Læsetid: 3 min.

Flertal for pjækkebøder er væk

DF rejser endnu engang forslag om at give bøder til forældre, hvis børn pjækker fra skole. Men skolelederne afviser, og det politiske flertal ser ud til at være forsvundet
24. juli 2009

Debatten om at straffe forældre på pengepungen, hvis deres børn pjækker fra skole, er blusset op igen. Til trods for øget politisk fokus på problem-et, oplever Helsingør Kommune fortsat omfattende problemer med at få især roma-børn i skole. Derfor genopliver DF nu forslaget om bødestraf:

»Børnene skal i skole, så de bliver en ressource for det danske samfund. Derfor fremsætter vi nu det forslag, der også tidligere har fået opbakning fra både Venstre og Konservative,« siger Marlene Harpsøe (DF).

Forslaget går på, at en uges pjæk fra skolen skal udløse en bøde på 2.000 kr. til forældrene. Den bøde skal kommunen udstede på baggrund af indberetninger fra skolerne, mener DF. Sidste år var både Venstre og Konservative åbne over for tanken om bødestraf. Men efter et møde med formanden for Skolelederforeningen afviste Undervisningsministeren forslaget.

»Problemet er alvorligt, og vi skal have alle børn i skole og have forældrene inddraget og fastholdt på deres ansvar,« lyder det fra Bertel Haarder (V), som endnu engang henviser til, at yderligere sanktioner skal ske på opfordring af skolelederne.

Vil ramme mange

Men den opfordring kommer næppe. For skolelederne er ikke spor begejstrede for forslaget. Ifølge formand for Skolelederforeningen Anders Balle melder skolerne det allerede i dag til de sociale myndigheder, hvis eleverne har et bekymrende højt fravær.

»Jeg mener ikke, der er behov for stramninger. Og hvis man skal melde alle børn, der har en uges ulovligt fravær til kommunen, så vil det ramme rigtig mange familier,« siger han og henviser til sine erfaringer som skoleleder, hvor omkring 10 pct. af eleverne hver år var fraværende på grund af ferie uden for den officielle ferieperiode.

Ifølge Anders Balle skal en social og kulturel indsats til, hvis roma-forældrenes adfærd skal ændres. Også hos Socialdemokraterne afviser uddannelsesordfører Christine Antorini pjækkebøder:

»Vi tror ikke, det virker,« siger hun og efterlyser i stedet, at skolerne via mail eller sms retter omgående henvendelse til forældrene, hvis deres børn ikke møder i skole.

Regeringens støtteparti skal heller ikke længere regne med opbakning fra De Konservative. Uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (K) peger på, at kommunerne i dag har mulighed for at trække forældrene i børnepengeydelsen, hvis ikke de lever op til såkaldte forældrepålæg, der eksempelvis kan være, at de skal følge deres børn i skolen.

»Det har vist sig, at en del af kommunerne ikke gør brug af disse sanktioner. Og så længe der er muligheder, som ikke bliver brugt, er der ikke grund til at gøre mere,« siger hun og betoner, at den bedste vej til at løse problem-et er dialog med forældrene.

DF: Overraskende

Marlene Harpsøe mener, at forældrepålæg er udmærket men utilstrækkeligt.

»Der er desværre tilfælde, hvor det ikke er nok, og derfor skal man udskrive bøder,« siger hun og erklærer sig meget overrasket over, at både V og K nu afviser:

»Når man siger noget i medierne, bør man bakke det op. De må står til ansvar for deres udtalelser, og den debat må vi så tage efter sommer,« >siger DF'eren.

KL har ingen opgørelse over, hvor ofte kommunalbestyrelserne bruger forældrepålæg, men sidste år viste en opgørelse fra Berlingske Tidende, at blot 16 kommuner havde benyttet sig af muligheden.

