»De fleste asylsøgere er løgnere,« citeres den tidligere general og nuværende politiker for det kurdiske parti Gorran Mam Rostam for at sige i gårsdagens udgave af Ekstra Bladet.
Selv siger generalen over telefon til Informations tolk, at det er Ekstra Bladet, der er nogle løgnere. De har misbrugt ham til deres historie om, hvorfor den afviste irakiske asylansøger Hazhar Mohammed fra Kirkuk i Irak ikke er i fare, hvis han bliver hjemsendt.
Ifølge Ekstra Bladet skulle den tidligere general have sagt, at »ingen af dem (de irakiske asylansøgere, red.) er i fare i de kurdisk kontrollerede områder i Irak - og det vil også sige i Kirkuk.«
Ved intet
Men det er ikke rigtigt, fastslår en forarget Mam Rostam:
»Jeg har ikke en position i mit parti eller i regeringen, der gør, at jeg ved noget om, hvad der sker med folk, når de kommer tilbage. Og jeg ved slet ikke noget om hans (Hazhar Mohammeds, red.) sag. Jeg ved ikke, om det er farligt for ham eller ej at komme tilbage. I må spørge ham selv. Det ved han bedre.«
Mam Rostam understreger, at han er fortaler for, at de irakere, der opholder sig i Danmark og nægter at rejse hjem, bliver anerkendt som flygtninge og får asyl.
Om sikkerhedssituationen i Kirkuk, hvor Hazhar Mohammed stammer fra, siger han:
»Der er slet ikke sikkert. I Kurdistan er der lidt mere sikkert.«
Fejlciteret
Ekstra Bladet har udover artiklerne i avisen produceret en video. Den ligger på avisens hjemmeside. Her er også et citat fra Mam Rostam, der sidder bekvemt i en sofa og gestikulerer, mens han ifølge Ekstra Bladets undertekster siger:
»Alle borgere er sikre uanset deres etniske tilhørsforhold, såvel som religiøse tilhørsforhold. Alle er sikre i dette land!«
Det er imidlertid ikke rigtigt. Information har fået oversat citatet, og det lyder:
»Vi garanterer alles liv, når vi i Gorran får magten. Lovgivningen bliver gældende, og ingen vil blive undertrykt. Det bliver et retfærdigt samfund.«
Falbert tror det ikke
Spørger man chefredaktør Bent Falbert, ønsker han ikke at tage stilling til, hvorfor Ekstra Bladet har fejlciteret Mam Rostam.
For det tror han slet ikke, de har.
»Jeg kan ikke gå ud fra, at vi skulle have bragt et forkert citat. Det lyder helt vildt. Det kan jeg ikke forestille mig. Det må jeg have tjekket.«
Bent Falbert ønsker ikke at svare på, om Ekstra Bladet mener, Hazhar Mohammeds historie virker mere sandfærdig, hvis det alligevel skulle være rigtigt, at Mam Rostam rent faktisk mener, at der er farligt i Kirkuk, hvor den afviste asylansøger stammer fra.
»Hvis og hvis. Jeg tror ikke på, at vi har lavet alle de fejl, som du tror, du har fundet. Jeg har ikke tænkt mig at tage stilling til alle mulige konklusioner, du ringer med her en fredag aften,« siger Bent Falbert, der henviser til journalisten Torsten Ruus, der har skrevet artiklen.
Torsten Ruus har imidlertid ikke svaret på hverken opkald eller mails fra Information i løbet af fredag.
De afviste irakere
Seneste artikler
Enl. og R: Et umenneskeligt system
10. april 2010Myndighedernes behandling af 72-årige Hassan Gardi viser, at loven bliver brugt til at forhindre asylansøgere i at få hjælp, mener Enhedslisten og De RadikaleSå fik dement iraker lov at blive
10. april 2010Integrationsministeriet afviste at få foretaget en hjernescanning af den svært demente 72-årige irakiske asylansøger Hassan Gardi, og Rigspolitiet fængslede ham. Efter læger udenom ministeriet foretog scanningen, har han nu - efter års ventetid - fået humanitær opholdstilladelseDe er flygtninge i deres eget land
25. januar 2010Vinterkulden har lagt sig over Qalawa-flygtningelejren i Kurdistan. Her lever en lille del af de mange internt fordrevne irakere fra Kirkuk
Ups , der røg Ekstra Bladet sidste rester af troværdighed!..
