Læsetid: 11 min.

Generationen, der blev grøn

Kampen for klimaet og en grøn fremtid er ved at blive samlings- og identifikationspunkt for en ny generation af unge, der vil føje sjov og vision til protest
Klimasamfund. Climate Community på Roskilde Festival har plads til 4.000 gæster. Her er det miljørigtige selvopløselige balloner, der bliver sluppet fri. Udenpå har folk skrevet deres miljøbudskaber. Indeni ligger et solsikkefrø i muld og ler, der kan så sig selv, hvor det lander.

Klimasamfund. Climate Community på Roskilde Festival har plads til 4.000 gæster. Her er det miljørigtige selvopløselige balloner, der bliver sluppet fri. Udenpå har folk skrevet deres miljøbudskaber. Indeni ligger et solsikkefrø i muld og ler, der kan så sig selv, hvor det lander.

Kristine Kiilerich

3. juli 2009

»De skal nok komme til at sejle. Det er jeg sikker på.«

Janus Balleby Rønbach taler om de noget særegne fartøjer, der i nogle måneder har været under udvikling og fremvækst i den gamle Bolsjefabrik i Københavns nordvestkvarter.

'Flydende manifester for bæredygtighed' kalder de unge aktivister deres lille flåde af arker, der skal være sejlklar til klimatopmødet i december og siden skal på turné for miljøet og en bæredygtig livsform.

Lige så sikker han er på de økologiske fartøjers evne til at sejle, lige så overbevist er Janus om, at projektet er blot ét af mange udtryk for en ny, grøn bevægelse under hastig fremvækst blandt unge.

»Der er sprunget sindssygt mange klimainitiativer op det seneste år. En meget, meget stærk bevægelse er under opbygning. Masser af netværk, organisationer, aktionsgrupper - og ikke kun i Danmark. Klimaet er virkelig på dagsordenen blandt unge internationalt. Dette er en generation, som griber fanen og vil rykke,« siger han.

En Generation Grøn, som har fået nok af såvel de dystre budskaber om en forestående klimakatastrofe som af ansvarsforflygtigelsen hos den forældregeneration, der har accelereret problemet, men ikke haft mod eller visioner til at skabe et andet og bæredygtigt samfund. En Generation Grøn, der lige nu rumsterer overalt, men i sit udtryk varierer stærkt - fra velorganiserede aktivister hos professionelle ngo'er som Greenpeace over vrede aktionsgrupper som KlimaX, samarbejdende studenterinitiativer som Grønt Netværk, unge iværksættere som WeCollaborate og SoupaNatural til en stribe brogede initiativer, det knap nok er til at få overblik over: Klimabevægelsen med dens lokalgrupper, KlimaCamp09 som i næste uge indtager Valbyparken, Penguin Army og alle dem, der koordinerer kræfterne forud for klimatopmødet via KlimaForum09, Peoples Climate Action, COme 2gether med mere.

Når det gælder projekt Flydende By, som flådebyggeriet hedder, så har 3-400 mennesker allerede været ind over, fortæller Janus Balleby Rønbach.

»Og vi er knap nok gået i gang endnu,« understreger han.

De unge selvbyggere planlægger at rykke fra Bolsjefabrikken, hvor pladsen er blevet for trang, til Teglholmen i Sydhavnen. Der vil man etablere den Flydende Bys værft og med tagrør, halm, hønsenet, fibermørtel og genbrugsmaterialer gøre den grønne armada klar.

»Fartøjerne skal ende som et levende, flydende argument for, at det er muligt for almindelige mennesker at gøre noget. Det er en læringsproces, som er enormt inddragende, og vi gør det på den måde, vi godt kan lide: kollektivt og organisk.«

Vi vil bygge op

Janus siger, at dagens unge aktivister hverken behøver eller ønsker at lave skræmmekampagner.

»De gamle miljøfolk har måttet forklare, at der er et problem. Det er accepteret nu. Derfor kan vi bruge kræfterne på, hvad der kan gøres ved det. Det, vi laver, skal være positivt og opbyggende,« pointerer han.

Det er en indstilling, man møder igen og igen i den ny grønne generation.

Tag Penguin Army. En platform - på nudansk: community - skabt af tre studerende på Danmarks Designskole.

»I medierne fremstilles klimaproblemet som noget meget stort - billeder af smeltende ismasser og sådan - som man ikke selv kan forholde sig til. Det rejste for os spørgsmålet: Hvordan kan vi bringe engagementet ned på hverdagsniveau, så det bliver meningsfuldt for os selv og samtidig gør en forskel? Vi følte, vi skulle skabe et forum, hvor man kunne finde allierede, få nye ideer og gøre det sjovt. Et alternativ til de løftede pegefingre. Konstruktiv aktivisme,« forklarer Mathias Ambus, en af de tre designstuderende.