De 16 kommuner havde givet pålæg til samlet 24 familier, heraf har det i 12 tilfælde været aktuelt at smække kassen med børnepenge i. Statistikken viste endvidere, at Helsingør var blandt de kommuner, der flittigst gjorde brug af sanktionerne. Grundet ferie har det ikke været muligt at træffe den ansvarlige direktør for Børne- og Ungeforvaltningen i Helsingør for et bud på udviklingen. Men i foråret skærpede VKO bestemmelsen om forældrepålæg, således at kommunalbestyrelserne ikke blot kan, men skal bruge muligheden for pålæg, i de tilfælde, hvor der - som det står i loven - er relevant.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Skal man følge DFerens logik, så bliver man bedre forældre hvis man har mindre penge, og en gang imellem bliver sparket ned af det offentlige. Mao. forældrene skal straffe økonomisk , når deres børn ikke passer skolen.

For at sige det rent ud. Så skal man være omkring 10 % dummere end en pose pinocchiokugler, for at synes det er en god ide, eller tro, at den forslået sanktion vil have den ønsket virkning.

Derfor undrer det heller ikke mig, at det ikke er en af vogternes råd i DF, som har udtalt sig, men derimod, en af de nyttige idioter, som udgør kroppen på vanskabningen af det populistiske nationalnaive parti. Der med sin simple mor-karen-er-en-sten logik, forsøger overbevise resterne af flokpartiets vælgere om, alle ikke lyserøde dansktalende, kun vil svindle Fællesskabet Danmark.

Slettet Bruger

Hvorvidt den slags har en overvejende positiv effekt afhænger i høj grad af de bagvedliggende årsager til fraværet.

Som jeg husker idyllen med romaerne fra Helsingør, så handlede det i korte træk om, at man trak forældrene 750 kr. pr. udebleven dag, hvorefter man konstaterede, at fremmødet steg til 60-70 procent.

Den anvendte metode omfattede desuden et decideret roma-socialkontor og nogle specielle roma-klasser, der ifølge antropolog Heidi Jensen fungerede som reservater, hvor ”succesen” udelukkende var at flere børn kom i skole - ikke at de lærte noget eller blev integreret.

Nu er jeg ikke ekspert i roma kulturen, men det er velkendt at børn i andre socialt belastede familier langt hyppigere oplever, at et par på låget er på kostplanen i hjemmet. Og tager man 750 kroner pr. fraværsdag fra familier med økonomiske/sociale/psykologiske vanskeligheder, så skal der ikke stor fantasi til at forestille sig, hvad det yderligere bliver til af ”huskekager” o.lign. - og hvilken indlæring, kultur og større ”samfundsnytte”, som man til syvende og sidst ender op med.

I forbindelse med statistik anvender man faktorer som socioøkonomi, da man har erfaret at den slags har stor indflydelse på omfanget af kriminalitet, ligesom at de fleste i vores samfund trives langt bedre ved at være i beskæftigelse.

Set den baggrund kan det bekymre, at den samlede mængde kriminalitet i en periode med rekordhøj beskæftigelse ikke lod til at være faldende, men at der tværtimod fra flere sider blev rapporteret om stigende forråelse.

Nu har jeg ikke kontrolleret de seneste tal, men for et år siden, hvor statistikkerne var baseret på en periode med rekordhøj beskæftigelse, da viste de sig uanset om man målte i forhold til 1995 (eller 2001), at antallet af voldsanmeldelser var steget og ikke faldet, som man normalt ville have kunnet forvente det ved højere beskæftigelse og bedre økonomi i familierne.

Måske der kunne være en sammenhæng med, at der visse steder omvendt er sket det, at fattigdom og sociale problemet er blomstret i takt med indførelse af kontanthjælpsloft og starthjælp samt at kriminaliteten yderligere har fået et skub med hårdere straffe og henholdet af kriminalpræventive tiltag foruden selvfølgelig spredningen af hashhandelen.
Hvis der sker stigninger ved rekordhøj beskæftigelse, hvordan ser det så ikke ud, når det går den anden vej? Løfterne om at gøre en forskel er de samme som i 2001.

Godt indlæg, Henrik.

Hvis forældre ikke kan se nytten af at sende deres børn i skole, hjælper næppe bøder næppe andet end rent kosmetisk.