Hvis ikkevestlige indvandrere var blevet ramt af den galopperende ledighed i det omfang, de fleste forskere havde forventet, havde de udgjort en højrisikogruppe og var røget ud af arbejdsmarkedet i bundter. I stedet har de vist sig langt bedre end etniske danskere til at holde på deres job, viser nye tal.
Da ledigheden i juni nåede op på 105.100, var der tale om rundt regnet en fordobling i forhold til for et år siden, skriver Ugebrevet A4 Men allerværst er det gået ud over etniske danskere, der har været udsat for en stigning i ledigheden på 120 procent i perioden fra juni 2008 til juni 2009. Nådigst sluppet er indvandrere fra ikke-vestlige lande, som 'kun' har oplevet en stigning i deres ledighed på 37 procent. Det viser beregninger, som Landsorganisationen i Danmark (LO) har foretaget. Dermed er arbejdsløsheden steget mere end tre gange så meget blandt etniske danskere som blandt ikke-vestlige indvandrere det seneste år, skriver A4
Og tendensen ser ud til at fortsætte. Ledigheden blandt etniske danskere steg nemlig med to procent i den senest opgjorte måned fra maj til juni, men kun med en halv procent blandt ikke-vestlige indvandrere. Intet tyder altså på, at der er en forsinket virkning af den stigende ledighed på vej til at ramme indvandrerne.
Da den økonomiske krise endnu var ung og væksten i ledigheden kun et par måneder gammel, kunne Ugebrevet A4 præsentere tal med nogenlunde samme konklusion. Dengang var direktør Torben Møller-Hansen fra Foreningen Nydansker den eneste, der jublede.
Flere arbejdsmarkedsforskere manede til besindighed og mente, at det kun var et spørgsmål om tid, før ledigheden bredte sig fra byggeriet, hvor der ikke er ret mange ikke-vestlige indvandrere ansat. De henviste til det såkaldte SIFU-princip - Sidst Ind Først Ud - der ville lægge integrationssuccesen under højkonjunkturen i ruiner, hvis ledigheden bed sig fast og bredte sig til hele samfundet.
Skepsis gjort til skamme
Nu har ledigheden bidt sig fast og bredt sig til andre brancher, og derfor mener Torben Møller-Hansen, at selv de værste skeptikere må stikke piben ind:
»Mangfoldighed er en realitet på det danske arbejdsmarked. Vi er kommet over den hurdle, hvor etnisk baggrund spiller en rolle. Krisen får virksomhederne til at skære dér, hvor det bedst kan betale sig i forhold til effektivitet og kompetencer. Og i den sammenhæng anerkendes indvandrerne som fuldt ud lige så god arbejdskraft som danskere.«
Tallene kunne tyde på, at arbejdsgiverne oven i købet ser indvandrerne som en bedre arbejdskraft og derfor i højere grad prikker etniske danskere, når de går på fyringsrunder. Men Torben Møller-Hansen tror, at det er mere praktiske og økonomiske hensyn, der spiller ind. Indvandrerne tager sig ofte af de mere grundlæggende funktioner på virksomhederne og hører ikke til de omkostningstunge, påpeger han. Samtidig opleves indvandrerne ikke så udfordrende af ledelserne som ansatte med dansk baggrund, mener Foreningen Nydanskers direktør.
»Det er ikke dem, der står og skubber til tillidsmanden for at drive den faglige udvikling frem. De er knap så fokuseret på deres rettigheder og deres uddannelses- og karrieremuligheder. Og selv om man kan diskutere, hvor fornuftigt det er, så er for eksempel efteruddannelse et af de områder, virksomheder kigger på, når de er presset og skal spare,« siger han.
Anders Ejrnæs, arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, er en af dem, der har haft svært ved at tro på indvandrernes overlevelsesmuligheder på et kriseramt arbejdsmarked.
Han har undersøgt udviklingen under tidligere kriser og fundet ud af, at indvandrere og flygtninge med baggrund i tredjeverdens land i store træk har været brugt som en slags reservearbejdskraft.
De er blevet ansat, når virksomhederne har haft damp på kedlerne og har haft svært ved at rekruttere ar- bejdskraft, men er røget ud igen, når konjunkturerne er vendt, og arbejdsgiverne igen har kunnet vælge og vrage mellem jobansøgere. Det skete blandt andet under lavkonjunkturen fra 1986 til 1995.
Derfor er Anders Ejrnæs positivt overrasket over de nye tal, der tyder på, at indvandrerne bryder det kendte mønster og i hvert fald indtil videre bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.
»Det er tydeligt, at danske arbejdsgivere ikke har ledt efter et påskud for at slippe af med indvandrerne. Det er helt sikkert en sejr for integrationen og også et udtryk for, at de udgør en rigtig god arbejdskraft. Det tror jeg vi kan tilskrive det store integrationsarbejde ude på virksomhederne. Det betyder også meget, at vi havde en høj- konjunktur i årene inden krisen satte ind. Den har givet mange indvandrere en chance for at vise, hvad de kan,« mener han.
Man skal heller ikke undervurdere den vilje, indvandrere har til at holde fast i deres job, når først de er kommet ind på arbejdsmarkedet, mener Anders Ejrnæs. Han har selv oplevet den i undersøgelser blandt indvandrere i blandt andet rengøringsbranchen. Arbejdsgiverne fremhæver, at de møder til tiden, brokker sig mindre og har færre sygedage end medarbejdere med dansk baggrund.
