Læsetid: 4 min.

'Fyr ham!'

Tidligere S-ministre lader kritikken hagle ned over partiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen. Han har ingen gennemslagskraft, mener de. De bebrejder Helle Thorning-Schmidt for at være bange for fløjkrige og opfordrer hende til hurtigt at foretage et holdskifte i ledelsen
I år 2000 hed indenrigsministeren Thorkild Simonsen og by- og boligminister var Jytte Andersen (tv). De to tidligere socialdemokratiske ministre mener sammen andre eks-ministerkolleger som Pia Gjellerup, Helle Degn og Knud Heinesen, at partiet har et synlighedsproblem og mangler en markant ledelse, der tager mere klart stilling til versende politiske sager i stedet for at lægge låg på intern uenighed.

I år 2000 hed indenrigsministeren Thorkild Simonsen og by- og boligminister var Jytte Andersen (tv). De to tidligere socialdemokratiske ministre mener sammen andre eks-ministerkolleger som Pia Gjellerup, Helle Degn og Knud Heinesen, at partiet har et synlighedsproblem og mangler en markant ledelse, der tager mere klart stilling til versende politiske sager i stedet for at lægge låg på intern uenighed.

Bjarke Ørsted

6. juli 2009

En fejltagelse. Sådan beskriver flere tidligere socialdemokratiske ministre valget af Henrik Sass Larsen som politisk ordfører og Helle Thorning-Schmidts højre hånd:

»Valget af Henrik Sass Larsen som politisk ordfører har vist sig at være en fejl. Han har ikke kunnet magte opgaven, og derfor bør Helle Thorning-Schmidt skifte ham ud,« siger den tidligere socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Jytte Andersen, der sad i Folketinget frem til 2007.

I lørdagens udgave af Information rettede Ritt Bjerregaard ligeledes en hård kritik af ledelsen af partiet.

Også den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister, Thorkild Simonsen mener, at der er brug for ændringer i toppen:

»Kritikken af Henrik Sass er stor, og den rækker langt ind i partiet. Han har altid været et kontroversielt emne,« siger Simonsen.

Den tidligere minister for udvikling, Helle Degn, såer ligeledes tvivl om Socialdemokraternes politiske ordfører:

»Undersøgelser har vist, at Henrik Sass meget sjældent bliver citeret i medierne. Det må da sende et signal til Helle om, at hendes udsendte ridder ikke slår igennem,« siger Helle Degn.

Brug for nyt hold

Hun mener i det hele taget, at S-ledelsen fungerer utilfredsstillende:

»Helle bør bruge sommeren på at sætte et nyt hold. Det hold, hun har omgivet sig med, har ikke formået at erobre dagsordenen, selv om de har haft adskillige anledninger til det.«

Thorkild Simonsen ser gerne, at andre socialdemokrater overtager Henrik Sass Larsens stol:

»Jeg synes hellere, man skulle holde på de to partivalgte næstformænd, Nick Hækkerup og Nicolai Vammen. De to sammen med Helle Thorning ville være et langt stærkere par,« siger Thorkild Simonsen og tilføjer:

»Det bliver folk nok frygteligt fornærmede over, at jeg siger. Men det er, hvad jeg mener. Og det skal man jo helst sige.«

Angst for fløjkrige

Dermed rammer Thorkild Simonsen ind i essensen af den debat, som Ritt Bjerregaard satte i gang for to dage siden i Information. Hun mener ikke, at der er plads til debat i partiet. Noget hun selv oplevede, da hun lavede Den Røde Skole, hvilket partiledelsen, ifølge Ritt Bjerregard, blev »smasksure« over. Og den kritik rammer plet, mener Jytte Andersen:

»Jeg er 100 procent enig med Ritt i den kritik. Den nye ledelse er så bange for fløjkrige i partiet, at man forsøger at lægge låg på en hvilken som helst diskussion,« siger hun, kalder det en fejl og fortsætter:

»Det er netop gennem diskussionen, at de nye politiske ideer opstår. Ideer som man så siden kan stå sammen om i partiet. Så ledelsens holdning til intern debat lammer i virkeligheden udviklingen af en fremtidig politik,« siger Jytte Andersen.

Helle Degn mener, at Thorning-Schmidt er »bange for enhver, der udtaler sig om noget, der ikke lige er den gængse opfattelse i folketingsgruppen.«

»Alt for mange læner sig tilbage eller får ikke lov at sige noget uden at skulle stå skoleret bagefter,« siger Degn og påpeger, at det er S-lederens ansvar, at ledelsen består af folk med gennemslagskraft.

