Læsetid: 7 min.

Markedspartiet forklædt som folkets parti

Dansk Folkeparti har en topledelse, der består af fire personer, som har skarpt definerede roller. Partiet styres strammere end noget andet parti, og eksklusion sker uden pardon. Medierne bruges meget bevidst til kampagner bygget på følelser fremfor fakta. Dansk Folkeparti er mester i at give de uartikulerede og tryghedssøgende en stemme
Dansk Folkeparti har en topledelse, der består af fire personer, som har skarpt definerede roller. Partiet styres strammere end noget andet parti, og eksklusion sker uden pardon. Medierne bruges meget bevidst til kampagner bygget på følelser fremfor fakta. Dansk Folkeparti er mester i at give de uartikulerede  og tryghedssøgende en stemme
21. juli 2009

Dansk Folkeparti (DF) er den hurtigste succes i dansk politisk historie:

DF har flyttet udlændingepolitik og retspolitik. DF har styrket borgerlig skepsis mod EU. DF har opslugt arbejder-stemmer, så de gamle arbejderpartier ikke er arbejderpartier af gavn. Partiet gør sig til den lille mands fortidsvendte og nationale værn mod eliten og globaliseringen. Og dog er partiet det mest moderne markedsparti.

brandDF har forenklet politik til simple dualiteter mellem dem og os, mellem det danske og det fremmede, det kendte og nære mod det nye og utrygge og den lille mand mod 'systemet'. DF's er fem mærkesager: Stram udlændingepolitik, svage og ældre skal hjælpes, hårdere straffe, nej til EU-forfatningen og dyrevelfærd. Nok for et markedsparti. Resten kan løbende tilpasses vælgeranalyser og nyhedsstrømmen.

De centrale træk ved DF's struktur er:

•opbygning af en stærkt topstyret partistruktur, så partidemokratiet er nærmest fraværende

•hårde og prompte sanktioner for brud på interne regler og normer

•tæt sammenkobling af politisk og kommunikativ ledelse.

Topledelsen bestod fra starten af fire personer: Pia Kjærsgaard, Søren Espersen, Kristen Thulesen Dahl og Peter Skaarup. Ledelsen bygger på løbende kontakt og enighed udadtil. De fire har forskellige kompetencer, der supplerer hinanden.

Forurettede Yvonne

Thulesen Dahl er forhandler med klæbehjerne. Peter Skaarup er både hele tiden i medierne og indpisker på de indre linjer. Espersen kom med som den smarte kampagnemager. Førstesælger og formand Pia Kjærsgaard er den unikke kommunikator.

YvonneBo Tao Michaëlis har beskrevet hende som en besnærende retoriker med »et forurettet toneleje og fornærmet folkelighed, hvor mor er mere skuffet a la Kirsten Walthers i Olsenbande-filmene«.

Ledelsen kontrollerer kampagner, politiske udspil, opstillingen af folketingskandidater, selv om partiet er gået over til sideordnet opstilling, og den besætter ordførerposter. Nyvalgte folketingsmedlemmer skoles af veteraner som Espersen og Thulesen Dah i at omgås medierne. Partiets repræsentanter i kommunalbestyrelser og amter/regioner modtager nyhedsbreve om, hvad de bør fremlægge af forslag.

Stram styring

Folketingsgruppen styres stramt. Der holdes ikke afstemninger. Afstemninger fører ifølge Pia Kjærsgaard bare til »konflikter og studehandler«. Gruppeformanden konkluderer på drøftelserne. Gruppen diskuterer som helhed kun partiets kampagner og overordnede strategier på et årligt møde for folketingsgruppen og hovedbestyrelsen.

Partiet har enkle og klare kommandolinjer. Der er intet forretningsudvalg, men vidtgående beføjelser til den faktiske ledelse. Der er kun en lille og smidig hovedbestyrelse, der domineres af ledelsen. Den består af partiets formand og en halv snes personer delt mellem folketingsgruppens bestyrelse og medlemmer valgt på årsmødet, som ikke må være medlemmer af Folketinget.

Hovedbestyrelsen forebygger, at partiorganisationen åbent kritiserer ledelsen. Hovedbestyrelsen har også tilknyttet ungdomsafdelingens formand, som har sin gang på Christiansborg. I modsætning til andre partiers ungdomsafdelinger er DFU kun yderst sjældent i åben kritik af topledelsen.

Eksklusion uden pardon

Ledelsen tjekker folk, der søger om medlemsskab, for at beskytte mod »notoriske ballademagere, ekstremister og vrissenpinde«, »lykkeriddere og anarkister« samt nynazister. Hovedbestyrelsen kan ekskludere folketingsmedlemmer, lokalorganisationer og partimedlemmer prompte. Uden at de anklagede kan forsvare sig. Uden at sagen efterfølgende kan appelleres til årsmødet.

Og ledelsen har ekskluderet mange. I 2008 fastslog en byretsdom, at det ikke var bevist, at to ekskluderede medlemmer havde lækket informationer til medierne - hvad der var begrundelsen for deres eksklusion. DF svarede hertil blot, at man så fremover ville undlade overhovedet at begrunde eksklusioner.

DF har medlemmer nok til føre læserbrevskampagner, skaffe kandidater samt klakører til valgmøder. Ellers har ledelsen ikke meget brug for dem.

DF bruger mange af sine begrænsede ressourcer på kommunikation. DF's pressechef er som i moderne virksomheder tæt på ledelsen. Derved kan beslutningsindhold og kommunikation integreres i design-politik. Der kan med tilpasning til mediernes nyhedskriterier kommunikeres entydigt.

DF fører kampagner mellem valgkampene for at få størst effekt. De enkelte kampagner forbindes hele tiden med partiets overordnede identitet, idet partiets navn, logo og Dannebrog figurerer på stort set al partiets kampagnemateriale.

Annoncernes ofte provokerende karakter afføder ofte en offentlig debat. Journalister, debattører og politikere kommenterer annoncerne. I begyndelsen af maj 2008 provokerede DF med en række 'burka-annoncer'. Anledningen var, at Domstolsstyrelsen havde konstateret, at der intet forbud eksisterede imod at bære tørklæde, hvis det skulle blive aktuelt.

Sejr med burkadommere

Forbavsende hurtigt lykkedes det DF at fremstille en række annoncer med burka-klædte personer til skræk og advarsel om hvad der ventede 'danskerne'. Ud fra princippet om at overdrivelse fremmer forståelsen blev tørklæde til burka, selv om der næppe var nogen jura-studerende i Danmark med burka.

Annoncerne var udarbejdet af det lille firma Apple Farm, drevet af Søren Espersens kone. Hun finder billeder og grafik. Resten tog partiets valg- og strategiudvalg med Pia Kjærsgaard, pressechef Søren Søndergaard og Søren Espersen sig af.

Strategien var simpel: At udfordre, hvad der er passende. Burka-annoncerne affødte et åbent brev fra 26 kendte personer, herunder en tidligere statsminister, en tidligere udenrigsminister ogen tidligere nationalbankdirektør. Talrige journalister skrev om de provokerende annoncer.

Ufrivilligt bekræftede de herved DF's varemærke som værende den lille mands værn mod samfundseliten. Det blev det hotteste emne i læserbrevene.

Strejker og forlig i den offentlige sektor gav ikke nær så mange læserbreve. Pia Kjærsgaard optrådte i alle de mest betydende debatprogrammer for at kæmpe for sin sag. For mindre end 500.000 kr. havde DF fået foræret en omtale, der af reklamefolk blev vurderet til ellers at koste omkring 15 millioner kroner, mens Socialdemokraterne udsendte febrile og usammenhængende meldinger om tørklæder under indbyrdes skænderi.

Kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) skrev en kronik mod »fanatiske antimuslimer« om, at dommerne selv skal bestemme deres beklædning. Statsminister Fogh satte hende på plads, og regeringen besluttede at stemme for og undgå dommertørklæder.

Forløbet var en total sejr til DF i en sag om tørklæder og burkaer, der kun eksisterede i fru Espersens fantasi. Som Søren Espersen har sagt det: »Politik er følelser og ikke en skid andet«.

