Læsetid: 5 min.

Venstres vej til nedtur

Venstre har plagieret sig til sin store succes. Slogans, fokus på midten og brug af fokusgrupper var alt sammen genbrug fra Tony Blair. Og det hele handlede om én person. Men hvad gør partiet, når denne ene nu har fået nyt job i udlandet?
23. juli 2009

Det var Anders Fogh Rasmussen, der fuldendte Venstres omstilling fra et masseparti til et topstyret markedsparti. Det var også Fogh, der forlod posten som leder, da ikke alene han, men også partiet var nedslidt af regeringsansvaret.

Ganske få mennesker med daværende partisekretær Claus Hjort Frederiksen i spidsen hjalp Fogh med at tilrettelægge politik og markedsføring efter, at Fogh i 1998 var blevet formand uden modkandidat. De efterlignede Tony Blair i Storbritannien, som i 1997 havde vundet regeringsmagten med en kæmpesejr.

Skamløst plagierede man Blair helt ned til slogans som 'Time to change', der blev til 'Tid til forandring'. Man plagierede, at det drejede sig om at erobre midten, og med vælgeranalyser og fokusgrupper studerede man, hvordan man skulle erobre især socialdemokratiske vælgere.

Partiet skulle have et simpelt brand med få mærkesager. Fogh har selv beskrevet omstillingen:

»Det nye, jeg havde brug for at få tilslutning til, var først og fremmest den tankegang, at Venstre i stedet for at gå til valg med hele stalinorglet skulle vælge få mærkesager, som vi til gengæld skulle fremhæve igen og igen. Det kan lyde let, men det er sværere end som så at få et partis tillidsfolk til at acceptere, at man blandt alle de mange gode ting, som partiet står for, kun skal satse på en håndfuld. Jeg måtte virkelig arbejde for at få alle til at forstå, at man ikke i en valgkamp kan nå at kommunikere mere end fem-seks punkter.«

Man udvalgte stort set de samme temaer som Blair. Venstre valgte udlændinge, sundhed, ældre og skat. Og ved at gentage dem lykkedes det at få begge de to store tv-kanaler til at afgrænse afslutningsdebatterne i valgkampen i 2001 til disse temaer. Det var en skandaløs favorisering af den daværende opposition, som ikke er blevet gentaget ved senere valg. Venstre lærte kontraktpolitik af Blair og pointerede, at Venstre holdt løfter i modsætning til Poul Nyrup Rasmussen (S).

På den opskrift vandt Fogh i 2001 regeringsmagten.

Fogh var Venstre

Valgkampene blev i Foghs tid tilrettelagt med opfordringer til at hjælpe Fogh - ikke Venstre og slet ikke Danmark. Venstres valgvideoer skulle alene handle om Fogh. Da han med sine egne ord »overtog« Danmark, som blev han direktør i en virksomhed, fortsatte han med præsidentiel selviscenesættelse.

På valgaftenen i november 2001 ankom sejrherren, Venstres formand Anders Fogh Rasmussen, sammen med sin hustru til Færgen Sjælland, der lå tæt ved Langebro i Københavns Havn. Her blev de modtaget af hoppende og skrålende VU'ere, mens laserlysene blinkede i neonfarver. Hidtil havde alle partier holdt valgaftener på Christiansborg, og det var på vej op ad Christiansborgs lange trappe i et kaos af journalister og fotografer, at valgets sejrherre måtte tage imod en blanding af lykønskninger og nærgående spørgsmål. Fogh havde på egne præmisser iscenesat en langt mere kontrollabel sejrsfest domineret af Venstre-folk, hvor det var sværere for journalister at komme tæt på. Han havde givet sig og sit parti en særstilling.

Fogh havde gennemført noget for ham karakteristisk nyt for at kunne iscenesætte sejren så glansfuldt som muligt. Og det var blot en af en lang række fornyelser af den politiske markedsføring, han stod for.

Fogh gav eksempelvis også statsministerens ugentlige pressemøde en ny præsidentiel stil.

Topstyring

Fogh satte igang med reform-er, som aldrig havde været drøftet i partiet. En af dem, kommunalreformen, berørte i den grad Venstres bagland, fordi partiet altid har haft mange borgmestre.

