Nyhed
Læsetid: 2 min.

Flere anbragte unge opgives

Plejefamilier og institutioner giver i stigende grad op over for unge, der anbringes uden for hjemmet. Udsatte unge bliver ofte anbragt forkert, lyder kritikken fra eksperter, der kalder udviklingen dybt problematisk, fordi det i sidste ende forværrer de unges tilstand
Indland
27. august 2009

Anbringelsesstederne magter ofte ikke at hjælpe udsatte børn og unge. Hver femte barn eller ung vender således hjem fra institutioner eller plejefamilier, fordi formålet med anbringelsen ikke kunne opfyldes. Det er en stigning i forhold til 2007, hvor indsatsen mislykkedes for hvert sjette barn. Tallene stammer fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik for 2008, der netop er blevet offentliggjort.

I alt 12.346 børn mellem 0 og 17 år var ved udgangen af 2008 anbragt uden for hjemmet. Ud over de mislykkede anbringelser skiftede 1.371 børn og unge anbringelsessted i 2008. Heraf brød hele 22 procent af anbringelserne sammen, fordi enten plejefamilier eller institution gav op.

Men det kan få alvorlige konsekvenser, når unge gang på gang må begynde forfra på et nyt anbringelsessted eller helt udelukkes fra en ny anbringelse. Det mener Tine Egelund, seniorforsker ved det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI):

»Den internationale forskning peger på, at sammenbruddene forværrer unges adfærdsvanskeligheder. Mange ender også med at stå uden et støttende voksenmiljø, med mindre man finder en hurtig løsning. Det sker ikke altid, og så må børnene tage hjem til de forældre, der i første omgang ikke kunne tage vare på dem,« siger hun.

Den vurdering kan næstformand for Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen sagtens nikke genkendende til:

»De unge føler sig svigtet endnu engang. Først bliver de svigtet af forældrene for dernæst at blive svigtet af det samfund, der skulle hjælpe dem. At have kontinuitet og stabilitet betyder utroligt meget for unge, der i forvejen er udsatte. Så de brud, der sker, er endnu et nederlag og en oplevelse af magtesløshed,« siger han.

Forkerte anbringelser

I løbet af efteråret offentliggør Tine Egelund sammen med en kollega en ny rapport, der netop beskæftiger sig med brudte anbringelser. Allerede nu kan hun konkludere, at årsagen til de mange brud, er mere kompleks, end man hidtil har antaget:

»Bruddene kan både skyldes de manglende relationer, de unge har til de voksne på anbringelsesstedet, men også at de unge er anbragt forkert. Nogle steder i landet har man for eksempel ikke pengene til at betale for dyre anbringelser, som virker for den unge, og derfor bliver anbringelsen brudt. Endelig kan sagsbehandlerskift og manglende kendskab til den unge og familien også være årsag til bruddet.«

Den forklaring bakkes op af lektor ved Danmarks Pædagogisk Universitetsskole Inge Bryderup:

»Der er en stor gruppe unge, der har været kastet fra det ene sted til det andet, fordi der ikke har været foretaget rigtige valg af anbringelsessteder. Jeg har interviewet flere unge, der har været på mindst ti anbringelsessteder, og som ikke har kunnet huske dem fra hinanden.«

Ifølge Benny Andersen er det langt fra umuligt, at nedbringe antallet af anbringelser der bryder sammen:

»Vi har foreslået, at man laver nogle børnecentre, hvor man bruger socialpædagogernes kompetencer i visitationsfasen til at finde de rigtige steder til børnene. I dag er det økonomien, der ofte kommer foran den faglige vurdering. Derfor er man også nødt til at lave en anderledes finansiering, der ikke rammer de kommuner, der gør det rigtige.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her