Læsetid 2 min.

Margrete Auken: Kommissionen skal sikre patientforeningers uafhængighed

Patientorganisationer skal repræsentere patienterne, ikke medicinalindustrien, siger SF's EU-parlamentariker Margrete Auken, der rejser spørgsmålet om patientforeningers interessekonflikter i Kommissionen
31. juli 2009

Hvis europæiske patientforeninger skal varetage syge europæeres interesser, kan de ikke være støttet eller endda sat i verden af medicinalindustrien, mener SF's Europa-parlamentariker, Margrete Auken, der i dag har bedt Kommissionen redegøre for, hvordan den vil sikre, at patientorganisationer som fremtidige samarbejdspartnere er til gavn for patienterne.

»Jeg var klar over, at medicinalvirksomheder foretager mange krumspring for at få indflydelse på lovgivningen i EU, men det er jo helt absurd, når de finansierer patientorganisationer i en grad, så de ender med at få mulighed for at diktere dagsorden,« siger Margrete Auken.

Spørgsmålet til Kommissionen kommer som følge af Informations artikler om de to store europæiske patientforeninger European Patients Forum, der modtager 88 procent fra medicinalindustrien, samt International Alliance of Patients Organizations (IAPO).

IAPO blev skabt af 38 medicinalvirksomheder, hvoraf bl.a. Pfizer stadig støtter IAPO med op til 97 procent af foreningens indtægter.

Begge foreninger har støttet et lovforslag, der vil åbne op for, at medicinalvirksomheder kan informere patienter om receptpligtig medicin,

Et forslag, som professor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard anser for dybt problematisk:

»Det er usædvanligt, at Kommissionen selv opretter en patientforening, der derefter finansieres af industrien, men det skyldes, at Kommissionen ikke har et embedsværk, der kan rådgive dem, når de udarbejder lovgivning. Dér står industrien velvilligt til rådighed,« siger Peter Nedergaard.

3.000 klager

Endelig blev en rapport tilbageholdt i 1993 af en tredje patientforening, The British Diabetes Association, der påviste negative reaktioner ved en ny type insulin, kaldet human insulin, hos ti procent af diabetespatienterne.

Rapporten var baseret på klager fra 3.000 briter, der klagede over bivirkninger som muskel- og ledsmerter, depression eller hukommelsestab, og nogle oplevede endda at falde bevidstløse om.

På trods af bivirkningerne ved human insulin trak Eli Lily, Sanofi Aventis og Novo Nordisk gradvist animalsk insulin ud af markedet op gennem 90'erne.

Forsker fra Cochrane Instituttet Andrew Herxheimer og Jenny Hirst fra den økonomisk uafhængige patientorganisation Insulin Dependent Diabetes Trust kædede tilbagholdelsen af rapporten direkte sammen med medicinalindustriens støtte til diabetesforeningen.

Interessekonflikter

Public Affairs-chef fra Novo Nordisk, Emil Kongshøj Larsen, ønsker ikke at kommentere den britiske rapport, men påpeger, at efterspørgsel efter animalsk insulin på det tidspunkt »var meget lille og faldende, og der var en alternativ producent, der kunne dække det beskedne behov«.

»Det var ikke en beslutning, der blev truffet fra den ene dag til den anden, men en lang proces med alle involverede parter,« siger han.

Emil Kongshøj Larsen siger generelt om interessekonflikter hos patientorganisationer:

»Det er patientforeningen, der skal agere. Jo flere kilder, de kan få deres pegne fra, jo bedre. Vi skal bare sørge for, at vi ikke presser nogen som helst, og det gør vi ved at respektere deres uafhænigighed. Hverken direkte eller indirekte kommer vi med antydninger om, at støtte er betinget af, at de skal gøre et eller andet. Medicinalindustrien og patientforeningerne er generelt meget opmærksomme på at tage hånd om interessekonflikter. Derfor kan vi i praksis ikke genkende billedet af, at patientforeningerne er i lommen på industrien,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer