Nyhed
Læsetid: 4 min.

De forkælede unge

Unge er forkælede, barnagtige og meget lidt fleksible, lyder det fra samfundsforsker, studiechef og videnskabsminister. Derfor står 4.000 studiepladser ledige på de danske universiteter, samtidig med at 7.500 er blevet afvist. Unge slår sig tilsyneladende kun til tåls med drømmestudiet i storbyen
Heldige studerende giver hånd til rektor Ralf Hemmingsen ved Københavns Universitet ved sidste års immatrikulation. I år er mere end 7.500 unge ikke kommet ind på deres drømmestudie, blandt andet fordi de ikke vil søge ud i provinsen.

Heldige studerende giver hånd til rektor Ralf Hemmingsen ved Københavns Universitet ved sidste års immatrikulation. I år er mere end 7.500 unge ikke kommet ind på deres drømmestudie, blandt andet fordi de ikke vil søge ud i provinsen.

Kristian Brasen

Indland
31. juli 2009

Omkring 7.500 unge fik i går besked på, at de ikke var kommet ind på deres drømmestudie på universitetet. Samtidig står 4.000 studiepladser tomme på mindre populære uddannelser i de mindre populære byer.

Det er udtryk for, at de unge er forkælede, mener samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen.

»De unge tænker på deres egne behov og mindre på samfundets interesser. De er vant til altid at vælge det bedste, både når det gælder restauranter, kulturtilbud og uddannelse,« siger samfundsforskeren, der har skrevet bogen De barnagtige om de flere valg, der træffes på bekostning af færre forpligtelser.

Og den udvikling stemmer overens med de mange ledige studiepladser, erklærer Johannes Andersen.

»Folk er barnagtige,« siger han og kalder tendensen et problem.

»De unge vælger ud fra det sociale og dernæst det faglige. Men de bør i stedet lære at prioritere samfundets behov og indstille sig på at vælge det næstbedste. Det er banalt, men de skal se det i øjnene,« siger Johannes Andersen.

Minister: Lidet fleksible

Når så mange tusind unge har fået afslag, er det fordi, de unge klumper sig sammen på få uddannelser. Blandt de mest populære er psykologi, statskundskab og medicin på Københavns Universitet, hvor gennemsnittet for at komme ind er over 10. Den uddannelse, der slår rekord, er dog International Business på Handelshøjskolen i Købehavn med et gennemsnit på hele 10,9.

Også adskillige andre uddannelser i København er populære, og derfor er mange, især i år, blevet afvist.

Men selv om mange af uddannelserne også findes på universiteternes afdelinger i provinsen som i Esbjerg, Sønderborg, Slagelse og Kolding vækker det ikke just begejstring blandt de unge. I hvert fald har alle uddannelserne her ledige pladser, selv om flere er blevet afvist på de selv samme studier på Københavns Universitet.

Folkesundhedsvidenskab og engelsk i København har f.eks. afvist flere unge, mens der stadig er ledige pladser i Esbjerg og Kolding.

Det undrer videnskabsminister, Helge Sander (V), at de unge ikke bare flytter til provinsen. Han appellerer på det kraftigste til de unge om at kigge på de omkring 180 uddannelser, der har 4.000 ledige pladser og se, om der ikke er noget andet, der kunne tiltrække.

»Det er altså ikke så slemt derovre. Men det er tilsyneladende uoverskueligt at flytte nogle få 100 km væk. Det er ærgerligt,« siger ministeren, der dog ikke vil kalde de unge forkælede:

»Det er ikke et ord, jeg vil bruge. Jeg vil kalde dem meget lidt fleksible,« siger han og opfordrer de unge til at være mere åbne over for alternative muligheder.

Skift mentalitet

På Syddansk Universitets afdeling i Esbjerg glæder man sig over fremgang i ansøgninger. Men:

»Det er et langt sejt træk at lokke folk til,« siger campuschef, Birgit Mikkelsen, der understreger, de gør, hvad de kan for at markedsføre byen og universitet.

