Læsetid: 2 min.

Konen eller GPS'en?

Fortidens harmoniske familieture i bil er afløst af en magtkamp om navigationen
Forventningens glæde skaber eufori på bagsædet. Man kan næsten se i øjnene, at  trekløveret er klar til at folde sig ud og ikke mindst stille krav.

Forventningens glæde skaber eufori på bagsædet. Man kan næsten se i øjnene, at  trekløveret er klar til at folde sig ud og ikke mindst stille krav.

Øjvind Hesselager

22. juli 2009

Åh jeg mindes: Turene i bil med vi fem børn på bagsædet. Den store æggegule Toyota Crown kravlede støt op i nabolandene, sommer efter sommer. Og jeg sad bare og talte hvide og røde biler hele vejen. Undervejs skulle mor og far se alle de stavkirker, vi passerede. Og vi børn løb glad rundt imens …

Når vi ikke kunne finde vej, rullede far ind til siden og skruede vinduet ned med håndtaget med den sorte knop. Hans arm stak kækt ud, og ærmet var rullet op. Og så fik han lange anvisninger af flinke svenskere. Og timer senere rullede vi ind på grunden med gyngende fjedre. Jeg vågnede og kunne se bilens lygter genskinne i vinduerne. Fremme.

Jeg har fået GPS. Jeg har også fået en kone. Og tre børn på bagsædet. De er spændt fast, og der er airbag både for og bag. De tæller hverken røde eller hvide biler. Storm på tre år sidder lige nu og råber, at han vil have lov at prøve storebrødrenes GameBoy. Engang imellem forbarmer de sig, og roen sænker sig i få minutter over ekvipagen, mens 'Susanne' på pæredansk fortæller mig, at jeg skal dreje om få hundrede meter. Vinduerne er helt lukkede. Ellers virker air conditioneringen ikke. Jeg kan se på GPS'en, at der er tre timer og 27 minutter igen. Jeg træder lidt mere på speederen.

Kortet eller GPS

»Vi skal til højre her,« siger min kone.

»Jamen, GPS'en siger …«

»Ja, du må jo selv om, hvem du stoler mest på,« siger hun. > GPS'ens informationer baserer sig kun på data fra en række militære satellitter. Jeg slukker.

»Se hvor smukt her er, drenge!«, siger min kone. Storm råber, han vil høre noget Michael Jackson.

»Er han død?« spørger han for tredje gang siden Helsingborg.

Vi hører ABBA, men jeg bilder ham igen ind, at det er Michael Jackson.

»Skru op, far!«, siger Scott på ni.

»Se, der er loppemarked!« siger min kone og skruer ned igen.

»Jeg vil høre noget Michael Jackson!«.

»Jamen …«.

»Skal vi ikke køre derind?« Jeg kan ikke nå at bremse. Jeg tænder 'Susanne' igen. Hun siger, vi skal til højre om to km.

»Det er hurtigere at køre lige ud,« melder min kone og peger på kortet.

»Drej til højre!« beordrer Susanne to gange. Jeg slukker igen for den lille finke. Susanne altså. Ikke andet end problemer med hende.

Jeg sætter farten op. Et blitzlys fylder kabinen. En svensk fartbøde. Susanne ville have advaret mig - tænker jeg kun. Åh Susanne.

Serie

Seneste artikler

  • Aston Villa Villekulla

    29. juli 2009
    Mine børn anerkendte ikke Astrid Lindgrens fortællinger, da vi besøgte Småland
  • Spa på kanten af naturen

    28. juli 2009
    Både min og min kones ferieminder fra barndommen er skønne. Men vidt forskellige …
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu