Læsetid: 3 min.

Folkekirken delt om rydning af kirke

Præster og biskopper er delt i spørgsmålet om, hvorvidt afhentningen af de afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke var en krænkelse af kirken som et fredhelligt rum
Præster og biskopper er delt i spørgsmålet om, hvorvidt afhentningen  af de afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke var en krænkelse af kirken som et fredhelligt rum
14. august 2009

Præst i Brorsons Kirke Per Ramsdal kaldte i går politiets afhentning af de udviste irakere for en krænkelse af kirken som et fredhelligt rum.

Den udtalelse deler den danske præstestand. Nogle bakker op om præsten i Brorsons Kirke, mens andre bifalder politiaktionen, fordi de mener, at irakernes ophold i Brorsons Kirke involverede kirken i en politisk konflikt, som kirken ikke bør have del i.

Præst ved Bredballe Kirke Rolf Slot-Henriksen hører til den sidste gruppe. Han mener, at sagen om de afviste asylansøgere har haft negative konsekvenser for Den Danske Folkekirke.

»Folk ringer til mig og skælder ud, fordi der er rykket politi ind i kirken. De er vrede og vil melde sig ud af folkekirken. Der skal være plads til alle mennesker fra alle partier i kirken, og derfor nytter det ikke noget, at en præst står for en bestemt holdning. På det punkt lever præsterne på Nørrebro i en osteklokke,» siger han.

Rolf Slot-Henriken afviser, at kirken er blevet krænket, sådan som Per Ramsdal har udlagt det.

»Andre vil sige, at kirken er krænket, fordi der er nogen, der bor i den.«

Sognepræst i Vollsmose Kirke i Odense Tommy Hegner er til gengæld enig med Brorson-præsten. Han mener, at den menneskelige side vejer tungere end den lovmæssige.

»Det kan godt være, at man ikke kan give dem flygtningestatus efter de gældende regler. Men når de nu gør så meget for ikke at komme hjem, så kan jeg ikke forstå, at man ikke prøver at lytte til dem,« siger han.

Tommy Hegner undrer sig over, at der ikke er blevet vedtaget en særlov, der ville give de afviste asylansøgere ophold i Danmark.

»Der er tale om forældre, der har fået børn her i landet. De børn kender intet til det land, som de nu skal tilbage til. Hvis man sender de børn til deres hjemland, så sender man dem virkelig ud på dybt vand,« siger han.

Kirken som helle

Mens Per Ramsdal og Tommy Hegner ser politiets aktion som et overgreb mod kirken, afviser flere af de præster, Information har talt med, at kirken kan påberåbe sig en særstatus.

En af dem er biskop Elisabeth Dons Christensen. Hun understreger, at kirken også er nødt til at anerkende, at den indgår som en del af et samfund med love.

»En handling bliver hverken mere eller minde lovlig af at foregå i en kirke. I en retsstat er man nødt til at indse, at der er nogle lovlige beslutninger, som man må bøje sig for. Hvis man ikke anerkender det, må man tage skrammerne for det,« siger hun.

Carsten Christensen, der er præst i Tornbjerg Kirke på Fyn, mener heller ikke, at kirken er et ubetinget helle.

»Når vi holder gudstjeneste, er der tale om en fredhellig handling, som ikke må krænkes. I sådan en situation ville det være forkert, hvis politiet brød ind. Men det kirkelige rum er i sig selv ikke et frirum, som kan krænkes,« siger han.

Men den opfattelse af kirken kan Tommy Hegner ikke forstå.

»De udviste irakere opfattede den danske kirke som et fredeligt rum, hvor de kunne søge hjælp, når nu de ikke kunne få den andre steder. Den opfattelse har jeg også af den danske kirke. Det er et sted, hvor sådan en aktion ikke hører hjemme.«

Biskopper delt

Også landets biskopper er uenige om, hvorvidt politiaktionen var en krænkelse af kirkerummet.

»Der er ingen mennesker i Danmark, som skal kunne forbedre deres retsstilling ved at besætte en kirke - eller for den sags skyld et offentligt lokum. Det skal ikke kunne lade sig gøre,« siger biskop i Fyns Stift, Kresten Drejergaard, til DR Nyheder.

Biskoppen i Århus Stift er af den præcis modsatte holdning:

»Man burde have arbejdet sig frem til en mere fredelig løsning og taget sig den tid det tog,« siger Kjeld Holm til DR Nyheder.

Københavns Stifts biskop, Erik Norman Svendsen, anmodede i går præsten og menighedsrådet ved Brorsons Kirke om en redegørelse for forløbet natten til i går.

»Det har hele tiden stået klart, at myndighederne kunne gribe ind og anmode politiet om at hente de afviste asylansøgere. Det er det, der nu er sket,« skriver biskoppen.

Og Norman Svendsen er ked af, at forløbet med irakerne har udviklet sig, som det har.

