Læsetid: 4 min.

'Hvis politikere ikke lukker kulkraftværkerne, må vi jo'

Grænsen for civil ulydighed har vide rammer, når klimaaktivister besætter kulkraftværker. Ansvaret for klimaet er globalt, og politikere er magtesløse, vurderer sociologer og forsker
En flok miljøaktivister hænger her et banner ud på Rådhus-tårnet, hvorpå der står 'Save our climate'. Det fandt sted i 2007 og vandt allerede den gang en vis respekt.

En flok miljøaktivister hænger her et banner ud på Rådhus-tårnet, hvorpå der står 'Save our climate'. Det fandt sted i 2007 og vandt allerede den gang en vis respekt.

Lars Helsinghof

18. juli 2009

»Kul er noget af det, der forurener allermest, så målet med aktionen er at få lukket et kulkraftværk ned. Vi håber, at politikerne indser det inden, men ellers må vi jo gøre det,« siger 17-årige Rebecca.

Intense forberedelser op til decembers klimatopmøde i København er ved at være forbi på Klimacamp'09 i Valby. Én uge med oplæg om alt fra solcelleenergi og EU's klimapolitik til planlægning af suppekøkkener, sovepladser og aktioner før topmødet.

Shut it downRebecca er en del af operationen, når klimaaktivister vil lukke et dansk kraftværk, formodentlig Avedøreværket, den 26. september under operationen .

»Ved at lukke et kraftværk kan vi spørge politikerne om, hvorfor det er nødvendigt at bruge kul, når der findes alternative energikilder? Vi vil gerne påvirke borgerne til at lægge ansvaret over på politikernes skuldre, så ansvaret bliver kollektivt,« fortæller Rebecca.

»Klima er ikke kun noget, der berører aktivister, vi arbejder ikke for dyrerettigheder eller et ungdomshus til en snæver gruppe mennesker. Det her er et globalt problem og derfor et kollektivt ansvar.«

Op til COP15

Shut it downMed aktionen lægger aktivisterne sig i kølvandet på en serie kulkraftsaktioner fra bl.a. USA, hvor der sidste år blev gennemført flere end 40 civil ulydighedsaktioner mod kulindustrien. Og aktivisme virker.

I Washington i marts gav Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus, ordre til, at kongresbygningen Capitol skulle stoppe kulfyring og gå over til naturgas, efter 12.000 aktivister i fem dage belejrede og til sidst stormede Kongressen. I alt 83 kulværker er enten opgivet eller bremset af myndigheder i USA.

Klassisk politisk modvilje over for aktivisme er tilsyneladende erstattet af begejstring. Al Gore har opfordret til civil ulydighed, og USA's præsident Obama har kaldt klimaaktivisterne for 'forandringens motor'.

Sociolog fra Roskilde Universitet Rasmus Wilig betegner dog snarere den politiske begejstring som magtesløshed: »Når politikere opfordrer til illegitime handlinger, er det, fordi de er magtesløse. De anerkender, problemet er til stede, men kan ikke umiddelbart løse det.«

Klimaaktivister får længere line, fordi klimasagen er meget svær at argumentere imod, siger ph.d.-studerende på Roskilde Universitet Silas Haarbye, der beskæftiger sig med klimaaktivister.

Hvor går grænsen?

»Klimaspørgsmålet er hot, fordi det endelig er gået op for politikerne, at det er alvor. Derudover er det en global sag inden for en tidsramme, som handler om vores alle sammens fremtid. Målet helliger midlet, og derfor tror jeg, at der kan komme civile ulydighedsdomme mod klimaaktivister, som kan danne præcedens - i hvert fald internationalt.«

I Storbritannien blev seks Greenpeace-aktivister i 2007 tiltalt for at have anrettet skader på et kulkraftværk til en værdi af 30.000 pund (ca. 230.000 kr.)

Aktivisterne lod sig fire ned ad en 220 meter høj skorsten på Kingsnorth-værket i det sydlige England for at male: »Gordon Brown, skrot det« på siden af skorstenen.

Nævningene godkendte forsvarets argument om, at aktivisterne havde sparet atmosfæren for 3.300 ton CO2 og hermed afværget en klimaskade væsentlig større end den materielle skade, de forårsagede på skorstenen. Aktivisterne blev frikendt.

