Læsetid: 3 min.

Ansattes ytringsfrihed kvæles i det offentlige

Flere undersøgelser dokumenterer, at offentligt ansatte ikke tør bruge deres ytringsfrihed. 'Kæft, trit og retning'-kulturen dominerer på de offentlige arbejdspladser, lyder det fra både eksperter og de ansattes fagforbund. Ifølge dem bliver resultatet en ineffektiv offentlig sektor
Flere undersøgelser dokumenterer, at offentligt ansatte ikke tør bruge deres ytringsfrihed. 'Kæft, trit og retning'-kulturen dominerer på de offentlige arbejdspladser, lyder det fra både eksperter og de ansattes fagforbund. Ifølge dem bliver resultatet en ineffektiv offentlig sektor
19. august 2009

Offentligt ansatte er dagligt øjenvidner til uretfærdige sagsbehandlinger, overtrådte regler og sparerunder, der forringer den offentlige service. Alligevel har medarbejderne sjældent mod på at konfrontere ledelsen eller stå offentligt frem med anklagerne. Ytringsfriheden har nemlig trange kår i den offentlige sektor, lyder konklusionen på flere undersøgelser.

Senest påpeger en ny rapport fra Århus Kommune, at hver tredje medarbejder i kommunen har haft lyst til at kritisere interne arbejdsforhold, men ikke har gjort det af frygt for fyringer eller 'kammeratlige samtaler' med chefen.

»På papiret har man ret til at ytre sig, men vi oplever gang på gang, at virkeligheden ser anderledes ud. Ofte i forbindelse med sparerunder, hvor de ansatte hurtigt ser de negative konsekvenser, men alligevel ikke bruger deres ytringsfrihed, af frygt for at det kan koste dem jobbet,« siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der er hovedorganisation for tjenestemands- og funktionærorganisationerne.

Den vurdering er Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, enig i. Hun mener desuden, at udviklingen går i den forkerte retning:

»Vi oplever, at det ikke går fremad, og at det bliver sværere og sværere for de ansatte at sige noget. Desuden ved mellemlederne alt for lidt om de rettigheder, man har i forhold til ytringsfrihed,« siger hun.

Frygter fyring

Undersøgelsen fra Århus Kommune bakkes op af flere tidligere undersøgelser. I 2007 viste en undersøgelse blandt medlemmerne af Dansk Magisterforening ligeledes, at 27 procent havde undladt at ytre sig af frygt for ansættelsesmæssige repressalier.

Året forinden lancerede FTF en anden undersøgelse foretaget blandt 2.700 af forbundets offentligt ansatte medlemmer. Den kortlagde, at omkring halvdelen af de ansatte mente, at det ville få negative konsekvenser for dem selv at udtale sig offentligt om forhold på arbejdspladsen.

»Ledelsen bryder sig ikke om det og kan finde på ubehagelige ting, hvis man ytrer sig kritisk. Dét er for mange ansatte nok til, at man tier stille,« lyder det fra professor i kommunal forvaltning Claus Haagen Jensen, der ikke mener, at de ansattes frygt er ubegrundet.

Han bakkes op af Tim Knudsen, professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet, som understreger, at der er mange måder at ramme de ansatte på, når først ledelsen har set sig sur på dem:

»Du kan i første omgang blive forbigået under en forfremmelse, blive sat til at lave arbejde, ingen andre gider at lave - eller chikaneret på anden vis. Den slags sanktioner er jo umulig at spore, men det sker,« siger han.

'Hold kæft og arbejd'

Hver anden socialrådgiver oplever, at de må gå på kompromis med lovgivningen. Det viser en rundspørge blandt 1.060 socialrådgivere, som Politiken foretog i juni.

Men ifølge undersøgelsen fra FTF kommer mange af disse lovbrud aldrig frem i lyset. For mens syv ud af ti ansatte havde oplevet kritisable forhold på arbejdspladsen, som de mente, at offentligheden burde have kendskab til, stod kun 13 procent i sidste ende frem med kritikken.

Bente Sorgenfrey mener, at ledelsen spiller en afgørende rolle i forhold til den manglende ytringsfrihed:

»Det er tit sådan, at de ansattes kritik bliver kørt op i en meget stor konflikt, fordi lederen oplever det som et personligt angreb. Hele ledelseskulturen står i vejen for en ordentlig dialog.«

Den vurdering giver Claus Haagen Jensen hende ret i. Selv kalder han ledelsesstilen for forældet:

»Det karakteristiske er, at man har udviklet en kultur, hvor det faktisk er dårlig tone, at man siger ledelsen imod. Det er en 'hold kæft og arbejd'-kultur, der er en videreførelse af ældre, autoritære traditioner, hvor man ledede med kæft, trit og retning,« siger Claus Haagen Jensen.

Rammer effektiviteten

Selv om det i første omgang giver dårlige arbejdspladser og ødelægger medarbejdernes motivation i forhold til arbejdet, mener Bente Sorgenfrey, at de ansattes ret til at ytre sig er afgørende for kvaliteten i den offentlige sektor:

»Det går ud over den service og den velfærd, man leverer til borgerne, hvis de ansatte ikke har mulighed for at ytre sig. Der er helt sikkert flere steder en dårlig praksis, der kunne ændres, hvis de ansatte turde gøre opmærksom på det.«

Tim Knudsen ser også, at både ledelsen i det offentlige, men også samfundet som helhed ville få gavn af, at ytringsfriheden blandt offentlig ansatte blev styrket:

»De offentlige ansatte kan berige debatten med informationer, som meget få personer ellers har mulighed for at få kendskab til. Det er altså en interesse, der strækker sig ud over den enkelte arbejdsplads, fordi det i sidste ende skaber ineffektivitet i den offentlige sektor.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ralph Sylvestersen

Mange steder hesker der en gennemført perverteret ledelseskultur - hvor medarbejderne er bange for at ytre sig kritisk - medarbejderne har selvsagt et stort medansvar for denne tilstand. Ignorante ledere ynder at fremstille dette som såkaldt loyalitet og korpsånd.

