Læsetid: 3 min.

Finanskrisen truer udviklingsbistanden

En forventet nedgang i Danmarks bruttonationalindkomst kan føre til nedskæringer i den danske udviklingsbistand. »Helt urimeligt,« mener Folkekirkens Nødhjælp
23. juli 2009

Finanskrisen har ramt den danske bruttonationalindkomst, BNI, og det kan komme til at gå ud over udviklingslandene. For når BNI'en falder, så falder det samlede beløb, som Danmark uddeler i udviklingsbistand hvert år. Ifølge international chef i Folkekirkens Nødhjælp Christian Friis Bach vil et fald i bistanden gå hårdt ud over modtagerlandene:

»Hvis vi ikke som minimum vælger at fastholde beløbet på de 15,2 milliarder kr, vi giver i år, så er det verdens fattigste lande, der ender med at betale for finanskrisen. I forvejen betaler landene meget dyrt for finanskrisen i form af faldende råvarepriser, faldende investeringer og turistindtægter.«

Han mener, det vil være urimeligt, hvis de fattige lande skal miste udviklingsbistand på en finanskrise, som de er uden skyld i.

»Det eneste retfærdige, man kan gøre, er at øge - og endda måske forhøje - beløbet som konsekvens af krisen. For de fattige lande bliver allerede i høj grad ramt af den krise, som Vesten har skabt,« siger han.

Mindre fald

Hos Dansk Folkeparti er holdningen , at det kun vil være rimeligt, hvis bistanden fortsat følger den aftale procentsats på 0,82 af BNI'en.

»Går det godt, så får man mere. Går det mindre godt, så går det den anden vej. Det er en del af den aftale, regeringen har lavet. Selvfølgelig er der dårlige tider, men sådan er det for alle,« siger udviklingsordfører Tina Petersen.

Hun mener ikke, det er katastrofalt, hvis det samlede beløb til udviklingsbistanden bliver mindre.

»Man har jo ikke tænkt sig at lukke kassen og sige, nu får I bare ikke flere penge. Det er tale om et mindre fald, og i forvejen er Danmark et af de lande, der giver allermest i bistand. Hver dansker over 18 år betaler 2.800 kr. om året i skat til udviklingsbistand. Det synes jeg er ganske pænt. Især når man tænker på alt det frivillige, der også bliver givet,« siger hun.

Den holdning er Socialdemokraternes udviklingsordfører Jeppe Kofod uenig i. Han mener ikke, der skal skæres i bistanden på næste års finanslov.

»Jeg mener, man skal fastholde den nuværende bistandsudvikling, sådan som Socialdemokraterne, SF og De Radikale er blevet enige om. Målet er, at vi kommer tilbage på en procentsats på en procent,« siger han.

Den melding giver Venstres udviklingsordfører Karsten Lauritzen ikke meget for.

»Et af oppositionens problemer er, at mens partierne skriger på mere udviklingsbistand, så er det ikke bistanden, de har øverst på deres ønskeseddel, når de går til finanslovsforhandlinger,« lyder det fra Venstres ordfører.

Men det afviser Kofod.

»Det er fuldstændig forfejlet. Vi har hvert år fremlagt et finanslovsforslag, hvoraf det fremgår, at en procent af BNI'en skal gå til udviklingsbistand. Det er regeringen, der igen og igen afviser at forhøje bistanden,« siger Socialdemokraternes ordfører.

Karsten Lauritzen vil ikke udelukke, at næste års finanslov kan betyde besparelser på bistanden.

»Indtil videre er udviklingsbistanden steget, men jeg kan ikke give garanti for, at det fortsætter, for det er op til finanslovsforhandlingerne. Men pengene skal findes et sted, og i år det ekstra svært at finde penge til udviklingsbistanden - ikke kun hvis man skal øge den, men også hvis man bare skal fastholde beløbet,« siger han.

DF's ordfører mener ikke, det vil være nødvendigt at fastholde beløbet.

»Jeg så helst, at procentsatsen lå på 0,7, for det mener vi er forsvarligt nok. Danmark ligger trods alt blandt de fem største givere i verden, og danskerne er absolut ikke nærige på det her område,« siger Tina Petersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

0,82% er da meget fint i international sammenhæng - Danmark bliver ikke kritiseret for manglende udviklingshjælp.

Uanset om men er for 0,82% eller 1 %, så er det vel rimeligt, at man holder sig til den aftalte % - går det godt bliver der mere hjælp, og går det skidt med BNI, så falder hjælpen nominelt.

Hvis man forhøjer %'en når BNI går ned, så er det svært at skrue ned, når det går godt igen - argumentet bliver noget i retning af, at så har vi endnu bedre råd til at skrue op.

Og Folkekirkens Nødhjælp er vist et umætteligt foretagende - dermed ikke være sagt, at den ikke gør et meget stort og yderst fortjenstfuldt arbejde.

Hugo Barlach

Kære Information

Måske Folkekirkens Nødhjælp ikke er den mest relevante organisation at forhøre om bistandsindsatsen. Den er trods alt på Finansloven. Og der både ér og kunne snildt være mange andre interessenter til anliggendet. Med andre tilgange til emnet...

Med venlig hilsen

Peter Jespersen

Vi giver kun når vi føler at det ikke går ud over vores lørdagspowershopping.

Dog er et lidt pudsigt at det pludseligt bliver gjort til at problem nu - da der var overflod var der ikke så meget brok fra Folkekirkens Nødhjælp.

Hvad der er lidt mere bekymrende er den stigende tendens til at hale penge ud af puljen - f.eks de 325 mio i forbindelse med forsvarsforliget.