Dét bliver ikke et muligt scenario i Danmark, mener sociolog Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet.

»Som klaveret spiller p.t., så er der muligvis sympati for en politisk sag, men civil ulydighed er ikke vejen frem,« siger han og nævner de udviste irakere i Brorsonskirken, som det er strafbart at hjælpe.

»Civil ulydighed, selvtægt og hærværk befinder sig i en moralsk gråzone, hvor individet selv vurderer, hvad der er moralsk korrekt. Det er ikke et godt grundlag for et retsbegreb,« siger Michael Hviid Jacobsen.

Civil ulydighed

Denne uge har herhjemme været en sand parade i civil ulydighed: I går morges barrikaderede klimaaktivister døren til Klima- og Energiministeriet.

Ud over kæderne, lænkede de to ligkister med klimaflygtninge - én voksen- og én barnekiste - til døren 'som symbol på hundredtusinder af ofre for Vestens overforbrug og arrogance'.

Natten til torsdag under operation '1001 bilers nat' piftede 40 unge flere hundrede firehjulstrækkere i Storkøbenhavn, muligvis inspireret af 'Asfaltjunglens Indianere', der i Sverige rejste debatten om balancen mellem civil ulydighed og hærværk.

Dén grænse er flydende, når det kommer til klimakamp, mener sociolog Michael Hviid Jacobsen. »Balancegangen mellem civil ulydighed, fordi det er i en større sags tjeneste eller gement hærværk afhænger af øjnene, der ser,« siger han.

I dag kl. 16.00 kører klimaaktivisterne fra Klimacamp'09 i Valby gennem København på cykler, de har gjort køreklare fra gamle vrag.

»Der skal være færre biler i indre by, hvor der ikke er behov for det,« siger Rebecca, der dog afviser, at Klimacamp'09 skulle have piftet biler natten til torsdag.

»Det er to forskellige måder at sprede det samme budskab på: Vi ville få færre ulykker og mindre forurening, og så er der jo ingen grund til at køre firehjulstrækker i byen, hvor der er få floder at forcere. Men det er ikke os, der står som afsender på 1001 bilers nat.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nille Torsen

»Civil ulydighed, selvtægt og hærværk befinder sig i en moralsk gråzone, hvor individet selv vurderer, hvad der er moralsk korrekt. Det er ikke et godt grundlag for et retsbegreb,« siger Michael Hviid Jacobsen.

Det er nemt at forstå aktivisternes harme, men klimakrisen kan kun imødegås af samfund som både internt og mellemfolkeligt har en sammenhængskraft.

Civil ulydighed har en berretigelse sålænge formålet er at skabe opmærksomhed omkring et problem. Når denne opmærksomhed er skabt, er spørgsmålet, hvem der skal bære byrden for at løse det.

Her rækker aktivisme ikke længere til. Hvilke lande og hvilke samfundsklasser i disse lande skal bære hvilken byrde? Det løses ikke ved civil ulydighed. Det er her at det begynder at gøre ondt, og hvor vi har brug for social sammenhængskraft.

martin sørensen

Green peace er årsagen til at vi idag har levede hvaler, og et hav milliø uden dumpet kemisk affald, og radioaktiv affald,

ja vist så har du ret Nille Torsen der er en tynd usynlig linje i mellem aktioner og selvtægt.

Med det i mente så behøver jeg ikke at sige, at green peace faktisk er dømt som terorist bevægelse for deres, aktion mod axelborg mod GMO afgrøder på danske marker.

ja det green peace som der med altid fredelige aktioner, gør opmærksom på, milliø svineri eller urimelig ubæredygtig udnyttelse af naturens resurser som ex, hvalfangt. De er i lille ultra kapitalistiske danevang forbrydere på line med teror organisationer, jeg tænkte øjeblikkeligt at jeg var nødtil at være medllem af en så farlig orginasition da de blev dømt efter den milde teror paregraf.