DF's vælgere har gennemsnitlig en lidt kortere uddannelse end befolkningen som helhed. Partiet henvender sig især til dem, der kan have grund til at frygte globaliseringen. De er ofte trætte af at blive belært af den uddannelsesmæssige og kulturelle overklasse.

Når det siges, at forskningen ikke rigtig viser, at straf hjælper, så gider de ikke høre på det. Peter Skaarup, DF's retspolitiske ordfører, udtrykker en vælgergruppes mistillid til akademikerne, når han siger, at han ikke tror på forskningen.

For den retorisk underlegne nytter dialog ikke, dialog er kun naivitet og tossegodhed.

Den underlegne kan kun vinde ved at stå fast og undgå dialog. Eventuelt kaldes en dialogsøgende pladderhumanist og tossegod. Man er træt af at blive belært, også kulturelt og ernæringsmæssigt. Det rammer DF lige ind i med et kolonihavehus eller en pølsevogn på et årsmøde.

Ledelsen styrede de første år årsmøderne så stramt, at den politiske debat var stort set fraværende.

I 2004 indførte man dog en 'spørgetime', hvor de delegerede kunne stille spørgsmål til fem af folketingsmedlemmerne og senere to timers fri debat.

På årsmødet stemmes ikke om resolutioner om konkrete politiske spørgsmål, partiledelsen drager selv konklusioner af årsmødet. Årsmødet skal udstråle glæde. Da partiets årsmøder samler medieopmærksomhed, bruges disse ofte til at igangsætte kampagner.

Årsmødet er først og sidst en medie-event. Har en enkelt ikke forstået det, griber ledelsen prompte ind med en eksklusion.

Also Sprach ZarathustraVed landsmødet i 2008 lod man sig inspirere af den ultrahøjrenationalist Jean-Marie Le Pen, som ofte har brugt Richard Strauss monumentale orkesterværk inspireret af Nietsches bog af samme navn til sine sceneentreer. Zarathustra var en persisk profet, der grundlagde en religion, som næsten er udryddet af islam. I bogen forudses 'overmenneskets' herredømme. Le Pen kommer ind, samtidig med musikken skal vise, at jorden fødes! Det plagierede Pia Kjærsgaard.

Dygtige Messerschmidt

Mange DF-vælgere er flygtige. Men partiets 28-årige spidskandidat Morten Messerschmidt fik ved valget til Europa-parlamentet 284.258 personlige stemmer. Ikke mindst fik han høje stemmetal i kommuner, som tidligere var socialdemokratiske højborge.

EU-parlamentsvalg er i sjælden grad personvalg. Danmark er en stor valgkreds, og valget præsenteres af tv som et valg mellem spidskandidater.

Messerschmidt er en velbegavet, veltalende og meget vidende politiker. I valgkampen optrådte han sagligt, afslappet, humoristisk som en pæn og tillidsvækkende ung mand. Glemt var det, at han seks år tidligere fik en betinget dom for racisme.

Valgkampen viste DF's annoncekunst. De øvrige partier fortsatte den endeløse strøm af ens valgplakater med smilende ansigter, der ikke er meget mere end pæne pas-billeder. Mændene i ens jakker. De fleste helt uden et slogan, et budskab. Messerschmidts plakat var tre gange en normal valgplakat i bredden, han bar ikke jakke, og han så fortroligt og lidt forsoren ind i kameraet. En politiker til at tale med, sagde billedet. Teksten var i blød håndskrift »Gi' os Danmark tilbage«. Det var et lærestykke for andre partier i at udforme plakater og annoncer.

DF har hidtil klaret sig dårligt ved kommunevalg, men går det godt ved kommunevalget i november, vil DF endnu mere blive model for andre partier, når det gælder politisk indhold, organisation og markedsføring.