»Hun lader sig styre af interne magtkampe i et forsøg på at skabe ro på bagsmækken. Det er at lade sig begrænse frygtelig meget.«

Også den tidligere justits- og finansminister, Pia Gjellerup, mener, at partiet har et problem:

»Ritt har ret langt hen ad vejen. Og når ikke vi kan tage diskussionerne om de svære spørgsmål, så bliver vælgerne usikre på, hvor de har Socialdemokraterne,« siger Pia Gjellerup.

Ifølge den forhenværende finansminister står Socialdemokraterne i stampe:

»Når ikke man tager diskussionerne, så bliver vælgerne usikre. Hvis man er i tvivl om, hvad partiet mener, så er vælgerne tilbøjelige til at kigge andre veje,« siger Pia Gjellerup. Og det kan allerede ses, mener Jytte Andersen.

»Når en socialdemokratisk ordfører ikke kan komme med en skarp udmelding, før den er clearet af en mindre studiekreds af partiledere, så er det klart, at man savner partiet i den offentlige debat. Så tager SF over og bliver det ledende oppositionsparti,« siger Jytte Andersen, som dermed er på linje med partiets stemmesluger ved valget i 2007, Orla Hav, som advarer mod, at S bliver halehæng til SF.

Ifølge Jytte Andersen er den lukkede ledelsesstil en stor misforståelse:

»Vælgerne kan jo sagtens klare intern debat og uenighed. Da vi havde store fløjkrige, havde vi opbakning fra 35 procent af befolkningen. I dag kæmper vi for at holde de 25 procent.« Og derfor er det altså på tide med udskiftning i ledelsen, mener hun.

Helle er for svag

Jytte Andersen mener dog ikke, at hele skylden skal placeres på Henrik Sass Larsens skuldre:

»Det er til enhver tid lederens ansvar at skabe medspillere omkring sig, som skaber det stærkeste hold. Det har Helle ikke været i stand til, og derfor må man skyde efter lederen. Hun har været for svag og har ikke turdet at skifte sit hold ud,« siger Jytte Andersen.

Mens Thorkild Simonsen konkret peger på Nick Hækkerup og Nicolai Vammen som oplagte emner, vil Jytte Andersen ikke komme med et bud på mere egnede navne til posten som politisk ordfører.

»Men det ville da være fornuftigt at lave en stærk alliance med Mette Frederiksen og så skifte Henrik Sass ud,« siger hun.

Pia Gjellerup ønsker ikke at gå efter enkelte personer:

»Det vigtigste er ikke, at hun skifter personer ud. Det vigtigste er, at hun skifter strategi,« lyder opfordringen fra Pia Gjellerup til S-formanden.

Sådan ser tidligere undervisnings- og finansminister Knud Heinesen ikke på partiets problemer. Han påpeger, at ledelsesteamet er ungt og ikke har megen erfaring, men det er ikke roden til problemerne:

»Det politiske hovedproblem for S er, at DF altid redder regeringen, lige meget hvilke skandaler den havner i.«

Knud Heinesen forstår godt, at Thorning-Schmidt har sine reservationer overfor fløjkrige:

»For hvis der er noget, der har ødelagt partiet, så er det de interne stridigheder,« siger han.

Det har hverken været muligt at få en kommentar fra Helle Thorning-Schmidt eller Henrik Sass Larsen, da de holder ferie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"I min optik har ”ekstravagante offentlige udgifter” ikke noget med velfærdsstaten at gøre."

En velfærdsstat der er gået over gevind, er i sagens natur meget bekostelig. Det ene forudsætter det andet.

At statens virksomhed tilmed er organiseret så ineffektivt, at der er tale om et enormt spild af ressourcer af enhver art, er dog også en separat anke.

Jeg har endnu til gode at opleve noget dansk politisk parti, foretage en systematisk indsats for at bekæmpe ineffektivitet i den offentlige forvaltning. Denne uansvarlighed på tværs af samtlige politiske partier er medvirkende til, at jeg ikke kan tage nogle politiske partier synderligt alvorligt, da de i min optik tydeligt demonstrerer, at de har andre dagsordener end at handle til nationens fælles bedste.

Hans Jørgen Lassen

Rettelse:

I stedet for Brian Mikkelsen eller måske sammen med skulle skatteministeren være nævnt, der jo klokkeklart overtrådt dansk lovgivning uden nogen konsekvenser overhovedet.

Det er faneme uhyggeligt.