»Personlig er jeg bedrøvet over, at de irakiske asylansøgeres lange lidelseshistorie fortsætter. Ikke mindst havde jeg håbet på humanitær opholdstilladelse til de irakiske børnefamilier, der har opholdt sig i landet i så mange år, at de nærmest er blevet danske,« siger han.

Serie

Seneste artikler

  • Enl. og R: Et umenneskeligt system

    10. april 2010
    Myndighedernes behandling af 72-årige Hassan Gardi viser, at loven bliver brugt til at forhindre asylansøgere i at få hjælp, mener Enhedslisten og De Radikale
  • Så fik dement iraker lov at blive

    10. april 2010
    Integrationsministeriet afviste at få foretaget en hjernescanning af den svært demente 72-årige irakiske asylansøger Hassan Gardi, og Rigspolitiet fængslede ham. Efter læger udenom ministeriet foretog scanningen, har han nu - efter års ventetid - fået humanitær opholdstilladelse
  • De er flygtninge i deres eget land

    25. januar 2010
    Vinterkulden har lagt sig over Qalawa-flygtningelejren i Kurdistan. Her lever en lille del af de mange internt fordrevne irakere fra Kirkuk
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bente Simonsen

Ligger det egentlige problem ikke i udlændingestyrelsen?
Man kunne let få det indtryk, at den består af Pia Kjærsgårds lejetropper.

Gud kan det virkelig være rigtigt. Arbejder udlændingestyrelse udfra de af folketinget givne love og af ministeriet udsendte cirkulærer.

Du forestillede dig måske, at det var ungdomshuset, de skulle ringe til, hvis de var i tvivl.

Folkekirken kunne jo også endelig mande sig op til deres Grundlovspligt og endelig få vedtaget deres egen forfatning. Det kunne blive interessant hvis denne så kom til at indeholde kirkeasylet.

Kim Vibe siger:
"Gud kan det virkelig være rigtigt".

Du har fat i det rigtige spørgsmål Kim - nu skal du bare lære at stille det i de rigtige sammenhænge.

F.eks Når ved Brorsons kirke politiet banker løs på passive og pacifistiske børn og unge menesker med stave - uden nogen grund !

F.eks Når politiet invaderer en kirke der pr. tradition er et fredhelligt sted som i århundreder har ydet sin beskyttelse af enhver forfulgt person - uanset hvad diverse af nutidens "ateistiske" præster mener om denne kirkens traditionelle fredhellighed.

Folkekirken har mere end et problem, - Ja nærmest et fundament--undergravende problem - hvis Kirken rykker sig i ærbødighed for tidens had-agenda mod udefra kommende mennesker.

Tænk, jeg så kun, at politiet fjernede nogle autonome, der prøvede at blokere gaden, optrådte voldeligt og iøvrigt ikke fjernede sig, da de fik besked på det.

Kirken er ikke mere fredhelligt end et offentligt toilet. I Danmark er det da heldigvis staten, der bestemmer.

Hvis du ønsker den slags religiøs fanatisme indført, må du vist hellere konvertere og flytte til Saudi-Arabien.

Kim Vibe siger :
"Kirken er ikke fredhellig" (Jeg tillod mig at konvertere din nærmest blasfemiske udtalelse til et læseligt og stuerent dansk)
"Hvis du ønsker den slags religiøs fanatisme indført, må du vist hellere konvertere og flytte til Saudi-Arabien"

Kim Vibe - du er oppe imod Guds Hus og Kirkens bedste århundredgamle medmenneskelige traditioner og her kan du aldrig nogensinde klare dig med din 12-syver maskinkanon og din "PsyOps-skriver"-uddannelse.

Kirkens beskyttelse af de forfulgte er selve Kirkens hjørnesten og det især i tider som disse hvor hverken Politi Eller Staten kan retfærdiggøre - på nogen måde deres aggressivt voldelige slag-overgreb på ubevæbnede passive og pacifistiske børn og unge.

I al almindelighed skal det jo være hver og alle regeringers eneopgave at styre netop kapitalens bevægelser - og undlade at blande sig i hvad mennesker gør og ikke gør mht. hvor ( og hvor ikke ) mennesker flytter sig hen eller tager ophold og bo.

Regeringen må jo elske kapitalen, mere end den elsker mennesker - for kapitalen under den større bevægelsesfrihed, end den under menneskene.

Mona Blenstrup

En kirke er kun en bygning.

Undlad venligst at blande alt det religiøse pladder ind i bygninger.

Når der afholdes krikelige handlinger, skal de respekteres og der skal være ro om dem. Men derudover er det kun bygninger.

Kirkens beskyttelse er underlegen i forhold vores love og regler.

Den er for de søgende troende og sympatisører men ikke en særlig rettighed for forfulgte af lovgivningen at putte sig under.

Det er ynkeligt at se alle de personer, der nu mener at kirken er hellig og ukrænkelig og skal have særrettigheder.

Disse fanatikere ses nu ikke i krikerne hver søndag.

Men der kommer måske en ny vækkelse ud af al det h er halløj?

Mona Blenstrup:

"Undlad venligst at blande alt det religiøse pladder ind i bygninger."

