Læsetid: 3 min.

Regeringen har udsultet de danske ambassader

Efter en personalenedskæring på 25 pct. og stadig flere arbejdsopgaver sejler ambassaderne i overarbejde. OECD, DJØF, tidligere Danida-ansat og NGO'ere er bekymrede og advarer mod konsekvenserne
Regeringen skar fra 2001-04 en fjerdedel af de administrative udgifter i Udenrigsministeriet væk - herunder i personalet, som led i en effektiviseringsplan. Det har skabt et voldsomt pres på ambassaderne, lyder det nu.

Regeringen skar fra 2001-04 en fjerdedel af de administrative udgifter i Udenrigsministeriet væk - herunder i personalet, som led i en effektiviseringsplan. Det har skabt et voldsomt pres på ambassaderne, lyder det nu.

10. juli 2009

En dansk AIDS-ekspert, der stod for vejprojekter i Nigeria. Ambassadepraktikanter, der styrede projekter i millionklassen. Stressede og inkompetente medarbejdere. Danske ambassader i u-landene er ved at bukke under for arbejdspres. Sådan siger flere kilder til Information.

»Det er uprofessionelt af helvede til,« lyder det fra én, mens generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen, siger:

»Der er kommet flere opgaver, uden man har tilført flere ressourcer. Ambassaderne er under pres, og det rammer kvaliteten af udviklingsbistanden.«

Problemerne begyndte, ifølge flere kilder, da regeringen fra 2001-04 skar 25 procent i de administrative udgifter i Udenrigsministeriet - herunder i personalet, som led i en effektiviseringsplan.

Det fik flere organisationer til at råbe vagt i gevær. Bl.a. OECD's udviklingskomité, DAC, gav et diplomatisk vink med en vognstang i en større evaluering af dansk udviklingsbistand i 2007:

»I de kommende år kommer Danida formentlig til at opleve en mangel på ressourcer (pga. nedskæringer på 25 pct., red. ). Fortsættes denne tendens vil det rejse spørgsmål om, hvor meget Danida kan skære i bistandsforvaltningen, uden det får negative konsekvenser for kvaliteten.«

»Den stigende afhængighed af lokalt ansatte (...) vil kræve, at Danida overvejer at udvikle forløbet for disse ansatte.«

Ekstremt pressede

Og der er da også langt færre ansatte i Udenrigsministeriet end før besparelserne. Ministeriets egne tal viser, at der i hele ministeriet var ansat godt 1.500 i 2002. Et tal der i 2006 var faldet til ca. 1.200. Det har ikke været muligt at finde præcise tal, der illustrerer travlheden på alle ambassaderne. Men ministeriet bekræfter, at der er et voldsomt arbejdspres på mange af dem.

Samtidig med besparelserne blev flere arbejdsopgaver decentraliseret fra Asiatisk Plads til de danske ambassader i 2003.

Ifølge Udenrigsministeriet selv betød det, at lokalt ansatte gik fra at være »støttepersonale på ambassaderne« til de senere år at have fået »større og større ansvarsområder.« Det er især deres beslutningskompetencer, der er blevet udvidet.

Og det betyder et ekstra pres på ambassaderne:

»Den kraftige reduktion, samtidig med de flere opgaver, har gjort ondt. Der er ingen tvivl om, at der er et meget stort arbejdspres på ambassaderne. Spørgsmålet er, om det kammer over på et tidspunkt,« siger Niels Dabelstein fra Dansk Institut for Internationale Studier, der har arbejdet i Danida i 25 år.

Og tendensen bekymrer udviklingsorganisationen, IBIS:

»Buen er spændt meget hårdt op på ambassadernes ansatte. De er ekstremt pressede. Danmark har meget store ambitioner med bistanden, men når man samtidig skærer i personalet, går det galt. Det går ud over kvaliteten på udviklingsbistanden,« siger IBIS' generalsekretær, Vagn Berthelsen.

V: De kan klare stress

Det enorme arbejdspres har nu fået fagforeningen DJØF til at gå ind i sagen. Formand for DJØF Overenskomstforeningen, Lars Qvistgaard, kalder tendensen et 'klart problem':

»Der er et meget stort merarbejde på ambassaderne, som man risikerer ikke bliver afregnet, når man kommer hjem, så man hverken får penge eller afspadsering for sit ekstra arbejde. Det er selvfølgelig utilfredsstillende,« siger han og henviser til, at vilkår for afspadsering er ringere ved udstationeringer. »Det er en forskelsbehandling, som ikke er rimelig,« siger Lars Qvistgaard, der fortæller, at det ser ud til, at ministeriet erkender problemerne, og at en løsning derfor drøftes.

Venstres udviklingsordfører, Karsten Lauritzen, ser dog ikke de store problemer i de pressede ambassader. Det er alt sammen et led i regeringens løbende effektiviseringer, siger han, men erkender dog, at presset er blevet større:

»En af grundene til travlheden er, at de varetager flere og flere opgaver. Der bliver lagt mere ansvar over på ambassaderne og på flere områder. Det kan godt være nogen bliver stressede, men det tror jeg godt, man kan håndtere,« siger han og henviser til, at det går godt med effektiviseringer i det private.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

Megen administration og bureaukrati vil kunne spares, hvis Danmark i stedet for selv at lave projekter her og der gik ind og støttede multilaterale udviklingsindsatser gennem internationale organisationer..

Vi er kun 5,5 mio mennensker i Danmark - vi kan ikke klare det samme de store lande - vi må pulje vores indsat med andres indsats for at få effekt.

Hugo Barlach

Tak for artiklen.

Nok engang et utroværdigt svar fra Venstre, idet man anerkender problematikken, men forsøger at tale den hen med: at det 'tror' man godt, kan håndteres.

Men nu er det jo heller ikke Venstre's spin'-doktorer, der har iscenesat kritikken - kun det arrogante mimespil, som offentligheden henvises til. Og dét er der så sandeligt også rigeligt af for tiden.

Og da Venstre heller ikke lader til at lære noget af sammenhængen, må det jo ventes, at der kommer mere af samme slags. Altså mere magt-arrogance af den type, som ignorerer offentligheden, hvis interesser tilsyneladende er pokkers i vejen...

Med venlig hilsen

Peter B. Jensen

Tiden er måske også ved at løbe fra de traditionelle ambassader, når det er nu er lige så let at ringe til den anden side af kloden som til naboen.

Ambassadører har givetvis stadig betydning, men hvis aktuel politik føres på toplederniveau så ændres deres rolle fra nationale repræsentanter til administratorer.

Det er dog næppe derfor de bliver skåret i bevillinger, men ud fra et politisk ønske om at optimere Danmark, som var vi en stor virksomhed og ikke en nationalstat med en helt anden karakter.

Inger Sundsvald

Uden at vide hvad man egentlig foretager sig på en ambassade, og hvori de ”stadig flere arbejdsopgaver består”, som artiklen heller ikke giver noget svar på, er det lidt svært at vurdere, og også svært at se formålet med artiklen.
Personalenedskæringer på 25%, siger jo ikke noget i sig selv. Men det lyder da voldsomt.