Inger Sundsvald

Heinrich R. Jørgensen

Nu har jeg jo hørt chokerende udmeldinger fra dig, bl.a. om at folk på overførselsindkomster ikke skulle have stemmeret (er det ”ekstravagante offentlige udgifter”?) Og også noget om at skatten er for høj, ”kleptokrati” har du vist kaldt det. Her tænker jeg mere på fadbamser og restaurationsbesøg på Noma til 70.000 kr.

Jeg har ingen ønsker om at ”eksperimentere” med mennesker, heller ikke at ”nytænke og forandre”, hvis det på nogen måde går ud over menneskers velfærd. Der er rigeligt med penge i samfundet, til at nogen kan nøjes med at være nyttige forbrugere og holde hjulene i gang - især hvis alle betalte skat.

Ifølge din definition kan jeg så ikke kalde mig venstreorienteret?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"De vælter ikke et betændt styre, og hvad skal jeg så gøre?"

I min opfattelse, er lakmusprøven for et demokrati ikke så meget evnen til at kunne holde frie valg, men snarere at landets regering kan afsættes på ordnet vis, hvis det groft bryder landets love.

Ethvert regime kan skabe illusionen om demokrati og indflydelse ved at give befolkningen lov til at ytre sig frit - en ytring, der vel at mærke forekommer med års mellemrum, og alene kan ske i form af præcist ét bestemt bogstav, angivet på en bestemt måde på en særlig formular. Det er meget nemt. Det andet er straks langt sværere, og heller Danmark har nogle effektive instrumenter til dette (bortset fra mistillidsafstemninger).

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Ifølge din definition kan jeg så ikke kalde mig venstreorienteret?"

Korrekt. På de områder du nævner, er du i min optik nærmest en politisk dinosaur ;-)

Jeg værdsætter dine synspunkter på mange områder, og er ofte ganske enig med dine betragtninger. Men på nogle områder, ser vi åbenbart verden grundlæggende forskelligt. Vi kunne sikkert diskutere vores respektive holdninger i uendelighed, men den debat bør vel afvente en mere passende tråd?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"hvad vil du gøre, da jeg nu ikke kan gøre noget?"

Intet andet end at argumentere for nødvendigheden af indførelse af et folkestyre, der kan levere varen.

Ligesom du og alle andre menige sønner af folket, er jeg lige så magtesløs som du. Så meget for alle de kønne ord om folkestyre ;-)

Inger Sundsvald

Heinrich R. Jørgensen

Der er meget muligt, at jeg ikke har fået sporet mig ind på dine holdninger, det er der måske også andre der ikke har, på trods af den rige lejlighed.

Men hvis opgave er det, at gøre det klart og tydeligt, hvad dine holdninger og politiske visioner er, så de eventuelt kunne accepteres af andre dinosaurus?

”et folkestyre, der kan levere varen” er jo bare en floskel.

Inger Sundsvald

Jeg er ret interesseret i at få at vide, hvordan man vil indføre et ægte folkestyre, der kan levere varen
- uden folket, eller uden at orientere folket om hvad visionen er, og hvad det hele skal gå ud på.

Dorte Sørensen

Heinrich R. Jørgensen du skriver i et svar til Inger Sundsvald:
-”Jeg har endnu til gode at opleve noget dansk politisk parti, foretage en systematisk indsats for at bekæmpe ineffektivitet i den offentlige forvaltning. Denne uansvarlighed på tværs af samtlige politiske partier er medvirkende til, at jeg ikke kan tage nogle politiske partier synderligt alvorligt, da de i min optik tydeligt demonstrerer, at de har andre dagsordener end at handle til nationens fælles bedste” –
Her er jeg ikke helt med, da regeringerne siden Schlüter og Nyrup Rasmussen har gjort et stort nummer ud af at effektiviserer den offentlige sektor. Så de faglige og andre organisationer var begyndt at tale om at nu var politikerne begyndt at skære helt ind i benet. Med Fogh Rasmussen gik det helt over gevind med styring og kontrol af al og alle så sygefraværet steg og steg og gjorde ikke sagen bedre.
Det jeg opponier imod er din påstand om ineffektivitet i den offentlige sektor. Her vil jeg sige, at jeg har svært ved at se ineffektivitet hos de offentligt ansatte, da jeg mener at den mest stammer fra alle de styrings og kontrolsystemer som skiftende regeringer har indført.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Men hvis opgave er det, at gøre det klart og tydeligt, hvad dine holdninger og politiske visioner er"

Min, naturligvis.

Det skyldes næppe dovenskab eller ligegyldighed fra min side, men snarere med en kombination af ringe kommunikationsevner og en særpræget tankegang med tilhørende aparte synspunkter, der givetvis kan være vanskelig at følge.

