Læsetid: 7 min.

Frisind er en stærk mening

Vi er alle endt som kulturradikale, men frisindet gør en forskel, mener undervisningsminister Bertel Haarder (V). Ifølge ham er Grundtvig den vigtigste kilde til den specielle version af det danske frisind, hvor der bliver skelnet skarpt mellem ligeglad tolerance og ægte frisind
'De kulturradikale gjorde den fejl, at de løsrev mennesket fra den folkelige sammenhæng. Dér er forskellen til Grundtvig,' siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).

'De kulturradikale gjorde den fejl, at de løsrev mennesket fra den folkelige sammenhæng. Dér er forskellen til Grundtvig,' siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Søren Bidstrup

6. juli 2009

Det særlige danske frisind ligger undervisningsminister Bertel Haarder (V) meget på sinde. Det er noget, han er stolt af. Noget han vil kæmpe for at bevare. Men er han ikke netop ved at nedbryde frisindet som medlem af en regering, der har indført kontrol med, hvem man må gifte sig med, tørklædeforbud i dommerstanden, som fører retssag mod Christiania og har øget kontrollen med de offentlige ansattes arbejde?

Haarder mener, det harmonerer fint:

»Jeg mener ikke, at vi har gjort indhug i frisindet. Jeg burde i så fald være medansvarlig som tidligere integrationsminister. Bortset fra tørklædeforbuddet blandt dommere, der kan diskuteres, så synes jeg ikke, vi har solgt ud af frisindet, og det ville jeg i så fald have modsat mig. Jeg er stolt af at kunne sige, at Hizb-ut-Tahrir kan sige, hvad de vil i Danmark, for det kan de ikke i vores nabolande,« siger Bertel Haarder, da Information møder ham. Og den ekstreme grad af ytringsfrihed i den danske grundlov hænger tæt sammen med Bertel Haarders definition af frisind: Det handler om at have en stærk mening og give udtryk for den - og derfor også acceptere andres ret til det samme.

Det særlige danske frisind udspringer efter Bertel Haarders mening fra præsten og forfatteren N.F. S. Grundtvig:

»Selv i kirken skulle man efter Grundtvigs mening have lov at sige det, man ville. Han kaldte det: 'Munden fri, men hænderne bundet'. Det vil sige, at man har lov til at sige, hvad man vil, men ikke magt til at krumme et hår på nogen kætters hoved. Det er Grundtvigs opskrift på frisind, som jeg har citeret på adskillige ministermøder, når vi har ærgret os over Hizb-ut-Tahrirs hæslige islamisme.«

Friskoler er frisind

Som studerende på statskundskab på Aarhus Universitet i starten af 70'erne skrev Bertel Haarder speciale i Grundtvigs frihedssyn, og interessen for det grundtvigianske frisind har hængt ved. Efter Haarders mening er de danske friskoler et af de smukkeste eksempler på det danske frisind:

»Lige præcist friskolerne er en særlig dansk værdi, for de findes ikke magen til andre steder. Det, at man ikke bare ligestiller mindretallet, men giver dem en ekstra støtte, er meget unikt for Danmark. Friskoleloven betyder, at man har ret til at sende sine børn i en skole, som passer med ens forestillinger om, hvad der er en god skole,« siger Bertel Haarder.

Den danske friskolelov har endda været så rummelig, at den tillod nazistiske eller stærkt islamistiske skoler, men det er blevet ændret: I dag skal eleverne forberedes til et samfund med frihed og folkestyre. At oprette skoler efter ens egen overbevisning er dog stadig tilladt. Skolerne får bare ikke statsstøtte længere.

»Så frisindet er efter min mening intakt,« siger Bertel Haarder.

Frisind og kontrol

Men hvordan passer Haarders idealer om frisind sammen med den stigende kontrol med folkeskolen via elevplaner og nationale tests?

»De frie skoler har lov til at blæse på alt det, vi har fundet på, for vi har undervisningspligt og ikke skolepligt i Danmark, hvilket jo også betyder, at der er frihed til hjemmeundervisning,« forklarer Bertel Haarder, der selv er blevet undervist hjemme fra tredjetil syvende klasse.

