. Det er da lidt sjovt at der ikke gjort lignende erfaringer i Danmark med human insulin ( medmindre Novo på skummel vis har undertrykt dem). En forklaring kan være, at historien blander introduktion af human insulin med den øgede brug af hurtigvirkende insulin hvor både læge og patient måske ikke har været stand til at håndtere behandlingsskift - specielt ikke i UK i 90'erne . Vides ikke men artiklen bidrager faktisk ikke med noget om artikelseriens hovedærinde - men undergarver til gengæld tiltroen til de øvrige ellers umiddelbart ret interesssante artikler. Netop idnen for diabtes området der der givetvis maser af oplagt stof - eksempelvis de sindssygt dyre og mislykkede forsøg på at udvikle insulin der ikke skal injiceres
vh