Nyhed
Læsetid: 4 min.

Klagenævn drukner i sager om fejlanbragte handicappede børn

Gladsaxe Kommune underkender fagfolkenes anbefalinger og nægter seksårig dreng med Downs syndrom at starte i skole med andre Downs-børn. Nu er drengen blot endnu en klage i en voldsomt voksende bunke hos klagenævnet. Vi bliver brugt som prøveklud for kommunernes spareplaner for specialundervisning, føler medlem af klagenævnet
6-årige Aksel Reuss er blot endnu en klage i en voldsomt voksende bunke hos klagenævnet.

6-årige Aksel Reuss er blot endnu en klage i en voldsomt voksende bunke hos klagenævnet.

Kristine Kiilerich

Indland
20. juli 2009

Aksel Reuss er seks år gammel og har Downs syndrom. Til august skulle han være startet i specialskole i Rødovre sammen med sine jævnaldrende venner, der også har Downs syndrom. Men Gladsaxe Kommune har stik imod kommunens egne faglige anbefalinger og forældrenes ønske besluttet, at Aksel skal gå i specialklasse i Gladsaxe. Det koster det halve at lade Aksel blive inden for kommunegrænsen, og derfor anklager forældrene Gladsaxe for at lade økonomiske hensyn overskygge barnets behov.

»Der mangler anstændig sund fornuft i kommunens beslutning. Skoletiden er 10 vigtige år af hans liv. Det er de børn, han skal vokse op med, og dem han skal leve med i sit voksenliv,« siger Aksels far, Anders Reuss.

Han er bange for, at Aksel ikke får venner i sin klasse i Gladsaxe, fordi der ikke er andre Downs-børn. Af erfaring fra Aksels børnehave og vuggestue ved han, at det er et problem, og det samme skriver Gladsaxes egen psykolog i den pædagogisk psykologiske rapport, der ligger til grund for tildelingen af specialundervisning.

»I forhold til Aksels sociale udvikling og identitetsudvikling vurderes det, at det er vigtigt for ham at være i et skolemiljø, hvor der er andre børn med Downs syndrom,« skriver psykologen i rapporten.

Prøveklud

Nu har forældrene klaget, og Aksel er blevet endnu en af de 500 sager, der hober sig op i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Men den gennemsnitlige sagsbehandling er på fem måneder, så når afgørelsen falder, er Aksel for længst startet i skole.

Af samme årsag har Aksels forældre i flere måneder appelleret direkte til Gladsaxe Kommune om at omgøre sagen, men kommunen bliver ved med at henvise til klagesagens kommende udfald.

Derfor mener Anders Reuss, at hans søn er blevet en brik i et politisk spil, der handler om, hvad kommunerne kan tillade sig, efter de overtog ansvaret for specialundervisning med kommunalreformen. Samme opfattelse har Morten Carlsson, der er formand for Autismeforeningen og medlem af klagenævnet.

»Det føles som, at nogle kommuner bruger os som prøveklud for deres nye politik på området,« siger Morten Carlsson. Han har netop været med til at underkende en række sager om sidste skoleår, hvor børnene skulle have haft et bedre tilbud, hvis klagenævnet havde nået at træffe en beslutning. I vinter fordoblede klagenævnet endda antallet af medarbejdere for at følge med strømmen af sager.

Men sagerne er ofte plaget af forvaltningsmæssige fejl, efter kommunerne har overtaget området. Sidste år påtalte klagenævnet fejl i 75 pct. af de behandlede sager, og i 2007 blev der påtalt fejl i alle behandlede sager på nær én.

»Alt for mange kommuner har ikke styr på, hvad der foregår, og de forsøger heller ikke at få det. Sagerne hos os er bare toppen af isbjerget, for mange forældre orker ikke at klage, og det er næsten dem, jeg har det mest dårligt med. Det er helt entydigt, at kommunerne generelt ikke forvalter deres nye ansvar ordentligt,« siger Morten Carlsson.