Ja det green peace som der faktisk ene og alene bære skylden for at der idag er levede store hvaler i havene ja det green peace der idag bære skylden for at vi ikke ser havet som en lodseplads ja det green peace bliver af kapitalistiske (møj svin) naturligtvist set som terorister,

nej jeg støtter 100% at man forsøger at lukke de co2 fabrikker bare en dag, for vi har alternativer og det eneste som der åbenbart kan få vores øjne op det er at der er nogen der lukker lortet bare en dag, nej det var ikke nok at new orleance blev oversvømmet Det var ikke nok at der døde 30.000 ældre medborgere i eurpoa i 2004 pga hedeslag i den værste hedebølge vi har set nogen sinde, nej det var ikke nok at indlandsisen smelter i lyn hastighed eller at nordpolen bliver isfri inden for de næste 3-10 år. nej Verden står overfor en katastrofe som vi aldrig har set magen til, men hvad vælger vi vi mensker der kunne fordi vi ville sende et menske til måen bare 8 år efter det belv besluttet vi vælger at gøre nada zip ja intet, for det helige møj co2 set, beskidte erhvergs liv nej det må ikke lide overlast,

Derfor ser vi politikere lave klima skål taler mens der intet sker på den smeltede isflage ja er det ikke tanke vækkede her i 40 året efter måne landingen, at vi menskeligheden der evner storhed, men altid når profit står i vejen ja der vælger vi bevist ikke bare midelmådighed nej det er mindre end midelmådigt de valg vi træffer,

faktisk så kan vi løse opgaven spørgsmålet er bare gider vi eller er der for mange penge ( rige svin) som der har for meget magt bundet op i at bevare den nuværnde dommedags kurs, ved at reelt intet at gøre ved klima problemet,

nej luk lortet bare en dag for at bevise at vi kan godt undvære et kulkraft værk, og det er muligt at udvikle os væk fra forsil alderen.

Benjamin Bach

For at forstå begrebet 'civil ulydighed' bedre, er det vigtigt at skelne fra hærværk, ekstremisme, terrorisme osv. Den slags kan nemt introduceres i debatten; men for at der skal være tale om civil ulydighed, skal der være en hvis bred enighed om aktionens mål, og metoderne skal være fredelige. Historisk set er generalstrejker vel det bedste eksempel på civil ulydighed.

Michael Hviid Jacobsen siger:
»Civil ulydighed, selvtægt og hærværk befinder sig i en moralsk gråzone, hvor individet selv vurderer, hvad der er moralsk korrekt. Det er ikke et godt grundlag for et retsbegreb,«

Når der er tale om ægte civil ulydighed, er metoderne dårligt strafbare, og den enighed og moral, der måtte ligge bag aktionerne, kan nemt vinde opbakning både politisk og for domstolene. Han kunne jo spørge sig selv, hvordan en domstol skal straffe 500 individer, der har lagt deres kroppe i vejen for nye kulforsyninger til et af vores stinkende kraftværker; meget vel ville der ske det samme som i England. Om det er et godt grundlag for et retsbegreb? Ja, hvorfor skulle 500 fredelige, passionerede borgere have mindre ret end de politikere, der fastlægger lovene? MHJ har noget paranoidt bekymret sig for, om civil ulydighed og hærværk bliver gjort til det samme -- men det gør det ikke, for det ER ikke det samme, og en domstol kan sagtens skelne de konstruktive elementer i hhv. at punktere 100 sæt dæk i ly af natten og seriøse budskaber om lukning af et kulkraftværk.

Jeg tror/håber i øvrigt ikke, at aktivisterne bag dækpunkteringen mener, at de udøver civil ulydighed. Mon ikke, de ville erkende, at handlingen er gjort i vrede, og dermed krænker et af Ghandis principper.

Peter (ny) Hansen

Kina har enorme reserver af kul og bruger dem til enden; der er intet perspektiv i at ville stoppe udledning af CO2 fra kul globalt. Det olie/kul/gas der er bliver fyret af.

