Organisationer går i kødet på ligestillingsnævn

En række organisationer kritiserer, at det nye Ligebehandlingsnævn fra begyndelsen har fået amputeret sine handlemuligheder og ikke af egen drift må tage diskriminationssager op. De radikale kræver en lovændring

Trods oprettelsen af et nyt Ligebehandlingsnævn, der skal tage sig af samtlige typer af diskriminationssager i Danmark, vil en lang række tilfælde af diskrimination af f.eks. kvinder, handicappede, homoseksuelle, ældre eller borgere med anden etnisk baggrund aldrig komme frem i lyset.

Sådan lyder det samstemmende fra en stribe organisationer, Information har talt med - og på den baggrund kræver de radikale nu en lovændring.

Organisationerne kritiserer, at det uafhængige nævn, der blev oprettet den 1. januar i år, ikke har lov til at gå ind i diskriminationssager af egen drift. I stedet må nævnet vente, til det får en anmeldelse fra en part i sagen - og det vil betyde, at en betydelig del af diskriminationen i Danmark vil forblive skjult, siger formanden for handicaporganisationen PTU, tidligere landsdommer Holger Kallehauge.

»Det kan kun forklares ved, at regeringen ikke ønsker at vide, hvor meget og hvor bredt diskrimination reelt forekommer i dette land. Det er alt for venligt at kalde dét uheldigt. Det er dybt, dybt kritisabelt,« siger han.

Ikke tilstrækkelig viden

Hvis en handicappet for eksempel er blevet afvist på en restaurant, undlader vedkommende ofte at anmelde det.

»Nogle skammer sig over at blive diskrimineret. Nogle giver op på forhånd. Og nogle ved slet ikke, hvor de skal gå hen. Det er hovedårsagerne til, at vi ikke har nogen viden om diskrimination - og det vil nævnet ikke rette op på,« siger Kallehauge.

Formand Hans Christian Seidelin fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske er fuldstændig enig. Han fortæller om en sag, hvor en arbejdsgiver i en mail direkte havde begrundet fyringen af en ansat i, at vedkommende var homoseksuel. Men personen orkede ikke at gå videre med sagen.

»Det er rigtigt ærgerligt. Hvis sådan et nævn selv kunne gå ind i sagen efter at være blive varskoet f.eks. via en organisation, en tillidsrepræsentant, pressen eller andre, så ville vi få mange flere eksempler frem,« siger han.

Ifølge direktør Elisabeth Møller Jensen fra KVINFO vil nævnet heller ikke kunne bidrage med helt overordnet viden og erfaring om ulige behandling i Danmark - for eksempel gennem kortlægning af forskelsbehandling af mænd og kvinder.

»Et nævn, der havde mandat til at kigge på den slags grundlæggende spørgsmål, ville virkelig kunne gøre en forskel. Men det forudsætter selvfølgelig, at man som politiker virkelig ønsker at gøre noget ved ligestillingen,« siger hun.

Hvid hjemmehjælp

Nogle typer sager vil forblive helt ubehandlede. Sidste år kom det for eksempel frem, at en række kommuner accepterede, at ældre kunne bestille hjemmehjælpere, der ikke var mørke i huden. Det samme gjorde et taxiselskab i Odense med sine taxichauffører. Men da disse sager ikke har nogen oplagt juridisk part til at klage over diskriminationen, vil Ligebehandlingsnævnet ikke kunne tage dem op, påpeger Dennis Kristensen, der er formand for FOA.

»Når nu man har lavet sådan et organ, så må man også give det så frie rammer for sit arbejde som muligt. Det handler om at få alle situationer frem i lyset, hvor det ikke er gået rimeligt til,« siger han.

Politisk beslutning

Formand for Ligebehandlingsnævnet, byretsdommer Tuk Bagger, vil ikke kommentere organisationernes kritik. Hun henviser til, at det var en politisk beslutning, at nævnet - i modsætning til for eksempel i Norge eller Sverige - ikke af egen drift skal kunne tage sager op.

»Vi er i stedet et klagenævn, og så har man overladt det til eksisterende organisationer at sørge for, at relevante sager bliver taget op. Det er den politiske beslutning, jeg som formand for nævnet må forholde mig til,« siger hun.

Det var alle partier i Folketinget på nær Dansk Folkeparti, der sidste år vedtog det nye Ligebehandlingsnævn. Allerede dengang udtrykte de radikales ligestillingsordfører Lone Dybkjær betænkeligheder ved nævnets manglende handlemuligheder. Nu foreslår hun en lovændring.

»Der er nogen ting, som man er nødt til at kæmpe for hele tiden, og det gælder også ligestilling og homoseksuelles, handicappedes og andres rettigheder. Derfor er det afgørende, at sådan et nævn af egen drift kan tage sager op - så vi alle kan blive mere opmærksomme på den diskrimination, der sker,« siger Lone Dybkjær.

De konservatives ligestillingsordfører Helle Sjelle er ikke fuldstændig afvisende over for kritikken.

»Det er naturligvis meningen, at nævnet skal fungere effektivt i den ånd, det er oprettet - og hvis der er barrierer for det, så må vi overveje at se på det efter sommerferien,« siger hun.