Velkommen på forsiden af Information!
Bent Falbert:
"Jeg kan ikke gå ud fra, at vi skulle have bragt et forkert citat. Det lyder helt vildt. Det kan jeg ikke forestille mig."
Fnis...
Hvis jeg eller vidste hvordan man bar sig ad, ville jeg hermed nominere Anton Geist til Cavling prisen. Afsløringen af Ekstra Bladets fup oversættelse, må da vist være det man i journalistsproget betegner som et scoop...
Citat fra dagens leder i Ekstra Bladet:
"TROVÆRDIGHEDEN, som folkestemningen er så afhængig af, hænger nu i laser."
Det er så sandt, som det er sagt. Vel at mærke Ekstra Bladets troværdighed.
Det er helt utroligt, at man på Ekstra Bladet har troet, at man kunne slippe afsted med så groft et fup nummer, som denne yderst kreative oversættelse af Mam Rostams udtalelser. Så skal man i sandhed være fræk som et Ekstra Blad...
I Tyskland er ”BILD lügt” et kendt og meget benyttet mundheld, der referer til landets største tabloidavis ”Bild Zeitung”.
Efter alle løgnehistorierne om de irakiske asylansøgere burde der vel egentlig være basis for at udsagnet ”EKSTRA BLADET LYVER” kunne bliver et nyt mundheld, der burde få en stor udbredelse i det danske hverdagssprog….
Spis nu brød til venner : Ekstrabladet blev solgt den dér dag. Nu drejer det sig bare om at sælge den imorgen og så i overmorgen ... .
Det har ikke noget med troværdighed at gøre - desværre, det har noget med annoncesalg at gøre.
Enhver med lidt grå masse inde under hjerneskalden ved jo godt, hvad Ekstabladet står for. Mon ikke, og alligevel sælges bladet hver eneste dag.
Arme danskere ... hvorfor mon den nye Venstrefløj, det Konservative Fascist parti og Dansk Fascist parti nyder gode dage ?
Den laveste fællesnævner står svagt i denne tid !
Tjah det er jo lige før man kan få lyst til at fremsige følgende slogan:
"Find dig i Per Jongberg - eller find dig i hvad som helst fra Ekstra Bladets side!"
Der er jo ingen tvivl om at Jongberg er fræk som et Ekstra Blad, og at han tør hvor andre tier!
Av. Er de mon fulde inde på propagandaredaktionen? Nå nej, det er jo højrefløjen, vi har med at gøre. Løgn og hetz ER dagsordnen.
Som skrevet øverst i strengen:
Velkommen på forsiden
Har selv haft fornøjelsen af at blive fejlciteret af Bent Falberts organ - dog, det er stadig bedre end at blive kneppet af det...
STOR TAK til Information for denne artikel.
Jeg går på biblioteket hver dag og læser/skimmer 5-6 aviser. I går havde jeg også fat i Ekstrabladet og jeg læste artiklen fra ord til anden - og blev meget vred. Min første fornemmelse var: det er løgn det her!
I dag læste jeg så Informations artikler om samme sag - og stor tak for dem. Det står for mig klart, at Informations artikler er langt mere sandfærdige end Ekstrabladets. Egentlig burde der køres en sag på Ekstrabladet grundlag i artiklen i Information "Ekstrabladets kronvidne kalder avisen løgnagtig"
Som folketingskandidat for Kristendemokraterne og partiets politiske ordfører for udlændinge- og integrationspolitik, men også som journalist på den kristne ugeavis Udfordringen, har jeg besøgt de afviste irakiske asylansøgere i Brorson Kirke, hvor jeg bl.a. har talt med Hazhar Mohammed Jaaf.
Jeg fik et meget positivt indtryk af ham. Han taler flot dansk og virker velintegreret og ved meget om danske samfundsforhold. Jeg synes, det er en skandale at udvise ham og de øvrige afviste irakiske asylansøgere. De bør have deres situation op til ny vurdering og de bør i den forbindelse have opholdstilladelse.
Bjarne Nederby Jessen
Tak til Bjarne Nederby Jessen for en meget interessant kommentar.
Men EB sætter liv på spil i denne forbindelse. Og det er faktisk en ganske alvorlig sag. Og fast arbejde til PET. Blot for at forhøje salgstallene.
Naturligvis har Information og Anton Geist både en pointe og fat i den lange ende i denne sag. Og EB forsvarer især ikke ytringsfriheden, når kvaliteten af det journalistiske arbejde ligger så langt under overliggeren, som tilfældet er. Faktisk medvirker avisen til en forværring af situationen på linie med DF. Og det kan man som statsborger ikke forsvare.
Tag dog for en gangs skyld at erkende brøleren, Falbert. Og til de øvrige journalistiske redaktioner: hvor i alverden blev I af i sammenhængen? Her kan man da tale om en betænkelig larmende tavshed...
Med venlig hilsen
Vær venlig at trykke de seneste to artikler om EBs løgne i særudgaver og omdel dem gratis!
Jeg sukker over at skaden er sket, alt for mange har ædt løgnen råt og uden at reflektere, - men en særudgave med gratis omdeling, f.eks. op til næste demonstration d. 18. på Københavns Rådhusplads, vil måske få nogen til at forstå lidt af hvad der foregår..
Jeg deler dem gerne ud!
Infomations oversættelse af Gorran Mam Rostam lyder:
»Vi garanterer alles liv, når vi i Gorran får magten. Lovgivningen bliver gældende, og ingen vil blive undertrykt.
Det bliver et retfærdigt samfund.«
Ehhh, Gorran garanterer selv i Informations oversættelse for alles liv !
At der bliver smidt forkert bid video under oversættelses tekst er en klassiker når det drejer sig om ikke almindeligt kendte sprog.
Det er selvfølgelig synd for Gorran at han ikke vidste hvad hans udtalelser skulle bruges til.
Men hans ord beskriver heller ikke i Informations egen oversættelse et farefuldt område for hjemvendende irakere.
Som sædvanligt er Geist'erne ude i noget detaljerytteri. Bare de dog ville gå til substansen!
Det eneste Geist*erne har er forkert videobid under oversættelsestekst og det at journalisten ikke er til at træffe.
Det er altså ikke meget.
PÅ den anden side burde EB altså have bedre check på detaljerne når de smækker irakers ansigt på forsiden, det er sgu for ringe.
EB.dk burde tage sig sammen, få oversat de forskellige interviews og smide dem op på deres hjemmeside.
peter jensen:
"Men hans ord beskriver heller ikke i Informations egen oversættelse et farefuldt område for hjemvendende irakere."
Det er der heller ingen der har påstået. Information dokumenterer at Gorran Mam Rostams udsagn ikke kan bruges af Ekstra Bladet som bevis for at det vil være flygtningene at vende tilbage. Information dokumenterer dermed sort på hvidt at Ekstra Bladet lyver.
Det er sagens kerne og den er meget enkel, Peter Jensen.
peter jensen:
"Men hans ord beskriver heller ikke i Informations egen oversættelse et farefuldt område for hjemvendende irakere."
Information dokumenterer sort på hvidt at Ekstra Bladet lyver. Det er bestemt ikke "detaljerytteri" når Information påviser at Ekstra Bladet påstår at Gorran Mam Rostam har sagt at det er sikkert at vende tilbage, og det så viser sig, at det har han aldrig sagt.
Det er sagens kerne og den er meget enkel, Peter Jensen.
@Per du skriver "Information dokumenterer".
Det er jo noget vrøvl.
Information kan ikke dokumentere noget somhelst pt. Information har udtalelser fra Gorran Mam Rostam hvor han påstår udtalelserne til eb.dk er blevet fordrejet.