Gladsaxe afviser

Gladsaxe Kommune ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag om Aksel Reuss, men afviser, at man henviser børn til kommunens egne tilbud blot for at spare penge. Psykologernes anbefalinger kommer med i en samlet vurdering, og børn bliver visiteret til det tilbud, der matcher deres behov bedst, forsikrer Trine Græse (S), der er formand for børne- og undervisningsudvalget i Gladsaxe Kommune.

Samtidig siger hun dog, at kommunen har en forpligtelse over for skatteborgerne til ikke at vælge et tilbud, der er dobbelt så dyrt, hvis der ikke er behov for det.

»Selvom en dreng profiterer af at gå på en skole med andre børn med samme diagnose, kan han også udvikle sig med andre børn, der har samme problemstillinger men en anden diagnose,« siger Trine Græse.

Tidligere har Gladsaxe skriftligt over for familien Reuss begrundet beslutningen med kommunens nye skolepolitik, der søger »i videst muligt omfang« at finde egnede specialundervisningstilbud inden for kommunegrænsen. Den nye politik kommer efter en tocifret millionoverskridelse af kommunens samlede budget for anbringelser.

'Kald dem til orden'

Morten Carlsson kender endnu ikke detaljerne i sagen om seksårige Aksel Reuss, men han tror ikke længere på, at Gladsaxe tænker på barnets behov før økonomien.

»Gladsaxe Kommune vil til sidste blodsdråbe sige, at deres tilbud er lige så godt som det, børnene kan få andre steder. De er nødt til skære hårdt, og af samme årsag står sagerne fra Gladsaxe i kø i klagenævnet,« siger Morten Carlsson.

Gladsaxe er langt fra den eneste kommune, der i håb om at tøjle de voksende udgifter til specialundervisning opretter deres egne tilbud. Men det er tåbeligt, at hver enkelt kommune vil specialisere sig i sjældent forekommende handicaps som Downs syndrom, mener han.

»Fra et samfundsøkonomisk synspunkt så er det de samme penge, der er til rådighed, og der er ingen nabokommune, der skummer fløden. Det er et spørgsmål om, at kommunerne opfører sig ordentligt, og at Kommunernes Landsforening for en gangs skyld kalder kommunerne til orden,« foreslår Morten Carlsson.

Selv om familien Reuss føler sig sikre på at have ret, er de stadig ængstelige for også at få det, når klagenævnet afgør deres drengs skolegang.

»Vi er bange for, at de politiske understrømme er så stærke, at de også kan styre det nævn. Kommunerne kan ikke løfte alle specialopgaver, og det skal de nok finde ud af på et tidspunkt. Men det er kedeligt at skulle være beviset på, hvor dårligt det gik, da de prøvede,« siger Marie Reuss, Aksels mor.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening, da de relevante medarbejdere alle er på ferie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Støt Aksel på Facebook-gruppen "aksel skal i den rigtige skole"

http://www.facebook.com/groups.php?ref=sb#/group.php?gid=92604479599

Vibeke Rosenkjær

Aksel skal i den rigtige skole. Jeg støtter forældrene i deres valg. Det er det rigtige. Og fordi det er det rigtige, bliver det dyrere. Videns-og erfaringsbaseret pædagogik og undervisning koster. Desværre viser udviklingen som forventet, at der nu skal opbygges ny ekspertise fra bunden i kommunerne, som er blevet nulstillet i forbindelse med kommunalreformens opsplitning af velfungernde handicap-komsulentordninger . Det var forventet , at økonomien ville komme til at spille en væsentlig større rolle end hensynet til barnets tarv.Det er den politik, som den nuværende regering har arbejdet på, og som børn og familier nu kommer til at betale prisen for. Jeg henvendte mig med min kritik til ledelse og politikere ,som ansat i konsulentordning for synshandicappede børn i det tidligere Frederiksborg Amt uden held., da ordningen bl.a. blev frataget en fuldtidsmedarbejder, og jeg skulle varertage rådgivning og vejledning til dobbelt antal børn( 80 børn -40 med flerhandicap bl.a. børn med Downs syndrom, der også havde synsproblemer)Hans Andersen, formand for socialudvalget (V), svarede arrogant: "Jeg er ikke bekymret"
Ligesom der ikke er blevet lyttet til psykologen i Gladsaxe kommune, bliver der generelt ikke lyttet til de fagfolk, der har viden på området, når der er snævre faktura-interesser på spil. Det er den politiske konsekvens af skattestoppet og at "pengene ligger bedst i borgerens egen lomme".
Det er forældrene, der kommer til at kæmpe denne kamp. Godt der er pioneere, som har energi og styrke til at klare mere end det inkluderende daglige
familieliv. Det tager tid at få opbygget ny og brugbar viden i kommunerne. Kommunalreformen er efter min faglige vurdering et klart tilbageskridt for alle handicaprelaterede områder og megen viden bliver tabt i denne proces.