Ole Sporring

»Civil ulydighed, selvtægt og hærværk befinder sig i en moralsk gråzone, hvor individet selv vurderer, hvad der er moralsk korrekt. Det er ikke et godt grundlag for et retsbegreb,« siger Michael Hviid Jacobsen.
Selvtægt, hærværk,vold og ulovlig indtrængen er ulovligheder uanset individers moralopfattelse. "Civil ulydighed" er "newspeek", en selvretfærdig pyntebetegnelse for antidemokatiske overgreb. Budskaberne fra fredelige demonstrationer fortrænges af mediernes større fokus på ulovlige aktioner. Den så vigtige frie demonstrationsret bliver det egentlige offer. Enorme politiopbud vidner om de selvretfærdiges og de politiske hooligans antidemokratiske behov for opmærksomhed. Det synes større end sagen. Hvis de var sandt resourcebevidste var der blot brug for en reseptionist til at kontrollere indgangen til de folkevalgts topmøder. Og inspirerende demonstrationer og seminarer kunne så beskyttes af frelsens hær.

Jens Skovgaard Jensen

@Benjamin Bach
Bemærk at piftningen (at lukke luft ud af et dæk) er blevet til en punkttering (at en spids genstand har lavet hul gennem dæk og slange) - bare inden piftningen bliver til opsprættede dæk ;-)

Benjamin Bach

@Jens Skovgaard Jensen
Du har ret... der fik du lukket luften ud af min sidste bemærkning :) Indianerne pifter rigtignok.

Benjamin Bach

@Ole Sporring
"Civil ulydighed" er "newspeek", en selvretfærdig
pyntebetegnelse for antidemokatiske overgreb.

Det er jo netop ikke udemokratisk. Nok strider det imod magthavernes agenda, men hvis der er folkelig opbakning og målet helliger midlet, er det svært at kalde antidemokratisk. Snarere kunne du kalde det nuværende love og klimapolitik for antidemokratiske idet folkets ønsker ikke er indfriede, fordi det hele er grundlagt dengang, der ikke var klimaproblemer.

Problemstillingen mht. klima er i høj grad også, at politikerne ikke tager initiativ, men afventer folkelig opbakning. Og den opbakning kan sagtens grundlægges gennem civil ulydighed, der helt rendyrket er meget sympatisk; men derudover er jeg enig i, at begrebet godt kunne gå hen og blive misbrugt.

Claus Rasmussen

@Benjamin Bach

>> Hvorfor skulle 500 fredelige, passionerede borgere have mindre ret end de politikere, der fastlægger lovene?

Fordi politikerne er demokratisk valgt. Det er aktivisterne ikke.

Den slags aktivisme Greanpeace bedriver er i bund og grund et udslag af et anti-demokratisk samfundssyn, meget lig hvad den ekstreme venstrefløj demonstrerer.

Hvis de på demokratisk vis ville agitere for deres synspunkter er der rigeligt med mulighed for det.

Stanley Opmann

@Ole Sporring.

Aha, det er altså de 500 frustrerede aktivister der står bag newspeak og ikke spindoktorerne og medierne? Der lærte jeg sandelig noget...

John Jørgensen

"Nok strider det imod magthavernes agenda, men hvis der er folkelig opbakning og målet helliger midlet, er det svært at kalde antidemokratisk."

Enig. Jeg vil tage et skridt videre.
Selvom der ikke er flertal for en sag i den brede befolkning, vil et massivt mindretal, måske 30% (mindre ved nødværge), kunne gøre en aktion tilladelig.
Der er dels nødværge. Der kan også være massive kræfter der sættes ind på at fejlinformere borgerne/ vælgerne. Og endelig kan et flertal af os være bedøvede af forbrug, (af medier, rusmidler, herunder sukker), af ræs efter glamour, status eller karriere.

Hvorfor skulle 500 fredelige, passionerede borgere have mindre ret end de politikere, der fastlægger lovene?

Politikerne kan godt være folkevalgte uden at være hæderlige eller kompetente,

martin sørensen

Vi ændre ikke samfundet væk fra forsil energi ved at være søde skole drenge dukse. nej ikke voldlig aktivisme, virker så enkelt er det,

helt enkelt ville der være levede hvaler i verdens havet hvis ikke, green peace udførte deres aktivisme næppe.

se exembelvist op til canada, hvor tjæresands miner de nu fungere som en ren co2 fabrik der godt nok producere lidt olie i processen, nej det er sådanne vildskud som vi skal ha luet ud i, og her er det mange gange mere effektivt at vise verden hvor foruenedede sådane processer de faktisk er end at, pænt debatere om hvor svinsk det er, nej verden ved nu takkevære green peace at ex, Danske bank, og pention danmark, og jyske bank. De er alle totalt ligeglad med om der er en verden i morgen, Nej der er profit i tjæresand derfor gør vi det uanset om det faktisk er en dommedags produktion af olie.

så gør hvad du er best til det gør vi, jo vi financere bevist, ting der ødelægger verden i fremtiden vi ved det 100% men profit er vigtigere end, om der er en fremtid for verden venlig hilsen danske bank.

http://www.greenpeace.org/denmark/nyheder/tjaeresand-en-kilde-til-olie

Som anarko-syndikalist kan jeg kun bakke 100% op bag den forestående ShutItDown.dk-aktion, der i øvrigt havde bannere oppe at hænge på dette års Roskilde Festival - på selve festivalområdet.

Årsagen er at denne aktion (modsat dækpifteaktionen, hvor man i øvrigt kun skruede ventilen af og lod luften sive ud ved hjælp af en bønne og således undlod at beskadige dækket) er et klokkeklart eksempel på en Direkte Aktion.

Direkte aktion dækker over - modsat hvad Ole Sporring postulerer omkring hooligans og ekstremisme (hans demokratibegreb rækker øjensyneligt ikke længere end til det repræsentative et af slagsen) - en kollektiv, demokratisk handling hvor man populært sagt 'indfører demokratiet', altså underforstået basisdemokratiet (også kaldet græsrodsdemokratiet) - demokratiet i dets absolutte, reneste form - på steder hvor dette endnu ikke findes, men hvor stedets magthavere alligevel yder en direkte indflydelse på ens liv, i dette tilfælde gennem forurening af vores alle sammens klima.

Sagt med andre ord er syndikalismen en kampform og en måde hvorpå magtesløse individer erobrer dagsordenen og indfører deres egen retmæssige demokratiske repræsentation som de hidtil ikke har haft eller er blevet tildelt gennem dialog eller på anden normal, respektfuld vis. En mere letspiselig forklaring på hvad direkte aktion indebærer med tilhørende eksempler kan læses her: http://geocities.com/syndikalister/Direkteaktion.htm

For mere information omkring syndikalisme kan jeg anbefale pjecen Syndikalime i Danmark? skrevet af en jord- og betonarbejder i København. Den kan hentes kvit og frit her: http://rapidshare.com/files/216622086/Syndikalisme_i_Danmark.pdf samt købes for 20 kr. hos Modkraft Minimarked (der pt. ikke har åbent for netbestilling). De har dog adresse i en baggård på Nørrebrogade 5C, 2200 Nørrebro tæt ved Dronning Louises Bro. Bare kig forbi. Monsun-folkene er søde og rare. :)

Martin Kaarup

Det danske demokrati er dysfunktionelt. Det betyder de folkevalgte ikke lytter til borderne i Danmark, men i stedet til partiernes investorer, navligt det danske og udenlandske erhvervsliv.

Det eftelader borgere med to valgmuligheder til forandring, nemlig:
1) at stemme på de personer som de tror vil lytte til dem og dermed udskifte det patologiske regime.
2) afholde sig fra at köbe varer der strider imod egen overbevisning.

Den förstenävnte er oftest misopfattet som farlig. Oftest fordi de påståede konsekvenser af, at genindföre integritet, retskaffenhed og moral i folketinget betyder en ändring af danskernes grundholdninger.
Det er selvfölgelig forkert - Danskernes grundvärdier er forsat frihed, frisind og tolerance.

Den sidstnävnte er langt den hurtige, såfremt folkebevägelsen bliver tilsträkkelig stor (jvf. f.eks. Brent Spar affären). Den er svär at få i fremdrigt uden enestående arbejde fra gräsrödder og andre folkerörelser.

Ervhervslivets modsvar til både 1) og 2) er altid den samme - progaganda. Dette sker i mange former, heribanldt som betalte artikler i medierne, betalte forskningsresultater, betalte undersögelser, reklame o.lign.

Hvis du önsker at ändre verden starter det altid med dig selv - og under ingen omständigheder de profitsögende investorer.