»Vi skal åbne de unges øjne og vise dem, at Esbjerg er en lille storby.«

Når så mange pladser er ledige, er det fordi, de unge ikke er nok geografisk mobile, siger studiechef på Syddansk Universitet, Per Andersen.

»Det er meget kort fra Odense til København, men meget langt fra København til Odense. Folk bliver i København og Østjylland, hvor storbyens liv og lys er,« siger han og efterlyser en større geografisk fleksibilitet.

»Det ser vi i Norge, Sverige, England og Tyskland, hvor de betragter det som en del af udviklingen at flytte,« siger Per Andersen og peger på, at de unge er vant til at få opfyldt deres krav.

»Danskerne har haft det for godt i for mange år. Vi spørger ikke, hvad vi kan gøre for samfundet. Nu kræver vi vor ret, men er ikke skrappe til at gøre vor pligt,« siger han og mener, at de mange ledige pladser er et symptom på det.

Leder af Den Koordinerede Tilmelding og studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange er ikke enig i, at de unge er forkælede.

»De har altid stillet krav. Vi har altid haft det problem, at de først bliver realistiske, når alderen begynder at trykke,« siger han.

Drop løftet pegefinger

Jakob Lange forstår godt, hvorfor de unge ikke bare flytter til provinsen.

»Man har måske en række sociale forpligtelser i København, så det er lettere sagt end gjort. Men hvis man ikke er kommet ind, kan man prøve at bringe sig selv i en situation, hvor man måske kan flytte året efter,« lyder rådet fra Jakob Lange.

De studerende selv er hverken enige i, at de skulle være barnagtige eller forkælede.

Næstformand i Danske Studerendes Fællesråd, Laura Toftegaard Pedersen er træt af den løftede pegefinger.

»Jeg ved ikke, hvad de brokker sig over. De bør ikke nedgøre unge mennesker, som har et studie, de drømmer om og brænder for. Det er kun positivt, at så mange har søgt ind på en uddannelse i år,« siger hun, men understreger, at det er ærgerligt, at der ikke er gjort plads til de ekstra studerende, inden rekrutteringen begyndte.

Hvis flere unge skal til provinsen, må man blive bedre til at 'brande' de små universitetsafdelinger, siger Laura Toftegaard Pedersen:

»Uddannelsessystemet bliver hele tiden mere uigennemskueligt. I stedet for brok, bør man oplyse de unge reelt om alternative muligheder.«

Unge tænker på sig selv

Samfundsforsker, Johannes Andersen står fast:

»De nye optagelsestal viser, at København er en by, som man meget gerne vil studere i, selv om der måske både er studie- og boligproblemer. Unge tænker ikke på samfundet, men på, hvad de bedst kunne tænke sig. Det kan man godt kalde forkælelse.«

De unge, der har fået afslag, kan inden den 9. august søge nogle af de 4.000 ledige pladser. Videnskabsminister, Helge Sander, håber på, at mindst 386 ekstra pladser bliver besat, så universiteterne når rekorden fra 2007:

»Ellers bliver jeg utrolig skuffet. Vi andre har jo bevæget os til København for at få hverdag til at fungere, så kan andre vel også gøre det modsatte,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peer Bentzen

Det kunne være skægt at vide om hr. samfundsforsker Johannes Andersen i sin tid kom ind på sit drømmestudie eller ej.

Lise Pedersen

Siden hvornår har unge fået anerkendelse for at vælge noget fornuftigt? En læreplads som masinarbejder f.eks.?
Nej de skal allesammen "blive til noget"...(!)
Men jeg har uddannelsesstederne mistænkt for at tænke mere på egen økonmi end på de unges ve og vel.
De fik f.eks. engang at vide at nu skulle samfundet bruge ingeniører - og de der gjorde som de fik besked på, stod uden arbejde 4 år efter.

"De voksne" har altid kloget sig på vegne af de unge, med vekslende held. Lad dog de unge gå efter drømmene, hvornår skal de ellers prøve det?

Peter Engelbrecht

Hvis man vil have unge mennesker til at flytte skal man først bygge noget de kan bo i og betale for. Uddannelse er desuden andet end det du lærer i skolen. Det sociale aspekt tæller også. Måske er Johannes en træt og ensom mand? Det må være hårdt at tænke så lidt på sig selv og kun tænke på hvad man kan gøre for samfundet.

Robert Kroll

Det simpelthen for billigt at beskylde "de unge" for at være forkælede og pådutte dem en "pligt" til at indrette sig efter "samfundets behov" (hvordan mon et sådant defineres objektivt? - giver det ikke mindelser om facistiske og kommunistiske ideologer, der kræver lydighed og ensretning og undertrykker individualismen ?).

De unges forældre har betalt en frygtelig masse skatter og afgifter, så de forventer, at der er attraktive, ordentlige , velbeliggende uddannelsesmuligheder til deres (og andres ) børn.

De unge skylder på grund af forældregenerationes skatter og afgifter ikke samfundet noget - forældregenerationen betaler, fordi de tror ( troede ?) , at det sikrede børnenes krav ?

Det er både børnene og forældrene , der bliver snydt, når det , der er betalt til, ikke indfries.

Og hvilke tumpede politikere har dog fundet på at lægge uddannelsesinstitutioner langt væk fra bycentre med ordentlige offentlige trafikforhold ?

Det er vist lokale politiske interesser, der er blevet plejet med udflytning til håbløse geografiske områder?

Det ligenr tragedien med den jyske motorvejs-mafia, der fik presset unødvendige vejinvesteringer igennem.

Søren Kristensen

De unge er ikke forkælede, de udnytter bare, som også vi gjorde det, de muligheder der foreligger - for at komme ind til storbyen og studere og blive til noget. Det er jo dér, i Århus elle København, det sner og i øvrigt er de unge, de senere år, blevet tudet ørene fulde af at de først og fremmest skal vælge studium med hjertet. Det handler om at de skal realisere sig selv og blive til det de drømmer om i de rette omgivelser. Formålet med denne "egoisme" er at undgå den situation, at de om føje år sidder og skriver hovedopgave i en tilfældig provinsby på et studium som rager dem en høstblomst og tænker: "havde jeg dog bare lyttet til mit hjerte!" Eller endnu værre, har opgivet at studere, simpelthen fordi det blev for træls.

Simon Hansen

Problemet med at lokke unge uden for København rækker langt ud over, hvad universiteterne kan gøre for at "brande" sig. Alverdens dyre, glittede reklamer kan ikke stå imod den massive mængde af omtale, hovedstadsområdet får hver eneste dag - ganske gratis - fordi det tilsyneladende er en gængs opfattelse blandt journalister, at der findes to former for kultur her i landet: Den urbane, som kun kan være i København, og resten, som er stillestående og gammeldags og ikke værd at beskæftige sig med, med mindre man er antropolog eller hedder Søren Ryge Petersen.

Det kan da ikke overraske, at ingen har lyst til at flytte til steder, der kun nævnes af medierne i forbindelse med fyrværkeriulykker, naturkatastrofer eller de faste agurketidsreportager, hvor mediehusene sender et par erhvervspraktikanter landet rundt i en campingvogn, så de kan interviewe Richard Ragnvald og/eller Etta Cameron på forskellige strande på Jyllands vestkyst. Og så - for at det ikke skal blive alt for internationalt - hurtigt vender hjem for at gøre plads til en vigtig reportage om en børnehaveklasse, der laver pandekager på Københavns rådhus sammen med den navnkundige "Skaldede Kok".

Kort sagt: Flyt fokus til "provinsen". Så skal de studerende nok flytte med.

Rasmus Nørlem Sørensen

Jeg synes ikke de unge er forkælede.

For det første er det meget svært at gennemskue uddannelsessystemet, når man lige efter gymnasiet er på vej ind i det. Man kan ikke forvente at alle unge har overblik over, hvor man kan læse et hvilket som helst fag.

For det andet er det da lidt mærkeligt, hvorfor Muhammed ikke vil komme til bjerget. Hvorfor er det de unge, der skal flytte sig? Hvorfor opretter man ikke bare flere pladser, der hvor der er studerende til at tage dem?

