Det kan være ulovligt, at flere personer på tålt ophold har meldepligt i Center Sandholm adskillige gange om ugen.
Sådan lyder det nu fra juraprofessor ved Aarhus Universitet, Jens Vedsted-Hansen, efter to straffesager om overtrædelse af meldepligten tirsdag blev udsat ved Retten i Hillerød.
Sagerne blev udsat, fordi en række af personerne på tålt ophold endnu ikke har fået afklaring på den klage over meldepligten, de sendte til Integrationsministeriet for op til fem måneder siden. Dommeren mente derfor ikke, at meldepligten er »endeligt, administrativt afgjort«.
Og det har han helt ret i, fastslår Vedsted-Hansen:
»I og med at klagesagen er verserende, er det ikke endeligt afgjort, om meldepligten overhovedet er lovlig og holdbar. Man kan jo ikke tage stilling til, om meldepligten er overtrådt og dermed håndhæve loven, hvis selve beslutningen om meldepligt er ulovlig. Så i udgangspunktet er det meget forståeligt, at han udsætter sagen.«
Juraprofessoren kalder det uheldigt, at Integrationsministeriet endnu ikke har afgjort klagerne.
Personerne på tålt ophold slipper nemlig ikke for meldepligten i Center Sandholm, så længe klagerne verserer i ministeriet.
»Derfor burde ministeriet være langt hurtigere til at behandle klagerne,« siger Vedsted-Hansen.
Grundlovsbrud
Det er endnu vigtigere at få afgjort klagesagerne hurtigt, fordi Integrationsministeriet flere gange skriftligt og senest i går til Information har understreget, at overtrædelser af meldepligten bør føre til straffesager.
Men da det så kom til stykket, og Retten i Hillerød tirsdag skulle behandle to straffesager, hvor meldepligten i Center Sandholm var blevet overtrådt, kunne der ikke falde dom, fordi ministeriet altså endnu ikke har behandlet klagerne.
Det ville ligefrem være i strid med Grundlovens §3 om magtens tredeling at afgøre sagen, uden at klagerne er afgjort i ministeriet, mente dommeren.
Professor i strafferet ved Aarhus Universitet Jørn Vestergaard er enig i den betragtning:
»Hvis retten traf en afgørelse på nuværende tidspunkt, ville den foregribe noget, som det tilkommer den udøvende magt at tage stilling til, og det ville være i strid med Grundlovens §3,« vurderer han og mener i øvrigt, at dommeren handlede helt korrekt:
»Før klagesagen er endeligt afgjort, kan retten ikke vide, om meldepligten er overtrådt, og om der er grundlag for strafansvar,« siger Jørn Vestergaard.
Om det virkelig ville være brud på Grundloven, stiller Jens Vedsted-Hansen sig dog tvivlende over for. Men »for at kunne straffe overtrædelser er retten selv nødt til at efterprøve, om påbuddet om meldepligt er lovligt, så jeg kan sagtens følge det synspunkt, at man ønsker at se ministeriets afgørelse i klagesagen,« siger han.
Besværlig sag
Den lange ventetid på henholdsvis fire og fem måneder på at få behandlet klagerne tyder på, at ministeriet har haft »alvorlige vanskeligheder og besværligheder« ved at afgøre sagen, mener Vedsted-Hansen:
»Når man vedtager en vigtig og kontroversiel lov meget hurtigt, kaster man aben videre til dem, der skal administrere den. Det er jo det, der er problemet her,« siger han.
Direktør ved Institut for Menneskerettigheder, dr.jur., Jonas Christoffersen, undrer sig også umiddelbart over den lange ventetid:
»Det er vigtigt, at de afviste asylansøgere og dermed de personer, som sagerne drejer sig om, kender deres retsstilling. Derfor bør myndighederne præcisere, hvornår man kan blive undtaget for meldepligten, ligesom de bør behandle ansøgninger og klagesager rimelig hurtigt.«
