Læsetid: 4 min.

Høje danske bankrenter koster tusindvis af arbejdspladser

Stik imod hensigterne i bankpakkerne har de danske banker hævet deres udlånsrenter langt over det europæiske niveau. Konsekvensen af de højere danske renter er yderligere 10.000 arbejdsløse, viser ny DI-analyse. S vil lægge loft over bankernes udlånsrenter
Stik imod hensigterne i bankpakkerne har de danske banker hævet deres udlånsrenter langt over det europæiske niveau. Konsekvensen af de højere danske renter er yderligere 10.000 arbejdsløse, viser ny DI-analyse. S vil lægge loft over bankernes udlånsrenter
22. juli 2009

Der var tilfredshed på hele direktionsgangen, da banken Nordea i går præsenterede sit halvårsregnskab. Et af de bedste resultater nogensinde, kaldte koncernchef Christian Clausen overskuddet på 616 millioner euro.

Men tilfredsheden med Nordea og de andre danske banker, der lige nu præsenterer fine regnskaber, stopper ved bankernes udgang. De danske bankers overskud bliver nemlig i høj grad hentet hjem med udlånsrenter, der ligger langt over niveauet i resten af euro-området. En praksis, der nu møder kritik fra såvel erhvervslivets største interesseorganisation, DI, og Socialdemokraterne.

DI peger på, at de højere danske udlånsrenter rammer dansk erhvervsliv hårdt og koster omkring 10.000 arbejdspladser.

»Virksomhederne har to store problemer i banken. Enten kan de slet ikke få lov at låne penge, eller også skal de låne til renter langt over niveauet i resten af Europa. Det er en meget trist udvikling, når virksomhederne samtidig skal kæmpe med problemerne i den globale økonomi,« siger viceadministrerende direktør i DI Ole Krog.

Trodser Folketinget

DI offentliggør i dag en analyse, der viser, at de danske bankers udlånsrente slet ikke er faldet med den historisk lave rente, som bankerne ellers selv i dag kan låne til i Nationalbanken.

Bankerne har tværtimod øget deres rentemarginal (forskellen mellem ind- og udlånsrenten) kraftigt - især ved at sætte renten på udlån til virksomheder usædvanligt meget i vejret. Mens de danske banker således siden sommeren 2008 har hævet deres rentemarginal over for virksomhederne med halvandet procentpoint, har bankerne i euro-området kun hævet deres rentemarginal med 0,3 procentpoint. Den danske rentemarginal er derfor nu langt over niveauet i euro-området.

Ole Krog mener, at forskellen mellem de danske og de udenlandske banker kun kan forklares med, at de danske banker forfølger det størst mulige overskud på bekostning af Nationalbankens

... mål samt de politiske hensigter med Bankpakke I og II.

»Det er svært at se, hvad der særligt begrunder, at de danske banker skal have højere udlånsrenter. Det ser nærmere ud til, at bankerne trodser de politiske hensigter om at mildne effekten af finanskrisen. Deres nuværende praksis vil i hvert fald alt andet lige forværre krisen,« siger Ole Krog.

Han henviser til beregninger i den nye analyse, der peger på, at de højere danske udlånsrenter har store konsekvenser for beskæftigelsen. Når virksomhederne er tvunget til at betale ekstra- ordinært høje renter for deres lån, stiger deres omkostninger, og de må skrue ned andre steder - bl.a. på udgifterne til medarbejdere. DI's analyse viser, at prisen for den højere danske rentemarginal er et sted mellem 7.000 og 10.000 tabte arbejdspladser.

Bærer selv ansvaret

Finansekspert og direktør for den uafhængige finanshjemmeside MyBanker.dk, John Norden, pointerer dog, at de danske virksomheder også selv bærer en del af ansvaret for de høje udlånsrenter.

Ifølge ham er det kun naturligt, at bankerne nu kompenserer for de tab, de har haft i finanskrisen, og deres milliardudgifter til Bankpakke I ved at hæve deres udlånsrenter. Og hvis virksomhederne er utilfredse med det, må de blive bedre til at lægge pres på bankerne ved oftere at skifte bank og på den måde skabe mere konkurrence.

»Der er nok nogle virksomheder, der betaler for meget for deres banklån, men så er der ikke andet at gøre, end at de må give bankerne mere modspil. Historisk set har erhvervslivet ikke været gode nok til at flytte bank - selv om det er vejen frem. For med hensyn til bankerne selv mener jeg ikke, at man kan forvente mere samfundsmæssigt ansvar af dem, end ansvaret for, at de også er her i morgen.

Muligt indgreb

I DI er Ole Krog enig i, at virksomhederne bør lægge mere pres på bankerne, og han peger også på, at man utvivlsomt fremover vil se mange danske virksomheder vælge deres danske bank fra til fordel for en udenlandsk.

»Men bankskift er ikke bare sådan noget, virksomheder gør. Det er forbundet med stort besvær og mange udgifter. Derfor er især mindre og mellemstore virksomheder tilbageholdende med at skifte bank i en tid, hvor de i forvejen er pressede på økonomien,« vurderer Ole Krog.

På den baggrund opfordrer DI's viceadministrerende direktør forligspartierne bag de to bankpakker med Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen (K) i spidsen til hurtigst muligt at sætte ind og normalisere de danske bankers udlånspolitik.

