Læsetid: 5 min.

Professionaliseret socialisme

SF har gjort op med traditionalisterne og introduceret professionaliseret strategiudvikling, vælgeranalyser, teambuilding, medietræning og et reformprogram uden ordet 'socialisme' for at fremstå regeringsegnet
28. juli 2009

I årevis havde Socialistisk Folkeparti (SF) uenigheder i folketingsgruppen, hovedbestyrelsen og partiforeningerne. Især om EU. Folketingsgruppen virkede ukoordineret. Ved hvert folketingsvalg gik partiet tilbage.

EU-spørgsmålet knækkede til slut hovedbestyrelsens magt. I 2004 skulle hovedbestyrelsen tage stilling til EU's forfatningstraktat, da EU skulle udvides fra 15 til 25 lande. For at løse uenigheden foreslog et hovedbestyrelsesmedlem at sende spørgsmålet til urafstemning. For første gang holdt et politisk parti så urafstemning om et politisk tema. EU-positive SFU-medlemmer strømmede ind i moderpartiet. Resultatet blev en sejr for de EU-positive. Styrkeforholdet i hovedbestyrelsen var ikke i overensstemmelse med medlemsmassen. Forløbet undergravede hovedbestyrelsens legitimitet. Vejen til en urafstemning om formandsposten var banet.

Villyficeringen

Da Villy Søvndal i 2005 blev valgt som partiformand ved urafstemning, var opgaven at vende 18 års tilbagegang til fremgang. Formandens principal var nu hverken folketingsgruppe, forretningsudvalg eller hovedbestyrelsen.

Men en medlemsmasse på mange tusind medlemmer kan ikke føre systematisk kontrol med en leder.

SF's hjemmeside blev gennemsyret af 'Villy', og en del af SF's kampagnemateriale bestod af postkort med 'Villy'. På partiets landsmøde i 2006 klagede enkelte over legemsstore fotostater af 'Villy'. De havde ikke set en persondyrkelse så stærk siden Mao og Kim il-Sung. Ind i partiet strømmede unge Villy-tilhængere.

Med den tidligere kommunistiske partiformand Ole Sohn som gruppeformand blev folketingsgruppen kørt strammere. Det var slut med, at folketingsgruppens medlemmer bare hver for sig skød på ministrene. Partiets økonomer skal godkende medlemmernes forslag.

Folketingsgruppen har også sat mere ind på at få større sammenhængende udspil om f.eks. finansloven, økonomisk 2015-plan, klima- og energipakker, som hører til et regeringsdueligt parti. Sohn indførte strammere møde- disciplin og teambuilding- seminarer. Som det eneste parti gennemførte SF 'medarbejderudviklingssamtaler' med ordførerne. Ordførerne kunne f.eks. blive bedt om fem spareforslag på deres område. Sohn ville have ideer til, »hvordan vi kan udvikle Danmark, uden at man nødvendigvis skal hæve skatten hele tiden«, forklarede han.

Sohn styrede gennem mails til gruppemedlemmerne, hvem der udtalte sig om hvad. Partiets pressetjeneste var udvidet, og også de enkelte gruppemedlemmers medarbejdere var udvalgt efter, om de kunne håndtere medierne. I 2007 fik SF sin første 'spindoktor'.

Professionalisering

Søvndal blev især rådgivet af Ole Sohn, sin gamle sekretær og rådgiver Claus Perregaard og den nyansatte kampagnechef Thor Möger Pedersen. De indgik i en arbejdsgruppe, der i 2005-2007 gennemførte et analysearbejde, der lagde rammerne for SF's strategiudvikling. Det var et brud med SF's traditioner, at arbejdsgruppen var professionaliseret. Og for første gang tilrettelagde SF en valgkamp, som en virksomhed ville tilrettelægge markedsføringen af et produkt. Man foretog nye vælgeranalyser og sendte partiets nøglefigurer på kurser for at lære at tale i soundbites på 10 sekunder til tv.

Analyserne viste, at vælgerne opfattede partiet som sympatisk, men økonomisk uansvarligt, uvilligt til kompromiser og uklart i sine budskaber.

Målingerne viste, at der var et potentiale for at nå 28 procent af stemmerne, hvoraf 80 procent kunne hentes hos Socialdemokraterne. Man håbede, at S til gengæld tog vælgere andre steder fra. Man havde endog engageret Dennis Pedersen, kommunikationsfirmaet Wasabi, der tidligere har hjulpet Venstre, til at udarbejde partiets brand. SF skulle have færre og kortere budskaber.