Enkelte beklagede sig over, at hverken Venstres landsmøde eller hovedbestyrelsen nogen sinde tog stilling til kommunalreformen. Et medlem, Jens Frederik Hansen klagede i 2003 over, at landsmødet i det hele taget ikke længere talte politik:

»De år, hvor jeg har haft lejlighed til at deltage som kredsformand, har indholdet været et todages cocktailparty - uden reel stillingtagen til partiets politik, men med mange sociale islæt.«

Landsmøderne var blevet Anders Foghs show. Med årene skulle de dog også blive et sted, hvor fru Fogh Rasmussen gav danseshows.

Topstyringen gælder også valget af kandidater til Europa-Parlamentet.

Udvælgelsen foregår helt uden bredere debat - heller ikke på Venstres landsmøde.

Venstre har historisk haft færre indre magtkampe end De Konservative og Socialdemokratiet.

Mange formandsvalg har været kåringer uden modkandidater og en indre partiopposition med styrke har haft svært ved at samle sig. I stedet har medlemmerne stemt med fødderne. Fra Fogh blev formand, fossede medlemmerne ud af partiet. Mere end 30 procent gik tabt.

Finansiering

Venstre har fundet veje til rigelig kompensation for de tabte medlemskontingenter.

Venstre fik over 24 millioner i statsstøtte i 2007, og derudover fik partiet støtte fra erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforbund, hvorimod landbrugsorganisationerne ikke har givet bidrag i en årrække. Kontingentindtægterne udgjorde kun lidt over 4 millioner kr.. Selv i Danmarks største medlemsparti betød medlemmerne ikke ret meget økonomisk.

Efterhånden kom nye måder at knytte forbindelse mellem det økonomiske liv og partierne. Den liberale erhvervsklub samlede penge ind til Venstre. Klubbens medlemmer betalte hver mindre end 20.000 kr. om året, som var grænsen for, hvornår partistøtten skulle registreres. For denne støtte fik klubbens medlemmer regelmæssige morgenmads-møder med Venstres ministre efter år 2001.

Klubbens formand Fritz Schur - en gammel ven af videnskabsminister Helge Sander (V) - blev medlem af Venstre hovedbestyrelse. Uden at være valgt. Fritz Schur sad i en hel række bestyrelser for statslige aktieselskaber, herunder Klasselotteriet, Post Danmark, DONG og SAS.

I 2008 blev han udnævnt til bestyrelsesformand i SAS, men det skal med, at statsministeren påpegede, at nogle af bestyrelsesposterne var han allerede udnævnt til under Nyrup-regeringerne.

Det forhindrede dog ikke Socialdemokraterne i at lugte kammerateri i den sidste udnævnelse. Nogen tid efter viste Dagbladet Børsen da også, at statsministeren havde overdrevet antallet af udnævnelser af 'vennen' Schur i Nyrup-tiden.

Statsministeren måtte til noget for ham så usædvanligt som at beklage sin misvisende kommentar. I 2009 blev Fritz Schur så bestyrelsesformand for den nye postgigant, Post Norden, en fusion af Post Danmark og det svenske postvæsen.

Det slidte Venstre

Regeringsmagt slider. Topstyring og stærk identifikation mellem leder og parti gør et parti sårbart. Fogh gik, da hans ideer var brugt op, og han selv var godt slidt af det umådeligt hårde arbejde, det er at være statsminister. Siden 2001 var vælgertilslutningen faldet med en fjerdedel.

Fraværet af debat i partiet har tømt det for indhold. Afløseren Lars Løkke Rasmussen er en garvet politisk håndværker, men han har ikke noget projekt.

Det er godt med minister-erfaring, når man bliver statsminister, men når man kommer til posten direkte fra mere end syv års hårdt ministerarbejde, har man slet ikke forberedt sig på samme måde, som Fogh kunne det, mens Nyrup sled sig op i regeringskontorerne.

Pendulet i den borgerlige lejr har altid svinget frem og tilbage mellem V og K, og det er nu ved at svinge tilbage mod De Konservative. Det er et stort spørgsmål, om de nuværende regeringspartier kan holde på magten til næste valg, men gør de det, så bliver det med en ændret magtbalance imellem dem.

Hvorfor forklares i den næste artikel i serien om markedspartiernes udvikling. Den sætter fokus på De Konservative.

