Læsetid: 3 min.

'Man har de politikere, man fortjener'

Christa Schischka er født i 1943, og hendes familie-historie er mærket af krig. Hendes far blev dræbt i krigsfangenskab, og Christa Schischka selv blev sendt på fedekur i Schweiz som lille
Christa Schischka har oplevet meget til krigen i sin familie og værdsætter freden.

Christa Schischka har oplevet meget til krigen i sin familie og værdsætter freden.

Anne Myrup Munk

29. juli 2009

- Hvad er din største drøm?

»Ingen tredje verdenskrig. Min mor blev sendt til Danmark pga. Første Verdenskrig og min far var krigsfange og døde i slutningen af Anden Verdenskrig. Selv er jeg født i Østrig i 1943, så jeg husker en del fra besættelsen i årene efter krigen; Som barn syntes jeg, at russerne var spændende og flotte med deres ekstravagante uniformer, men min mor hadede dem og hev mig væk, når jeg ville se på dem. Alle kvinderne var bange for russerne dengang, for de trak kvinderne ned i kældre og trappegange og voldtog dem«.

- Hvad er det sidste, du har købt?

»Et par skjorter til min mand i anledning af hans navnedag. Min mand og jeg fejrer alt den slags, selvom nogle synes, at det er noget pjat, for hvis man ikke fejrer noget, har man til sidst ingen glæde længere«.

- Hvad er det bedste land i verden?

»Hvis du mener, hvad der er det bedste land at leve i, så er mit svar Østrig. Men hvis du spørger om, hvilket land jeg finder forbilledligt, så er mit svar Schweiz, fordi de har formået at holde sig neutrale, og fordi schweizerne generelt er fri af overnational indgriben i deres indenrigspolitik. Den slags har vi haft for meget af i Østrig, og derfor er vi også en smule overfølsomme over for sammenslutninger som EU«.

- Hvad tror du på?

»Jeg er romersk-katolsk opdraget, men jeg tror ikke nødvendigvis på kirken som institution. Jeg tror på Gud«.

- Hvordan ser du på din egen fremtid?

»Jeg ønsker mig, at jeg må blive gammel med værdighed og uden at mangle noget. Jeg har måttet undvære det meste af livet. Jeg var 16, da jeg første gang fik mine egne sko, altså sko, der ikke var brugte i forvejen. Jeg tror ikke, at unge mennesker i dag ville kunne sætte sig ind i, hvordan det er at leve uden materiel rigdom, men vi grinede bare af det dengang. Vi så jo alle sammen herrens ud i tøjet!«

- Hvordan ser du på fremtiden for verden?

»Optimistisk. Valget af Obama var et vigtigt skridt i retning mod fred i verden. Han er oprigtig og kan måske give os et bedre forhold til den arabiske verden. Min største frygt i den henseende er, at han bliver myrdet«.

- Hvad tjener du om måneden?

»780 euro. Jeg er på pension og får kun halv takst, fordi min mand har tjent så godt«.

- Hvem er dit forbillede?

»Min plejemor i Schweiz. Hun var gavmild og hjertevarm. Ud over os fattige wienerbørn tog min plejemor sig også børn af børn af kriminelle og misbrugere. De var meget ressourcekrævende, og hun havde stort set aldrig fri til sig selv«.

- Hvad er du mest bange for?

»Jeg er egentlig ikke bange for noget bestemt. Jeg husker på de gode ting her i livet og glemmer de dårlige«.

- Hvad er vigtigst i dit liv?

»Fred. Både i politisk og privat henseende. De to ting hænger sammen, for hvordan skulle man kunne styre et land, hvis man ikke engang kan skabe ro i sin egen familie? Folk beklager sig tit over uduelige politikere, men jeg mener, at man har de politikere, man fortjener. Tag for eksempel italienernes Berlusconi: han må jo afspejle noget i italienerne selv!«

- Hvad gør dig lykkelig?

»Klassisk musik, jazz, bøger… Jeg bliver nervøs, hvis jeg er i gang med en bog og ikke allerede har den næste liggende klar på natbordet«.

- Hvad bestod dit seneste måltid af?

»Bagte svampe med sovs og apfelstrudel til dessert«.

Serie

Seneste artikler

  • Lidt lykke hver dag, tak

    26. august 2009
    Egentlig ville han gerne arbejde på et stort skib, men 46-årige Joseph Balic fra Split i Kroatien er lærer og enlig far og finder mest mening i gode mennesker
  • Højtflyvende arbejde for et hus på landet

    28. juli 2009
    I 2006 forlod 20-årige Wei Xiaohong familiens marker i den sydlige Guizhou-provins. Efter et par kortvarige job i Beijing blev han for to år siden vinduespudser
  • Med kærlighed og tro skal man nok opnå alt

    27. juli 2009
    Businge Conan Daniel er 25 år og journalist på avisen New Vision Daily i Kampala, Uganda. Hans største forbilleder er Barack Obama og Nelson Mandela, fordi de trods alle odds har opnået store resultater
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu