Forsvaret afviser fangeproblemer

En fange om måneden. Det er det antal mistænkte talebanere, som de danske styrker i gennemsnit har taget i forvaring under de sidste tre års militære operationer i Helmand. Det oplyser Hærens Operative Kommando, HOK.

Trods det ekstremt lave antal krigsfanger, afviser den operative chef for HOK, oberst Henrik Sommer, at forsvaret har problemer med at håndtere tilfangetagelsen af mistænkte talebanere, sådan som chefen for Dansk Institut for Militære Studier Mikkel Vedby Rasmussen hævder i torsdagens Information.

Den anerkendte militæranalytiker vurderer, at forsvaret har lidt af berøringsangst over for fanger, siden Jægerkorpset fik ørene i maskinen på grund af deres kontroversielle udlevering af 31 afghanske krigsfanger til amerikanske styrker i Kandahar i 2002. Her blev flere af de mistænkte al-Qaeda-medlemmer angiveligt mishandlet.

»Vi har fuldstændig styr på, hvordan vi skal håndtere tilbageholdelsen af mistænkte personer,« siger oberst Henrik Sommer.

»Der er klare og præcise regler for, hvordan vi skal håndtere, registrere og føre tilsyn med dem,« siger han.

»Og de regler har vi haft siden maj 2004. Vores fangehåndtering har med andre ord intet med sagen fra 2002 at gøre. Det var tværtimod Abu Ghraib-sagen fra Irak, der to år senere førte til udformningen af de instrukser, vi har i dag,« siger han og understreger, at der efter forsvarets mening ikke er brug for yderligere regler på området.

Mikkel Vedby Rasmussen mener, at det meget lave antal fanger er et problem for forsvaret, der risikerer at gå glip af vigtige efterretninger, ikke mindst om enkeltpersoners assistance til Taleban.

Overlades til afghanerne

Men det afviser den danske oberst også.

»Vi går ikke glip af noget. Siden vi indledte vores operationer i Helmand har vi alt i alt tilbageholdt nogle og tredive personer. Typisk har vi tilbageholdt en to eller tre personer ad gangen og beholdt dem nogle få timer. Det har oftest drejet sig om folk, der har været i besiddelse af noget kompromitterende, og i er par tilfælde er de blevet udleveret til de afghanske myndigheder og dømt,« siger han.

- Men hvad er så forklaringen på, at I i gennemsnit kun tager en enkelt person til fange om måneden?

»Vi har forskellige styrker i området, som løser forskellige opgaver. Det mest almindelige er, at de danske styrker laver en skærm, og så er det de afghanske styrker, der foretager selve arrestationen.«

- Så undgår I jo også at tage ansvaret for fangerne?

»Vores soldater er ikke politifolk. Og desuden er det udmærket, at det er afghanerne, der gør det. De skal jo gerne blive en mere og mere aktiv spiller i krigen.«

Henrik Sommer afviser også, at forsvaret har været tilbageholdende med at udsende Jægerkorpset siden den kontroversielle fangesag fra 2002.

»Jægerkorpset har nogle særlige kapaciteter og ekspertiser, som vi løbende vurderer, om vi har brug for i Afghanistan. Og generelt kan jeg oplyse, at hver gang vi har bedt om at få dem sendt af sted har vi fået grønt lys.«

Hvor mange gange Jægerkorpset har været i Afghanistan siden 2002 vil HOK's chef ikke oplyse, men i 2006 var de bl.a. dernede for at assistere de belejrede danske soldater i Musa Qala, og i forbindelse med det igangværende valg i Afghanistan har Folketinget igen givet sit samtykke til at sende specialstyrker afsted.