Hvad er det så lige kirkerne skal bruges til, hvis det ikke netop er forkyndelsen af "religiøst pladder"?

Jeg ved ikke, hvem der er fanatikere, men jeg kommer da jævnligt i kirken; også i dag :) Og det var fantastisk.... Og jeg er bestemt ikke fanatiker af nogen som helst art...

I kristen forstand er det korrekt at kirken kun er en bygning; kirken er nemlig bygget af levende stene som Grundtvig siger...

Trossamfund vil gerne opfatte sig selv som selvstændige og autonome organisationer, og derfor er det naturligvis en kolossal ydmygelse for den danske folkekirke, at statsmagten uden videre tiltvinger sig adgang til kirkens enemærker.

Den katolske Kirke har Vatikanstaten med egen hær og hele svineriet, og sådan har de fleste andre trossamfund også deres måde at signalere deres uafhængighed og selvstændighed på.

Set i den kontekst er det med aktionen mod Brorsons Kirke blevet skåret ud i pap, at den danske folkekirke ikke er andet end regeringens dikkende lammehale. Dybt afhængig af kirkeskatter og statstilskud må biskopperne og præsterne finde sig i hvad som helst, som VKO måtte finde på.

Uanset hvad man mener om asylansøgernes krav eller behov i øvrigt, burde alle anstændige mennesker kunne indse, at MÅDEN, den rydning foregik på, var unødigt og uanstændigt brutal og gestapoagtig. Og at bruge peberspray og stave mod folk, der udelukkende yder passiv modstand, er simpelæthen noget svineri.
At jeg personligt mener, at de pågældende irakere burde have fået humanitær opholdstilladelse, længe før det kom så vidt som til kirkebesættwelsen, er uvæsentligt i den sammenhæng.
Politimetoder af den at hører simpelthen ikke hjemme i et anstændigt demokratisk samfund - og da slet ikke imod mennesker, hvis ENESTE forseelse er, at de opholder sig et sted, de ikke må være. Det er jo ikke narkohajer eller rockerbasnder, det drejer sig om her, men en forhutlet flok psykisk syge mænd, kvinder og børn - hvis sygdom dels skyldes et barbarisk diktastur, de er flygtet fra, dels en uanstændigt langtrukken og bureaukratisk sagsbehandling her i Danmark.

Slettet Bruger

Selvfølgelig kan man diskutere om politiets metoder var for hårde overfor nogle i den ulovlige demonstration, og om man i fremtiden hellere skal anvende tåregas, vandkanoner, hunde eller sætte sig i rundkreds og bære de mest stædige lovovertrædere til salatfadene for at lade dem betale for de selvalgte ekstraydelser uanset de måtte være fattige som kirkerotter.

Men hele forløbet, hvor nogle øjensynligt får vurderet deres sager gennem flere år ved forskellige instanser og man så i modstrid med beslutningerne skulle omstødet det i forbindelse med, at de gemmer sig hos nogle statsfinansierede shamaner (hævet over demokratiet), det ville kunne uden tvivl inspirere mange andre.

At der kan være flere grunde til, at man på et langt tidligere tidspunkt kan give opholdstilladelse, når folk flygter fra krige vi har været med til at starte, det er en anden sag af ældre dato. Men det virker surrealistisk, at folk dør som fluer mange steder i verden, mens der koges stærk suppe i danske medier om ødelagt kirkeinventar og overtrædelser af menneskerettighederne, fordi man ikke ventede til pågældende havde fået morgenmad.

Det er meget smagfuldt når biskoppen over Fyns Stift sammenligner kirkebygningerne med "et offentligt lokum".

At en af kirkens ledere har den holdning til sin egen kirke, på trods af 1000 års sædvane der siger det modsatte, og på trods af at "kirkeasyl" er et ægte begreb, selv om det er ulovsbestemt, det burde da få danskerne til at forlade folkekirken i hast.

Tilsyneladende er det sidste tilfælde af brud på kirkefreden, mordet på Knud den Hellige i Sct. Albani Kirke i Odense, i 1086.

Med statens overgreb på folkekirken, er det lykkedes at gøre selv Harald Blåtands ord til skamme: "og danerne gjorde kristne" - Jellingstenen er falsk reklame så at sige, og alt sammen gennemtvunget af et parti der hævder at ville bevare danske værdier -
de samme danske værdier, der bliver tømt for indhold, jo mere de bliver omklamret af Pia Kjærsgaard, og Dänische Volkspartei.

Og til eventuelle Venstre-vælgere, der ikke føler sig ramt i denne forbindelse, var det jo Rasmussen II, der tillod sig at bruge Matthæusevangeliet kap. 25 - vers 32 - han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene.

Problemet er bare - man skal huske at læse hele teksten (også det med småt) - for der står også:

"Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig."

Det bliver ganske interessant at se hykleriet når folketinget træder sammen til oktober - så skal de allesammen i kirke.

Jeg var nær ved at sige Vor Herre Bevares.