Det blev til pingvinhæren, der kæmper 'mod sløset overforbrug og global opvarmning'.

»Vi startede med sloganet 'We want your action, not your money.' Vi ville ikke bede om folks penge, for at vi kunne gøre noget godt for miljøet. Vi ville, at folk selv skulle handle,« siger Louise Ryberg, den anden af pingvinerne.

Så derfor er Penguin Army et åbent community, der holdes sammen af en blog på internettet. Alle kan kalde sig pingviner og gennemføre pingvin-aktioner, der er i pagt med den grundlæggende tanke om konkret og konstruktiv handling. Det er blevet til happenings, hvor pingvin-attrapper sættes ud på isflage-attrapper i Søerne i København, til fester hvor indtjeningen går til beskyttelse af regnskoven, til bytteboder hvor man mødes og bytter tøj frem for at købe nyt, til fremstilling af bæredygtige muleposer, til klistermærker ... På programmet senere i år står blandt andet fester i nogle af hovedstadens P-huse, hvor de store rum skal fyldes af levende mennesker frem for døde, klimabelastende biler.

»Det handler meget om at kommunikere. At tale med hinanden i stedet for de løftede pegefingre. At gøre de små ting. De gradvist holdningsændrende aktiviteter med det underliggende budskab: Lad være at forbruge så meget,« siger Louise.

Hun og Mathias Ambus tror, at den grønne ungdomsgeneration kan sætte lige så meget i gang som '68-generationen, om end en del er anderledes.

»Dengang var der disse store sammenkomster af mennesker. Nu er der andre kommunikations- og samværsformer: Folk samler sig på nettet. Fælles er, at kampen skal være både sjov og identitetsskabende. Det er sindssyg vigtigt,« mener Mathias.

Men det kan foregå på mange måder. Med start på Københavns Universitet (KU) og afsæt i det fælles manifest 'Den grønne vej' er for eksempel studerende ved at skabe et landsdækkende grønt netværk med det formål at gøre de højere læreanstalter bæredygtige og klimavenlige. KU's Grønt Netværk er nået langt, i Roskilde har studerende søsat Grønt RUC og via et bachelorprojekt vist, hvordan universitetets elforbrug kan halveres, og på Århus Universitet har studerende og ansatte etableret det fælles netværk Grønt AU.

På Aalborg Universitet er Anja Weis, netop færdiguddannet geograf, en af dem, der har brugt rigtig megen tid på sagen det seneste år. Som en af initiativtagerne til studentergruppen Grøn Kode og som de studerendes medlem af universitets nye miljøudvalg. Hendes speciale handler om klima, og hun farer til møder om emnet i både hjemlige og internationale netværk. Når hun køber ind, tænker hun miljø og klima - og har dårlig samvittighed over nogle gange at vælge forkert.

»Det er klima, der er fokus på lige nu, og der er stigende konsensus blandt de unge om, at man gerne vil være med til at gøre noget. Men det er ikke et oprør,« mener Anja Weis.

»Vi er vokset op med, at man skal snakke om tingene og være konstruktive. Det slår meget klart igennem. Vi samarbejder med universitetsledelsen. Og vi siger til de nye i netværket: 'I skal lave noget, som I selv synes er sjovt og interessant.' Ellers bliver det en pligt.«

Anja mener, det er for tidligt at tale om en ny Generation Grøn: »Det holder ikke i Jylland endnu. Vi er lidt bagefter,« siger hun.

Fest og arbejde for klimaet

Vil man se den grønne generation med egne øjne her og nu, er Roskilde Festivalen stedet.

Ida Roed Rasmussen, studerende ved Copenhagen Business School, og Anja Phigalt, studerende ved Danmarks Designskole, har med titler af projektledere, men uden løn brugt det meste af et år på at arrangere et stort Climate Community på årets festival.

Her er teltplads til 4.000 deltagere, der har gennemført mindst tre af 10 foreslåede 'green footsteps' og dermed fået adgang til at bo i festivalens klimalejr. Her er vindmøller, solceller, grønne vaskemaskiner, LED-belysning, elproducerende bycykler, affaldssortering, økologisk mad og sågar et klimauniversitet i det store rødhvide telt med foredrag, film og diskussion.

»Det her er vores liv i øjeblikket,« siger Anja Phigalt.

»Vi studerer ikke noget, der har med klima at gøre. Vi ved ikke mere end andre. Vi vil bare gerne kunne sige: Nu har vi gjort vores,« supplerer Ida Roed.

