Læsetid: 3 min.

Forskningen i gift i fødevarer er truet

I 2001 var der 28, der forskede og rådgav om gift i fødevarer. I dag er kun otte tilbage til at varetage de samme opgaver. Det er ikke en planlagt nedskæring, men blandt andet et resultat af to ufinansierede fusioner på tre år, fortæller Charlotte Madsen - en af de tilbageværende forskere
26. august 2009

Der kan, tilsigtet eller utilsigtet, være giftige ting i vores fødevarer - derfor har Danmark i mere end 40 år haft en forskningsenhed, der beskæftiger sig med den såkaldte fødevaretoksikologi og rådgiver de danske myndigheder om farer ved bestemte madvarer og tilsætningsstoffer.

Enheden, der siden universitetsfusionerne i 2007 har ligget ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er imidlertid stærkt svækket. I 2001 var der 28 årsværk afsat til fødevaretoksikologien på Finansloven. I dag er der kun otte tilbage.

Og det frustrerer Charlotte Madsen, der er seniorforsker ved afdelingen:

»Vi har meget svært ved at se, hvordan vi skal opfylde vores forpligtelser, når vi hele tiden bliver færre mennesker. Den rådgivning, vi skal levere til Fødevarestyrelsen, er uændret.«

Derfor er timerne også ved at være brugt op, fortæller hun:

»Ved udgangen af maj havde vi brugt to tredjedele af rådgivningstimerne til Fødevarestyrelsen,« fortæller hun.

Ikke besluttet

Charlotte Madsen er især forundret over den måde, hvorpå nedskæringerne har fundet sted:

»Det er jo ikke, fordi der er nogen, der har sat sig ned og analyseret behovet og konkluderet, at der kun er behov for otte årsværk til fødevaretoksikologi. Det er mere sådan 'Ups, nå nu er der kun otte årsværk tilbage',« siger hun.

Når nedskæringerne er så markante, som det er tilfældet, så skyldes det først og fremmest konsekvenserne af to ufinansierede fusioner, vurderer Charlotte Madsen.

Instituttet for Toksikologi blev oprettet i 1968 som en del af Statens Levnedsmiddelinstitut. I 2003 blev Fødevarestyrelsens forskning, herunder toksikologien, samlet i Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring (IFSE). IFSE holdt i ét år. I 2004 blev IFSE skilt ud fra Fødevarestyrelsen og lagt sammen med Danmarks Veterinærinstitut og blev til Danmarks Fødevareforskning.

Den fusion holdt i tre år. I forbindelse med universitetsfusionerne i 2007 blev Danmarks Fødevareforskning delt igen i et Fødevareinstitut og et Veterinærinstitut, der begge blev en del af DTU, hvor de stadig ligger i dag.

Ifølge Charlotte Madsen er det primært de mange fusioner og omstruktureringer, der er skyld i den dårlige økonomi:

»Alle vores fusioner og omstruktureringer har været ufinansierede. Det er kun i det offentlige, at man arbejder med ufinansierede fusioner. I det private ved man, at der er en lang række omkostninger ved at fusionere, og at produktiviteten er mindre i et godt stykke tid efter en fusion,« siger Charlotte Madsen.

Skal matche industrien

Ud over de ufinansierede fusioner mener Charlotte Madsen, at også lønstigninger og den generelle statslige reduktion på to procent om året samt den større mængde af konkurrenceudsatte midler har været med til at undergrave afdelingens økonomi.

»Vi trækker mange forskningspenge hjem, men der er altså ting, bl.a. rådgivning og løn til chefen, som man ikke kan bruge eksterne forskningsmidler til at finansiere. Alle afdelingens faste midler, hver en krone, er bundet op på aftaler med ministerier,« siger Charlotte Madsen.

Seniorforskeren mener også, at der er kommet flere udgifter til ledelse og administration:

»Vi er blevet en del af et kæmpestort system, hvor alt, hvad vi laver, skal beskrives i kontrakter, der forhandles af mennesker, der er langt væk fra os og den virkelighed, vi befinder os i,« siger hun.

Ingen er som sådan skyld i besparelserne, men det virker heller ikke, som om der er nogen, der føler et ansvar, mener Charlotte Madsen:

»Der er ikke nogen, der på noget tidspunkt har sagt, 'det her kan vi ikke acceptere - vi må finde en løsning',« siger hun.

Og konsekvensen er klar:

»Virksomhederne finder hele tiden på at putte nye ting i maden, og derfor er det altså vigtigt at have folk med en vis indsigt i, hvad der er i orden, og hvad der ikke er,« siger Charlotte Madsen.

Hun frygter, at man ubevidst er ved at smide den ekspertise, som enheden har opbygget gennem de seneste 40 år, ud.

Endelig er der brug for en modspiller til industrien, der kan være med til at sikre forbrugerne, mener hun.

»Vi skal gerne kunne matche industrien - vi skal være lige så dygtige som dem, og det kan vi ikke blive ved med at være, når vi er så få,« siger Charlotte Madsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er det største problem ikke at forskningen i fødevaretoksikologi er reduceret fra 28 årsværk i 2001 til kun 8 i gårsdagens Finanslovsforslag.
I mine øjne er det en af regeringens og DFs kortsigtede besparelser, da de kan føre til flere sygdomme og dermed flere sundhedsudgifter og vækst i sygefraværet.
Ligeledes er regeringens og DFs mantra om at forskerne bare skal søge forskningsmidler i fonde og i erhvervslivet ikke holdbart, da de erhverv som forskerne skal søge penge hos er de samme som forskerne skal se efter om deres fødevare er i orden osv. Derudover kommer forskernes tid der gå til at søge midler til forskningen i stede for at bruge den på forskningen.

Mona Blenstrup

Men hensigten er måske at beskytte det industiemadproducenrende miljø for retsager og forbud?

Med ale det dårlige mad, der produceres kan man godt have den tanke.

Michael Skaarup

Jeg kan kun være enige i mine "søstres" kommentar.

Nedskæringerne virker temmelig lodne, og har helt sikkert ikke til mål at frem hverken effektivitet, eller sikre folkesundheden i Fællesskabet Danmark.

Ser man ovenstående artikel i sammenhæng medicinalindustriens patentcirkus, og det faktum at der anvendes flere økonomiske resourcer på "samfundsmedicin" end andre lovlige og ulovlige centralstimulerende stoffer.

Konklusionen er klar: Der er noget helt galt med prioriteterne, og VKO-regeringens kortsigtet jubi-løsninger, har dræbt indsigt, og forstand i vigtige og komplekse problemstillinger.