Serie

De politiske partier

I sommerens løb vil partiernes ændringer og aktuelle situation blive præsenteret i en artikelserie, skrevet af professor Tim Knudsen ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Seneste artikler

  • Glade dage i Suicidallisten

    30. juli 2009
    Enhedslisten er et arbejderparti uden arbejdere. Partidemokratiet har ofte udstillet de interne uenigheder, og det har sammen med bl.a. rotationsprincippet lagt en dæmper på vælgertilslutningen. Men partiet har taget små skridt mod en modernisering
  • Professionaliseret socialisme

    28. juli 2009
    SF har gjort op med traditionalisterne og introduceret professionaliseret strategiudvikling, vælgeranalyser, teambuilding, medietræning og et reformprogram uden ordet 'socialisme' for at fremstå regeringsegnet
  • Markedspartiet forklædt som folkets parti

    21. juli 2009
    Dansk Folkeparti har en topledelse, der består af fire personer, som har skarpt definerede roller. Partiet styres strammere end noget andet parti, og eksklusion sker uden pardon. Medierne bruges meget bevidst til kampagner bygget på følelser fremfor fakta. Dansk Folkeparti er mester i at give de uartikulerede og tryghedssøgende en stemme
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tim Knudsen:

"Venstre har plagieret sig til sin store succes. Slogans, fokus på midten og brug af fokusgrupper var alt sammen genbrug fra Tony Blair."

Endnu en af disse frygtelige journalistiske (b)analyser!

TimKnudsen bør i hvert fald i det mindste stille sig selv spørgsmålet om det var nu var hønen eller ægget der kom først?

Det er da meget muligt at Venstre har kopieret Tony Blair, men det vil for så vidt også være ganske naturligt eftersom det oprindeligt var Tony Blair, Gerhard Schröder, Poul Nyrup Rasmussen, François Mitterrand osv. der stjal de borgerlige midterpartiers politik.

Efter ”Murens fald” befandt mange af de europæiske socialdemokrater sig i vild flugt fra alt hvad der bare kunne minde en smule om socialisme og kastede sig i desperation over neoliberalismen. De store liberaliseringer og privatiseringer i Europa i 1980érne blev langt hen ad vejen udført af socialdemokratiske regeringsledere. De var ofte lige så rabiate i deres politik som neoliberalismens grundlæggere: Margaret Thatcher og Ronald Reagan.

Det er jo socialdemokraternes og Helle Thorning Schmidts største problem i dag, at hendes parti reelt set har de samme værdier og det samme samfundssyn som partiet Venstre. Og det er et stort problem for når alt kommer til alt, så er vælgerne ikke i tvivl om at det er Venstre, der er den mest ægte og autentiske neoliberalistiske vare…

PS
Hvis Venstre virkelig skulle stå overfor en "nedtur" så er det ikke fordi de har kopieret Tony Blairs politik, men fordi vælgerne efterhånden bliver trætte af at få at vide, at der ikke er noget at komme efter, hver gang VKO blæser på de demokratiske spilleregler.

" Det hele handlede om en person"

Sjovt nok er der ikke mange som savner Anders Fogh, hvilket i særdeleshed er en stor bedrift efter så lang tid ved magten.

Thorbjørn Heller Johansen

Man diskuterer ikke kendsgerninger, de ér. Vil man noget, kan man slå ørerne ud og høre efter.

Hugo Barlach

Jeps Erik. Stakkels NATO. Men nu har han så skiftet udmeldinger. F.eks. med hensyn til et socialt engagement i krigszonerne. Det er til at dø af grin over - med en skarp reference såvel til hans mangel på samme i dansk sammenhæng, såvel som en tragisk kommentar til hans aggressive udenrigspolitik.

Men tiden viser nu, at han var/er til salg for ethvert megalomanisk projekt. Magt korumperer. En pointe som tilsyneladende går helt over hovedet i sammenhængen. Men hvis NATO mangler belæg for den kommende generalsekræter's opfattelse i vant lokal sammenhæng, bidrager vi vel gerne til en beskrivelse, ikke sandt?