Pt er det påstand mod påstand.
Det er alm alm praksis at eb.dk får en chance for at underbygge de citater og påstande eb.dk er kommet med.
Kan de ikke fremlægge råbånd eller lign, SÅ kan vi begynde at tale om manglende troværdighed hos eb.dk.
KAN eb.dk fremlægge råbånd osv der underbygger deres påstande så er det Gorran Mam Rostam og Geist'ernes troværdighed der undergraves.
peter jensen:
"Pt er det påstand mod påstand."
Vel er det ej. Ekstra Bladets optagelse foreligger på bånd der stammer fra avisens hjemmeside , og det er naturligvis muligt at få foretaget en autorativ og objektiv oversættelse fra kurdisk.
Det er blevet en betinget refleks for værdikæmperne at påstå at der ikke noget at komme efter, hver gang de har fiflet med sandheden, men i dette tilfælde er beviserne klokkeklare.
Der Er noget at komme efter!
Tillad mig at korrigere en smule:
Manden hedder Mam Rostam
Han bor i en by der Gorran.
Han garanterer, at når vi (dvs. hans parti) får magten i Gorran at ingen vil være i fare. (og det kan han jo sagten sige)
Der ligger altså intet i hans udtalelser der viser, at der p.t. er sikkert i Gorran eller i Kirkuk?
I dagens EB er der en afsløring af en førtids-pensionist fra Irak, som åbenbart også er parlamentsmedlem i Irak og som får 23.000 kr. (skattefrit) om måneden. Det undrer mig, at man i Kurdistan i Irak har råd til at betale dette beløb til et parlamentsmedlem. Manden er åbenbart dansk statsborger; det undrer mig så, at han kan stille op til valget i Irak, (i Kurdistan). Skal man ikke være irakisk statsborger for dette?
EB vil i de næste dage åbenbart bringe mere ved til forargelsens bål, da de vil afsløre flere irakiske flygtninge ( som nu er danske skatteborgere), som åbenbart bedrager den danske statskasse for et beløb antal kr.
Jeg ved ikke helt, hvilket ærinde EB er ude i, andet end at påvise, at der er sikkert i Irak...
'der hedder Gorran' skulle der stå.
/Karsten
Ekstar Bladets lederartikel lover os i dagens leder følgende:
"Ekstra Bladet vil i de næste dage afsløre flere dansk-irakere, der skamløst malker den danske stat, mens de skovler penge ind i det gamle hjemland."
Der bliver nok at tage fat på, for Anton Geist, Dagbladet Information og andre der ønsker at afsløre Ekstra Bladets mange løgne, fordrejningre og manipulationer i avisens hetzkampagne vendt mod de irakiske asylansøgere...
Ekstra Bladet's chefredaktør Poul Madsen udtalte fornyligt i programmet "Mennesker og medier" at Ekstra Bladet var nærmest "hysterisk omhyggelige med at kontrollere deres kilder."
Det får vi jo så forhåbentligt opklaret i dennse sag som er dybt alvorlig for alle involverede parter.
Jeg vil dog påstå, ud fra en historisk erfaring, at der er, "en til vished grænsende sandsynlig for", at Ektra Bladet, også i dette tilfælde, er gået mere efter manden end bolden, eller sagt på en anden måde, -salgstal fremfor sandhed.
@Per Thomsen
Hvordan kan du konkludere, at Ekstra Bladets historie om Balen Abdulla Mahmood er løgn. Måske er manden virkelig en plattenslager. Eller har du undersøgt sagen???
Alfred Andersen:
"@Per Thomsen Hvordan kan du konkludere, at Ekstra Bladets historie om Balen Abdulla Mahmood er løgn."
Det kan jeg på baggrund af Anton Geists glimrende og veldokumenterede artikler. Og hvis man så også tilsætter et stænkt sund fornuft og erfaring, er konklusionen krytalklar:
EKSTRA BLADET LYVER!