Partiet skulle relanceres med et »nyt grafisk udtryk«. Man relancerede også SF ved for første gang at sige, at SF ville i regering. Og politikerne fra SF blev pænere klædt for at tage sig mere ansvarlige ud.

Valgstrategien blev at gøre SF til en troværdig deltager i et kommende regeringssamarbejde med S og R. Søvndal fik ved at tale om ministerposter til SF dæmpet intern opposition og mandat til at gå på kompromis på afgørende punkter. I valgkampen i 2007 koncentrerede man sig om tre temaer:

Ældrepleje, ordentlig folkeskole og ambitiøs klimaindsats - man prioriterede altså klart på nogle få temaer. De to første punkter, vidste man fra analyser, ville have genklang blandt potentielle vælgere, det tredje var udvalgt for at 'gå foran' vælgerne. Man var gået fra abstrakt kommunikation til konkret, løftebaseret kommunikation, f.eks. om 5.000 flere ansatte i ældreplejen eller busbilletter til 10 kr. Man havde lært af Anders Fogh Rasmussens meget konkrete valgløfter.

Aviser rapporterede om et parti, hvor den interne kritik og splittelse var svagere end før, fordi formanden havde 'leveret varen'. Partiet gik fra 11 til 23 folketingsmedlemmer ved valget i 2007. Det fik især tag i tidligere socialdemokratiske vælgere. Men man flyttede også 0,7 procent af det samlede antal stemmer fra regeringsflertallet, særligt Venstre og Dansk Folkeparti.

Søvndal fik nu træning af mediefirmaet Rhetorica i at udtrykke sig kort og præcist. Gerne med smil, åbenhed og respekt for andre synspunkter. Stemmelejet blev sat lidt op i slutningen af sætningerne. Man forsøgte at give ham en bedre kropsholdning med mere energi. Hans påklædning blev forbedret. En fin og absolut ikke forvasket skjorte, flunkende nye velsiddende benklæder og jakke var reglen. Men det jævne blev dog også fastholdt ved, at Villy ikke gik med slips, og benklæderne var ofte cowboybukser.

Søvndal fulgte i april 2008 selvlanceringen op med en biografisk bog, Villys verden, udgivet på Ole Sohns forlag. Ingen tidligere formand i SF havde på tilsvarende måde fremlagt sig selv for offentligheden. Bogen blev modtaget af medierne med stor interesse og fik en opmærksomhed, som SF's program næppe nogensinde tidligere har fået. Villy Søvndal var for mange at se en charmerende kommunikator med en humor, der gjorde sig i elektroniske medier.

Landsmøde på 1. klasse

SF's landsmøde i 2008 foregik på Hotel Radisson, Frederiksberg, fjernt fra tidligere tiders gymnastiksale med røde faner. Tre lokalafdelinger havde dog medbragt røde faner. De blev stillet i et hjørne i foyeren. Villy Søvndal blev hyldet med stående ovationer.

På landsmødet luftede Ole Sohn ledelsens forslag om at sænke topskatten.

Senere samme måned kom Villy Søvndal med udtalelser i interviews, der viste, at SF's principprogram om socialisme og nationaliseringer ikke havde praktisk betydning for partiets politik. Om partiets organer var enige heri, fremgik ikke.

Da SF i sommeren 2008 indgik en aftale med Socialdemokraterne om en integrationspolitik, der betød en de facto accept af en stram udlændingepolitik, blev det for meget for en gruppe. De forlod partiet.

Næsten tre fjerdedele af partiets lokalformænd bakkede dog op om den stramme udlændingepolitik.

Et regeringsdueligt parti

SF er blevet taget seriøst som et ansvarligt parti i et stadig tættere parløb med Social- demokraterne. Begge partier vil lempe topskatten. SF har stemt for finansloven, været med i bankpakke II, har vist en mere positiv holdning til EU og har tilnærmet sig en stram indvandrerpolitik. På landsmødet i 2009 fremlagde ledelsen et reformprogram på 24 punkter. Det var det første oplæg til et regeringsprogram. Målene faldt inden for fire hovedområder: velfærd, udenrigspolitik, demokrati og klima. Ordene 'socialisme' eller 'socialistisk' forekom ikke. Partiets principprogram kan trøste partiets traditionalister. Men Ritzau vurderede, at reformprogrammet reelt havde erstattet principprogrammet (Ritzau 26. april 2009).