At frisindet eller frihedsgraderne kun gælder friskolerne kan Haarder ikke se noget problem i: »Folkeskolen er det sted, hvor det politiske flertal udtrykker sin mening om, hvad der er en god skole. Heldigvis kan mindretallet praktisere en helt anden opfattelse, hvis de er uenige. Men vi bliver nødt til at kunne stille nogle krav til folkeskolen, når der er problemer med, at alt for mange børn ikke lærer at læse. Men jeg ville have det dårligt, hvis der ikke var mulighed for at praktisere helt andre opfattelser, for så ville vi jo stivne.«

Lalleglad tolerance

At lade stå til og ikke have en holdning til undervisningen og ens kultur, kaldte Grundtvig det flove kæleri.

»Det er godt udtryk,« lyder det fra Bertel Haarder. Grundtvig var imod Rosseaus og en række andre oplysningsfilosoffers ide om, at børnene skulle befries for kulturelt pres. Han tog udtrykkeligt afstand fra den holdnings- og kulturløse skole, forklarer Bertel Haarder. Og holdningsløshed er for Bertel Haarder tæt forbundet med begrebet tolerance, som han ved fælere lejligheder har taget afstand fra.

»Forfatteren Henrik Pontoppidan beskriver i en af sine bøger en højskoleforstander, der er så tolerant, at han er som en åben ladeport, hvor alting kan blæse igennem: Pontoppidan udtrykker indirekte sin dybeste foragt for sådan en vatnisse, og da jeg lige var trådt til som undervisningsminister første gang i 1982, skrev jeg en kronik, der hed: Frisind er ikke en åben ladeport,« fortæller Bertel Haarder og fortsætter:

»Forskellen er, at den frisindede har en opfattelse, en rodfæstethed, noget som man tror på og er forpligtet på, som er så vigtigt, at man nødvendigvis må give andre den samme frihed. Den tolerante er ligeglad. Han siger: 'Lad enhver blive salig i sin tro', mens den frisindede siger: 'Jeg vil slås for det, jeg mener, er det rigtige'.«

Det kunne lyde som lidt af en farlig glidebane at afvise tolerancen som lalleglad, men Bertel Haarder mener ikke, at det er noget problem, så længe man stadig går ind for frisind.

»Forskellen er alene, at frisindet forudsætter mennesker med stærke meninger, mens tolerancen siger, at det hele kan være ligegyldigt. Frisindede er jo ikke intolerante,« siger Bertel Haarder, der ikke er enig i, at det grundtvigianske frisind har en iboende nationalisme i sig, som kritikere mener.

»Grundtvig kan jo ikke gøre for, at han er dansker, og det kan jeg heller ikke, derfor er vores holdninger præget af dansk tradition,« siger Bertel Haarder.

Vi er alle kulturradikale

Som frisindet og Venstremand føler Bertel Haarder sig stærkt forpligtet til, at der skal være plads - også til dem der ikke har de rigtige holdninger. Da formanden for EU-Kommissionen José Manuel Barroso sidst sammensatte kommissionen, gav han en kommissærpost til en katolsk italiener, som havde et andet syn på homoseksuelle end de fleste, fortæller Bertel Haarder:

»Det førte til, at Lone Dybkjær og andre startede en kampagne mod ham, og det lykkedes dem at stoppe hans udnævnelse, men jeg synes, at loftet sænkede sig i Europa. Kan det virkelig passe, at man ikke må være en almindelig gammeldags troende katolik i Europa længere? Hvis man overhovedet mener noget med, at man skal have lov til at være muslim med tørklæde, og alt hvad dertil hører, skal man så ikke også have lov at være katolik? Hvad er logikken? Jeg forstår ikke, hvorfor de radikale er så ivrige efter, at vi skal være tolerante over for muslimer, men ikke over for katolikker. På den måde mener jeg, at Venstre er et mere frisindet parti end De Radikale,« siger Bertel Haarder, der i høj grad mener, at frisindet er noget, der hører hjemme på højrefløjen.

Mange ville nok opfatte de kulturradikale og dele af venstrefløjen som dem, der har holdt frisindets fane højt. Men måske det er en anden form for frisind end de grundtvigianske venstrefolks?

»I dag er vi jo alle sammen kulturradikale, men vi er det på forskellig måde. På den måde har de kulturradikale sejret, men nogle af de kulturradikale manglede også frisindet - nogle af dem, der blev kommunister, var så overbeviste om deres egen klogskab, at den skulle påtvinges andre. På den måde kom de intolerante kulturradikale til at minde om de mere sorte fra indre mission, hvor der jo også eksisterer meget frisindede mennesker,« mener Bertel Haarder.