Klimalejren med dens boder og udstillinger er delt op i fire emne-afsnit: Årsager og problemer, løsninger i hverdagen, teknologierne og den politiske dagsorden. Kodeordene for det hele er inspiration og motivation.

»I dag er der et oplevelsesøkonomisk aspekt i det, der foregår. Vi kan ikke stå i Climate Community og belære. Det skal være sjovt at være klimabevidst, så vi må servere det på en appetitlig måde,« siger Ida.

Og det virker.

»De seneste tre måneder er vi blevet kimet ned af folk, der gerne vil arbejde med. 'Det er det fedeste projekt på festivalen, fordi det handler om klima. Det giver mening', siger de.«

Men pointen med klimalejren er, at man selv må gøre noget: »Vi er en generation, der er vokset op med, at alt kommer af sig selv. Strøm i kontakterne og varmt vand i hanerne. Det er bygget op af vore forældre og bedsteforældre, og vi tager det for givet. Men nu har vi nået nogle grænser. Tingene kan ikke tages for givet mere, fordi ressourcerne forsvinder,« siger Ida.

Derfor må man på lejren arbejde for goderne. Der er for eksempel en længere kø ved de ombyggede, elproducerende bycykler, hvor man kan cykle sig til en mobiltelefonopladning, oppustning af luftmadrassen eller køling af øllerne. Ved siden af er et hold svenske festivalgæster i vild kappestrid med danske ditto om, hvem der kan producere mest klimaneutral strøm i et givent tidsrum ved hidsig stafetcykling på de stationære cykler. Selv den bagende sol og hidsige varme kan ikke bremse den grønne kappestrid.

Andetsted i Climate Community er Louise og andre fra Penguin Army travlt optaget af tøjbytning og 'creative camping': omdannelse af gamle tøjstykker, telte med mere til nye kreationer. »Det går over al forventning,« melder Louise.

Ved siden af sælger lovespring.com postevand i nedbrydelige plastflasker - 20. kr. for den første flaske og derefter gratis opfyldning festivalen igennem - med hele overskuddet reserveret til humanitære vandprojekter i u-lande, hvor tørke på grund af klimaændringer allerede er en realitet. Foran et af teltene sidder en fyr pakket ind i et dræbende varmt pandakostume - WWF-style - og spiller og synger for en gladere verden. Og mellem alle ngo-boderne, dialogbænkene, solcellerne og klimauniversitetet er Benjamin Bro-Jørgensen og hans kammerater fra Klimabevægelsens Århus-gruppe i gang med at filme og teste selve festivalens klimaprofil - grøn selvjustits i egne rækker.

Holder det?

Det er smittende og overbevisende at møde engagementet på Roskilde og rundt om hos de unge aktører, der har kastet sig ud i klima-aktivismen. Men holder det? Hvor bredt funderet er Generation Grøn?

Alice Grønhøj, der forsker i unges og familiers forbrugeradfærd ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, gennemførte tilbage i 2006 en spørgeskemaundersøgelse om det grønne engagement hos forældre og deres børn mellem 16 og 18 år i 600 danske familier. På det tidspunkt og i den aldersgruppe var der ikke nogen Generation Grøn at spore. I hvert fald ikke forstået som en generation, der var mere miljø- og klimabevidst end forældregenerationen.

»Vi fandt faktisk, at de unge var mindre miljømæssigt engagerede end forældrene. De unge havde nok miljørigtige holdninger, men de fulgte det ikke så meget op med handling som forældrene,« siger Alice Grønhøj.

Til gengæld er det ret tydeligt, at forældres holdninger præger børn. Er man vokset op med miljøbevidste forældre, overtager man i høj grad de grønne værdier, påpeger hun.

Siden undersøgelsen i 2006 er klimadebatten eksploderet.

»Al medieomtalen har givetvis gjort indtryk, og der synes i dag at være en gruppe af unge grønne frontløbere. Men om det er slået bredt igennem i form af generelle forbrugsændringer blandt unge, er jeg usikker på,« siger Alice Grønhøj.

Politik eller vaner

I Roskildes Climate Community er projektlederne Anja Phigalt og Ida Roed Rasmussen på det rene med, at ikke hele den unge generation er grøn.

»Der er da nogle, der lukker øjnene og siger: 'Det må politikerne tage sig af.' Det er enormt let at sætte sig og se Paradise Hotel og drømme sig væk fra virkeligheden. Men samtidig er vores generation vokset op med det økologiske budskab, så det er nok mere nærliggende for os at forholde sig til det. Og vi er da nervøse for, hvad der sker med kloden - vi vil gerne kunne se vore børnebørn trække vejret frit. Jeg mener vitterlig, der er ved at ske et opbrud i vores generation,« siger Ida.