Serie

De politiske partier

I sommerens løb vil partiernes ændringer og aktuelle situation blive præsenteret i en artikelserie, skrevet af professor Tim Knudsen ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Seneste artikler

  • Glade dage i Suicidallisten

    30. juli 2009
    Enhedslisten er et arbejderparti uden arbejdere. Partidemokratiet har ofte udstillet de interne uenigheder, og det har sammen med bl.a. rotationsprincippet lagt en dæmper på vælgertilslutningen. Men partiet har taget små skridt mod en modernisering
  • Professionaliseret socialisme

    28. juli 2009
    SF har gjort op med traditionalisterne og introduceret professionaliseret strategiudvikling, vælgeranalyser, teambuilding, medietræning og et reformprogram uden ordet 'socialisme' for at fremstå regeringsegnet
  • Venstres vej til nedtur

    23. juli 2009
    Venstre har plagieret sig til sin store succes. Slogans, fokus på midten og brug af fokusgrupper var alt sammen genbrug fra Tony Blair
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Information for denne serie, glæder mig til at læse de øvrige fra Tim Knudsens hånd.
Som en lille tillægs bemærkning kan tilføjes at DF også er gode til at bruge den kritik de selv får mod deres modstandere. Fx sagde Martin Henriksen i går i Deadline, at den unge muslimske kvinde , der først var brugt af Hjemmeværnet som et eksempel på en mønsterbryder, var politisk ,manipulerende og direkte fanatisk.

Tak til Tim Knudsen for en ganske udmærket artikel.

Hvis det må være tilladt med lidt konstruktiv kritik, så var artiklen blevet endnu bedre og skarpere, hvis Tim Knudsen havde haft modet til at omtale de klare historiske paralleller der eksisterer mellem racismen i Dansk Folkeparti, og de historiske erfaringer vi har med den slags i Europa.

Hvorfor er alle så bange for at nævne n-ordet?

Jens Thorning

Demokratiet indbyder til udnyttelse af den katastrofale tradition, at alle har stemmeret uanset vidensniveau og politisk interesse. Det er forstemmende og rystende, når eksperter og journalister mod bedre vidende op til et folketingsvalg uden at rødme påstår, at vælgerne jo godt kan gennemskue det ene og det andet. En Søren Espersen, uspoleret af de anakronistiske fordomme og håbløse humanistiske traditioner, der tynger Venstre og Konservative og godt hjulpen af reklamebranchen og neokonservative socialpsykiatere kan sagtens dybdeanalysere vælgerne i overlegen stil og få dem til at sætte det forjættede kryds, der - Kierkegaard og Grundtvig med vender sig i Graven - afgør Verdens skæbne.

Inger Sundsvald

Det er den mest deprimerende artikel jeg længe har læst. Men tak alligevel.

Også jeg beklager at n-ordet ikke blev nævnt. Parallellerne var dog tydelige nok endda.

Robert Kroll

Politiske partier præsenterer under valgkampen deres udvalg af holdninger for vælgerne, og så fordeles mandaterne i Folketinget efter vælgernes bestemmelse - det er demokrati.

Nogen vælgere vælger andet ,end man selv gør, og det kan være ærgerligt eller usympatisk, men så er verden altså bare sådan.

Man kan ikke nøjes med at være demokrat når ens egne meninger vinder - man må også være demokrat, når man bliver "fravalgt" på demokratisk vis.

Niels Mosbak

Robert Kroll

"Man kan ikke nøjes med at være demokrat når ens egne meninger vinder - man må også være demokrat, når man bliver "fravalgt" på demokratisk vis."

Hvis du nu læste artiklen, ville du se, at der intet medlemsdemokrati er i DF - så der er det kun DF-medlemmer der bliver fravalgt når Føreren har talt.

En interessant vinkel på demokrati må man sige.

Jonas Nielsen

Problemet er, at ingen ønsker at bruge nok tid på at undersøge de her DF'ers færden og virkelige motiver. Specielt journalister er ikke særlige kritiske. Og når vi i Danmark kan acceptere, at DR's bestyrelse har en næstformand, som er medlem af DF så må det jo siges, at DF har vundet for ikke at nævne de sidste 8 år, hvor DF jo nærmest har haft vetoret på alt, hvad der sker politisk i Danmark. Det er først når Venstre, Konservative, SF og Socialdemokratiet samt Radikale Venstre begynder at indgå kompromiser udenom DF, at vi kommer til at se et Danmark man ikke taler skidt om rundt omkring i Europa. Altså skal vi danskere lære noget nyt, vi skal lære at samarbejde på tværs af folketingssalen så vi kan begynde at afvikle det apartheidstyre som Danmarks såkaldte liberale parti Venstre sammen med det borgerlige anstændige parti Konservative Folkeparti har opbygget. At høre en venstrekvinde Frøken Rønn ønsker at ændre EU's opholdsdirektiv på direkte ordre fra DF får mit frie hjerte til at bløde, at se alle de danske medborgere ,der har valgt at gifte sig med en udlændinge bosætte sig på den anden side af Øresund hvor man viser mere anstændighed flænser mit liberale hjerte at jeg dag for dag må se et parti som DF krænke vores medborgeres rettigheder blot fordi at de er muslimer flår mit Social Liberale hjerte ud. Ingen med bare en smule socialistisk eller liberalt blod i årene kan med rette holde ud at se på dette. Kom og lad os forene os så Danmark igen kan kigge værdigt på vores naboer. Lad os forene os i den borgerlige anstændigheds navn. Lad os forene os i den Socialistiske retfærdigheds navn. Lad os generelt bare uanset partinavn forene os mod denne skjulte nationalsocialisme, som i tidens trend har valgt at se den muslimske del af verden som fjender og ikke potentielle samarbejdspartnere. Lad os kun vælge at straffe muslimske fanatikere, som virkelig ønsker at gøre os ondt og ikke skyde med spredehagl og ramme vores egen muslimske medborgere, samt danske medborgere som har giftede sig med mennesker fra hele verden. Lad os generelt bare opføre os rationelt så vi kan få løst de problemer vi står overfor uden at skabe flere fjender ved at ramme og straffe de forkerte gode mennesker.

Klaus Flemløse

En stor tak til Tim Knudsen for denne oversigtsartikel.

Med DF's hårde disciplin og DF's massekommunikation, får jeg associationer til Ignatius De Loyola, der grundlage Jesuitter-ordnen se

http://en.wikipedia.org/wiki/Society_of_Jesus

og
http://en.wikipedia.org/wiki/Ignatius_of_Loyola

Jesuitterne var kendt for en meget streng
topstyring. Al kommunikation var styret efter princippet om kommunikation til de dummeste.

Dette betyder at de budskaber, som man vil kunne forvente at slå igennem med, skal være så simple og at den dummeste tredjedel af befolkningen umiddelbart kan forstå dem. DF lever fuldt op til dette. Der er rig lejlighed til at teste kommunikationen internt i DF før den sendes ud.

Robert Kroll

Kære Niels Mosbak.

Jeg forstår fuldt ud artiklens indhold, men de vælgere, der på valgdagen sætter kryds ved DF synes altså, at det er helt OK.

Og hvis mange krydser på DF betyder , at andre partier ( og disses vælgere )så ikke får iindflydelse, så er det altså demokratiets vilkår - det er et demokratisk "fravalg".

Peter (ny) Hansen

"De uartikulerede og tryghedssøgende"? "Retorisk underlegne"?

Jeg er medlem af DF og jeg har niveau C2 i Tysk, fransk, russisk og engelsk. Jeg taler til dagligt russisk og tysk. Er jeg uartikuleret?
Jeg har boet i Niger, Malaysia, Egypten, Grønland, Belgien, Tyskland. Er jeg tryghedssøgende?

Jeg blev medlem af DF fordi jeg så forholdene i muslimske lande og ghettoer (e.g. i Bruxelles) og vil modarbejde islamiseringen af Danmark som S og R vil den. For mig er DF et parti der vendte sig mod det etablerede og havde samme holdninger som jeg allerede selv havde.

Artiklens budskab om at stemmer man DF er man dum, hvad kan man bruge det til?

Henrik Rademacher

Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig, Peter Hansen hvordan oplever du medlemsdemokratiet i DF?

Jeg synes også lige det hører med til historien, at Pia Kjærsgaard sikkert har gjort sig en masse erfaringer fra sin tid i Fremskridtspartiet, som ævlede og kævlede og sprængte partiet i stumper og stykker. Konklusionen synes at være, at det er det bedste for DF hvis alle gør som jeg -altså Pia Kjærsgaard-
siger.