»De kulturradikale gjorde den fejl, at de løsrev mennesket fra den folkelige sammenhæng. Dér er forskellen til Grundtvig,« siger Bertel Haarder og tilføjer:

»Selv Georg Brandes måtte tage afstand fra de kulturradikale, fordi de var ligeglade med sønderjyderne syd for Kongeå-grænsen.«

Særlige privilegier

Der findes også både missionærer og manglende frisind på højrefløjen, erkender Bertel Haarder, og det har bidraget til modstanden mod f.eks. Ungdomshuset og Christiania.

»Der har været en modvilje imod det, der er anderledes, men mit ideal er, at der skal være plads til at være anderledes, men vi er selvfølgelig nødt til at overholde samfundets fælles regler. Konflikterne omkring Christiania og Ungdomshuset handler jo om, at her er nogen, der tiltager sig særlige privilegier. Spørgsmålet er, om der skal gælde særlige rettigheder for et overklasseproletariat. Det mener jeg ikke. Hvis vi generelt skal håndhæve nogle regler, så går det ikke, at der er nogle reservater, hvor de ikke gælder, og hvem er det, der får de privilegier? Det er dem, der råber højest,« siger Bertel Haarder.

At en privilegeret overklasse på friskolerne kan blive fritaget for elevplaner, test og eksamener, mener Bertel Haarder er noget andet:

»De har ret til at gøre tingene på deres egen måde på friskolerne, derfor er de fritaget for regler. Friskolerne søges ikke af en privilegeret overklasse - i hvert fald ikke på landet - og i øvrigt er næsten alle forældre meget glade for elevplaner.«

Folkeskolen, der underviser flertallet og de mindst privilegerede børn, skal derimod ikke have ret til at vælge elevplaner og nationale test fra. For når der er ting, der ikke fungerer, så hører frisindet op og magthaverne griber ind med love og regler: I Folkeskolen, på Christiania og mange andre steder i det danske samfund.

Men derudover er der så godt som ingen grænser for det danske frisind, mener Bertel Haarder:

»Frisind består jo netop i, at man stort set uden hensyn til samfundet kan sige, hvad man vil og praktisere, hvad man vil. Så længe man ikke generer andre og hindrer andre i at gøre det samme.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Undskyld men jeg forstår ikke Bertel Haarders udlægning af frisind og tolerance . For mig kan Haarders udlægning af frisind også omfatte mænd som Hitler, da han havde en stærk mening. Det er nok ikke personer som ham Haarder mener som eksempler på frisind.
Ligeledes mener jeg, at regeringen har overtolket Grundtvigs udlægning af frihed – ” 'Munden fri, men hænderne bundet'” – Haarders forsvar for elevplaner og alle de andre centralt styrede bestemmelser er, at friskolerne kan give frihed til de forældre og lærere ,der ikke vil underlægge sig elevplaner mv. Men så når snakken falder på Christiania så er det bare nogle folk der selv har taget sig særlige privileger og så er det ikke frisind.
Tak til Information for at sætte fokus på det paradoks.

”Vi er alle endt som kulturradikale, men frisindet gør en forskel, mener undervisningsminister Bertel Haarder (V). Ifølge ham er Grundtvig den vigtigste kilde til den specielle version af det danske frisind, hvor der bliver skelnet skarpt mellem ligeglad tolerance og ægte frisind”

Bertel Haarder har altid været en sand virtuos, når det gælder om at opfinde spin og politisk newspeak. Som VKOs første integrationsminister er der ham der har stået for de fleste af de uhyrligheder, man kalder for en ”fast og fair” udlændingepolitik. Det er Bertel haarder der har gjort en stor del af det allermest beskidte arbejde.

I den forbindelse er det ikke småting hvad Bertel har lukket ud af mærkelige statements, og han følger fint op på sine traditioner ved her i denne sammenhængat kalde frisind for ”ligeglad tolerance” og VKOs xenofobi og fremmedhad for ”ægte frisind”.

Der er gået en mindre Dr. Goebbels tabt i den gode Bertel…

Claus Oreskov

Jeg har aldrig forstået at Haarder så nemt, gennem alle årende kunne monopolisere grundtvigianismen og alt dens væsen. Hvor fanden er frisindet blevet af? Hvem blæser til kamp imod dødbideriet?

