Nyhed
Læsetid: 4 min.

Industriens topfolk i problematiske dobbeltroller

Flere af DI's topfolk, som står bag massiv kritik af bankerne, har samtidig plads i bankernes bestyrelser. Illoyalt, lyder det fra forskere, der klandrer erhvervsfolkene for at have for mange kasketter på
Indland
25. juli 2009

»Jeres grådighed skader dansk erhvervsliv og koster tusindvis af danske arbejdspladser.«

Sådan lød kritikken af de danske banker fra erhvervs- livets største interesseorganisation, DI, i denne uge. Nu bliver topfolk i DI med DI's administrerende direktør, Hans Skov Christensen, i spidsen selv mødt med anklager fra flere forskere i selskabsledelse for at have for mange kasketter på og være illoyale over for de banker, hvor flere af dem selv sidder som medlemmer af bestyrelserne.

De danske banker tager markant højere renter for deres udlån end bankerne i euro-området, og - vurderer DI - forværrer på den måde den i forvejen hårdt ramte danske økonomi og risikerer at gøre yderligere 10.000 danskere arbejdsløse.

Men hvis DI's topfolk for alvor mener deres kritik, må de enten for en tid træde ud af bankernes bestyrelser eller tie med deres kritik, lyder det fra forskerne.

»Der er tale om en alvorlig interessekonflikt, hvor det normale ville være helt at undlade at sige noget offentligt. Kan man ikke det, vil det være naturligt at træde et skridt tilbage - især hvis man er bestyrelsesformand og på den måde er med til at tegne billedet. For man kan ikke både være loyal over for et angreb på en bank og over for banken,« siger lektor i selskabsledelse på Aarhus Handelshøjskole Jan Bartholdy.

Klart loyalitetsproblem

Universitetsfolkene peger på, at en række af DI's topfolk kommer til at stå tilbage efter kritikken med et problematisk antal kasketter på hovedet: Især DI's administrerende direktør Hans Skov Christensen, som samtidig også er bestyrelsesformand i Danmarks femtestørste bank, FIH Erhvervsbank, næstformand i DI's hovedbestyrelse Bo Stærmose, der er bestyrelsesformand i Fionia Bank, medlem af DI's hovedbestyrelse Alf Duch-Pedersen, som er bestyrelsesformand for Danske Bank, og medlem af DI's hovedbestyrelse Tom Knutzen, der er medlem af Nordeas bestyrelse.

Kernen i topfolkenes loyalitetsproblem ligger - ifølge forskerne - i, at DI-folkene med deres ja til at arbejde i bankernes bestyrelser og modtage betaling for det, også har lagt deres loyalitet i bankerne.

»Som medlem af en banks bestyrelse kan man ikke stå ude på gaden og kritisere den fra en anden position. Det kan man gøre inde i bestyrelsen, men ikke offentligt. Så står man med et klart loyalitetsproblem, som skal afklares,« lyder det fra professor i ledelse på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Steen Hildebrandt.

Samme vurdering har professor i selskabsret på CBS, Caspar Rose. Han peger på, at topfolkene fra DI på den ene side repræsenterer erhvervslivets behov for at for at få lavere udlånsrenter og på den anden side bankernes interesse i at opbygge likviditet ved at hæve udlånsrenterne.

Med ugens kritik kan DI i efteråret blive primus motor bag politiske indgreb, der forhindrer bankerne i den bedst mulige drift og dermed i sidste ende skade de aktionærer, der har udpeget DI-topfolkene til at varetage deres interesser i bankernes bestyrelser.

»Her skal man være varsom med på den måde at fordele sin loyalitet, fordi konsekvensen af kritikken kan gøre det svært for bankerne at opbygge likviditet,« siger Caspar Rose.

Jan Bartholdy tilføjer, at det især er i de tilfælde, hvor DI's topfolk sidder som bestyrelsesformænd i bankerne, at loyaliteten for alvor bliver sat på prøve. Efter hans overbevisning er denne kritik umulig at forene med en formandspost.

