'Vi fortsætter, som vi hele tiden har gjort'

Det var »en meget varm dag« i sensommeren 1968. Så meget husker de fleste af deltagerne i et møde i den daværende VKR-regerings sikkerhedsudvalg. Udvalget var trådt sammen for at drøfte udmøntningen af regeringens erklæring om, at danskere ikke længere ville blive PET-registreret »alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed«.

Erik Fournais, den daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FET), har til PET-kommissionen forklaret:

»Justitsminister Knud Thestrup var den eneste minister, der var til stede i begyndelsen. Senere kom forsvarsminister Ninn-Hansen og beklagede sig over varmen, smed jakken og smøgede ærmerne op og sagde: 'Nu skal I høre, hvad det drejer sig om. Vi fortsætter, som vi hele tiden har gjort, og siger udadtil, at vi nøje overholder regeringserklæringen.'«

Det brød Fournais og hans kollega, PET-chef Arne Nielsen, sig ikke om at høre. Ifølge Fournais brummede de begge højlydt. Efterfølgende sagde de to til de tilstedeværende departementschefer, »at de mellem sig havde drøftet visse politikeres uheldige evne til at skubbe embedsmændene foran, og at de kunne komme i knibe ved at følge Ninn-Hansens 'forslag'«.

En særligt varm dag

Knud Thestrup har i sin dagbog også noteret om et sådant møde, og at Ninn-Hansen kom for sent - men ikke noget om, at Ninn sagde, at man skulle omgå erklæringen.

PET-kommissionen har kastet stor energi ind i at fastslå den præcise mødedato og har søgt hjælp i Meteorologisk Instituts vejrberetninger, der vidner om, at vejret var særligt varmt i begyndelsen af september 1968, hele 26,8 grader den 8. - og 24 grader den 9. , som Thestrup angiver som datoen.

Ninn-Hansen selv har ikke kunnet bekræfte ret meget. PET-kommissionen noterer Ninns hukommelse således:

»Vidnet har mødtes med de nævnte personer, men erindrer ikke et møde, hvor de alle har været samlet på én gang. Vidnet tror ikke, han kan have udtalt sig på den måde, som Fournais har forklaret.«

Men der er andre, der husker bedre. PET-politiassessor Toft-Nielsen erindrer, at hans chef gav ham følgende genfortælling:

»Arne Nielsen refererede også, at forvarsminister Erik Ninn-Hansen havde luftet tanken om, at PET skulle fortsætte med registreringen.«

Og tidligere kontorchef i Udenrigsministeriet Poul Steenberger, at PET-chef Arne Nielsen efter mødet fortalte ham:

»Et relevant medlem af regerinen havde sagt, at Arne Nielsen ikke skulle tage erklæringen anderledes, end at han kunne registrere, som han ville, men Arne Nielsen havde forarget tilbagevist dette og meddelt, at hverken han eller hans medarbejdere ville handle imod regeringserklæringen.«

Ninns 'forslag' sejrede

Hvorom alting er, så fortsatte registreringen rent faktisk - ifølge PET-kommissionen - med, at man nærmest fulgte Ninn-Hansens tanke om at gøre, som efterretningstjenesterne fandt rigtigt.

Nøjagtigt som PET i 1948 havde givet sig til at registrere politisk aktivitet, selv om regeringen i 1947 udadtil havde lovet, at »registrering må ikke finde sted alene på grundlag af en persons lovlige politiske virksomehed.«

Ordet 'alene' kunne Justitsministeriets departmentschef i 1968, Vilhelm Boas, huske som nyttigt uklart allerede fra 1947, for allerede da var han departmentschef.

Senere Sø- og Handelsretspræsident Frank Poulsen var i 1968 kontorchef i Justitsministeriet. Han har til kommissionen forklaret, at han i det år drøftede regeringserklæringen med Boas.

Om PET erklærede departmentschefen, »at de gjorde, som det passede dem«.

Frank Poulsen »svarede hertil, at han ikke kunne leve med en sådan indstilling, men at man måtte efterleve erklæringen«.

Dette anfald af lovlydighed fik Justitsministeriets departmentschef Boas til at meddele Frank Poulsen: »at man ikke havde behov for ham længere, og at han ville blive konstituteret i Landsretten.«

Tre dage efter var Poulsen ude af ministeriet og nede på dommerbænken.

Som årene gik, blev uoverensstemmelsen mellem 1968-erklæringen og den faktiske registrering dybere.

Medlemmerne af det Wamberg-udvalg, der var offentlighedens kontrollanter, følte sig misbrugt og bad i 1974 daværende justitsminister Nathalie Lind (V) om, at hun offentligt erklærede, hvad der faktisk foregik.

Hvad der dernæst skete, genfortælles af PET-kommissionen på denne måde: »Justitsministeren sagde, at hun ville 'overveje ved given lejlighed at give Folketinget oplysning om spørgsmålet'.«

Og PET-kommissionen konstaterer: »Det bemærkes, at denne 'givne lejlighed' ikke indtraf i den resterende periode under Den Kolde Krig, hvilket givet var medvirkende til, at diskrepansen mellem, hvad PET foretog sig på registreringsområdet, og hvad dele af offentligheden antog, var gældende praksis, voksede.«