De danske univeristeter er jo ikke ligesom de svenske placeret i universitetsbyer, der sikrer et fedt og levende miljø omkring studierne. Esbjerg er og bliver nok aldrig noget ungt, progressivt menneskes drømmeby.

Jens Sørensen

Ja, lad os ALLE SAMMEN tage vores drømmestudie og vælge efter hjertet.

Gad vide hvor mange kloakarbejdere, rengøringsassistenter, fabriksarbejdere, kontorfunktionærere etc, der ville blive tilbage?

Jeg vil gætte på 0.

Derimod ville der blive masser af kunstnere, antropologer, mediefolk, forfattere, piloter, eksperter i serbo-kroatisk kultur for perioden 2000 år før kritus fødsel til 1950 år før kristi fødsel,

Eller gælder "retten" til sin drømmetilværelse kun en bestemt del af befolkningen. Mens vi andre skal sørge for de livsnødvendige og kedelige ting ting.

At det så er sindsygt at placere institutiuoner, der hvor ingen gider bo, er en anden sag.

Lennart Kampmann

Det er altid en kombination af lyst og evner der afgør hvilket studie man kan/vil begive sig ind på.

Lysten peger en i en retning, evnerne afgør om det lige bliver det ene eller det andet studie.

De unge er en broget flok, nogle er meget ambitiøse og helt afklarede med hvad de skal, andre er dovne og forkælede og vil have alt bragt til dem uden de behøver at sige tak.

Det er lidt som det gamle ordsprog; hvis du ikke får den du elsker, må du elske den du får.

Det kunne forresten være spændende med campus-tanken. CBS kunne snildt lave en fed campus på Frederiksberg, der ville være som en kreativ magnet. Men det er nok for visionært...Vi er trods alt i Danmark, eller hvad?

Med venlig hilsen
Lennart

Jens Pedersen

Hvorfor skal de unge lide under en politisk prioritering, hvor de har placeret små andenrangs studiepladser ude omkring i hele landet, der kun er etableret for at tilfredsstille nogle lokalpolitikere.

Der er kedeligt for unge under studietiden, der er ofte dårlig mulighed for studrelevant arbejde, der er ingen relevante jobs efter endt studie, der er få fag, oftere på et lavere niveau, som jeg har forstået det, og der er ikke mulighed for at udnytte synergieffekter ved mulighed for at tage flere fag på andre relevante studier og få dem overført.

Danmark er for lille til mere end et, måske to og i absolut nødstilfælde tre ordenlige universiteter (Århus, Odense og Kbh), hvis der gives ordentlig støtte til transport mellem universiteterne. (De stæder hvor der læses til pædagog, handelshøjskoler ol kan naturligvis godt placeres rund omkring, hvis pladserne kan fyldes med studerende, der faktisk har lyst til at læse der)

Det er ikke de unge der er noget galt med, men den politiske prioritering og planlægning. "Byg" studiepladser og boliger, hvor folk vil bo. (der er i øvrigt godt for miljøet, hvis folk bor tæt sammen - kort transport og relativ mindre boliger)

Mht de rigtige studievalg for samfundet tja, man kan ikke vælge hvad unge skal synes, er interessant, men man kan give dem et bedre løn. synes man at ingeniører og kloakarbejder er vigtigere og bedre mennesker end kunstnere ol - så giv dem en bedre løn.

I min optik har alle jobs en berettigelse/vigtige, men hvis nogen er mere gavnlige for samfundet i forhold til antallet, som synes at de er spændende, så må de have en relativ højere løn efter skat. Det kan ske "frivilligt", som privatansat, eller som offentligansat, hvor samfundet i fællesskab vælger, at betale lønnen. Igen så er det ikke de unge der vælger forkert, men samfundet der opsætter de forkerte rammer.

PS Samfundet har naturligvis også en forpligtigelse til ikke at oprette studiepladser, hvor det er oplagt at de studerende uddanner sig til arbejdsløshed - læs nedlæg taksametersystemet og opret ikke flere studiepladser en der er nødvendigt.