Det er bare typisk EB. Det er hellere ikke mange måneder siden at de i sportssektionen valgte at skrive om en voldsepisode, hvor fodboldspilleren Eric Djemba-Djemba fra OB skulle have været indblandet. Det viste sig at være løgn og han var helt uskyldig.
@Per Thomsen
Om Ekstra Bladets historie vedr. Balen Abdulla Mahmood holder vand, kan skatteforvaltningen i Albertslund og den danske ambassade i Irak vel opklare i løbet af en formiddag.
Sværere er problemstillingen da ikke.
Jeg kan forstå, at i er passionerede omkring Irakerne i kirken. Men at bebrejde EB, at de afslører socialt bedrageri? Kom ned på jorden.
Dagens sensation i Ekstra Bladet handler ikke om at afsløre socialt befrageri, men er en del af en målrette dæmoniseringskampagne rettet mod irakere i Danmark, der skal lægge pres på V og K for at beordre politiet til at storme Brorsons Kirke.
David Karlsen:
"Jeg vil dog påstå, ud fra en historisk erfaring, at der er, "en til vished grænsende sandsynlig for", at Ektra Bladet, også i dette tilfælde, er gået mere efter manden end bolden, eller sagt på en anden måde, -salgstal fremfor sandhed."
Glimrende kommentar. Håber vi får flere, David.
Hans Jensen:
Jamen selvfølgelig afsløre EB et formodet social bedrag, men har du ikke overvejet, hvorfor det er vigtigt at bedrageren er Irakisk. Det forekommer mig særdeles usansynligt at man ville slå en overskrift op på samme måde, når EB finder at Frk. Jensen, i virkeligheden deler seng og bord, eller måske vigtiger økonomi med Hr. Pedersen, trods at de begge opgiver at være enlige. Jeg kan da tage fejl, og vi i den nærmeste fremtid vil se en overskrift der afdækker en sådan sag fra EB. Dog tror jeg ikke jeg risikere for meget, om jeg sætter min frokostpenge på højkant på at vi ikke får den af se.
Det er interessanet at se hvordan Ekstra Bladets forside aotomatisk blivre hovedhistorie i TV2 s nyheder. Silvio Belusconi ville blive grøn af misundelse...
Tag nu afstand for socialt bedrageri. Alt andet er useriøst. Det er ligemeget HVEM den skyldige er, så bør du kunne tage afstand fra svindel. Irakere har ikke carte blanche overfor lovgivningen, blot fordi du sympatiserer med dem.
Abdullah Jensen: I denne omgang er personen irakisk, af den simple årsag at EB har sendt et hold journalister til Irak. Det er klart at de skal samle flest muligt historier fra området, for at kunne retfærdiggøre udgifterne.
@Per Thomsen
Du mener måske ligefrem, at social bedrageri bør tillades for irakere der leger politikere i hjemlandet.
Anton Geists står ikke alene med sin kritik. Også Politikens bedste journalist, Rune Engelbreth Larsen, har rettet en skarp kritik mod Ekstra Bladets hetz vendt mod de irakiske asylansøgere.
Den kommende uge vil vise om Anton Geist og Rune Engelbreth Larsener de eneste anstændige journalister i Danmark.
Man kan læse Rune Engelbreth Larsens udmærkede kommentar her:
http://blog.politiken.dk/engelbreth/2009/08/01/eks...
Thomsen skriver :"Politikens bedste journalist, Rune Engelbreth Larsen".
for det første er er REL kun blogger på Politiken, for det andet er REL slet ikke journalist.
Hehe, Ikke den bedste måde at underbygge kritik af eb.dk for eventuelle fejl i faktuelle oplysninger.
Jeg håber da bestemt at EB en dag vil afsløre de mange pensionister, som bevisligt er a) danske og b) hver december tager deres formuer ud af bankerne og sætter dem ind igen efter 1.januar for få c) diverse ekstra-tillæg til pensionen og d) del i ældre-checken.
Og hvorfor afslører EB ikke folk, der bor i Spanien eller Italien eller Frankrig; gode danske statsborgere, som faktisk også sikkert lader være med at opgive indtægter til de danske skatte-myndigheder?