På landsmødet gennemførtes i 2009 en reduktion af hovedbestyrelsen til 17 mand. Partiets traditionalister var druknet i unge begejstrede 'søvndalister'. I juni 2009 tog det gamle NATOfjendtlige nedrustningsparti det sidste skridt hen mod at gøre sig regeringsegnet.

Partiet kom for første gang med i et forsvarsforlig.

Enkelte traditionalister så frustreret til. Partiet er nu 'Villys markedsparti' - så længe der leveres fremgang.

 

Serie

De politiske partier

I sommerens løb vil partiernes ændringer og aktuelle situation blive præsenteret i en artikelserie, skrevet af professor Tim Knudsen ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Seneste artikler

  • Glade dage i Suicidallisten

    30. juli 2009
    Enhedslisten er et arbejderparti uden arbejdere. Partidemokratiet har ofte udstillet de interne uenigheder, og det har sammen med bl.a. rotationsprincippet lagt en dæmper på vælgertilslutningen. Men partiet har taget små skridt mod en modernisering
  • Venstres vej til nedtur

    23. juli 2009
    Venstre har plagieret sig til sin store succes. Slogans, fokus på midten og brug af fokusgrupper var alt sammen genbrug fra Tony Blair
  • Markedspartiet forklædt som folkets parti

    21. juli 2009
    Dansk Folkeparti har en topledelse, der består af fire personer, som har skarpt definerede roller. Partiet styres strammere end noget andet parti, og eksklusion sker uden pardon. Medierne bruges meget bevidst til kampagner bygget på følelser fremfor fakta. Dansk Folkeparti er mester i at give de uartikulerede og tryghedssøgende en stemme
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"SF har gjort op med traditionalisterne og introduceret professionaliseret strategiudvikling, vælgeranalyser, teambuilding, medietræning og et reformprogram uden ordet 'socialisme' for at fremstå regeringsegnet"

Ja, der er næsten ingen ende på ulykkerne...

Robert Kroll

SF er køres særdeles målrettet og kompetent - det må man også som ikke-SF'er anerkende.

SF har været så realistisk (eller generøs) at pege på S som statsministerparti hvis S-SF vinder næste valg.

Jeg tror , at det måske er sidste gang i lang tid S får en chance for at sidde på statsministerposten - derefter bliver det SF-S med SF som statsministerparti.

S har vist totalt opgivet at fastholde sin gamle hæderkronede rolle, som det store og altdominerende parti i venstre side af folketingssalen.

Alt det, som Hedtoft, H C Hansen, Kampmann, J O Kragh og Anker J tegnede sig for, er vistnok totalt væk i dagens S.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Kroll

Hatten af for SF men som ikke-SF'er drømmer jeg bestemt ikke om et rødt kabinet. Det ville være katastrofe for Danmark økonomisk betragtet.

Lennart Kampmann

Der er stadig plads på midten til et (ret) borgerligt parti, men ingen har endnu kunne gennemføre projektet.

SF er endelig blevet et voksent parti, som givet vil afløse Socialdemokratiet, der jo er helt uden visioner. Måske bliver det SF der forhindrer S i at sætte skatten op.

Spændende bliver det også om SF og S en dag skal forhandle med DF om støtte til en regering. Så bliver der travlt ved den venstrefløjede håndvask.

Med venlig hilsen
Lennart

Karsten Aaen

Sf har erkendt den moderne medievirkelighed, og den psykologiske forskning, der viser, at folk som regel kun kan 3-4 emner ad gangen; mange kan dog huske 5-7 emner af gangen.

Præsentationen af alt, indholdet er intet.

Ingen tvivl om, at SF langt hen af vejen er blevet et meget pragmatisk parti. Men man må også erkende, at de kan håndtere at sætte deres politik - i forhold til nutidens samfund.

Og det kan man så kalde opportunistisk, populistisk etc. Men det som, at Villy Søvndal godt kender grænsen og det er jo vitterligt ikke blevet straffet, tværtimod. Det kan tilnærmelsesvis minde om Anders Foghs ryk mod midten, i forsøg på at få fat i så mange vælgere som muligt. End at man begyndte med skattestoppet, i stedet for skattelettelser, da der er flere vælgere i den først nævnte politik.

Men for mig personligt, er blevet for højredrejet. Et passende eksempel, er at man valgte at man gå med i forsvarsforliget. Jeg stemmer personligt nok på Ø næste, både hvad angår taktiske grunde og min egen moral.

Det er interessant at det aldring skorter på kommentatorer der roser udviklingen i SF.

Hvis man undersøger sagen nærmere, vil man imidlertid konstatere, at det som godt som altid er personer, der befinder sig på den yderste højrefløj. Man oplever så godt som aldrig SFere, der udtrykker tilfredshed med den ekstreme højredrejning af deres parti.

Det burde give anledning til bekymring og selvransagelse i det ny SF.

"Hvis man undersøger sagen nærmere, vil man imidlertid konstatere, at det som godt som altid er personer, der befinder sig på den yderste højrefløj. Man oplever så godt som aldrig SFere, der udtrykker tilfredshed med den ekstreme højredrejning af deres parti."

Det vel ikke mærkeligt, hvis de nærmer sig de omtaltes udgangspunkt. Endvidere snakker mange også om, at SF pt. skal være regeringsduelige. Men når de først kommer i regering, så skal der nok blive plads til en betydelig mere centrum-venstre politik.

"SF har gjort op med traditionalisterne og introduceret professionaliseret strategiudvikling, vælgeranalyser, teambuilding, medietræning og et reformprogram uden ordet 'fællesskab' for at fremstå regeringsegnet"

-------

Tillod mig lige at indsætte den danske oversættelse af ordet: 'socialisme', nemlig:

fælleskab ,

så nu kan tydeligere se hvad der skal til for at ku' fremstå som regeringsegnett her i DK - at så man i hvet fald ikke være tilhænger af: Fællesskab.

Jean Thierry

Omvendt af det, der står i artiklen:

Langt de fleste (også ledende) SFUere var faktisk meget EU-kritiske og imod EU-forfatningen, da urafstemningen var i SF og de opfordrede deres egne medlemmer og andre til at melde sig ind i SF for at stemme Nej i afstemningen.

Opfordringen til at ja-sigere skulle melde sig ind kom mere diskret (men måske mere effektivt) og fra det VK-dominerede Europæisk Ungdom, som endda lykkedes med at få medier til at dække SFUs nej-kampagne som et forsøg på at manipulere med SFs interne afstemning!

(I dag mener SFU vist ikke så meget andet end at alt hvad SF og Villy Søvndal siger er rigtigt og godt uanset hvad det er og uanset om de sagde det modsatte dagen før).

Det jeg tror er sket her er at mange mennesker stemte på SF fordi S er visionsløst og halvborgerligt, og fordi disse vælgere er betydeligt mere røde end socialkrabaterne har været i meget lang tid, men samtidigt ikke finder det fornuftigt at vælge på enhedslisten fordi der foregår for meget urealistisk politik der, selvom visse synspunkter derude måske kan have megen berettigelse. Så stemte man på SF, men nu efter at SF vandt så stort har SF så rykket betragteligt til højre fordi valgsejren fik dem til at have magtdrømme i stedet for visioner. Så på den facon er de værdige arvtagere til socialdemokraterne, som også på et tidspunkt fik magtdrømme og tabte visionerne. Så nu mangler der blot et venstrefløjsparti til at repræsentere alle de vælgere som stemte på SF for de visioner de havde hele vejen igennem valget. Æd den, Villy!

Egentligt ER det "lidt" underligt ( når man tænker over det ) - at når der i et almindeligt, parlamentarisk stemmedemokrati;
opstiller et parti: Der vil gøre de fleste af de vigtigste af samfundets produktionsmidler til fælleseje - hvis det parti så alligvel får mindre end 95 % af stemmerne.

@Sundvald

Faktisk kan man anskue meget af snakken i politikken her i DK som forsøg på at (bort)forklare /
undskylde det. Det er ikke ubetydelige mængder af "begrundelser" for det påfaldende misforhold, der er i omløb og som der sættes mere og mere af i omløb.

@Sundsvald

Tjae. man vil jo helst ikke påtænke at forklaringen på gåden muligvis er at Helmuth Nyborg måske alligevel har ret: At folk flest har ikke nok brikker at flytte med.

Lars Peter Simonsen

Konrad Zuse er sikkert et nyt pseudonym til erstatning for et af de slidte, liberalistiske ditto, retorikken er i hvert fald den samme.
Grunden til den manglende tilslutning til Enhedslisten kan man måske tilskrive en yderst vellykket propaganda fra højrefløjen? Håber ikke Nyborg har ret, det ville fan'me være uhyg'li't, du!!