Inger Sundsvald

Mon ikke det er den måde regeringen vil ”signalere” miljøbevidsthed?

Og så kan det vel aldrig skade med lidt pynt i baggrunden, så læseren ikke bliver helt vildt skræmt. Jeg er også glad for at han kigger væk.

Sære samhørigheder:

"Den danske friskolelov har endda været så rummelig, at den tillod nazistiske eller stærkt islamistiske skoler, men det er blevet ændret: I dag skal eleverne forberedes til et samfund med frihed og folkestyre. At oprette skoler efter ens egen overbevisning er dog stadig tilladt. Skolerne får bare ikke statsstøtte længere."
----------------------------------
Ved ikke lige hvad pensumet på islamistiske eller nazitiske skoler konkret indeholder - men rent undtagelesvist kan Bertel vist hente noget støtte
der: Ved den underskrevne FN mennskerettighedserklæring [ som også VKO jo så også skal overholde i andre sammenhænge ] -

Der MÅ ( såvidt jeg kan læse udfra teksten ) ikke ydes offentlig støtte til aktiviteter der strider imod FN's mennskerettighedserklæring ( altså f.eks. ikke hvor der praktiseres køns/racedriskrimination ).

Mener at EU's erklæringer siger omtrent det samme: Så i det mindste rent formelt kan f.eks.

Den katolske Kirke, kun være lovlig (indefor EU) i det omfang den rent formelt anses for et rent privat foretagende -
som der ikke må tilflyde offentlige støttemidler
( hvordan der kører reelt - er muligvist en anden sag )

Hvorvidt det derimod er tilladt for et land at favorisere sin egen kultur, fremgår vist knapt så klart af teksten - men den er værd at genlæse, med disse briller.

Frisind er vist noget rart at ha'. Ka' man osse tjene penge på det, eller er det bare ufordragelighed over for de andre?

Jeg har det sådan med det danske frisind anno 2009, at så længe de andres meninger harmonerer med mine, så er jeg tilhænger af det frie sind.
Jeg oplever antallet af minoriteter vokser, forstået på den måde, at flere og flere grupper bliver dæmoniseret, gjort til ofre og anset som værende unormale for deres måde at leve på.
Bare for at nævne i flæng:
Rygere, fede, alkoholikere, sex- og pornoarbejdere, forskellige trosretninger og så de unge, der ikke lige kaster sig over et studie med det samme.
Sååå Bertel Haarder, frisind og frisind.......

@Karen West

Sagen er vel den enkle at:

Det Kommunistiske Manifest

bør tages mere alvorligt end astrologi.

At mennsker såsom:

"Rygere, fede, alkoholikere, sex- og pornoarbejdere, ..."

( og jeg er selv kæderyger )

bør forstås - men mht. at godtage enhver af vore/disses udskejelser - skal der være grænser
for at godtage os/dem - andet end set udfra: At vi har jo alle: En historie.

Inger Sundsvald

Karen West

Måske kan frisind defineres ved, at man erkender at man ikke selv er frisindet overfor alt, og at dem man ikke er frisindet overfor, også har ret til at være her, med alle deres "uacceptable" holdninger ;-).

Jeg tror at jeg er temmelig frisindet overfor dine generelle holdninger, så vidt jeg har forstået dem.
;-).

@Karen West

"Rygere, fede, alkoholikere, sex- og pornoarbejdere, ..."

Bør mestensdels kun forståes udfra at vi/de alle har: En historie.

Som selv værende blandt opskyllet fra 68

( og det er en stærkt blandet fornøjelse -
narkomaner o.lign. er nu engang ikke BLEVET til "gud's bedste børn" desværre især heller ikke indbyrdes - en beklagelig tilbøjelighed til at skide i egen rede - stjæle fra hinanden osv. )

Alt imens borgerskabet's bedre børn fortsatte udi deres højere uddannelser o.lign. - da "de glade dage" dage ebbede ud - selv kalder de det vist for: Postmodernisme - Efternyretningen :-(
---------------------------------------------------------

sluttes:

( Bortset fra at helt skarpe enten-eller'er jo næppe KAN være virkelige i denne verden )

Frihed - den/det må ( stort set ) vente til EFTER proletariatets diktatur har gjort sit arbejde færdigt.