Venstres erhvervsordfører, Jacob Jensen, afviser dog på forhånd et politisk indgreb, der dikterer bankernes udlånsrente.

»Det er noget snavs med en politisk model. Både fordi det er svært at forestille sig, hvordan man teknisk skulle fastsætte et loft, og fordi man så helt sætter konkurrencen ud af kraft. Hvis politikerne laver et renteloft, vil alle banker jo lægge sig tæt op af det og også undlade at sænke renten i bedre tider,« lyder det fra Jacob Jensen.

I lyset af de høje udlånsrenters betydning for arbejdsløsheden vil Socialdemokraternes erhvervsordfører, Orla Hav, dog gerne være med til et politisk indgreb.

»Vi har længe sagt, at der mangler en opfølgning til bankpakkerne, der hjælper samfundet. Og vi vil gerne være med til at kigge på forskellige mekanismer. En mulighed kunne være at lægge bånd på bankernes udlånsrenter. En anden kunne være at skabe mere konkurrence på bankmarkedet ved at staten stiller nogle flere lånemuligheder til rådighed,« siger Orla Hav.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Travis Malmzon

Tja..

Hvis man ikke vil være med i Euroen, må man jo betale prisen for den kortsluttede konkurrence i DK, og lægge en devalueringspræmie oveni.

Det undrer mig nu at virksomhederne ikke kan finde ud af at låne pengene i Tyskland.

Det kan vi andre sq da.

Ole Gerstrøm

Der anføres: "DI peger på, at de højere danske udlånsrenter rammer dansk erhvervsliv hårdt ."

Men bankerne er også en del af dansk erhvervsliv. De har gavn af den høje rente, da de har brug for konsolidering. Og vi har brug for stærke banker. For tiden er de nok i en choktilstand. Låntagerne må overbevise bankerne om, at de har styr på forretningen, så udlånsvilligheden kan komme op.

Thorbjørn Heller Johansen

Erkend at bankerne har taget magten i Danmark.........
Meld dig ind i Venstre og få en oplevelse: Her sidder bankernes ledere og plejer bankernes interesser.

Jeg kan anbefale et kirurgisk indgreb mod den finansielle sektor og skabe en ny banksektor direkte under nationalbanken -meget hurtigt....
- en bank kun med nationalbanken som eneaktionær.
- en bank med en anden målstyring
- en bank som står udenfor Natonaløkonomiens Grundmodel alene som kapitalformidler til Virksomheder og husholdninger.

Det giver lidt dobbeltengagement med kredit- og risikovurdering i starten, men der er kun den ene løsning.

Søren Kristensen

"Hvis politikerne laver et renteloft, vil alle banker jo lægge sig tæt op af det og også undlade at sænke renten i bedre tider,« lyder det fra Jacob Jensen."

Hvad har rentloft under en krise med rentesænkning i gode tider at gøre?

Claus Oreskov

"De moderne banker er så intimt og fast sammenvokset med handlen og industrien, at man absolut ikke kan foretage sig noget ”revolutionært – demokratisk”, uden at ”tage hånd i hanke” med bankerne."
Vladimir Lenin

Hvad havde man regnet med?

Og euroen har ikke en pind med sagen at gøre. Sålænge bankerne ikke konkurerer, sætter priserne som de vil.

Jeg skrev det allerede ved den første bankpakke, støtten sendes til auktionærene og regningen til kunderne.

Travis Malmzon

@Stig Larsen

Danmarks manglende deltagelse i euroen, gør at danske banker undgår konkurrence fra banker i eurozonen.

Martin Kaarup

Danskerne har valgt et regime der yder statsstötte til den private finanssektor (og sundhedssektoren, underholdningsindustrien, medicalindustrien, m.v.)

Det er selvfölgelig alle borgerne og de normale erhvervsdrivende som ikke er statsstöttet, som betaler for denne konkurrenceforvridning.

Der eksisterer iblandt ren forvirring om bankernes troskabsforhold. Bankerne i Danmark er ikke til for borgere. De lever af at tjene penge til deres investorer og tager dem gerne direkte fra statskassen, såfremt deres uigennemskuelige og urimelige hyldevarer ikke möder investorernes krav om lönsomhed.

Ifölge deres egne regnskaber har alle de statsstöttede virksomheder tjent masser af penge i indevärende år som alene underbygger virkeligheden - at det handler om at fratage borgernes penge deres penge og give dem til investorerne.

Den nuvärende situation handler altså udelukkende om regimeskift, hvis danskerne vil have et folkestyre der atter vil lytte til deres behov.

Medregner bankerne ikke sandsynlige fremtidige omkostninger ved tab af
befolkningen's ( og i denne situation indbefatter det endda en hel del kapitalister's ) goodwill ? - For går det endnu værre, kommer der da sandsynligvis mange vrede aktioner imod bankerne og/eller øget pres på politikerne, med krav om at de styrer bankerne mere stramt.

Søren Kristensen

@Travis Malmzon: "Danmarks manglende deltagelse i euroen, gør at danske banker undgår konkurrence fra banker i eurozonen."

Ja, - og rigtige kvinder bruger Euro.