Søren Kristensen

Hvis der er nogen der er forkælet i studiemæssig sammenhæng så er det vist min generation, os der blev færdige som studenter før Kramer fik kraner, dvs. da det stadig kunne lade sig gøre at finde en lille lejlighed med lokum på trappen, centralt placeret og til en overkommelig husleje, som betød at man kunne klare sig med meget lidt eller intet erhvervsarbede - selv om man ikke havde økonomisk opbakning med hjemmefra. At studere andre steder end i storbyen var nærmest utænkeligt, hvis man da ikke lige var så marxistisk anlagt at man af ideologiske grunde emigrerede til Roskilde eller så nørdet, at man kun kunne begå sig på DTU.

Johannes Nielsen

Det ville stride mod de gundlæggende principper i vores samfund, hvis man som Johannes Andersen forlangte at unge skulle foretage uddannelsesvalg under hensyntagen til hvad der er godt for samfundet.

Som udgangspunkt er vores samfund bygget op således at enhver foretager de økonomiske, uddannelsesmæssige, arbejdsmarkedsmæssige, boligmæssige og andre valg som vedkommende mener er bedst for sig selv (og sin familie) og politik er således et redskab til at sikre at summen af folks individuelle valg bliver et resultat der er samfundsmæssigt acceptabelt.

Det er noget ubrugeligt klynkeri når unge flæber over at de ikke er kommet ind på drømmestudiet som teaterinstruktør, designer eller sociolog. For Jens Sørensen må medgives, at det aldrig kan være en menneskeret at blive optaget på sit drømmestudie.

På den anden side er det nøjagtig ligeså patetisk når marginalforskere fra randområder klynker over at de unge ikke søger ind på halvdårlige uddannelser i kedelige byer. Givet de rammer som samfundet stiller op, er det ethvert menneskes ret at foretage en afvejning af hensyn til uddannelse og andre ting i livet. Snarere end at være barnligt, er det voksent og ansvarligt at gøre det der er rigtigt for en selv i stedet for at gøre det man tror forældre, venner eller statan synes man bør gøre.

Der er godt nok trængsen om pakken med tudekiks.

Det er sjovt som uddannelses-, trafik- og boligplanlægning ligner hinanden. Boliger, motorveje og uddannelsesinst. placeres ikke ud fra hvor der er brug for dem, men hvor det giver billige politiske stemmer.

Når der så ingen brugere er til de fejlplacerede projekter, så er det brugerne er er noget galt med, at de ikke kan se det samfundsnyttige i at følge politikkerne fejlskøn.
For det får sjovt nok aldrig de samme politikkere til at genoverveje klogskaben i deres beslutninger, nej det er de unge (skift selv med boligsøgende, trafikanter osv.) der er forkælede.

Politikkerne har i de sidste 50 år forsøgt at styre uddannelserne i Danmark, og det er altid endt med fejlskøn, hvor man er endt med det man ville undgå, for mange og for få.

Og grunden er ret enkel, politikkere tænker ud fra gårdagens virkelighed, mens de unge der jo er ved at skabe deres egen fremtid, ser fremad.
Sagt på en anden måde de unge er meget bedre til at se fremtiden, af en simpel grund. Når de ser fremtiden skaber de den også, mens de fleste "voksne" har fremtiden bag sig.
Så det klogeste politikkerne kunne gøre var bare at lade folk uddanne sig til det de nu havde lyst til. Virkeligheden er jo alligevel at en meget stor del af dem alligevel kommer til at lave noget andet end det de er uddannede til, men også at de aligevel tager "faget" med sig.

Tilbage er tåblighederne a la "hvor mange kloarkarbejdere ville der være hvis..."
Tja, hvor mange sporvognskonduktøre er der lige brug for?
Man ville kunne fylde en telefonbog, med fag der er forsvundet, siden jeg skulle vælge uddannelse. Og flintesmed var nok et sikkert valg engang, men der er nok ingen fremtid i det. Alligevel ligger der i hele den danske indstilling til uddannelse en tone af, at vi skal satse på fortiden, og panikke på virkeligheden, når den indfinder sig.

Giv livet frit og afskaf planøkonomien. Måske der efterhånden er for mange politikkere i Danmark, i betragning af den reducerede mængde af områder de har indflydelse på.