»Som formand er man særlig vigtig, og med en kritik som denne bør man lade andre komme til i bestyrelsen,« siger han.

Usædvanlig situation

I DI siger direktør Poul Scheuer om anklagerne, at DI altid - uafhængigt af enkelte personers bestyrelsesposter - taler medlemsvirksomhedernes interesser. Og situationen med bankernes rentepolitik blev oplevet som et så alvorligt og usædvanligt problem for virksomhederne, at den krævede en usædvanlig handling i form af ugens offentlige kritik af bankerne.

Han understreger samtidig, at loyalitetskonflikter altid er noget, DI er opmærksomme på, men i dette tilfælde mener man ikke, at der er nogen konflikt, der kræver, at nogen stopper deres bestyrelsesarbejde.

»Grundlæggende er det sådan at, hvis ansatte i DI havner i en interessekonflikt i en bestyrelse, så trækker vi os fra den bestyrelse,« siger Poul Scheuer og henviser blandet andet til, at DI's administrerende direktør, Hans Skov Christensen, for kort tid siden trådte ud af Tivolis bestyrelse efter en konflikt mellem DI og forlystelsesparken. Scheuer tilføjer, at det jo i sidste ende er op til bankerne selv at bedømme, om kritikken er illoyal eller ej.

Poul Scheuer peger samtidig på, at bestyrelsesoverlap mellem erhvervsliv og banker er helt almindelige og umulige at undgå i et mindre land som Danmark.

Forskere er enige i, at det er svært at forestille sig en situation, hvor de samme personer ikke sidder i de store industrivirksomheder og på samme tid i en eller flere bankbestyrelser.

»Det er der fordele og ulemper ved. Fordelene er naturligvis, at information- erne flyder nemmere mellem de to brancher,« vurderer Jan Bartholdy.

Professor i god selskabsledelse fra CBS Steen Thomsen peger på, at der i udgangspunktet ingen problemer er i de mange overlap.

»Man kan selvfølgelig spørge, hvornår man kommer for tæt på en interessekonflikt, men formelt set er der ingen problemer i det - så længe man varetager sin bestyrelsespost og selskabets interesser bedst muligt,« understreger Steen Thomsen.

Bankernes interesseorganisation, Finansrådet, har ikke ønsket at medvirke. Men ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank Gert R. Jonassen siger, at han er overbevist om, at de nævnte topfolk fra DI ikke ønsker at køre de banker i sænk, hvor de selv sidder som bestyrelsesmedlemmer, for at få lavere renter.

Han mener dog, at DI-topfolkenes deltagelse i bank- bestyrelserne svækker deres argument om, at de danske banker kører med for høje udlånsrenter over for erhvervslivet.

»Hvis man i DI oprigtigt mente, at renterne truer dansk erhvervsliv, ville man vel træde ud af bankernes bestyrelse. Det er jo ikke sket, så de folk kan nok dybest set godt forstå, at bankerne bare forsøger at dække deres udgifter,« siger Gert R. Jonassen.

Bo Stærmose meddelte den 6. juli, at han - af andre grunde - ønsker at træde tilbage som bestyrelses-formand for Fionia Bank

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Aaen

Jeg har intet problem med at danske banker har en højere rente-marginal end resten af Europa; det tyder trods alt på, at danske banker ønsker at konsolidere sig, før de igen begynder at låne penge ud, også til erhvervslivet. Det er solid, gammeldaws bank-forretning.

Moderne økonomisk teori er ikke videnskab, men forsvar for kapitalismen og usaglig undertrykkelse af al teori, der stiller spørgsmålstegn ved kapitalismen som den eneste mulige økonomiske orden.
hvis man vil vide, hvad der sker med økonomien om 10 år så skal man studere Islams økonomi system.

Søren Kristensen

Jeg har heller ikke noget imod høje renter, bare jeg ikke skal betale dem.