»Det bliver bare svært at ændre de vaner og den mentalitet om ubegrænset brug af energi, vand og så videre, som vi har levet med hele vores liv. Der skal en mere intelligent livsstil til, for at det batter. Men jeg er enig: det bobler overalt,« fastslår Anja Phigalt.

I Aalborg er det grønne engagement ikke bare sjovt. Det er også svært.

»Der er over 10.000 studerende ved Aalborg Universitet. Det er vanskeligt at komme ud til dem alle og at finde de interesserede. Jeg tror, det kommer til at tage nogen tid, før klimaengagementet er ordentligt forankret i samfundet. Og det vil blandt andet afhænge af, hvad der sker på klimatopmødet, og hvor stærkt det kommer til at gå med selve klimaændringerne,« vurderer Anja Weis.

Generation Grøn består af mange ting. Der er også de vrede unge, der med forskellige grader af kapitalismekritik og systemforagt i bagagen vil protestere mod - måske ligefrem prøve at afbryde - decembertopmødet i Bella Centret. Og der er det store velorganiserede netværk af miljø- og udviklingsorganisationer, der lægger mange kræfter i at påvirke den politiske proces via lobbyisme, rapportskrivning med mere. Det spændende er, om det nye, spændende og smittende engagement båret af, at klimasagen er 'hot', sætter sig varige spor i både livsform og politik.

»Det handler om holdningsændringer i det små. Hvis folk stille og roligt ændrer deres vaner, så følger markedet med,« mener Mathias Ambus fra Penguin Army.

»Man kan kalde mig naiv, men jeg er nødt til at tro på, at vi kan ændre verden. Hvis mange mennesker ændrer adfærd, hvis forbrugerne vælger anderledes, så håber jeg, at også kapitalismen bliver grøn. Det bliver jeg nødt til at tro på,« supplerer Louise Ryberg.

Hun og Mathias oplever, at mange unge er trætte af årtiers fokus på forbrug og trætte af 'se mig-kulturen'.

»I dag vil man gerne indgå i fællesskaber og bo simpelt. I vores omgangskreds er det næsten cool ikke at eje ting. I forhold til ungdomsoprøret i 1968 kan man sige, at vores er et eksistentielt projekt, hvor det andet mere var et politisk projekt. I dag er det vores eksistens, der er truet. Derfor går engagementet ikke bare væk igen,« vurderer Mathias.

»Når man én gang har skiftet til økologiske fødevarer, når man har fået klimabevidstheden ind under huden, når man har skiftet til en anden livsindstilling, så tror jeg aldrig, man går tilbage,« siger Louise.

Ude hos de økologiske bådebyggere i Bolsjefabrikken tænker man langt videre end klimatopmødet til december.

»Det her går ikke i sig selv efter topmødet. Det er jeg 100 procent sikker på. Vi håber naturligvis, der kommer noget ud af topmødet, men selv hvis der ikke gør, fortsætter vi. Topmødet er et springbræt til at opbygge en stor bevægelse og et folkeligt engagement. Dette er et projekt, hvor vi som unge vil skabe noget nyt,« siger Janus Balleby Rønbach.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Krohne

Respekt!

Jeg vil da klart definere mig selv som et medlem af 'generation grøn' og håber inderligt, at alle vil bakke op om de inspirerende tiltag de forskellige grupper søsætter.

Det er klart, at indgangsvinklen med at være positiv og opbyggende er inspirerende, samtidig med, at det skal være sjovt, det må for alt i verden bare ikke gå hen at blive for lalleglad.

Respekt for dine medmennesker og respekt for din omverden - uden at blive belærende, det er den ultimative parole at leve efter.

Mogens Michaelsen

Generelt synes jeg sådanne initiativer er positive, selv om de ikke i sig selv løser klimakrisen.

Man kan selvfølgelig sige, at videnskabelige undersøgelser af klimaets tilstand, og en udbredelse af disse informationer, er det vigtigste. Men det er jo allerede nu sådan, at den viden vi har kan få mange til at blive pessimister, og netop opgive at forholde sig til det.

Eller endnu værre: Den angst og frustration der vil opstå, hvis folk oplever klimaforandringerne som noget, man ikke kan gøre noget ved, kan få mange til at reagere "politisk irrationelt" i højre-radikal retning. Altså indtage den holdning, at det der er brug for, er "en stærk mand" og et autoritært styre.

Det er jo set før i vores historie.