Mvh

Dorte Sørensen

Et spørgsmål efter at Fogh Rasmussen har forladt statsministeriet kan være hvad godt gjorde Fogh Rasmussen for Danmark?
Strukturreformen, der blev lanceret som udgift neutral, har ikke løst problemerne med sundhedsvæsnet som var det største problem for de gamle amter og sjovt nok det eneste de 5 regioner fik lov at beholde uden skatteudskrivning og der med splittede Fogh Rasmussen økonomi og ansvar. Områder som miljøet og speciale behandling og uddannelse som amterne klarede ret godt er nu endt i en markværk fordi den opbyggede viden og rutiner er spredt ud til 98 enheder i stedet for at være samlet i 14.
Bare et eksempel efter Fogh Rasmussen.

hans henrik bayer

Man siger et og gør noget andet.
Fogh sagde at den offentlige sektor var vigtig, og hvad skete? Man har gjort alt for at nedbryde den offentlige sektor. Nedslidte skoler,overbelastede sygehuse privatisering af jernbaner. Privatisering via skattefradragsberettigede sygeforsikringer samt forgyldning af privayhospitaler.Regeringen har kastet Danmark ud i en krig på et løgnagtigt grundlag. Man vil magten for enhver pris, hvorfor DF.s ønsker altid skulle opfyldes.

Niels-Holger Nielsen

Jeg har altid undret mig over hvorfor S er så forargede over, at V har stjålet den politik, som de i første omgang selv stjal fra V, fra dem. Hvem er hæler og hvem er tyv her? Det er sgu snart svært at finde ud af, men måske er det heller ikke så vigtigt. Det er snarere vigtigt at forstå hvem, der tjener den altdominerende monopolkapitals interesser uden smålig skelnen til om man nu har sit oprindelige udspring i de brede masser af bønder eller i de brede masser af arbejdere. Historiens hjul kværner videre.

Dorte Sørensen

Niels-Holger Nielsen
Hvis man ser på de 2 EU-parlamentsmedlemmer fra Venstre så har de fravalgt at side i EU's Landbrugsudvalg, hvor Venstre ellers har siddet siden Danmark kom i EU. Mht. den hjemlige politik så virker Fødevareminister Eva Kjer Hansen mest som hun har sit kontor i Landbrugsrådet og ikke i Fødevareministeriet. Så her er Venstre også på slingerkurs.

Niels-Holger Nielsen

Dorte Sørensen
Øhh, og?

Jeg tror ikke, at du skal regne med at V er på slingrekurs. Der kan være stor forskel på hvad de siger og hvad de gør, men det er hverken opportunisme eller slingrekurs. Det er bare for at lægge røgslør ud.
Landbruget føler sig heller ikke voldsomt trykket af at V ikke er repræsenteret i EU-parlamentets landbrugsudvalg; der er masser af andre velvillige ofre for deres lobbyisme: socialdemokrater, svenskere, tyskere og hvem der nu udgør det status quo-prægede flertal i denne forsamling. Det er i det mindste hvad de selv har udtalt til DR.

PS De brede masser af bønder eksisterer ikke mere. Det gør til gengæld de brede masser af arbejdere.

Dorte Sørensen

Niels-Holger Nielsen
Hvor brede masserne af arbejder er, afhænger om der tager alle lønmodtager med eller om der kun tages ufaglærte med.
PS: Det glæder mig at du også høre P1s Orientering.

Niels-Holger Nielsen

I min optik er klassetilhørsforhold ikke et spørgsmål om hvor folk selv synes de hører hjemme,men derimod et videnskabeligt objektivt kriterium, og jeg har aldrig forstået hvorfor kun ufaglærte (og til nød faglærte) arbejdere skulle henregnes til arbejderklassen. Jeg tager ikke alle lønarbejdere med. Fx er en direktør (uden optioner og andre præstationsmæssige aflønningsformer) formelt set en lønmodtager, men reelt er hans/hendes løn så stor, at han/hun har andel i merværdien. Masser af akademikere og mellemuddannede producerer ikke direkte merværdi i strikt klassisk marxsk betydning, men er helt nødvendige for at realisere merværdien i vort komplekse samfund, hvorfor de naturligvis tilhører arbejderklassen; berøvet herredømmet over egne produktionsmidler, som de jo er. Deres reproduktionsomkostninger er større end en ufaglært arbejders; derfor modtager de en højere løn. Især eftersom de fra deres studietid har et stort efterslæb, som nødvendigvis må kompenseres sidenhen, hvis gulerodseffekten skal virke. Og det skal den jo, hvis ikke samfundet skal bryde sammen. Et slag på tasken: mindst 80% af befolkningen tilhører arbejderklassen, og det vil de fleste af dem komme til at sande efterhånden som krisen (uundgåeligt) uddybes. Det er ikke det samme som at de begynder at kalde sig arbejdere. Vi er jo oppe imod andet end den herskende økonomi, nemlig den herskende ideologi, der som bekendt altid er den herskende klasses ideologi (Marx).