Dette er jo et ganske forventet resultat af, at man nedlage amterne.
Miljøet, de handicappede (især børnene) og de syge blev taberne.

Emmamaria Vincentz

Endnu engang kan man forholde sig undrende til, hvordan kommuner og samfund i den grad underkender forældrenes ønske, som jo alt andet lige, er dem der besidder ekspertisen når det komme til deres barns vel. Ingen af de såkaldte fagpersoner og ej heller forældre til almindeligt udviklede børn, har forestilling- og indlevelses evne nok, til at forestille sig hvordan det er at have et barn med særlige behov. Det kan være nok så velmenende, når kommuner ønsker at "hjælpe" og give tilbud, men når alt kommer til alt, har jeg endnu IKKE mødt en fagperson og social rådgiver som selv har et barn med særlige behov, og derfor med rette kan udtale sig, set fra en vidensbaseret erfaring!! Viden og erfaring der lå i amterne, er blevet knust til støv - efter kommune sammenlægningerne, og den dyrbare viden der eksisterede spredt for alle vinde. Dette tager mange mange år at blive opbygget i kommunalt regi, og igen her ville det være en cadeaux om forældrene blev spurgt tll råds, og man ydermere lyttede til dem. Det er en svinestreg af rang, at vores børn bliver gjort op i kroner/øre. Handler det om mennesker - eller handler det om svigt og økonomi og diskriminerende og selvbestaltet menneskesyn!!! Gad vide hvordan Gladsaxe kommunes forvaltning ville have det at blive placeret i en skole i Afghanistan - hvor de ikke blot så anderledes ud, opførte sig anderledes, men havde en kommunikations form man ikke forstod, og vidste man skulle være der i 10 år??
Downs børn, beneficerer bedst af at være sammen med mange af deres "egne" grundet adfærd - som er vidt forskellige børn med autisme spekter, ADHD osv. De grupper lærer ikke af hinanden som så. De vil bruge unødigt meget tid på at misforstå og komme på tværs af hinanden, grundet helt forskellige diagnoser.. I sidste instans vil det give større problemer - end det økonomiske!! Send nu Axel derhen hvor han skal være - og vis Jer fra den professionelle side, hvor mennesket er i centrum.
Ærgeligt at blive husket som en af de kommuner man ikke ønsker at have børn med særlige behov i--- Men ok - vi kan jo bare klage... Hvad skulle vi ellers bruge tiden på. ??

Vi vandt sagen i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, og Aksel startede på Skovmoseskolen i Rødovre sidste mandag!

Vi håber afgørelsen kan hjælpe andre i fremtiden, for meget tyder på, at vi kun har set toppen af isbjerget, når det gælder hjemtagelse til kommunale tilbud med lav specialisering og af tvivlsom kvalitet.

Flere kommuner er på vej med nye politikker, der dikterer hjemtagelser af handicappede fra tidligere amtslige specialinstitutioner i fremmede kommuner. Gladsaxe var bare tidligt ude.

Politikerne kan råbe "nærhedsprincip" nok så mange gange, men det ændrer ikke på, at det vi oplever, er et fald i kvaliteten i tilbuddene til de svageste borgere.

Den borgerlige regering har faktisk haft ret stor succes med lige så stille at liste minimalstaten ind ad bagdøren, og kommunalreformen var et effektivt værktøj. Det er en bevægelse som er i gang, og som er svær at stoppe. Aksels sejr er et skridt på vejen, men understrømmene trækker satdig stærkt i den forkerte retning.