Jeg skal være den første til at beklage, at jeg ofte har vanskeligt ved at blive forstået.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"det er muligvis folket, det kniber med."

Det er vist den almindelige opfattelse, at skal et folkestyre kunne fungere, er det nødvendigt at folket trænes i demokratisk deltagelse og tankegang.

Jeg tror snarere, at det er den demokratiske opdragelse, der halter med. Politikerne foregår sjældent som de store forbilleder, hvad demokratisk sindelag og respekt angår, desværre.

Heinrich R. Jørgensen

Dorte Sørensen,

jeg er helt enig i, at mange offentlige ansatte har en stor arbejdsbyrde, og at denne mange gange bestyr i kontrol, dokumentation o.a., langt hinsides nogen fornuft og rimelig. Det er præcis min anke - manglen på effektivitet.

I øvrigt var jeg ikke i gang med at hakke på de offentligt ansatte, men snarere på hvordan statens opgaver omsættes til praksis. Jeg er 100% overbevist om, at stort set alle de opgaver staten skal løse, kunne løses langt mere rationelt og effektivt, hvis den fornødne vilje var til stede.

Dorte Sørensen

Heinrich R. Jørgensen
Det glæder.
PS. Var det ikke Bertrol Brecht, der sagde nogle kloge ord om en regering måtte finde et folket der passede den , jeg har desværre glemt der rigtige formulering,

Heinrich R. Jørgensen

Svend W o.a.,

jeg havde ikke til hensigt at afspore debatten fra det opgør internt i Socialdemokratiet, der uvægerligt må komme. Jeg fremsatte blot et håb om hvad Socialdemokratiet tiltrængte selvransagelse bl.a. kunne bestå i.

At mit simple håb kunne give anledning til polemik og påstande om en decideret afsporing fra emnet, lover ikke godt for Socialdemokratiets selvransagelse.

PS: Mit forslag i en helt anden tråd handlede om midlertidig fratagelse af stemmeret for personer på offentlig forsørgelse, og ikke mindst rationalet bag det aparte synspunkt. Men heller ikke det emne har noget med denne tråd at gøre.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W:
"Demokrati synes at være en lige så ubestemmelig størrelse [...]"

Præcis. Demokrati kan betyde alt og ingenting, og er i praksis berøvet både mening og funktion. Hvis der er en facitliste, kender jeg den ikke (uagtet dine hånende og usande påstande om jeg skulle være absolutist eller fundamentalist).

Netop pga. flertydigheden er der IMO et stort behov for at forsøge at reflektere over hvad demokrati (som styreform) kan være, og hvad der skulle til for at en sådan vision kunne realiseres.

Hvem af os er det i øvrigt der konstant afsporer debatten?

Vi ser i øjeblikket hvordan regeringen er i fuld gang med at foretage en rituel menneskeofring på den ”faste” udlændingepolitiks alter. De irakiske flygtninge i Brorsons Kirke skal sparkes ud af landet koste hvad det vil. Det er både dumt og barbarisk.

I den situation er Henrik Sass Larsen og Socialdemokratiets ledelse mere eller mindre tavse som østers, selv om det må stå lysende klart for alle retsindige mennesker, at regeringen er fuld gang med at begå en grusom fejltagelse.

Når Socialdemokratiet ikke reagerer i en sådan situation, må det jo tydelig for enhver, at der er et eller andet rav ruskende galt med det Socialdemokratiet. I en sådan situation er det helt rimeligt at partiet og dets talspersoner bliver udsat for hård kritik.

Den eneste kritik fra socialdemokratiet kommer nemlig fra menige folketingsmedlemmer som Svend Auken og Orla Hav. Man kan se nogle af Svend Aukens glimrende indspark i debatten på nedenstående links:

http://www.information.dk/195962

http://www.information.dk/195203

http://www.information.dk/195229

Gorm Petersen

Så vidt jeg ved er det højforrædderi at sende landet i krig på grundlag af en løgn (ikke noget vi tror - noget vi ved).

M.h.t. strafudmåling: Ville det ikke være rimeligt at anvende den straf, der normalt er tiltænkt "højforrædderi begået i krigstid", skønt krigen først er startet efter / som-følge-af det begåede højforrædderi ?

Der kan ske sjove ting så snart Pia Kjærsgård er ude af billedet (ingen forældelse af sager om højforræderi).

Bliver lidt af et pressestunt at anholde NATOs nye generalsekretær midt under et topmøde og umiddelbart efter (det er jo en tilståelsessag) at stille generalsekretæren for henrettelsespeletonen.

Sider