----------------------------

Påfaldende nok: Nu efter 68 kan ses at der blev prædiket: At ALT sku' opløses, men det eneste der blve opløst var proletariatets enhed

[ Vi arbejderbørn blev flippere - i stedet for DKP'ere -
for det var jo den rene og skære venstrefacisme ]

hvorimod klasseskellene endnu består.

Inger Sundsvald

Sikke et ramaskrig der ville lyde, hvis tilskuddet til privatskolerne bortfaldt, hos den kreative klasse, eller at det blev vedtaget, at elevplaner, test og eksamener også gjaldt for dem.

Anderledes forholder det sig nok mange steder i opfattelsen af de religiøse friskoler, og hvor meget frisind de bør tilstås.

Hvad er det for en gammel traver jeg forsøger at pege på ?

At frisind og/tolerance i handlig ( prakis ) - her og nu ret hurtigt vil føre til alvorlige tømmermænd hos de fleste - fordi der endnu ikke er gennemført almindelig fælleseje til de fleste og vigtigste af samfundets grundliggende produktionsmidler.
Hvis det ikke erkendes bliver hele denne debat - jo mestensdels blot noget i luften frit svævende.

Meget lissom:

At det jo næppe er klogt at anbefale fuld sexuel frihed - under samfundsforhold hvor der ikke er adgang til nogen former for prævention, frie børnehaver, skoler osv. og hvor abort'er er forbudt
[ og hvis landet endda er SÅ gennemkontrolleret at det er stort set umuligt at slippe godt fra en hit-and run startegi er det da HELT beklageligt :-) ].

HVIS det ikke ændres FØRST er det sku' næppe reaktionært at anbefale afholdenhed -eller kommer der sku' igen tømmemænd.

På den måde er der MANGE andre lignende grundliggende kår der først skal ændres.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Sikke et ramaskrig der ville lyde, hvis tilskuddet til privatskolerne bortfaldt"

Så vidt jeg husker, giver staten vistnok et "tilskud" til frie grundskoler, svarende til 80% af udgiften til en plads i folkeskolen.

Hvis jeg husker ret (korriger mig gerne i modsat fald) er der snarere tale om en besparelse end et tilskud. Ligesom de manglende (vistnok) 20% forklarer, at forældrebetalingen ofte er temmelig høj.

De frie grundskoler er i øvrigt alle underlagt temmeligt stramme rammer ifht. Undervisningsministeriet.

Gorm Petersen

Haarders indlæg har nogle svagheder. F.ex. kommer han ikke ind på med "hvilken kraft og hvilke magtmidler" man må forkynde sin stærke tro.

Mobning (rygere m.m.) er jo - som andre har påpeget - den nye strategi for magtudøvelse.

Alligevel lyder Haarder ikke helt så øretæveindbydende som han plejer. Om jeg ligefrem ender med at tilgive ham er uvist p.t.

Dog skal nævnes Uffe Ellemand. Han var i sin tid mit hadeobjekt nr. 1 - men da han trak sig tilbage blev han mere ærlig. Begyndte faktisk at tilstå mange af sine unoder (dog ikke ligefrem det formodede højforræderi i forb. med fodnotepolitikken hvor han kan have konspireret med fremmede magter mod de danske parlament) - men jeg kom alligevel til at synes bedre om ham.

Så under tegning-krisen blev han fuldstændig tilgivet. Hans påvisning af at vi opførte os som uartige småbørn uanset ytringsfrihed - påvisningen af det fuldstændig utilstedelige i at nægte at modtage ambassadører fra lande vi anerkender diplomatisk - at Fogh ikke ville tage imod dem og redegøre for sine synspunkter.

Det udløste nåden (Uffe kommer alligevel ikke i Helvede). Haarder kan stadig nå det.

Gorm Petersen:

"Det udløste nåden (Uffe kommer alligevel ikke i Helvede). Haarder kan stadig nå det."

Vel kan han ej. det løb er kørt, Gorm Petersen.

Bertel Haarder var VKOs første integrationsminister og var dermed en af de hovedansvarlige for at erstatte Uffes borgerlige anstændighed med Anders Fogh Rasmussens borgerlige ondskab.

Med et sådant synderegister får Bertel Haarder godt nok brug for sine retoriske evner, når han en dag står ansigt til ansigt med Sankt Peter...