"Men de bør i stedet lære at prioritere samfundets behov og indstille sig på at vælge det næstbedste. Det er banalt, men de skal se det i øjnene,« siger Johannes Andersen."

Øh! Var det ikke: Den britiske premierminister M. Thatcher ( og A. Fogh, der senere fulgte trop udi den holdning ), som sagde: Samfundet ? Det er en ren forstilling, det findes ikke i virkligheden ( Og så kan bla.a. Dansk Industri m.m. , da ikke begynde nu at beklage sig over at så mange unge har indset det samme og vælger/bortvælger udfra det ).

Et menneske er bedst i sit rette element.

Alt andet er vold.

Karsten Aaen

Hvis det virkelig var sådant, at man lagde udd.inst. der hvor det gav politiske stemmer, så havde man altså ikke centraliseret alt og alle, som man gør i dag. Jeg ved ikke helt, hvorfor? Måske er det danske bondefornuft....Når 800 svin er billigere at drive pr. enhed svin end 200 svin, ja så må dette jo også lade sig gælde for mennesker? Jeg ved det som sagt ikke...

Jeg kan bare konstatere, at da man nedlagde en masse lærer-seminarier, nedlagde man ikke det i Jelling, men det 'røde' seminarium i Kolding, og hvis man kommer fra Sønderborg, Tønder eller Ribe, vil jeg tro, man altid vil føle sig dybt fornærmet og såret over, at udkants-områderne i Danmark stort set altid er blevet overset fra København.

Mange mennesker, også unge mennesker, vil jo ikke flytte til f.eks. Aalborg eller Esbjerg (og film som Portland eller Nordkraft gør det bestemt heller ikke bedre...) Både Aalborg, Esbjerg og såmænd også Sønderborg er i dag moderne provinsbyer med Musikhuse; Alsion i Sønderborg kan nævnes. Der er således kulturelle tilbud nok, også til de studerende. Og så kan det altså være helt hyggeligt at studere i et lille overskueligt miljø - skulle jeg hilse og sige fra dansk og samfundsfag miljøet i Aalborg i 1980erne...

Og nej, livet er ikke kedeligt i hverken Sønderbog, Esbjerg, Aalborg eller Kolding. I Kolding er der altså både et studenterhus og en biograf for folk med hang til kunst-neriske film...

Det er overraskende på en venstreorienteret avis' debatforum at finde, hvad der ligner et flertal for, at samfundet, når det kommer til en kerneydelse som uddannelse, blot skal lade falde, hvad ikke kan stå, særligt når man tager i betragtning, at de uddannelsesinstitutioner, der er placerede rundt omkring i landet har en enorm betydning ikke bare for lokalområdet, men også for vores uddannelsesniveau samlet set.

Og som Karsten Aaen så rigtigt skriver, er der altså også gode forhold for studerende andre steder end København - der er bare alt for få ansøgere, der er klar over det. I det, der så hånligt omtales som "provinsen", er det måske oven i købet muligt at få dækket sit boligbehov uden at måtte bo på ti kvadratmeter otte kilometer fra centrum midt i en social ghetto.

Endelig vil jeg minde om, at der jo ikke er tale om, at uddannelsesinstitutionerne i resten af landet står og mangler studerende. Tusindvis af unge vælger at studere i Odense, Esbjerg, Århus, Aalborg etc. helt frivilligt og - formoder jeg - uden hver dag at kaste længselsfulde blikke mod København. Men det er da interessant, at den omstændighed, at centraliseringen medfører, at folk for første gang nogensinde må søge væk fra København, gør, at der rejser sig et krav om, at politikerne må gøre noget, når trafikken i årevis (århundreder) helt upåagtet er gået den anden vej...

Jens Sørensen

Stig Larsen.

Når du taler om tåbelighed, taler du jo om dig selv.
For magen til selvmodsigelser skal man lede længe efter.

"Tilbage er tåblighederne a la "hvor mange kloarkarbejdere ville der være hvis..."
Tja, hvor mange sporvognskonduktøre er der lige brug for?"