Karsten Aaen

Nej, artiklens budskab er dette:

Pia bestemmer. Punktum.

Der er ingen diskussion om noget som helst i DF. Punktum.

Intet medlemsdemokrati. Punktum.

Pia bestemmer. Punktum.

Og selvfølgelig findes der da højt-uddannede medlemmer af DF (Jesper Langballe, Bent Jensen og Søren Krarup) præcis som der hos nazisterne i 1930erne og 1940erne fandtes højt-uddannede medlemmer, oftest medlemmer af adelen, der ønskede sig et stærkt miltært Tyskland tilbage (sorry for at inddrage Godwin's Law så tidligt, men det synes at være nødvenduigt her)

Optrinnene til årsmøderne med faner, der bliver båret ind til toner af musik, synes direkte kalkereet eller plagieret efter nazisternes årsmøder i en lille tysk by, kaldet Nürnberg.

Budskabet er vist også, at folk der stemmer på DF har en lidt kortere uddannelse end resten af befolkningen (det kan man rent faktisk måle gennem at spørge folk når de har har stemt til f.eks. EU-valg og Folketingsvalg).

Og bla. Peter (ny) Hansens indlæg fastslår jo også, at han blev medlem, fordi DF vendte sig mod de etablerede (akademikere) som ifølge DF slet ikke aner, hvad de taler om, bl.a. når det kommer til straf, indvandrere og muslimer, fordi deres vælgeres erfaringer siger det modsatte (af hvad akademikerne siger).

Man kan bare ikke argumentere imod dette, netop fordi 'politik er følelser'. Følelsesmæssig argumentation går bedre ind hos os; det så allerede Goebells og Göring altså.

Og selvf'ølgelig bliver man da medlem af et parti, som har de samme holdninger, som man selv har. Alt andet ville da være underligt...

Dansk Folkeparti er gode til det der på engelsk hedder 'framing' - altså til at sætte en ramme op omkring f.eks. Maria Mawlas tørklæde og hjemme--værnet. Nu er det ikke længere pludselig et spørgsmål om et tørklæde eller ej; danske værdier (hvad det så end er?) står nu i fare for at falde, hvis kvinder med tørklæde (=muslimer) kommer ind hjemmeværnet.

Som jeg vist før har skrevet i diverse tråde, mener jeg bestemt, at der er vist national-liberalt islæt i stort set alle danske partier. Og dette islæt betyder altså at man anser Danmark for verdens bedste land, og at man ikke vil vedkende sig de herskende politiske realiteter, også storpolitisk, og geo-politisk, men stadig og til evighed tror, at Danmark stadig er den stormagt, vi var indtil englænderne ødelagte vores flåe for mere end 200 år siden.
(I 1807 for at være helt præcis..)

Henrik Rademacher

I de gamle Østbloklande, var det jo også en lille skare i centralkomiteen som tog de politiske beslutninger, og i visse tilfælde en enkelt partileder som forvaltede på proletariatets vegne. Så spilder men heller tid på alt der der stemmeoptællings pjat, og hvad det ikke koster af resourcer?

I artiklen sammenlignes Pia K med Yvonne fra Olsenbanden. Mig har hun nu altid mindet betydeligt mere om Ditte Gråbøls hostende kværulant i "Den gode, den onde og den virkli sjove".
I ved, hende med: "Jeg syns, det er for DÅÅÅÅRLIGT ..."

Ebbe Mortensen

De "anstændige" tror fortsat, at man kan bekæmpe DF ved at fremstille dem og deres vælgere som " uartikulerede og tryghedssøgende. Dette "Maren-i-kæret-syndrom", som de "anstændige" i så stort antal lider af, har den stik modsatte virkning. Det får en masse ganske almindeligt begavede mennesker til at vende sig mod de "anstændige" og i en form for trods give DF deres stemme. Ovenstående artikel er endnu et eksempel på de "anstændiges" bedreviden og dømmesyge - typisk for middelmådighedens forsøg på originalitet.