Inger Sundsvald

Mit frisind rækker ikke til at tilgive BH for hans hærgen som Undervisningsminister i flere omgange. Hvad der senere vil ske med ham, skal jeg ikke blande mig i.

Christian Olesen

En mand som Haarder der er parat til at sidde i en regering, som sidder på DF's nåde, gir jeg ikke noget for, det er for usselt.

Kan vi ikke snart blive fri?
Fri for tolerancen over for Grundtvig og fordømmelsen af Rousseau? Grundtvig var præst og talte om gud, Rousseau filosof og talte om frihed og kultur. Næh, så frisindede er vi åbenbart ikke!
I samme klumme kunne man derfor bede om at blive fri for de mange skrækkampagner, der overfalder folk for dårlig livsstil og opførsel, kræftforeningens og sundhedsmyndighedernes over for de tykke og fede, over for narkomaner, over for drukmåse, overfor rygere, og fri os for evig og altid at få færdselsmyndighedernes alkoholmoral påduttet. Fri os for den guddommelige overvågning og giv folk deres vurderingsevne tilbage, skrot den billige moral, giv folk frihed til at leve og frihed til at dø. Dø af et eller andet, for døden skal have en årsag, nogle foretrækker slagmarken, men ingen behøver at udstå sundhedsmyndighedernes 100 år. Den frie Skole var også kulturradikalsmens projekt i 20' og 30'erne. Leve børnenes frisind!

Gorm Petersen

Retten til at begå selvmord skal skrives ind i menneskerettighederne. Herunder også valg af metode (så længe det ikke er til ulempe for andre).

Hvis sundhedsmafiaen tvinger os til at leve længe, ved at forbyde alle former for fornøjelser, kommer Svenskersmilet snart til Danmark.

(For uindviede er svenskersmilet et fænomen der er rapporteret af svenske bedemænd. Når de alt for gamle svenskere endelig dør, skulle de efter sigende have et øre-til-øre smil. Det skulle ligne et lettelsens smil).

Manden: Hvis jeg lever sundt ved at lave være med at bla..bla.... - kommer jeg så til at leve længere ?

Lægen: Ikke nødvendigvis - men det vil føles sådan.

Inger Sundsvald

Heinrich R.

Bertel Haarder siger:
”De har ret til at gøre tingene på deres egen måde på friskolerne, DERFOR er de fritaget for regler”.

Det er da logik: ”Ret til” = ”fritaget for regler” = ”stramme rammer” (iflg. dig).

Denne ret har Folkeskolen ikke, for her er det samfundet der betaler, og Bertel Haarder der bestemmer musikken. Den slags kan man ikke overlade til ineffektive offentligt ansatte, her må der kontrolleres med eksamener, elevplaner og nationale tests, så de ikke vokser op og bliver ”intolerante kulturradikale”.

Den eneste ”frihed” Folkeskolen har, og som forskellige religiøse skoleledere og lærere kan tilstås, er friheden til at indoktrinere ungerne med Fadervor og salmesang.

”Allerede N.F.S. Grundtvig sagde på Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1849, at ytrings-friheden var uden værn mod tilfældige og tyranniske folketingsflertal”:
http://www.information.dk/193309

M.v.h.
Dinosauren ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Inger,

forhåbentligt vil det glæde dig at læse, at jeg er lodret uenig med Bertel Haarder, og synes at langt hovedparten af de tiltag der er sket på folkeskoleområder, er forfejlede. Både midlerne, og navnligt intentionerne for at de blev gennemført.

I princippet har jeg dog intet mod, at eleverne bliver vurderet på deres kunnen. Når man har en vision om en skole, hvor eleverne med vidt forskellige evner stuves sammen i overfyldte klasser med blot en enkelt lærer ad gangen, ville det give mening med elevplaner, hvis ellers lærere havde haft tid til dette, og navnligt følge op på disse. Situationen er dog, at skolerne har alt for lidt plads, og alt for få lærere, til at læringen kan ske forsvarligt. Test har jeg sådan intet mod - hvis tests primært er et værktøj for elever og lærere til løbende at få identificeret, hvad der er lykkedes og hvor der er plads til forbedring.

Jeg er i øvrigt entydigt tilhænger af, at der i Danmark findes en flot tradition for frie grundskoler. Bl.a. fordi der således er mulighed for, at ens børn ikke behøver blive hjernevasket med de metoder tilfældige og tyranniske folketingsflertal finder for opportunt.