Jo, du kan tro jeg hører Orientering. Det har jeg gjort stort set hver dag i mere end femogtyve år. Det meste af tiden med stor, men betinget fornøjelse. Med stor fornøjelse fordi der kommer flere facts på bordet her end i nogen anden nyhedsformidling i dansk dagspresse. Det betingede skyldes selvfølgelig at der også er politisk reaktionære journalister i dette program. Indtil for nyligt har deres politiske observans dog i stor udstræknin været holdt i tøjle af deres faglige integritet, som byder dem at tage flest mulige fakta i betragtning, når de rapporterer. Det tror jeg strengt taget, at de fleste stadig ønsker at gøre, men den stedse mere reaktionære ledelse i DR udsætter dem for et ubærligt pres og truer dem på brødet, hvorfor selvcensuren stille og roligt er ved at indfinde sig. Og så skal man jo ikke undervurdere en redaktørs indflydelse og magt til at påvirke og fordreje. I første omgang ikke ved at intimidere fagligt redelige journalister, men blot ved sammensætningen af programmet: Hvis du som journalist oplever flere gange i træk at dine indslag vrages til fordel for tendentiøse og mindre redelige/kritiske indslag, så kan det jo godt være at du efterhånden lærer at læse skriften på væggen. En sådan proces må i sagens natur foregå meget langsomt, hvis den ikke skal udløse et ramaskrig. Det er præcis hvad der foregår lige nu, og har foregået mindst siden "systemskiftet" i 2001.

Der går snart ikke en dag til ende uden at Cepos har været trukket af stald i DRs nyheds- og debatformidling. Grebet strammes mere og mere, om ikke dag for dag, så måned for måned. Mikrofonholderi bliver mere og mere almindeligt, også på Orientering. Det skyldes at vores samfund som vi har kendt det er på retur. Kapitalismen har ikke længere sejrsskjorten på. Den kan ikke længere tilbyde de umælende ubegrænset forbrug for at lukke kæften på dem. Den kan ikke længere tillade sig at indtage en overlegen possition, hvor der er plads til oppossitionelle ytringer. Den ved, at den er på kollisionskurs med det overvældende flertal af befolkningen, ja menneskeheden. Klimakatastrofe, peak oil og peak alt muligt andet betyder, at der ikke er så meget i bestikkelseskassen som der har været. Vores civilisation truer med at bryde sammen.

Desværre kan denne forfaldsproces, qua det fede fedtlag den har at tære på, forløbe i endnu en rum tid før de trængte griber til fortvivlelsens selvhjælp.

God klassekamp

Inger Sundsvald

”Fortvivlelsens selvhjælp”.
Det har man vist hørt før: 30. marts 1848. Til det svarede majestæten noget i retning af at det man forlangte, allerede var efterkommet: Demokrati og Grundlov.

"...lykkedes det at få begge de to store tv-kanaler til at afgrænse afslutningsdebatterne i valgkampen i 2001 til disse temaer..."

...man fornemmer de sorte lejesvende i DR og TV2.

Karsten Aaen

Det er jo ikke så svært at få TV2 og DR til at sørge for at Venstres temaer blev valgets temaer, specielt når det mange gange siden er påvist, at Venstre indirekte brugte JP (Jyllands-Posten) og TV2 som valgplatform.

I månederne op til valget i 2001 blev flere og flere gode historier bragt om folk som snød systemet, bl.a. blev der lanceret mere eller mindre usande historier om den Frie Ungdoms Uddannelse, præcis som der blev serveret mere eller mindre usande historier om flygtninge, der boede i deres oprindelseslnad og modtog ydelser fra den danske stat.

Der var bl.a. en to dage før valget i november 2001; ingen kunne nå at reagere og påpege, at den rigtige historie drejede sig om de indvandrere, der i årevis havde arbejdet her i Danmark og som nu kunne tage deres pensioner med sig til hjemlandet - præcis som danskerne kan tage pensionerne mm. med sig til f.eks. Spanien, Grækenland, Frankrig og Italien.