Peter Hansen

Helt forkert analyse, Ebbe Mortensen, det kraever kun, at V og K igen besinder sig paa det danske demokrati og vender sig mod midterpartierne.
Dansk Folkeparti ligger paa en ganske lille andel af de danske vaelgere, ca. 1/7-del. Disse i hovedet ret indskraenkede har faaet alt for meget at sige i 8 aar, hvor det har vaeret opportunt for regeringen at aendre samfundet i liberalistisk retning. Men de fleste har gennemskuet hensigten, og Loekke Rasmussen maa aendre kurs, hvis han vil bevare magten.

Jørgen Mathiasen

- Men det rigtige ved at sammenligne Kjærsgaard med "Yvonne" er, at diktionen er den samme. Den nærmest grænseløse forurettethed, som bestemmer tonen.
Den er åbenbart meget virksom over for DFs vælgere...

Kim Thomassen

Ebbe Mortensen har helt ret i, at Tim Knudsen artikel har stik forsat effekt hos mange dansker. DF stille f.eks krav om flere penge til folke-førtidspensionisterne, som på dygtigvis sælger budskabet i medierne, selv om beløbet i kroner og øre er små, ca 150 kroner efter skat om måneden. DF er dygtige til at udvælge sager, der har støtte i store del af den danske befolkning. Mange vil beskylde DF for at være asocial. Men hvor var SF og Enhedslisten, da man selv havde mulighed for at forbedre forholdene for de dårligs stillet i det danske samfund, da man var støttepartier for SR-regeringen 1993-2001, man svigtet total. Det er en af årsagen til at mange dårligst stillet stemme på DF, istedet på Socialdemokraterne og SF.

Torben Petersen

@Pia Hansen

Nej, desværre, men det skulle være muligt på nettet at finde et sted, hvor du kan få påtrykt indtil flere paller toiletpapir et medsendt foto.

Sådan en rulle toiletpapir med Pia Kjærsgaards portræt kan tilføje et helt nyt og fornøjeligt aspekt ved et ellers ubehageligt maveonde, og vil iøvrigt være en oplagt gaveide til både venner og fjender ...

Peter (ny) Hansen:

"Jeg er medlem af DF og jeg har niveau C2 i Tysk, fransk, russisk og engelsk. Jeg taler til dagligt russisk og tysk. Er jeg uartikuleret?"

Ja, hvordan synes du selv det går, Hansen?

Vincent Hansen

Jeg har sådan en T-shirt med et billede af Bush, Cheeney og Romsfeld og teksten "How about sending these war criminals to Guantanamo?".

Og nu vil jeg gerne købe en T-shirt med et billede af den lokale firerbande fra DF og en tekst i retning af: "Hvad med at sende disse fremmedhadere ud af landet? (eller i hvert fald ud af folketinget)"

Hvor køber man den slags?

Vincent Hansen:

"Og nu vil jeg gerne købe en T-shirt med et billede af den lokale firerbande fra DF og en tekst i retning af: "Hvad med at sende disse fremmedhadere ud af landet? (eller i hvert fald ud af folketinget) ... Hvor køber man den slags?"

Den slags køber man ikke, for det skal Morten Messerscmidt nok sørge for at få forbudt. Den højtbesungne danske ytringsfrihed gælder nemlig kun for neokonservative værdikæmpere...

Martin Kaarup

Ulven i forklädning, her fåmandsvälde i det danske flertalsstyre er bestemt ingen nyhed.

Udover de facistiske såkaldte fokepartier, bliver denne ledelsesform hyppigt anvendt med lignende succé af danske religiöse foreninger, heribalndt faderhuset, indre mission, Jehovas vidner m.v.

Sålänge befolkningen (eller medlemmerne i dette tilfälde) kan holdes hen i uvidenhed fungerer styreformen bedst. Hertil er der ingen forskel på prästestyre, enevälde, fascisme, anvendt kommunisme, koorporatisme, fåmandsvälde og så fremdeles.

Rammerne for medlemmernes tilladte tanker og ytringsmuligheder bliver oftest overvåget og styret med den störste omhu. Således holdes de beskäftiget med deres (gruppe-) opfattelse af frie valg, såsom at välge mellem 4-5 anerkendte solbrillemärker, mobiltelefonens farve i forhold til håndtaksen, valg af udenlanske musikere (nästen altid amerikansk-sproget) o.lign.