At tro at medarbejdere er loyale er ofte en illusion - hovedparten foregiver at være loyale. Masser af mennesker vælger/tvinges til at kompromittere egen moral og etik pga. et rigidt menneskesyn hos de såkaldte "ledere", og resultatet er en mængde amputerede medarbejdere - som når det er værst, resulterer i noget der ligner Hitler og det tyske folk før og under 2. verdenskrig.

William Jansen

Da jeg arbejdede på Kronborg Slot holdt jeg konsekvent mine demokratiske forpligtelser overfor Kronborgs øverste ledelse (den danske befolkning) højere end misforstået loyalitet overfor Kronborgs ledelse.

Min aktivitet i den offentlige debat medførte ikke et eneste ansættelsesmæssigt repressalie.

Når jeg læser den slags så tænker jeg med respekt på de mennesker som først og fremmest var borgere i et demokrati og kun derefter var en del af Kronborgs ledelse.

Se mere her:

http://bohemianrhapsody.dk/2009/08/19/hip-hip-hurra-for-kronborg/

Søren Kristensen

Jeg tror de fleste glemme at også chefen har en chef han skal stå til regenskab overfor. I det offentlige er den ultimative chef en minister og i mange tilfælde har de ansatte selv stemt det system igennem som de finder ubehageligt at arbejde under. Det gjaldt sikkert også i Tyskland før og under 2. verdenskrig. Man har de chefer man fortjener.

Steen Erik Blumensaat

Kysk, lydig og fattig, det lyder som indelukkedes regler. ( kloster). Statsministeren vil jo også have enhedsskolen tilbage. Det lyder som om den har været der siden reformationen.

Paul Hegedahl

Dette er en særdeles vigtig diskussion. Her er tre steder, hvor den er grundigt behandlet

Ytringsfriheden – en kampzone?
En grundig anmeldelse af
Jeppe Villadsen: ”Det støjende samfund. På besøg i ytringsfrihedens kampzone”; Museum Tusculanums Forlag, København 2008.
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=34875

Sandhedsvidner eller sladderhanke
En grundig anmeldelse af
Margaret von Platen: ”Sanningssägare eller karriärist - en bok om civilkurage”;
Nordsteds Förlaggrupp AB, Stockholm, 2008
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=39046

Samvittighedens pris – eller Hvad er loyalitet?
En kronik om offentlig ansattes ytringsfrihed fra dknyt.dk
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=40425

med venlig hilsen
Paul Hegedahl

Søren Schnieber

Vi får aldrig ændret denne tilstand før det bliver strafbart som chef at krænke en undergiven hans ytringsfrihed. så simpelt er det.

Vi har ikke brug for andre myndigheder end den vi allerede har nemlig anklager og ombudsmand som faktisk gør et stort arbejde på dette område, men sålænge vi som samfund kun kan sig til en offentlig ansat - det var søreme synd dine rettigheder blev overtrådt, men din chef er stadig din chef-. Så kommer vi altså ikke videre i denne diskussion.

Så er de ansatte under mere eller mindre diktatoriske chefer overladt til -Put up and shut up -

Som konservativ elsker af retstaten kan jeg da undres over det skal forbydes at gå i en bestemt påklædning, men når min chef beviselig krænker mine grundliggende rettigheder så er et samlet folketing handlingslammet.

LUK [23:34]

"‘Hold kæft og arbejd’
Hver anden socialrådgiver oplever, at de må gå på kompromis med lovgivningen. Det viser en rundspørge blandt 1.060 socialrådgivere, som Politiken foretog i juni.

Men ifølge undersøgelsen fra FTF kommer mange af disse lovbrud aldrig frem i lyset. For mens syv ud af ti ansatte havde oplevet kritisable forhold på arbejdspladsen, som de mente, at offentligheden burde have kendskab til, stod kun 13 procent i sidste ende frem med kritikken."

Disse folk burde være fyret omgående på gråt papir for illoyaltiet mod deres arbejdsgiver, landets borgere.
De burde straffes for kriminel adfærd, hvis de har adlydt ulovlige ordrer. Retsopgøret efter 2. verdenskrig fastslog konsekvent, at den, der udfører en handling, selv er ansvarlig.

Socialrådgivere er ligesom læger underlagt en etisk fordring. De skal være vore rådgivere og advokater i forhold til pampere og lovbrydere og ikke gå disses ærinde.
Når dette er sagt, fatter jeg ikke, at deres fagforening er helt tavs og ikke støtter medlemmernes ytringsfrihed og - pligt. Og beskytter de lovlydige mod repressalier.

Knud Helmer Andersen

Det her handler alene om gammeldags ineffektiv og uduelig ledelse.

1 Man får ikke evalueret og løde de problemer, der under alle omstændigheder opstår.

2 man får ikke effekt ad den faktuelle viden som medarbejderne som alle medarbejdere tilegner sig

3 Man tror ( fejlagtigt) at medarbejderne er tavse robotter. Det er de ikke de holder ikke på hemmeligheder, når de er sammen med deres netværk( familie og venner).

4 De pågældende institutioner kommer til at fremstå som det de er. Lukkede og ineffektive som i det gamle Sovjet.

5 Hvorfor ansætter man ledere der siger de går ind for moderne ledelse, men praktiserer det diamentralt modsatte.

Ang. Ministre og vejen derop er lige så uduelig. ( egne erfaringer)

Jeg er meget enig i, at det er et af de største problemer for den offentlige sektor.

MVH
KHA