Og desuden er det sådan (mener jeg?) at hvis man er væk fra Danmark i mere end 180 dage i året, er man slet ikke skattepligtig i Danmark. Og det synes som at Balen (irakeren i dagens EB er det).
Og hvor var EB, da en vis skatteminister brød Grundloven? eller da Lars Løkke bevisligt kostede skatteyderne ca. 1-1½ mia. kr. ved at diktere overpris for privathospitalernes operationer....
Desuden erd et sådan, at man rent faktisk godt kan være uvidende om, at indtægter kan have en vis betydning for pensionens størrelse....
Og igen:
1) det undrer mig at man i kurdistan har råd til at betale ca. 25.000 kr. om måneden til et parlaments-medlem?
2) det undrer mig at en mand som er dansk statsborger kan stille op til et valg i Kurdistan i Irak?
Og ja, det er da dybt interessant at se TV2 og EB (og måske Venstre og DF?) arbejde sammen om dette indslag...
Hans Jensen:
Hvis det er mig du beder om at tage afstand fra social bedrageri, så intet problem med det, ingen er hævet over loven og kan tillade sig social bedrageri.
Jeg ved så ikke om det er en avis opgave at fremstille social bedragere på forsiden med billede. Du må da erkende at du også ville have svært ved at se en tilsvarende opslået artikel om en dansk social bedrager, eller for den sags skyld en der ville komme fra et andet EU land og havde opnået dansk statsborgerskab.
@Karsten Aaen,
god argumentation du lægger for dagen.
Med hensyn til ens såkaldte valutastatus er den afhængig om man:
1. Opholder sig mere eller mindre end 180 dage om året i DK.
2. Er tilmeldt folkeregisteret eller ej.
Statsborgerskab har ingen betydning.
Omtalte person kan, selvom han opholder sig i udlandet og derfor ikke er skattepligtig i DK (såkaldt valutaudlænding), godt modtage sociale ydeleser fra den danske stat. I dette tilfælde skal personen dog så være dansk statsborger.
Det er bl.a. det vi ser masser af eks. på vedr. pensionister der bosætter sig i Spanien.
Så EB har fortsat ikke leveret et fuldgyldigt bevis for socialt bedrageri.
Tilbage står som det spørgsmål, hvordan kan man som dansk statsborger have et offentligt hverv i Irak.
Der er fortsag flere spørgsmål end svar i denne dag.
det er komik på højt plan at David Karlsen bifalder Karsten Aaen's argumentation.
KArsten Aaen har nemlig ikk fattet pointen.
Førtidspension får personer med nedsat arbejdsevne som ikke kan forsørge sig selv.
Kan man på et tidspunkt forsørge sig selv eller genvinder man sin arbejdsevne bortfalder pensionen.
Kan man forsørge sig selv delvist så modregnes en del af pensionen.
Ikke alene fortæller sagen med den irakiske politiker os at han ikke har indberettet sandfærdigt om sine indtægtsforhold,
det er også et spørgsmål om irakeren overhovedet er berettiget til førtidspension !
Som jeg læste Ekstra Bladets egne artikler så er Irakeren førtidspensionist i Danmark og politiker i Kurdisk-Irak.
Det fremgår af Ekstra Bladets egen artikel at Irakeren IKKE selv får lønnen, men at pengene tilfalder hans parti, som til gengæld stiller bolig og bil til rådighed for ham.
Altså - han har ikke andre penge at leve af end førtidspensionen i Danmark.
Jeg tror ikke at det er forbudt for førtidspensionister at være politikere - og hvorvidt politiker honorarer modregnes i førtidspension aner jeg heller ikke.
Dog ved jeg at Førtidspension tildeles hvis arbejdsevnen er nedsat varigt i et sådant omfang, at den ikke gør selvforsørgelse mulig.
Tak for komikken Thyregod
Det er helt sort det du skriver.
Både i forhold til gældende regler og iforhold til ånden i loven om førtidspension.