For medlemer i de ovennävnte foreninger er det oftest hvem af ledelsens 4 kandidater der skal bestemme näste gang, hvilke af ledelsens politiker som skal afvikles först o.s.v.

Den mest ligefremme lösning til at fjerne sådanne foreningsformer er ganske simpel oplysning til borgere.
Fåmandsvldets Jernloven* tilskriver at oplysningen skal väre evigt löbende under representativt flertalsstyre.

* Stein Ugelvik Larsen, Oligarkiets jernlov i Lov og struktur, Universitetsforlaget, Bergen 1987.

Der er stadigvæk et spørgsmål tilbage - hvem stopper DF og rydder op efter dem? V støtter DF og A (Socialdemokrater) ved ikke selv hvilken verden de liver i... Resten er "politisk plankton" og er uden betydning.

Niels-Holger Nielsen

Per (Ny) Hansen
"For mig er DF et parti der vendte sig mod det etablerede "
Skal det forstås på den måde, at det ikke er "det etablerede" der har haft regeringsmagten i nu otte år?
Jo, vist er du artikuleret, men det er altså ikke det samme som at din analyse er konsistent.
Har du prøvet at reflektere over hvorfor ghettoer opstår? Det kunne du måske prøve at artikulere dig omkring?

venlig hilsen

Morten Dreyer

Artiklen glemmer helt at opfordre til at smile venligt til alle vælgere man møder på sin vej.

Når du går en tur hen ad gaden er der grund til at huske på, at ca. hver 7. vælger du møder på din vej, rent faktisk har stemt på DF ved sidste valgt til Folketinget.

Send dem alle derfor et stort varmt smil.

Men efter næste valg bliver det lettere for alle - da vil det blive hver 6. vælger man møder, som stemmer DF.
Derpå hver 5. osv.

Det er da fantastisk at DF er det eneste parti i Danmark, som aldrig er gået tilbage i vælgertilslutning - valg efter valg er antallet af vælgere steget.

Men det må gøre ondt på venstrefløjspartierne.

Det burde gøre ondt på hele Danmark, at sådan et parti ikke forlængst som sine ligesindede i andre lande er endt på historiens losseplads eller marginaliseret som de leflende middelmådighedspopulister de er.

Søren Kristensen

Hvis strukturen, orkestreringen og hele set-upet er det der får stemmerne til at yngle i DF, så er den her artikel lidt af en lærebog, som ikke mindst S burde studere. Målet har det jo, indenfor lovens grænser, med at hellige midlet også når det gælder politik. Eller sagt på en anden måde: Hvorfor lyder enhver beskrivelse af DF altid som en kritik af S?

Espen Fyhrie

Debattørerne anmodes om at erindre at aritklens emne er Dansk Folkepartis organisationsstruktur, og ikke britisk retspraksis.

Debatvært
Espen Fyhrie

MEN Tim Knudsen's oplæg er kun NÆSTEN analytisk, FORDI den ikke HELT opfylder betingelserne.

Det starter ellers meget godt, men hen imod slutningen går det galt, OG Tim Knudsen bliver følelsesladet, HVILKET medfører at hele artiklen mister noget af sin værdi, FORDI det MÅ man IKKE i en analyse.

Inger Sundsvald

Mon medlemmer og støtter af DF får et glimt af ”sjælen” i DF, og kan de mon lide hvad de ser?

Jeg sætter i øvrigt pris på, at Tim Knudsens portræt ikke går helt over gevind i det følelsesladede, ved ikke ét eneste sted at kamme over med versaler. Kun redelig portrættering, som dog går på listepoter i visse henseender.

Det er da de andre partier der halter bagefter kommunikationsmæssigt. SF har fattet det, de er nu efterhånden lige så streamlinede som DF. Indtil andre partier tager en oprigtig standhaftig kurs overfor radikal islam, vil det nuværende billede ikke ændre sig. Det danske folk er ikke dumme, gud ske tak og lov.