Hallo Einstein,
Det er lige præcist min pointe.
Når der ikke mere er behov for sporvognkonduktører skal man selvfølgeliglig ikke uddanne flere.
Når der ikke mere er brug for kloakarbejdere skal man heller ikke uddanne dem.
Hvis der ikke er behov for mere 100 buschauffører skal man selvfølgelig ikke uddanne 5000.
Hvis jeg nu insisterede på at blive uddannet sporvognskonduktør, skal det så være min ret ?
Det er jo det, du reelt plæderer for.
Op i asen med behov, næh JEG VIL......
Sikke et selvmål.

Og guddødme skriver du at de uddannede alligevel kommer til at lave noget andet end det de er uddannet til !!!
Endnu engang : HALLO EINSTEIN.
Hvorfor så tage en ikke brugbar-uddannelse ??
Det er jo netop beviset for at vi uddanner de unge i de forkerte fag !!!
Så du indrømmer selv direkte, at uddannelsesudbudet er forkert sammensat.
Hvad er logikken i at uddanne folk i noget, de ikke kan bruge?
Hvad er logikken i at uddanne folk i noget, der rent faktisk kan bruges til noget EFTER de allerede har brugt år på at b lve uddannet i noget de IKKE kan bruge til noget?

Hvad er logikken i at lægestudiet kræver et højt gennemsnit, når der er mangel på læger?
Bare fordi "ego-jeg" VIL være sporvognskonduktør/buschauffør eller hvilket som helst andet fag/interesse områder, der ikke er brug for eller områder hvor der er for mange kandidater,
kan det umuligt være samfundets pligt at betale for dette.
Det må logisk studeres i fritiden af dem, der ikke formåede at blive optaget på studiet. Ligesom guitarspil eller turist-tysk.

Hvad er der galt i at samfundet kræver pay-back, når det finansierer diverse studier ?
Det er jo faktisk hele ideen i gratis uddannelse og SU-støtte.

Og Kære stig : hvorfor er det så dumt at spørge om hvem der vil ha' de dårlige erhverv, hvis alle havde krav på at læse/arbejde med de de brændte for ?
Ville du f.eks, arbejde i kloakerne ?
Jeg ved godt jeg ikke får noget svar, for hvad skulle du svare?.
At de dumme arbejdere alligevel er så dumme, at de ikke kan sove om natten i bar iver for at blive gadefejer ?

Næh, du er nok for fin og alt for intellektuel til disse jobs.
I din optik er der nødvendigvis millioner, der drømmer om disse jobs. Ellers holder dit ræsonnemnet om at alle skal kræve at lave det ,de drømmer om, jo ikke.
Og de dumme arbejdere, har jo brug for kloge halv-studerede egoister som dig, til at fortælle hvordan verden ser ud.

Kan du iøvrigt forklare de dumme arbejdere, hvorfor de skal betale din sær-uddannelse ingen har brug for. En uddannelse, der på ingen måde kommer hverken samfundet eller dem selv til gode.

Og din kommentar om at de unge på 18-20 år ved hvad fremtiden vil bringe, er jo direkte tåbelig.
Hvordan skulle de vide noget om noget som helst andet ud fra et 100 % teoretisk og drømmende perspektiv.

Hvad har de haft af ansvar ?
Har de forsørget en familie ?
Ved de hvad det vil sige, at være på en arbejdsplads, andet end for kortvarige
studenterjobs.
Ved de hvad arbejdsløshed reelt er for noget ?
Ved de hvad det vil sige IKKE at gå på cafe, holde både skiferie og sommerferie + det i midten

Er det så overraskende at de rigtigt voksne, der har været hele møllen igennem, trods alt ved lidt mere om livet, historien og samfundet reelle sammenhæng.

Vi der har overstået den alder, ved udemærket godt, at virkeligheden ikke helt er som vi troede i den alder. Ovenikøber er vi blevet så meget klogere at vi nu ved ,at vi ikke ved alt om alt.

Derimod har de unge masser af inspiration og masser af ideer, gode som dårlige, mest dårlige. Men det er da lige meget, bare de "voksne" gad lytte noget mere og bruge de gode ideer.