At man vælger at give sin løn væk betyder altså ikke man er berettiget til socialeydelser, feks førtidspension.
Det kan være at det er lykkedes Ekstra Bladet at afsløre nogle irakere der har begået socialt bedrageri. Det kan også være at det ikke er tilfældet. Under alle omstændigheder er det ikke det sagen handler om fra Ekstra Bladets side.
Der er så småt ved at udbryde panik i det borgerlige Danmark. Flygtningene i Brorsons kirke truer med at vende den folkestemning mod indvandrerne som VKOs og den borgerlige presses mangeårige ”indvandrerdebat” har skabt.
Derfor sættes alle sejl til for at få gennemtvunget en hurtig ”Endlösung” i forhold til flygtningene i Brorsons kirke. Jorden skal gødes til en brutal storm af politiet mod kirken i bedste ”Ungdomshus stil”, hvor grædende og skrigene kvinder og børn skal tvinges ud af kirken.
Derfor var Pia Kjærsgaard i sidste uge ude med en bombastisk udmelding om at Dansk Folkeparti ikke vil stemme for finansloven hvis irakerne ikke snart bliver sparket ud. Dette på trods af at der er flere måneder til finansloven skal vedtages.
Det er naturligvis i samme lys at man skal se Ekstra Bladet kampagne mod de irakiske flygtninge. Først var der historien om at det er muligt at rejse med fly til Irak der af Ekstra Bladet blev tolket som et bevis på at der er fred og ingen fare i Irak.
Så var der den dilettantiske og amatøragtige ”fact finding mission”, hvor en journalist fra Ekstra Bladet spurgte nogle få tilfældigt udvalgte irakere om en problematik, som de efter alt at dømme ikke har det mindste forstand på.
Nu er Ekstra Bladet åbenbart løbet tør for løgnehistorier, man mener kan relateres direkte til asylansøgerne i Brorsons Kirke, og derfor er man nu gået i gang med det næstbedste, nemlig at mistænkeliggøre alle irakere i Danmark.
Derfor ser vi nu dagligt hvordan Ekstra Bladet med alle midler forsøger at dæmonisere alle irakere i Danmark, også dem som har fast og permanent ophold i landet.
Jeg ved ikke om det er høj komik; jeg ved bare at hvis man f.eks. ikke bor i Danmark i mere end 180 dage om året, er man slet ikke skattepligtig i Danmark (også selvom man har folke-register-adresse i Danmark og er dansk statsborger). Det er faktisk denne regel, mange udenlands-danskere falder på.
Desuden undrer det mig, at EB ikke vil lave en serie om udsendte danskere som har fået deres liv ødelagt af SKAT, fordi de netop har været udsendt af deres firma f.eks. - de skal betale både skat i USA f.eks. og skat i Danmark - påstår SKAT.
Skatteminister Kristian Jensen har netop opsagt dobbelt-beskatnings-aftalen med Frankring f.eks; pensionister mm. skal så betale skat til Danmark (og til Frankrig), også selvom de er emigreret til Frankring, dvs. har flyttet deres folkeregister-adresse til Frankrig.
Mon ikke det var en idé...for EB....
Og jeg undrer mig stadigvæk hvordan man i et fattigt land som Irak kan betale ca. 25.000 kr. om måneden? til et medlem af parlamentet? og om hvordan, en mand med dansk statsborgerskab kan sidde i et irakisk parlament?
@KArsten Aaen
du blir altså nødt til at læse lidt om forskellen på feks førtidspension og folkepension.
Er helt sort det du skriver.
Noget af det sidste Svend Auken gjorde inde sin død var at kaste sig ind i kampen for at redde de irakiske flygtninge. Som mange sikkert husker havde Svend Auken et meget skarpt opgør med Søren Krarup i Informations spalter om dette tema for kort tid siden.
Svends Auken havde et usvigeligt sikkert blik for hvad der er ret og rimeligt. Helt forskelligt fra det man finder hos Ekstra Bladet, TV2s nyheder, Dansk Folkeparti hvor kynisme og hjerteløshedopfattes som en dyd.