»Indvandrerne går relativt langt for at beholde deres job og er villige til at levere en ekstra indsats. Og selv om jeg ikke vil gå så langt som at tale om skruebrækkeri, så er der helt klart et konfliktpotentiale i det her, hvis danskerne bliver fyret i mærkbar højere grad end deres kolleger blandt indvandrerne,« siger han.
Hva fa'en. Først vil de ikke i arbejde men bare 'nasse' på os andre og nu tager de åbenbart vores arbejde fra os. Ikke sandt? Før var de 'nassrøve' nu er de 'morakkere'
De kan bare ikke gøre noget rigtigt.
Inf:
"Arbejdsløsheden er steget mere end tre gange så meget blandt etniske danskere som blandt ikke- vestlige indvandrere det seneste år, viser nye tal. Indvandrernes overraskende evne til at svømme ovenpå under krisen er nu så udtalt, at ekspert frygter, at det kan give anledning til etnisk konflikt"
Når VKO og alle deres medløbere først har fået dæmoniseret indvandrerne og fået dem stigmatiseret går resten helt af sig selv.
Hvis indvandrerne klarer sig dårligere end gennemsnittet kan man beskylde dem for at de nasser på os, fordi de modtager ydelser fra det offentlige, og hvis de klarer sig bedre end gennemsnittet kan man også beskylde dem for at nasse på os, fordi de udfylder nogle jobs, som arbejdsløse danskere ville kunne bestride.
Hokus Pokus, uanset hvad indvandrerne gør, kan VKO, Ekstra Bladet, Villy Søvndal og alle andre anklage indvandrerne for at være et problem for samfundet.
Hadkampagnerne vendt mod jøderne i 1930érne handlede jo også ofte om at jøderne klarede sig bedre end den gennemsnitlige tysker og derfor optog alt for mange studiepladser på universiteterne osv. osv.
Det er en rigtig god nyhed! Det er et tydeligt tegn på en større rummelighed på det danske arbejdsmarked. Og mon ikke vi kan tage Ejrnæs' forudanelser om etniske konflikter temmelig meget oppefra ned?
Det kan naturligvis ikke afvises, at det er et problem at de møder til tiden, brokker sig mindre og har færre sygedage end medarbejdere med dansk baggrund.
Som jeg ser det, så er det et problem, hvis arbejdsgiverne presser dem til at arbejde for mindre løn eller at komme på arbejde selv om de er syge.
Det må der gøres noget ved; men mon ikke det er arbejdsgiverne man skal have fat i her og give dem et tjek?
Hvis de brokker sig mindre end nogen med dansk baggrund, kunne man nok lære dem det, hvis man tog dem ind i gruppefællesskabet og lærte dem at brokke sig.
Hvis de har et bedre helbred end dem med dansk baggrund, hvilket er noget af en overraskelse, eftersom de som regel beskyldes for at belaste sundhedssystemet uforholdsmæssigt, burde man nok se på dem med dansk baggrund og deres generelle helbredstilstand.
En artikel uden navn på journalisten og med henvisning til eksperter og statistikker er dog ikke særlig informativ. Det lader også til at den eneste ekspert der optræder med navn, arbejdsmarkedsforsker Anders Ejnæs, er overrasket over ”de nye tal”, som åbenbart kommer fra Ugebrevet A4.
Men det skulle da ikke undre mig, hvis det holder stik i rengøringsbranchen og ved de mere ”grundlæggende funktioner”, som Torben Møller-Hansen henviser til. Hvordan mon det forholder sig ved de mere ”overordnede” funktioner, og hvorfor er det i det hele taget interessant at se på tallene og dele op mellem nydanske og gammeldanske, hvis man alligevel ikke tager alle med?
Sortsynet længe leve. Hjælp, endnu en ekspert som først indrømmer at har taget fejl og derefter forudsiger en masse problemer. Ekspert i hvad ??
Fejlvurderinger ??
ups: at have taget fejl
Det er nu heller ikke nemt at være arbejdsgiver.
Fyrer man en indvandrer er man racist, og beholder man ham/hende, er man kun interesseret i skruebrækkere.
Hvor ville det dog være befriende hvis experter nøjedes med at udtale sig om hvad de ved, og ikke hvad de troede.
Men ellers kan man jo nyde Tummelumsens aldrig svigtende evne til at tage en ellers god nyhed som endnu et tegn på nazismens snarlige gennembrud her til lands.
Man kan også glæde sig over at nogen gør opmærksom på helt åbenlyse paralleller til fortiden i dette så frisindede land.
"Det kan naturligvis ikke afvises, at det er et problem at de møder til tiden, brokker sig mindre og har færre sygedage end medarbejdere med dansk baggrund."
At det skulle være et problem forudsætter naturligvis at den danske medarbejder har en gyldig grund til at komme for sent anden end sin/hendes egen dovenhed, at der virkeligt er forhold der er til at brokkes over og at diverse sygedage er mere end en undskyldning for tømmermænd eller at danskeren en gang igen ikke gider...
Måske fordi chancen for at en hvid leverpostejs medarbejder siger "nå skid" og ikke råber "RACISME!"
er lig nul ? .
Nej undskyld , forsæt i nu bare jeres selvudslettende selvkritik .
Man må sige at regeringens politik på området er lykkes. Den fik meget kritik men resultaterne taler for sig selv.
For hulen, lad os nu bare glædes over at der er tendens til at "nydanskerne" beholder deres jobs.
At "de" er i arbejde er jo alt de fleste beder om, så vi i højere grad er fælles om at tage ansvar for vores samfund.
Det er da helt hen i vejret at trække nazikortet på sådan en nyhed???
Selv i sorte tider, er der lys punkter.